Undersøgelses- og moniteringsprogram for omsætningen af miljøfremmede
stoffer i slammineraliseringsanlæg og slamlager

5. Samlet diskussion

Indledning

Der findes i dag mange forskellige behandlings- og disponeringsmetoder til spildevandsslam. En kommunes valg af behandlingsmetode bygger ofte på både økonomiske og miljømæssige overvejelser.

Genanvendelse af spildevandsslammet som gødning på landbrugsarealer er politisk højt prioriteret. Spildevandsslam, der overholder de fastsatte krav til slamkvalitet i relation til tungmetalindhold, men som har et for højt indhold af miljøfremmede stoffer, kan ved behandling opnå en forbedret slamkvalitet, således at spildevandsslammet fortsat kan afsættes til landbruget.

Sammenligning med andre metoder/forsøg

I tabel 5-1 sammenholdes den procentvise reduktion af MFS fundet i dette projekt ved lagring og behandling af udrådnet spildevandsslam i slammineraliseringsanlæg med de reduktioner af MFS, der er fundet for andre behandlingsmetoder.

Tabel 5-1 Reduktion af MFS (%) opnået ved forsøg i relation til dette projekt, samt ved komposteringsforsøg og efterbeluftning.

Forsøgene viser som helhed, at nedbrydning under anaerobe forhold er ringe. Dette er i overensstemmelse med hovedparten af de undersøgelser, der er udført med spildevandsslam under anaerobe forhold (Marcomini et al., 1989; Marcomini et al., 1991; Ejlertson et al., 1996; Leahy og Colwell, 1990). Iltning, hvad enten denne består af overfladereduktion (de øverste 20 cm af slam lagret i container), mekanisk vending af en slamstak eller behandling i slammineraliseringsanlæg, har en effekt på nedbrydningen af MFS. Andre undersøgelser med iltning af spildevandsslam (herunder udspredning på landbrugsjord) har påvist betydningen af aerobe forhold for omsætningen af MFS (Larson et al., 1993; Federle og Itrich, 1997; Marcomini et al., 1989; Wild et al., 1991; Roslev et al., 1999).

Reduktionen af MFS fundet ved slammineraliseringsforsøg er direkte sammenlignelig med, hvad der blev opnået med hhv. kompostering og efterbeluftning af spildevandsslam (tabel 5-1).

Tidsmæssigt forløber komposteringsproceduren over ca. 18 uger og fuldskalaforsøget med efterbeluftningen over ca. 12 uger. Slammineraliseringsforsøget forløb i dette projekt i ca. ni måneder, hvilket skal relateres til den totale driftsperiode for et slammineraliseringsanlæg på ca. 10 år. Det er muligt, at indholdet af MFS i et veldrevet slammineraliseringsanlæg, hvor der i hele slamresten er aerobe forhold, vil kunne blive reduceret yderligere over den lange driftsperiode.

Specielt indholdet af LAS og NPE kan ved de ovennævnte iltede behandlingsmetoder reduceres til langt under de fastsatte kravværdier. Til gengæld er den procentvise reduktion af DEHP og PAH’er noget lavere; henholdsvis 30-40% og 30 –50%, i forsøget med efterbeluftning set i relation til henholdsvis kompostering og slammineralisering, hvor der kan forventes en reduktion på ca. 60% for begge stofgrupper (tabel 5.1 og kapitel 2).

De procentvise reduktioner for PAH’er skal ses i relation til fordelingen mellem PAH’er med hhv. få eller mange aromatiske ringe. Der kan ikke forventes en stor procentvis reduktion, hvis det totale indhold af PAH’er hovedsageligt udgøres af PAH’er med mere end 4 aromatiske ring. I dette projekt var indholdet af PAH’er med 3-4 aromatiske ringe i det udrådnede slam fra Lundtofte Renseanlæg på 84% ved forsøgenes start. Efter behandling i slammineraliseringsanlæg udgjorde PAH’er med en 3-4 ringet struktur kun ca. 38% af det totale indhold.

De her nævnte aerobe behandlingsmetoder af spildevandsslam kan reducere indholdet af miljøfremmede stoffer til under de kravværdier, der er gældende for år 2000 (og år 2002). Kompostering og efterbeluftning er begge et ekstra behandlingstrin til den eksisterende slambehandling og afvanding på renseanlægget, mens behandling af slam på slammineraliseringsanlæg erstatter den eksisterende afvanding af slammet med tilhørende tilsætning af kemikalier.

Hvis overskudsslammet fra et renseanlæg behandles på et slammineraliseringsanlæg er det altafgørende for den endelige slamkvalitet, at anlægget er korrekt dimensioneret i forhold til slammængden (Nielsen, 1998a). Desuden skal anlægget have et tilstrækkeligt antal af bassiner med kapacitet til, at et eller flere bassiner kan henligge i en periode inden tømningen.