De 1.409 renseanlæg der var registreret i 1999, repræsenterer en samlet kapacitet på 12,01 mio. PE, medens deres samlede belastning var opgjort til ca. 8,09 mio. PE. I øvrigt kan der henvises til Miljøstyrelsens Orientering nr. 16 af 2000 "Punktkilder 1999".

Overordnet kan de 1.401 renseanlæg med slamoplysninger opdeles på 575 anlæg uden levering og 826 anlæg med levering af slammet til andre renseanlæg. Fordeling af antallet på de 3 anlægskategorier er følgende:

Til denne oversigt bemærkes,

	at anlægskategori C indeholder dog 19 anlæg, hvor kun en del af slammet leveres til andre anlæg. Derfor indgår disse anlæg for den resterende slammængdes vedkommende i opgørelsen som renseanlæg af kategori A eller B.
	at anlægskategori B omfatter 53 anlæg, hvor slamproduktionen på anlæggene ikke kunne oplyses. Dette skyldes en række forhold omkring afhentning og disponering af slammet samt dets eventuelle eksterne behandling.

Den samlede oversigt over antallet af de i 1999 registrerede renseanlæg ser herefter således ud:

Denne oversigt fordelt på amter fremgår endvidere af bilag 3.1.1.

3.2 Slammængder

Grundlaget for den endelige opgørelse over den samlede slammængde produceret i 1999 på de danske renseanlæg er de faktiske oplysninger om slammængden og tørstofindholdet fra 539 anlæg. Dette antal svarer noglelunde til summen af anlæg, der er anført i de to første rækker i ovennævnte oversigt og består af samtlige 239 anlæg af kategori A, 283 anlæg af kategori B og 17 af 19 anlæg af kategori C.

Slammængderne i tørvægt (TS) på renseanlæggene beregnes ved at multiplicere den målte slammængde i vådvægt (VV) med et gennemsnitligt tørstofinhold i slammet. Tørstofindholdet, der angives i procent, tørstofprocenten, fastsættes efter de i slambekendtgørelsen fastsatte regler.

Ved opgørelsen af slammængden antages, at de indberettede slammængder fra de 239 renseanlæg, der tilhører kategori A, fuldt ud indbefatter slamleverancer til disse anlæg fra samtlige 826 anlæg af kategori C. Indberetningsskemaet for et anlæg indeholder imidlertid ikke en endelig bekræftelse på, hvorvidt forudsætningen er opfyldt for det pågældende anlæg. Det er dog Miljøstyrelsens opfattelse, at antagelsen er rigtig i langt de fleste tilfælde.

Som det fremgår af tabel 3.2.1 er slammængden i 1998 opgjort til henholdsvis 1.437.953 tons VV og 155.422 tons TS. Herefter kan et vægtet gennemsnitligt tørstofindhold i slammet beregnes til 10,8%.

En fordeling af slammængden i både våd- og tørstand på amterne samt det gennemsnitlige tørstofindhold i procent for hvert amt fremgår af bilag 3.2.1.

Miljøstyrelsens program for behandling af slamdata er indrettet således, at programmet automatisk erstatter de manglende angivelser med beregnede slammængder i tons TS. Slamproduktion i tørstof på de indberettede 1.401 anlæg er derfor opgjort til 155.621 tons TS, som i forhold til 155.422 tons TS giver en difference på 199 tons TS. Forskellen tilskrives de 53 + 2 anlæg, som tilhører anlægskategori B og C, hvor der ikke er angivet slammængde. De 199 tons TS, der kun udgør omkring 0,1% af tørstofmængden, svarer skønsmæssigt til ca. 4.975 tons VV.

Tilsvarende beregning og skøn er foretaget for de 8 vandværker, der er medtaget med 1 PE hver, svarende til 0,08 ton TS. Resultaterne fremgår af tabel 3.2.1.

Beregningen af slammængder er foretaget på grundlag af forudantegne erfaring enhedstal for årlig slamproduktion i kg TS pr. personækvivalent for den pågældende rensningstype og belastning af anlægget i det aktuelle år. Dette beregningssystem kan naturligvis gøres dynamisk, således at de anvendte enhedstal beregnes løbende på grundlag af de aktuelle data. Man har dog ikke fundet dette arbejde formålstjenligt.

Som nævnt før indgår den faktiske mængde af vandværksslam ikke i slamopgørelsen. Om vandværksslammet, som er jernholdigt, kan dog oplyses, at dette er et affaldsprodukt ved filterskylleprocessen på vandværkerne. Mængden udgør skønsmæssigt 5 tons TS pr. 1 mill m³ renset vandværksvand. Da de 8 værker i 1997 har oppumpet knap 20 mill. m³ vand kan den samlede mængde opgøres til 100 tons TS.

På landsplan produceres der ca. 3.000 tons af denne type slam, der som regel bliver anbragt på landets lossepladser.

Den samlede opgørelse over slamproduktion i 1999 på samtlige 1.409 renseanlæg, baseret på dels de faktiske oplysninger dels erfaringstal, fremgår af tabel 3.2.1.

Tabel 3.2.1
Slammængder produceret på 1.409 renseanlæg

De med kursiv markerede tal er skønnede eller beregnede størrelser.

De i tabel 3.2.1 med fed skrift markerede tal, nemlig 1.437.953 tons VV og 155.422 tons TS samt 155.621 tons TS, betragtes som nøgle- og kontroltal for våd og tør slammængde, der gentagne gange optræder i rapportens statistiske beregninger og sammenstillinger.

På grundlag af ovenstående værdier for de 1.409 anlæg samt belastning af anlæggene i 1999 på 8,09 mio. PE kan den gennemsnitlige årlige slamproduktion i 1999 pr. PE beregnes til 19,2 kg TS.

