Baggrund til håndbog i miljøvurdering af produkter 5. Virksomhedserfaringer
I det følgende er formen, aktiviteterne og erfaringerne samlet fra de 3 aktiviteter. 5.1 Indledende behovsafklaringUdvalgte større virksomheder og brancheorganisationer blev kontaktet i starten af projektet med henblik på at få afklaret den hidtidige anvendelse af LCA, og hvilke forhold man så for væsentlige i fremtiden.Kontakter til Grundfos, Brdr. Hartmann og Rockwool International viste i 1998, at man anvendte LCA aktivt i produktudviklingen fx til materialevalg, udpegning af "hot-spots" og som intern dokumentation. I visse sammenhænge blev dokumentationen også anvendt eksternt. Følgende brancheorganisationer blev kontaktet:
Disse organisationer påpegede, at produktudvikling, udpegning af "hot spots" samt dokumentation var væsentlige i anvendelse af LCA. Der blev udtrykt betænkelighed ved den relativt komplicerede metode, som de små virksomheder, som flere af de nævnte brancher repræsenterer, har vanskeligt ved at håndtere. Der blev derfor efterspurgt en enkel metode, der kan støtte virksomhedernes produktudvikling, og som kan opfylde deres behov for dokumentation. De virksomheder, der deltog i afprøvningen af metoden, jf. afsnit 5.2, blev indledningsvis kontaktet for at afklare deres ønsker til anvendelse af LCA. De forhold, der nævnes af de fleste virksomheder, er dokumentation over for kunder og myndigheder samt produktudvikling. Dertil kommer ønske om at kunne prioritere mellem materialer og/eller kemikalier med henblik på at vælge de mindst miljøbelastende. 5.2 Afprøvning af metodePå baggrund af den indledende behovsafklaring blev der opstillet en skabelon til en forenklet form for miljøvurdering. Skabelonen havde følgende 5 grundelementer:
Målet med afprøvningen af skabelonen var at
Afprøvningen blev planlagt således, at de deltagende virksomheder skulle arbejde sammen med 1 eller 2 konsulenter og deltage aktivt i valg af produkt, afklaring af mål og opstilling af livsforløb for produktet. Det var konsulentens rolle at gennemføre det egentlige LCA-arbejde på baggrund af de data, virksomheden kunne levere. Afslutningsvis blev den udarbejdede rapport diskuteret mellem de to parter. De seks virksomheder, der deltog i afprøvningen af metoden, er vist i tabel 5.1. Tabel 5.1
Tabel 5.2
De forenklingsprincipper, der ligger i den anvendte metode, jf. kapitel 1-4, gav ikke anledning til at en vurdering udført ved et MEKA-skema gav misvisende eller på anden måde fejlagtige resultater. Visse forhold kunne ikke afklares eller der kunne ikke drages konklusioner på grund af usikkerheder eller relativt små forskelle mellem to størrelser, der blev sammenlignet. Det datagrundlag, der blev etableret ved metodeafprøvningen, må nok anses for at være mere detaljeret, end det vil være i praksis. Det blev dog påpeget, at man især fra underleverandører havde haft svært ved at skaffe tilstrækkelige data. I en uddybning af MEKA-skemaet blev det fundet, at de data og den afgrænsning, der var foretaget i forbindelse med MEKA-skemaet, gav et godt udgangspunkt for et videre arbejde. To af virksomhederne var interesseret i at gå videre med PC-værktøjet. I det ene tilfælde var det for at få en dynamisk model, som man i relation til produktudvikling kunne ændre på efter behov. I det andet tilfælde var der ønske om at vurdere materialer, energi og kemikalier på en mere kvantitativ måde for at vurdere og prioritere produktændringer samt anvende vurderingen som dokumentation. For de to kemikalietunge produkter, rengøringsmidler og farvestoffer, var det ikke muligt at nå til et tilfredsstillede resultat med et MEKA-skema. Skemaet var brugbart til afgrænsning af produkternes livsforløb og indsamling af indledende data, men herefter blev det hurtigt erkendt, at en vurdering af kemikalierne i relation til den måde, de påvirker miljøet, var nødvendig. Der blev derfor gennemført en egentlig kemikalievurdering, hvor der blev fokuseret på produkternes økotosikologiske egenskaber. Grunden til, at der blev fokuseret på de økotoksikologiske forhold, var, at de aktuelle stoffer bliver udledt til miljøet via spildevandet. Erfaringerne viste, at det var meget vanskeligt for virksomhederne at opstille mål og definere produktet at afgøre, om den indledende miljøvurdering er tilstrækkelig og at formidle vurderingens resultater. Man kom derfor frem til at anbefale, at den, der gennemfører miljøvurderingen, tager kontakt til en anden part for at diskutere afgørende forhold. Denne anden part kan være en anden person med indsigt i LCA på virksomheden, en samarbejdspartner eller en konsulent/ekspert. Afprøvningen viste, at den foreslåede metode var anvendelig som en indledende miljøvurdering, der baseres på virksomhedens tilgængelige data. Vurderingen giver i mange tilfælde tilstrækkeligt grundlag for at foretage en beslutning og opfylder dermed mange virksomheders behov i forbindelse med produktudvikling. I forbindelse med arbejdet er det væsentligt at have en dialog med en anden om afgørende forhold. Den forenklede metode er ikke tilstrækkelig som dokumentation i relation til markedsføring eller hvis det givne produkt hovedsagelig består af kemikalier eller indeholder meget miljøbelastende kemiske stoffer. En afklaring af sidstnævnte forhold vil ofte kræve ekspertvurdering. 5.3 Afprøvning af håndbogEt samlet udkast til håndbogen blev afprøvet på 4 fremstillingsvirksomheder. Afprøvningens mål var at afklare, om de anvisninger, der er givet, og den måde, som materialet er præsenteret på, er brugbart for mindre virksomheder, der ikke har arbejdet med LCA før. De fire virksomheder, der deltog i afprøvningen af Håndbogen, er vist i tabel 5.3. Tabel 5.3
I løbet af afprøvningsperioden blev der afholdt 3 møder. Ud over en introduktion til afprøvningen og erfaringsopsamling til slut var målet med møderne at give virksomhederne lejlighed til at diskutere problemer og afklarende spørgsmål med hinanden og arbejdsgruppen. De 3 møder var lagt således, at de svarer til de i Håndbogen anbefalede dialoger med en anden part. De produkttyper, der blev valgt af virksomhederne, er vist i tabel 5.4. De specifikke produkter er ikke anført, da visse af virksomhederne ønskede at holde dette fortroligt. Der er endvidere anført, hvilket mål virksomhederne opstillede for miljøvurderingerne. Tabel 5.4
En af virksomhederne forsøgte at gå videre med en kemikalievurdering. Det var ret vanskeligt, dels fagligt, men også tidsmæssigt. En anden virksomhed havde ønske om at gå videre med PC-værktøjet, men kunne af tidsmæssige grunde ikke nå det inden for afprøvningsperioden. Overordnet viste erfaringerne fra afprøvningen, at:
Håndbogen er forsøgt holdt i et enkelt direkte sprog med et gennemgående eksempel. Dette fandt de 4 virksomheder godt, ligesom de konkrete anvisninger og tommelfingerregler blev opfattet positivt. Afprøvningen gav derfor ikke anledning til væsentlige ændringer i det afprøvede udkast. Revisionen omfattede derfor primært en sproglig opstramning, uddybning af visse forhold samt udarbejdelse af formel samling og liste med forklaring af forkortelser. |