Roddybder i grønsager

1. Baggrund

Denne redegørelse er udført for at få et førstehåndsbud på, hvilke dybder grøntsager potentielt vil kunne optage forureningskomponenter fra. Som udgangspunkt må det slås fast at der er tale om en grov generalisering. Begrebet "forurenet jord" dækker over jord forurenet med stoffer med helt forskellige egenskaber for deres opførsel i jorden, for deres opførsel i planterne og for deres farlighed for mennesker. Samtidig forekommer stofferne formodentligt i voldsomt varierende koncentrationer.

Der er i notatet redegjort for, hvorledes "roddybde" mest relevant kan defineres i denne sammenhæng og hvor stor roddybden er for forskellige afgrøder.