3.3 Affald fra renseanlæg

Ud over selve spildevandsslammet omfatter affaldsproduktionen på et renseanlæg sand og ristestof samt fedt. Ud fra den samlede belastning af renseanlæggene på 8,09 mio. PE kan den samlede mængde af sand og ristestof i 1999 anslås til at ligge på henholdsvis 39-74.000 m³ eller 79-158.000 tons VV (tørstofindholdet ligger på ca. 75%) og 18-34.000 m³ eller 21-41.000 tons VV (tørstofindholdet ligger på ca. 25%). Fedtet skønnes at bidrage med 160-180 tons.

De anførte talværdier for sand og ristestof samt fedt er fortrinsvis baseret på erfaringstal angivet i faglitteratur, idet der ikke foreligger en samlet, landsdækkende opgørelse over mængder, behandling og slutdisponering af disse affaldsprodukter fra danske renseanlæg.

Den samlede affaldsmængde produceret i 1999 på 1.409 renseanlæg kan derefter beregnes til 1,45-1,55 mio. tons i vådvægt. Heraf udgør spildevandsslammet de knap 1,35 mio. tons VV.

3.4 Vurdering af slamproduktionen

Produktionen af spildevandsslam i årene 1987 og 1994-1999 kan med de korrigerede værdier sammenstilles i tabel 3.4.1.

Tabel 3.4.1
Slamproduktion i årene 1987 og 1994 - 1999

Slammængderne i vådvægt er i tabellen angivet som korresponderende værdier til mængderne i tørvægt. Dette betyder, at disse i lighed med tørvægtsmængder indeholder beregnede/skønnede mængder, der dækker over manglende indberetninger. Hertil bemærkes, at slammængden i vådvægt for 1994 er baseret på et skøn i en væsentlig større grad end værdierne for de øvrige år. Dette skyldes blandt andet, at der kun forelå indberetninger for den del af slammet, der er anbragt på landbrugsjord, medens de resterende oplysning er blevet indhentet på anden vis.

På basis af data i Miljøprojekt nr. 473 1999 vurderede Miljøstyrelsen, at mængden af spildevandsslam på ca. 151.000 tons TS repræsenterer et produktionsniveau, der vil holde sig nogenlunde konstant de næste 2-3 år. En stigning fra 1997 til 1998 på ca. 2.600 tons TS eller 1,7% og fra 1998 til 1999 på 2.000 tons TS eller 1,3% tyder imidlertid på, at vurderingen ikke helt er i overensstemmelse med virkeligheden. Det skønnes dog, at en del af stigningen må tilskrives den statslige spildevandsafgift, der medfører, at mange renseanlæg, fortrinsvis ved hjælp af fældningsmidler, renser spildevandet bedre end krævet i udledningstilladelsen.

Endvidere må der nok forventes en lille stigning i slammængden, når forbedring af spildevandsforholdene i det åbne land er gennemført.

4. Slambehandling på renseanlæg

4.1 Generelt

Indberetningsskemaet er opdelt i tre hovedgrupper, hvor de to første, slamstabilisering og slamafvanding, dækker over den egentlige slambehandling. Den tredje gruppe, yderligere slambehandling på renseanlæg, omfatter metoder, der er en kombination af viderebehandling med langtidsopbevaring eller den endelige bortskaffelse af slammet.

Siden undersøgelserne af slamforholdene i 1987 har der i kommunerne kunnet observeres en tendens til en centralisering af slambehandlingen, således at slammet fra små renseanlæg typisk køres til videre behandling på større renseanlæg. I mange kommuner benyttes kun ét anlæg til behandling af slammet fra hele kommunen.

Centraliseringsprocessen er stagneret i årene 1995 - 96, og antallet af anlæg, der modtager og behandler slam har efter Miljøstyrelsens vurdering opnået et naturligt, optimalt niveau, der ligger omkring 235 anlæg, hvilket er lidt over de 230 og lidt mindre end de 239 renseanlæg af kategori A i henholsvis 1998 og 1999.

De seneste to års udvikling omkring slamhåndtering går i retning af, at kommunerne i hastigt stigende grad planlægger etablering af slammineraliseringsanlæg. Disse anlæg etableres som regel i tilknytning til store renseanlæg og fungerer som anlæg for en integreret behandling af spildevandsslam, hvor der sker en afvanding, yderligere stabilisering og langtidslagring af slammet. Dette medfører, at mange renseanlæg fremover vil ligge inde med overskydende afvandingsudstyr.

Desuden er der fortsat en tendens til, at en række mindre landkommuner benytter mobilt udstyr til afvanding og stabilisering af slammet, før dette slutdisponeres. Slamhåndteringen kan enten varetages af kommunen selv med købt eller lejet udstyr, eller overlades til firmaer, der er specialister i en total slamhåndtering.

Det præciseres, at der kun er anlæg af kategori A og B samt C i det omfang hvor slammet ikke transporteres til andre anlæg, indgår i tabeller og bilag i afsnittene om slamstabilisering, slamafvanding og yderligere slambehandling.

4.2 Slamstabilisering

Til stabilisering af spildevandsslam anvendes dels biologiske processer, der omfatter blandt andet anaerob stabilisering ved udrådning af slammet i rådnetanke og aerob stabilisering ved langtidsbeluftning af slammet, dels kemiske processer, herunder kalkstabilisering ved tilsætning af hydratkalk.

I tabel 4.2.1 er vist slamstabiliseringen fordelt på stabiliseringsmetoder opgjort i tons VV og TS samt i procent af slammængden i våd- og tørvægt, betegnet henholdsvis % af VV og % af TS. Endvidere er der vist antallet af anordninger for stabiliseringen inden for de enkelte stabiliseringsmetoder.

Tabel 4.2.1
Slamstabilisering fordelt på stabiliseringsmetoder

Det antages generelt, at hvis slammængderne er anført i tabellens kolonne Ej oplyst må det være udtryk for Ingen stab., hvorfor disse kolonner sammenlægges.

Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilag 4.2.3, bilag 4.2.1 og bilag 4.2.2, der også viser slammængden i våd- og tørvægt samt antal indretninger fordelt på amter. Det fremgår af tabellen, at der er i alt 632 anordninger for stabilisering af slammet, fordelt på 594 renseanlæg, hvilket betyder, at nogle renseanlæg er forsynet med to eller tre forskellige former for stabilisering af slammet. Der er eksempelvis 29? anlæg med både anaerob og aerob stabilisering.

Man skal være opmærksom på, at tallene i tabel 4.2.1 kan være forbundet med en vis usikkerhed, idet begrebet slamstabilisering ikke er opfattet entydigt. Hvis et renseanlæg ikke er forsynet med en rådnetank, en slamluftningstank eller et anlæg for kalktilsætning, er kommunens besvarelse af spørgsmålet om stabiliseringsform nemlig ofte baseret på et skøn.

4.3 Slamafvanding

Afvanding af spildevandsslam medfører en væsentlig reduktion af slammængden, der eventuelt skal håndteres yderligere på anlægget eller borttransporteres. Afvandingen må derfor betragtes som et centralt led i slambehandlingen på et renseanlæg. Til afvanding af slammet anvendes mekanisk separering, omfattende centrifugering og filtrering, herunder filterpresse, sibåndspresse og slambede.

I tabel 4.3.1 er vist slamafvanding fordelt på afvandingsformer opgjort i tons VV og TS samt i procent af slammængden i våd- og tørvægt, betegnet henholdsvis % af VV og % af TS. Endvidere er vist antallet af installationer for afvanding inden for de enkelte afvandingsformer.

Tabel 4.3.1
Slamafvanding fordelt på afvandingsformer  Se her!

Det antages fortsat, at hvis slammængderne er anført i tabellens kolonne Ej oplyst må det være udtryk for Ingen afvanding, hvorfor disse kolonner sammenlægges.

Tabel 4.3.1 er udarbejdet på baggrund af bilag 4.3.1, bilag 4.3.2 og bilag 4.3.3, der også viser slammængden i våd- og tørstand samt antal installationer fordelt på amter. Der er således i alt 620 udstyr og anlæg til afvanding af slammet fordelt på 594 renseanlæg, hvilket betyder, at nogle renseanlæg er forsynet med to eller tre forskellige afvandingsudstyr.

Generelt kan det dog på trods af de mindre svingninger vurderes, at der i årene 1996 og 1998 er opnået et stabilt niveau på slamafvandingsområdet, efter at anvendelse af filterpresser igennem de sidste 5-6 år hvor er faldet væsentligt. Den stabile tilstand kunne også konstateres i 1999.

Den tidligere nævnte centralisering af slambehandling i kommunerne kan netop ses på afvandingsområdet, idet der kun er etableret 258 installationer, i form af centrifuger, filterpresser eller sibåndspresser, for en effektiv afvanding af slammet, hvilket tal skal sammenlignes med 239 renseanlæg af anlægskategori A, der modtager og behandler slam fra andre anlæg.

Endvidere fremgår det af tabel 4.3.1, at centrifuger, filterpresser og sibåndspresser tilsammen afvander 48% og næsten 90% af slammængden i henholdsvis våd- og tørvægt. Dette er en reduktion med henholdsvis 3% og 1,3% i forhold til tilsvarende procenttal i 1998. Reduktionen skyldes sandsynligvis det forhold, at en række kommuner i løbet af 1996 til 1999 har etableret mineraliseringsanlæg, hvori slammet kan anbringes uden forudgående afvanding. Denne antagelse er underbygget af, at disse reduktionstal næsten svarer til den tilvækst, der er sket på mineraliseringsområdet.

Afvandingen indebærer en reduktion af vandindholdet i slammet, og graden for slamafvanding kan udtrykkes ved tørstofindholdet i slammet i procent, tørstofprocenten, som er forholdet mellem slammængden i tør- og vådvægt.

Ved anvendelse af de forannævnte afvandingsformer kan der opnås en forskellig afvandingsgrad. Ud fra tallene i tabel 4.3.1 kan det gennemsnitlige, vægtede tørstofindhold i slammet for 1999 afvandet i henholdsvis centrifuger, filterpresser og sibåndspresser beregnes til henholdsvis 20,1%, 22,2% og 19,7%. Disse procenttal stemmer meget godt overens med tilsvarende procenttal for 1998 og 1997.

Det samlede gennemsnitlige, vægtede tørstofinhold for alle korresponderede slammængder, der er vist i tabel 3.2.1, kan imidlertid opgøres til 10,8% mod 11,4% og 13,0% i henhodsvis 1998 og 1997. Dette markant fald må igen skyldes udviklingen på mineraliseringsområdet.

4.4 Yderligere behandling af slammet

Ud over stabiliseringen og afvandingen af slammet er der på en række renseanlæg foretaget en yderligere behandling af slammet, før dette slutdisponeres. Yderligere behandling af slammet omfatter hygiejnisering, mineralisering, kompostering, tørring og forbrænding samt anden behandling som fortrinsvis består af kalktilsætning.

