| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Undersøgelse af ISO 15181 til bestemmelse af udludningshastighed for kobber fra
bundmaling
Det må anses for velkendt, at ISO 15181 metodens resultater påvirkes af de
fysisk-kemiske parametre i opstillingen (Thomas (1999), Larsen (2000)). Der er også rejst
kritik af, at metoden sandsynligvis giver for høje udludningsrater i forhold til
naturlige forhold (Thomas (1999)). De alternative metoder der findes til måling af
udludningsraten har dog andre begrænsninger. ISO metoden vurderes derfor at kunne
anvendes til at give sammenlignelige estimater af udludningsraterne. Man skal dog være
varsom med at anvende disse direkte til miljørisiko vurdering, uden at tage hensyn til de
ovennævnte begrænsninger i metoden.
ISO 15181 er anvendt til at estimere udludningen af kobber fra 2 skibsmalinger med
lavt hhv. normalt udludende kobberbiocid, der i sejlsæson 2000 testes med henblik på
deres effektivitet i at forhindre begroning i danske farvande. 42-dages kumulativ
udludning er fundet til 870 hhv. 1900 µg Cu/cm2 og efter dag 21 er
udludningshastigheden fundet til 23 hhv 29 µg Cu/cm2 pr. dag. For test af tre
cylindre malet med samme maling, og testet under de samme fysisk kemiske forhold, er der
for de kumulative udludninger fundet variation på 0,7-13,5% for hver af de testede
malinger.
Variationer i udludningshastigheden på en faktor 2 er påvist som følge af
variationer i opbevaringstankenes fysisk-kemiske parametre. Dette gør det nødvendigt med
en effektiv styring af både opbevaringstanke og selve rotationsopstillingen for at få
reproducerbare resultater.
Resultaterne for den lavt udludende maling viser lidt højere udludningshastighed end
forventet og den normalt udludende maling lidt lavere udludningshastigheder end forventet,
specielt efter de første 14 dage.
Kobberudludning kan blive en vigtig parameter for fremtidig kontrol af skibsmalinger.
Problemerne med ISO 15181 metoden kan give anledning til nogen bekymring, idet den målte
udludningshastighed kan variere indenfor en faktor 2. I forbindelse med miljømålinger
på certificerede laboratorier har miljøstyrelsen (Miljø og energiministeriet, 1997)
stillet krav om kvaliteten. Kravet er inddelt i 3 klasser, hvor 3. klasse forudsætter en
afvigelse på højst 30% ved ekstern kvalitetskontrol, og 7-10% for prøvepar i
interkvalitetskontrol. Disse krav gælder for kobber i saltoverfladevand, hvilket svarer
til de udludede prøver. Indenfor hver test under de samme fysisk-kemiske betingelser, er
det mulig at opnå resultater med spredning på under 15% mellem cylindrene, hvilket
svarer til græncen i en uofficiel "kvalitetsgruppe 4" anvendt i forbindelse med
PCB målinger i det danske NOVA analyseprogram. Rationalet for at acceptere 5% yderligere
er, at det er en sværere analyse (for PCB’ere) og for kobberudludning kan de 5%, fra
10% i kvalitetsgruppe 3 til15% aktuel målt, siges at være en tillægsusikkerhed på
maling og rotation af cylindre i forhold til selve målingen af kobber i havvand.
Udover kravene til repeterbarhed er der et krav til præcision, som ikke er efterviset
i disse forsøg. Et mål kunne være at opstillingen skal kunne måle indenfor 30-35% af
et eksternt kontrolmateriale, f.eks. i en interlaboratorietest med andre laboratorier.
Dette svarer ligeledes til kvalitetsklasse 3 (4).
At andre metoder kan give lavere udludningshastigheder er ligeledes bekymrende, men
ikke nødvendigvis alarmerende, hvis forskellen kan forklares ved forskelle i
forsøgsbetingelser og kvantificeres f.eks. udfra modeller. For at kontrollere dette og
vurdere de metodiske forskelle kunne enkelte af de alternative metoder sammenholdes med
den optimerede ISO 15181 metode for nogle af de malingstyper, som forventes anvendt i
danske farvande i de kommende år.
Et andet problem er skæbnen af kobberet efter udludning. I umiddelbar nærhed af
skibsoverfladen forefindes kobber sandsynligvis som frit ("labilt") kobber, da
det er på denne form det er mest toksisk og kan friholde overfladen fra begroning. Den
nøjagtige skæbne af kobberet (specieringen) efter udludningen kendes imidlertid ikke.
Hvis data fra kobber udludningsforsøg således skal omsættes til effekter på
miljøet ved f.eks. en miljøvurdering, er det nødvendigt at have bedre kendskab til
kobberspecieringen, herunder at etablere nogle modeller til at estimere eventuelle
effekter under forhold der er normale for danske farvande.
Kinetikken for reaktioner hvor frit kobber indgår, f.eks. hvor hurtigt kompleksbindes
kobber i vandfasen og disse kompleksers reversibilitet (hvor hurtigt kan kompleksbundet
kobber igen gøres frit), samt sedimentation og resuspension fra havbunden i forbindelse
med klapning af havnematerialet, er også vigtige parametre i forståelsen af kobbers
effekter i havmiljøet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |