1. Forord

Af miljøminister Svend Auken

Udvidelsen af EU med de central- og østeuropæiske ansøgerlande vil komme både miljøet i landene og i et samlet Europa til gode. Med EU’s beslutning om også at begynde optagelsesforhandlinger med Litauen, Letland, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien – alle samarbejdslande for den danske miljøbistand til Østeuropa – kan der forventes en forstærket miljøindsats og samtidig øgede muligheder for at dansk rådgivning og teknologi anvendes optimalt – også i disse lande.

Optagelsesprocessen er uden sammenligning den stærkeste drivkraft til at forbedre miljøet i Europa. Landene har økonomiske problemer, men bliver tvunget til at prioritere miljøet i langt højere grad, end de ellers ville have gjort. En reel implementering og håndhævelse af EU’s miljølovgivning vil betyde en øget miljøindsats og på sigt forbedre miljøtilstanden betydeligt.

Udfordringen for vores miljøbistand til disse lande er klar: Jo hurtigere vi kan medvirke til at få de østeuropæiske lande til at efterleve EU-kravene og dermed minimere længden af overgangsordningerne, jo bedre. Miljøbistanden til Østeuropa har den force, at vi både kan bidrage med rådgivning og investeringer, og samtidig hurtig, fleksibel indsats på centralt, lokalt og regionalt niveau, når dette kræves. Dansk miljøbistand hjælper i stigende grad ansøgningslandene i deres optagelsesproces samt i løsning af de aktuelle miljøproblemer.

De væbnede konflikter i 1999 i det tidligere Jugoslavien og i nogle af de nye uafhængige stater fra det tidligere Sovjetunionen (NIS-landene) har været med til yderligere at svække landenes økonomiske udvikling. Det har betydet at mange mennesker stadig ikke har adgang til fundamentale goder som rent drikkevand. I flere lande er der tegn på en begyndende krise i vandsektoren, bl.a. er der problemer med at opretholde den infrastruktur til forsyning og rensning, som allerede findes i landene. Især i NIS-landene arbejdes i dårligt arbejdsmiljø og mange har dårlige boliger og udsættes for kraftig luftforurening. Manglen på økonomiske midler til at løse disse problemer og andre miljøproblemer er flere steder udtalt.

Det har derfor været en vigtig opgave i miljøbistanden at få sat mere skub i aktiviteterne bl.a. i de tidligere sovjetstater. Den danske miljøbistand til Rusland og Ukraine er blevet udbygget over de seneste år, men også flere af de øvrige russisk-talende lande har behov for støtte. Miljø- og sundhed er så integreret, at det i høj grad er påkrævet at anvende miljømidler i disse lande til at forhindre bl.a. vand- og luftforurening.

Miljøbistanden skal også anvendes til at sikre, at internationale miljøaftaler efterleves. Dette sker i stigende grad, således at samarbejdslandene får de nødvendige kræfter til at leve op til aftalerne. Det har ført til, at der er blevet iværksat en række projekter med f.eks. Baselkonventionen om farligt affald, Washingtonkonventionen om handel med truede dyr, Århuskonventionen om borgernes miljørettigheder og Montrealkonventionen om udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. Denne indsats har været meget succesfuld og vil blive styrket i de kommende år.

Denne årsrapport indgår som et væsentligt dokument i Miljø- og Energiministeriets samlede informationsindsats om Miljøbistanden. I 1999 er informationsindsatsen om Miljøbistanden blevet styrket såvel i Danmark som i vore samarbejdslande, således at flere nu kan få viden om den danske indsats for et forbedret miljø i Østeuropa.