I tabel 4.4.1 er vist yderligere behandling af slam fordelt på behandlingsformer opgjort i tons VV og TS samt i procent af slammængden i våd- og tørvægt, betegnet henholdsvis % af VV og % af TS. Endvidere er der vist antallet af behandlingsanlæg inden for de enkelte behandlingsformer.

Tabel 4.4.1
Yderligere behandling af slammet på renseanlæg  Se her!

Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilag 4.4.3, bilag 4.4.1 og bilag 4.4.2, der også viser slammængden i våd- og tørstand samt antal behandlingsanlæg fordelt på amter.

Det fremgår af tabellen, at der er 509 renseanlæg ud af 617 behandlingsanlæg, der ingen eller delvis ingen (22 anlæg) efterbehandling af slammet har. Dette betyder, at der i alt er 108 anlæg for videre behandling af slammet, fordelt på 107 renseanlæg.

I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at anlæg for hygiejnisering eller kompostering af slammet, ud over en reduktion af slammets vandindhold, automatisk medfører en opbevaringskapacitet for slammet på 3-6 måneder inden udbringelse på landbrugsjord. For anlæg for mineralisering af slammet påregnes opbevaringstiden at være ca. 10 år.

5. Slutdeponering af spildevandsslam

5.1 Oplagring

Som det fremgår af § 15 i slambekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen råde over opbevaringsfaciliteter for kommunalt spildevandsslam, der agtes udbragt på landbrugsjord. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der efter 1. oktober 1999 skal rådes over en opbevaringskapacitet svarende til 9 måneders produktion.

I den forbindelse er det undersøgt, i hvilket omfang kommunerne i 1999 havde opbevaringskapacitet svarende til mindst 9 mdr.

I 1999 var der således 412 anlæg, der rådede over opbevaringsfaciliteter for spildevandsslam. Undersøgelsen blev dog kun foretaget på basis af angivelser fra 322 anlæg. Dette begrundes med, at slamproduktion fra de resterende 90 anlæg bliver leveret til andet renseanlæg til videre behandling og derfor er indregnet i produktionen på de anlæg, der modtager slammet.

Resultater af undersøgelsen fremgår af tabel 5.1.1.

Tabel 5.1.1
Slamopbevaring

Som det fremgår af tabellen kan 216 anlæg eller 36,4% af de 594 anlæg uden slamleverancer til et andet anlæg, umiddelbart overholde det fremtidige krav til lagerkapaciteten. Dette svarer til 29,3% af slammængden i tørvægt (TS) eller 34,4%, hvis man ser bort fra slammængden, der er forbrændt internt hvert år, og som i nær fremtid næppe kommer på landbrugsjord.

5.2 Disponering

Efter endt behandling på et renseanlæg skal slammet bortskaffes. Der fandtes indtil 1995-96 i princippet tre hovedmuligheder for den endelige bortskaffelse af spildevandsslam, nemlig anbringelse på landbrugsjord, forbrænding i eksternt eller internt anlæg samt anbringelse på kontrolleret losseplads.

Udviklingen omkring bortskaffelsen af spildevandsslam har bevirket, at der i de seneste år er anvendt andre muligheder for disponering af spildevandsslam, som ikke kan indpasses i hovedområderne for slamdisponering.

Med begyndelsen i 1995-96 er der i Danmark etableret en række anlæg til mineralisering af slammet, og antallet af disse anlæg er steget mærkbart i de seneste år. Slammineraliseringsanlæg betragtes i kommunerne som en alternativ mulighed for slambortskaffelsen. Der regnes nemlig med, at slammet kan opbevares i et mineraliseringsanlæg i ca. 10 år, før der skal tages stilling til, hvorvidt det mineraliserede slam kan spredes på landbrugsjord, forbrændes eller anbringes på kontrolleret losseplads.

Da det endelige bestemmelsessted for slam fra et mineraliseringsanlæg således ikke er kendt før om 10 år, har Miljøstyrelsen fundet det nødvendigt i slamrapporten for 1997 at opføre slammængden, der er anbragt i mineraliseringsanlæg som et selvstændigt disponeringsområde for slambortskaffelsen under betegnelsen Langtidslager.

Desuden har en række firmaer i løbet af 1997-98 arbejdet på at etablere alternative metoder for bortskaffelse af slam, hvor den uorganiske del af slammet (asken) indbygges og hermed genanvendes i produkter som sandblæsningsmidler og cement. Ét af disse firmaer har allerede i 1998 aftaget væsentlige mængder af slam.

I slamrapporten for 1998 er der derfor indført et nyt disponeringsområde, Anden udnyttelse, der dækker over slammet som behandledes efter nye metoder.

Den grundlæggende fordeling af slammængden i tør- og vådvægt samt i procent på disponeringsområder, som svarer til indberetningsskemaets pkt. 7, samt amter fremgår af bilag 5.2.1 og bilag 5.2.3. Desuden fremgår fordelingen af slammængden i tør- og vådvægt samt i procent disponeret til mineraliseringsanlæggene og brændt på renseanlæggenes egne (interne) forbrændingsanlæg af bilag 4.4.1 og bilag 4.4.3.

Disse bilag danner det endelige grundlag for udarbejdelse af bilag 5.2.2 og bilag 5.2.4 samt de efterfølgende tabeller, som viser fordelingen af slammængden grupperet efter alle de fornævnte hoveddisponeringsområder.

Det fremgår af bilag 5.2.1 og bilag 5.2.3, at slammet ud over anbringelse på den egentlige landbrugsjord kan anvendes på skovbrug, gartnerier, parker og private haver. Disse områder kan imidlertid lægges sammen, hvorefter i tabel 5.2.2 er benævnt som Dyrket jord.

