Undersøgelses- og moniteringsprogram for omsætningen af miljøfremmede
stoffer i slammineraliseringsanlæg og slamlager.

Sammenfatning

Afskæringsværdier

I 1997 blev der indført afskæringsværdier for indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam i relation til jordbrugsanvendelse. I år 2000 og 2002 vil kravene til spildevandsslam, der ønskes udspredt på landbrugsarealer, blive yderligere skærpet (bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 – "slambekendtgørelsen"). Det er derfor af både økonomiske og miljømæssige årsager nødvendigt at finde metoder, hvorved indholdet af disse stoffer kan nedbringes, således at en fortsat jordbrugsanvendelse kan finde sted.

Formål

Formålet med dette projekt var at belyse nedbrydningen af de miljøfremmede stoffer: LAS, NPE, DEHP og å PAH, under simpel lagring, under lagring med mekanisk vending og under behandling i slammineraliseringsanlæg.

Forsøg

Fuldskalaforsøgene forløb fra februar 1999 til november 1999. Der blev foretaget forsøg med både biologisk (aktivt) spildevandsslam og med udrådnet spildevandsslam (benævnes herefter hhv. biologisk overskudsslam og udrådnet spildevandsslam).

Lagerforsøgene bestod i lagring af ca. 15 m3 hhv. biologisk overskudsslam og udrådnet spildevandsslam (med et tørstofindhold på hhv. 20% og 26%) i containere gennem hele forsøgsperioden. Sideløbende hermed blev en slamstak på 15 m3 med udrådnet spildevandsslam henlagt på betongulv og vendt mekanisk hver 14-20 dag perioden igennem.

Til slammineraliseringsforsøget blev anvendt et bassin på Kallerup slammineraliseringsanlæg der blev etableret og sat i drift i 1996. Til brug i forsøget blev tilført ca. 240 m3 udrådnet spildevandsslam til bassinet (med et tørstofindhold på 2-3%).

Nedbrydning af de miljøfremmede stoffer blev fulgt ved prøvetagninger i de respektive forsøg gennem hele forsøgsperioden. Analyser af de miljøfremmede stoffer blev suppleret med analyser af glødetab, pH, BI5, COD samt total N, P, C. Derudover blev redoxpotentialet og temperaturen målt. Fem gange under forsøgsperioden blev der i lagerforsøget udtaget prøver til en økotoksikologisk screeningstest.

Resultater og konklusioner - lagerforsøg

Lagerforsøget med udrådnet spildevandsslam viste, at koncentrationen af LAS kunne reduceres med ca. 41%, PAH med 0-27%, DEHP med 0-14% og NPE med 0%, efter ni måneders lagring i container. Der blev ikke fundet en nedbrydning af de miljøfremmede stoffer i forsøg med biologisk overskudsslam. I fuldskalaforsøgene med biologisk overskudsslam og udrådnet spildevandsslam blev der udtaget dybdeprofiler og fundet en reduktion af alle de miljøfremmede stoffer i de øverste 20 cm af det lagrede spildevandsslam, sammenlignet med slam i dybden 20-120 cm. Den reduktion der blev fundet i lagerforsøget med udrådnet spildevandsslam kan derfor kun tilskrives nedbrydning i det øverste lag.

Mekanisk vending (iltning) af spildevandsslammet havde en positiv effekt på reduktionen af de miljøfremmede stoffer. NPE, DEHP, LAS og å PAH blev reduceret med hhv. 43%, 47%, 90% og 32%.

Resultater og konklusioner - Slammineraliseringsforsøg

Slammineraliseringsanlæg blev fundet, at være en effektiv metode til nedbrydning af de miljøfremmede stoffer. Reduktioner på ca. 93%, 60%, 98% og 60% blev opnået for hhv. NPE, DEHP, LAS og PAH. De miljøfremmede stoffer blev fundet at kunne omsættes i hele slamresten og ikke kun i det øverste slamlag. Nedbrydningens størrelse er sammenlignelig med, hvad der er opnået ved kompostering og efterbeluftning.

Generel konklusion

Generelt blev det påvist, at ilt er den afgørende faktor for nedbrydningen, mens temperaturen har betydning for hastigheden hvormed nedbrydningen sker. Nedbrydning under anaerobe forhold var ringe, hvilket stemmer overens med den kendte viden om nedbrydning af miljøfremmede stoffer.