Slam til jordbrugsformål kan desuden disponeres enten direkte til dyrkede jord eller til et andet behandlingsanlæg, biogas- eller komposteringsanlæg, hvorefter dette efter kort- eller langvarig opbevaring kan slutdeponeres på landbrugsjord. Alt dette slam samt eventuelt slam under Ej oplyst betegnes som slam til Landbrug m.m.

Ved indtastningen af dataene er der sørget for, at de slammængder, der er anført under Andet svarer nøje til mængderne disponeret til Anden udnyttelse.

Da der er tale om et begrænset antal anlæg, er der udarbejdet en oversigt over renseanlæg, der er forsynet med interne forbrændingsanlæg. Oversigten fremgår af tabel 5.2.1, hvor der ud over de forbrændte slammængder også er angivet slammets disponeringsmæssige placering.

Det skønnes, at mængden af aske fra forbrænding, der slutdeponeres, udgør mellem 5.750 t og 10.350 t, svarende til et glødetab på mellem ca. 75% og 55% af slammet i tons TS.

Tabel 5.2.1
Renseanlæg med interne forbrændingsanlæg

I tabel 5.2.2 er vist slammængden fordelt på disponeringsområder opgjort i tons VV og TS samt i procent af slammængden i våd- og tørvægt, betegnet henholdsvis % af VV og % af TS.

Tabel 5.2.2
Disponering af slam  Se her!

Det fremgår endvidere af tabel 5.2.2 og bilag 5.2.1, at 86,6% af den totale slammængde i tons TS til landbruget tilføres landbrugsjord direkte. Den resterende andel på 11,4% tilføres enten skovbrug og gartnerier (0,1%), eller går til biogasanlæg og komposteringsanlæg (11,3%) inden anbringelse på landbrugsjord.

I tabel 5.2.3 er vist slamdisponering fordelt på hovedområder opgjort i tons VV og TS samt i procent af slammængden i våd- og tørvægt, betegnet henholdsvis % af VV og % af TS

Tabel 5.2.3
Hovedområder for slamdisponering

Tabel 5.2.3 er udarbejdet på baggrund af bilag 5.2.2 og bilag 5.2.4, der også viser slammængden i våd- og tørstand fordelt på amter.

Som det ses i tabellen, kan en vurdering af slamdeponering, i lighed med den øvrige slamhåndtering, være forskellig, afhængigt af, hvilke af de to slammængder der lægges til grund for en vurdering. Slamdisponeringen bør, i lighed med andre områder inden for slamhåndteringen, vurderes på grundlag af fordelingen af slammængden i vådvægt, idet denne i højere grad end slammængden i tørvægt antages at afspejle det faktiske forhold omkring slammængderne, som skal håndteres.

Den gennemsnitlige tørstofprocent i det spildevandsslam, der i 1999 blev disponeret til landbrug, forbrænding, lossepladser, langtidsopbevaring og anden udnyttelse, kan ud fra tabellen beregnes til henholdsvis 14,1%, 18,6%, 21,4%, 1,5% og 20,8%. Tilsvarende tal i 1998 var på 13,5%, 23,1%, 20,5%, 1,1% og 15,9%

5.3 Kommentarer til disponeringen

Landbrug m.m.

Det kan konstateres, at mængden af spildevandsslam i TS i 1999 anvendt i landbruget igen er faldet med 2,7% i forhold til året før. Fra 1996 til 1999 er denne mængde faldet fra 65,8% til 56,5% af den årlige slammængde i tons TS. Dette jævne fald må efter Miljøstyrelsens opfattelse tillægges usikkerheden omkring bortskaffelse af slammet på landbrugsarealer som følge af de skærpede krav fra 1. juli 2000 til slammets kvalitet, det nye krav fra 1. oktober 1999 om 9 måneders opbevaringskapapacitet samt en generel usikkerhed om landbrugets fremtidige stillingtagen til at anbringe spildevandsslam på landbrugsjord.

Det er vanskeligt at forudse en udviklingstendens, men det vurderes, at faldet i slammængden anbragt på landbrugsjord nok vil fortsætte i de følgende år. Denne vurdering kan, ud over det førnævnte ræsonnement, yderligere begrundes med, at der i de sidste 4-5 år er taget andre afsætningsmuligheder i brug.

Forbrænding

Forbrænding af slammet foretages enten på et anlæg, der er etableret på selve renseanlægget eller på et eksternt forbrændingsanlæg. Den totale slammængde, der er brændt i 1999, er lidt større end den tilsvarende mængde i 1998, men variationer i de sidste tre år var begrænsede. Det skal dog bemærkes, at slammængden til ekstern forbrænding steg mærkbart fra 1997 til 1999 på bekostning af slammængden til intern forbrænding.

Dette disponeringsområde er generelt vanskeligt at give en samlet vurdering af udviklingstendenser på, idet området er domineret af tre store renseanlæg i Københavnsområdet, hvorfra 75% af den forbrændte slammængde stammer.

Selv om der i nærmeste fremtid vil blive etableret et fælleskommunalt anlæg til forbrænding af spildevandsslam, er det Miljøstyrelsens umiddelbare opfattelse, at hovedstrømningerne i udviklingen omkring bortskaffelse af spildevandsslam i de kommende år næppe vil gå i retning af etablering af flere store interne forbrændingsanlæg. Dette kan begrundes med, at disse anlæg blandt andet er forbundet med en omfattende godkendelse, samt at der er risiko for en række driftsproblemer.

Desuden er forbrændingen generelt forbundet med en ikke problemfri bortskaffelse af aske i betydelige mængder. Askemængden udgør nemlig mellem 25% og 45% af tørstofmængden.

Lossepladser

Slammængden, der i 1999 er deponeret på kontrollerede lossepladser, er faldet til næsten det halve af niveauet fra1997. med ca. 4.000 t TS eller ca. 17% i forhold til 1997, hvor faldet i absolutte tal var på ca. 7.000 t TS og ca. 10.700 t TS i forhold til henholdsvis 1998 og 1997. Der vurderes, at den væsentlige reduktion af slammængde, der blev deponeret på kontrollerede lossepladser må tilskrives udviklingen på disponeringsområderne Langtidslager og Anden udnyttelse.

Langtidslager

Dette disponeringsområde omfatter udelukkende slammængden, der anbringes i mineraliseringsanlæg, hvor opbevaringstiden skønnes at være ca. 10 år. Der er imidlertid ikke fastlagt en mindste opbevaringsperiode, før en opbevaring af slammet kan betegnes som en langtidsopbevaring. Det skønnes, at denne nedre grænse bør ligger mellem 2 og 4 år.

Anbringelse af spildevandsslam på et mineraliseringsanlæg giver en række fordele. Ud over mineralisering af slammet, der medfører forøgelse af tørstofindholdet, samt dets opbevaring sker der også i anlægget afvanding af slam, hvilket medfører, at slammet inden anbringelsen i anlægget ikke nødvendigvis skal gennemgå en afvanding, der kan være investeringstung og påføre merudgift til drift (kemikalier). Som det også fremgår af afsnit 5.2 om disponering af slammet, har slammængden disponeret til mineraliseringsanlæg et gennemsnitligt tørstofindhold på 1,5%. Dette slam anses derfor for at være ret "tyndt".

Slammængden, der i 1999 er disponeret til mineraliseringsanlæg er steget med 3,3% i forhold til 1,6% i 1997, eller over 300% i perioden fra 1997 til 1999.

Anden udnyttelse

I Danmark har en række firmaer i løbet af 1997-98 arbejdet på at etablere alternative metoder for bortskaffelse af slam. Disse metoder baseres på, at efter forbrænding af slammet genanvendes den uorganiske del af slammet (asken) til produktion af eksempelvis sandblæsningsmidler eller cement. Firmaet, der agter at producere et sandblæsningsmiddel, Carbogrit, har i 1999 aftaget 8,9% af slammængden i 1999, hvilket er over en fordobling i forhold til 1998. Firmaet forventer at kunne aftage helt op til 70.000 tons TS.

6. Slamkvalitet

6.1 Indledning

I dette kapitel er beskrevet de data for slamkvalitet, der er indberettet for 1999. De slamanalyser, der er indberettet, er både data for den slammængde, som bruges på landbrugsjord og den slammængde, der disponeres på anden vis.

Der er udarbejdet separate statistiske sammenstillinger for både den samlede slammængde og slammængden, der går til landbruget, ekskl. slammet disponeret til mineralisering. I det følgende benyttes derfor betegnelser henholdsvis Alt slam og Landbrug, som refererer til disse to slammængder. Disse betegnelser dækker dog over varierende slammængder, idet slammet kun medtages i beregningen i den udstrækning, hvor slammet er undersøgt og der foreligger analyseresultater.

Koncentrationer af stoffer i alle sammenstillinger i dette kapitel er angivet som fraktiler, det vil sige den procentdel af den undersøgte slammængde, der har en koncentration af stoffet, som er lig med eller mindre end den anførte værdi. Desuden er der for de fleste stoffer også angivet den mængdevægtede gennemsnitskoncentration, VG koncentration.

Generelt udspringer anvendelse af spildevandsslammet til jordbrugsformål af et ønske om en genanvendelse af alt affald, herunder spildevandsslam, der repræsenterer en gødningsværdi for landbrugsjord. For at kunne genanvende spildevandsslam skal dette opfylde en række kvalitetskrav.

Kravene til, hvornår slam kan anvendes på landbrugsjord, er beskrevet i bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Denne er således gældende for forholdene i 1999.

Som nævnt før blev der i 1999 foretaget en revision af denne bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at nedsættelse af afskæringsværdien for koncentration af NPE fra 50 mg/kg TS til 10 mg/kg TS i den nye bekendtgørelse er udskudt fra den 1. juli 2000 til den 1. juli 2002. I den mellemliggende toårige periode er afskæringsværdien imidlertid fastsat til 30 mg/kg TS.

6.2 Kvalitetskrav m.m.

I slambekendtgørelsen er der ikke stillet direkte krav til indeholdet af gødningsstoffer i form af næringssalte kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), men det forudsættes, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem den tilladelige slammængde, der er udbragt på landbrugsjord og dens gødningsværdi.

Det fremgår dog af slambekendtgørelsen, at slammet skal analyseres for total kvælstof (Tot-N) og total fosfor (Tot-P). Dette betyder, at når næringssalte kvælstof (N) og fosfor (P) er nævnt i denne rapport, uanset benævnelsen, er det tale om koncentrationer eller mængder i total kvælstof (Tot-N) eller total fosfor (Tot-P).

Der er derimod stillet en række hygiejnisk begrundede kvalitetskrav til spildevandsslam samt krav til maksimale koncentrationer af forurenende stoffer i slammet.

Der er således opstillet grænseværdier for koncentrationen af tungemetallerne: cadmium (Cd), kviksølv (Hg), bly (Pb), nikkel (Ni), krom (Cr), zink (Zn) og kobber (Cu). Samtidig er der opstillet afskæringsværdier for koncentration af miljøfremmede stoffer: LAS (lineære alkylbenzensulfonater), PAH (polycykliske, aromatiske hydrocarbonater), NPE (nonylphenol og nonylphenolethoxylater) og DEHP (diethylhexylphthalat). Disse værdier er i bekendtgørelsen angivet i forhold til 1kg/1t tørstof (TS) og/eller for cadmium, kviksølv, bly og nikkel vedkommende i forhold til 1kg total fosfor (P). Endvidere er en del af de nugældende værdier blevet skærpede fra den 1. juli 2000.

I tabel 6.2.1 er vist en oversigt over de i den nye slambekendtgørelse fastsatte grænse- og afskæringsværdier for koncentrationer af tungmetallerne og arsen samt miljøfremmede stoffer.

Tabel 6.2.1
Tilladelige koncentrationer i spildevandsslammet til landbrug

6.3 Grundlag for opgørelsen

Med hensyn til slammængderne er der i dette kapitel taget udgangspunkt i nøglemængden på 155.621 tons TS, svarende nogenlunde til den totale slammængde i tørvægt i 1999. Af denne mængde er 148.417 tons TS, eller 95,3% blevet undersøgt for indholdet af mindst ét af de fornævnte stoffer.

Som det fremgår af tabel 5.2.3 i afsnittet om slamdisponering er der i 1999 udlagt 87.852 tons TS på landbrugsjord. Af denne mængde er 85.632 tons TS, eller 97,5 % blevet undersøgt for indholdet af mindst ét af de før nævnte stoffer.

Af tabel 6.3.1 fremgår slammængderne inden for kategori alt slam og slam til landbruget, der i 1999 er blevet undersøgt for indholdet af de i tabellen angivne stoffer eller stofgrupperne. De nøjagtige slammængder i tons TS, der er undersøgt for nævnte stoffer, fremgår af bilag til kapitel 6.

Tabel 6.3.1
Slammængder der er undersøgt for indholdet af de pågældende stoffer

6.4 Indhold af næringsstoffer

Koncentrationerne af kvælstof, fosfor og kalium i spildevandsslam, der går til landbrug, fremgår af fig. 6.4.1 og fig. 6.4.2. Der er angivet koncentration i kg pr. tons TS svarende til g pr. kg TS som fraktiler af den undersøgte slammængde. Figurerne er udarbejdet på basis af bilag 6.4.2.

Figur 6.4.1
Koncentrationer af totalkvælstof og totalfosfor som fraktiler af i slammængden til landbrug

Det fremgår af bilag 6.4.1, at den vægtede gennemsnitlige koncentration af kvælstof og fosfor er i alt slam henholdsvis 4,3% og 3,1% af slammængden i tørvægt.

Endvidere fremgår det af de relevante bilag, at mængde af kvælstof og fosfor i slammængden anvendt på landbrugsjord i runde tal udgør henholdsvis 3.700 tons og 2.500 tons. Indeholdet af kvælstof og fosfor i den samle slammængde, alt slam, i 1999 var henholdsvis på 6.300 tons og 4.500 tons.

Figur 6.4.2
Kaliumkoncentrationer i slammet som fraktiler af slammængden til landbrug

Samtidig fremgår det af bilag 6.4.2, at den vægtede gennemsnitlige koncentration af kalium er 0,32% af slammængden i tørvægt anbragt på landbrugsjord. Dette svarer til en total mængde kalium på 174 tons, der er anvendt i landbruget.

6.5 Indhold af tungmetaller m.m.

6.5.1 Koncentrationer beregnet i forhold til tørstof

Koncentrationerne af cadmium, kviksølv, bly og nikkel i g pr. tons TS svarende til mg pr. kg TS som fraktiler af den undersøgte slammængde fordelt på Alt slam og slam til Landbrug fremgår af figur 6.5.1 til figur 6.5.4. Figurerne er udarbejdet på basis af bilag 6.5.1 og bilag 6.5.2.

Koncentrationerne af de øvrige tungmetaller krom, zink, kobber og arsen som fraktiler af den undersøgte slammængde fremgår kun af bilag 6.5.1 og bilag 6.5.2, der ligeledes danner grundlaget for tabel 6.5.1. I tabellen er vist de vægtede gennemsnitlige (VG) koncentrationer og de samlede mængder af stofferne i 1999.

Tabel 6.5.1
Vægtede gennemsnitlige koncentrationer og stofmængder

Figur 6.5.1
Cadmiumkoncentrationer som fraktiler af alt slam og slam til landbrug

Figur 6.5.2
Kviksølvkoncentrationer som fraktiler af alt slam og slam til landbrug

Figur 6.5.3
Blykoncentrationer som fraktiler af alt slam og slam til landbrug

Figur 6.5.4
Nikkelkoncentrationer som fraktiler af alt slam og slam til landbrug

Sammenholdes figurerne 6.5.1 til 6.5.4 med de tilladelige koncentrationer af tungmetaller, anført i tabel 6.2.1 (også vist på diagrammerne), kan det aflæses, hvor stor procentdel af slammængden, der overholder de enkelte krav til maksimal koncentration opgjort pr. tørstofenhed.

I den forbindelse kan det konstateres, at langt den overvejende del af slammængden ikke kan overholde det tørstofbaserede krav til koncentrationer af cadmium. For kviksølv vedkommende kan mindre end 50% af slammængden overholder kravet.

6.5.2 Koncentrationer beregnet i forhold til total fosfor

Som det fremgår af slambekendtgørelsen skal indeholdet af cadmium, kviksølv, bly og nikkel opfylde enten krav til koncentrationen beregnet pr. tørstofenhed eller krav til koncentrationen beregnet pr. fosforenhed.

Koncentrationerne af cadmium og kviksølv i mg pr. kg total fosfor (tot-P) som fraktiler af slammængderne Alt slam og Landbrug, der er undersøgt, og som går til landbrug, fremgår af figur 6.5.5 og figur 6.5.6 samt bilag 6.5.3.Tilsvarende koncentrationer for bly og nikkel fremgår kun af bilag 6.5.3.

Figur 6.5.5
Cadmiumkoncentrationer som fraktiler af alt slam og slam til landbrug

Figur 6.5.6
Kviksølvkoncentrationer som fraktiler af alt slam og slam til landbrug

Sammenholdes figurerne 6.5.5 og 6.5.6 med de tilladelige koncentrationer af tungmetaller, anført i tabel 6.2.1 (også vist på Cd-diagrammet) kan det aflæses, at over 95% af slammængden nemt kan overholde grænseværdier for fosforbaserede koncentrationer for cadmium og kviksølv, og denne mængde kan hermed udbringes på landbrugsjord.

Det fremgår endvidere af figurerne, at kurver for Alt slam og Landbrug ligger tæt på hinanden, hvilket skyldes, at de to kurver repræsenterer stort set den samme slammængde. Dette er en følge af, at analyser af slam for indholdet af fosfor, der danner grundlag for beregning af koncentrationerne, næsten udelukkende er foretaget på den del af slammet, som påregnes at blive afsat til landbruget.

6.6 Indhold af miljøfremmede stoffer

I overensstemmelse med bestemmelserne i slambekendtgørelsen skulle undersøgelse af spildevandsslam, der anvendes på landbrugsjord, fra den 1. juli 1997 udvides med undersøgelse for indeholdet af de i afsnit 6.2 nævnte miljøfremmede stoffer LAS, PAH, NPE og DEHP. Stofferne LAS og NPE kommer blandt andet fra sæbe, shampoo, vaske- og rengøringsmidler, mens PAH og DEHP kommer fra henholdsvis olie-, tjærehodigstoffer og plastblødgørere.

Der foreligger således på nuværende tidspunkt datamateriale om miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet fra sidste tre år. I 1997 blev en slammængde på ca. 110.000 tons TS og i 1998 slammængden på ca. 126.000 tons TS undersøgt for disse stoffer. I 1999 omfatter undersøgelsen knap 144.000 tons TS, med undtagelse af LAS, som indeholdet kun blev undersøgt i slammængden på ca. 123.000 tons TS. Denne forskel skyldes fortrinsvis, at der ikke i 1999 foretaget måling af LAS i slammet fra Lynette Renseanlæg, der bidrog med knap 13.000 tons TS.

Koncentrationerne af LAS, PAH, NPE og DEHP i g pr. tons TS, svarende til mg pr. kg TS som fraktiler af den undersøgte slammængde fordelt på Alt slam og slam til Landbrug fremgår af figur 6.6.1 til figur 6.6.4. Figurerne er udarbejdet på basis af bilag 6.6.1 og bilag 6.6.2.

Figur 6.6.1
Koncentrationer af LAS som fraktiler af slammængde af alt slam og slam til landbrug

Figur 6.6.2
Koncentrationer af PAH som fraktiler af slammængderne alt slam og landbrug

Figur 6.6.3
Koncentrationer af NPE som fraktiler af slammængderne alt slam og landbrug

Figur 6.6.4
Koncentrationer af DEHP som fraktiler af slammængderne alt slam og landbrug

Der er desuden på basis af 1999-data foretaget beregning af koncentrationer af miljøfremede stoffer som fraktiler af den slammængde der blev anbragt direkte på landbrugsjord, uden at dette er gennemgået nogen form for forbehandling, herunder i mineraliserings-, komposterings- eller biogasanlæg. Resultaterne af beregningen fremgår af bilag 6.6.3.

6.6.1 Sammenligning med de tidligere data

Da der nu foreligger 1997- , 1998- og 1998-data af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam er der udarbejdet figurerne 6.6.5 til 6.6.8, der viser koncentrationerne af LAS, PAH, NPE og DEHP i g pr. tons TS, svarende til mg pr. kg TS som fraktiler af den undersøgte slammængde, Alt slam, i disse tre år.

I figurerne er der med tykke punkterede og stiplede linier tillige vist henholdsvis de gamle og de nye afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer.

Figur 6.6.5
Koncentrationer af LAS som fraktiler af alt slam i 1997, 1998 og 1999

Figur 6.6.6
Koncentrationer af PAH som fraktiler af alt slam i 1997, 1998 og 1999

Figur 6.6.7
Koncentrationer af NPE som fraktiler af alt slam i 1997, 1998 og 1999

Figur 6.6.8
Koncentrationer af DEHP som fraktiler af alt slam i 1997, 1998 og 1999

Som det fremgår af figurerne 6.6.5 til 6.6.8 er der sket en ret markant stigning af koncentrationer af LAS i slammet, mens koncentrationerne af DEHP er blevet mindre i 1999. Koncentrationerne af de to øvrige miljøfremede stoffer holder sig stabilt i forhold til 1998-data.

6.7 Stofkoncentrationerne i forhold til kravene

Ved vurdering af dels overholdelse af de i 1999 gældende krav til koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, dels konsekvensen af skærpelsen fra den 1. juli 2000 af grænse- og afskæringsværdier til koncentrationer af cadmium og miljøfremmede stoffer, er der taget udgangspunktet i de indberettede data for 1999. Vurderingen er udelukkende baseret på den totale undersøgte slammængde.

Begrundelsen herfor er, at man i sin vurdering næppe skal tage udgangspunkt i en vilkårlig slammængde, der tilfældigvis i 1999 lykkedes at afsætte på landbrugsjord.

I nedenstående tabel 6.7.1 er vist, hvor stor slammængde og hvor mange anlæg i 1999, der ikke kunne overholde de i 1999 gældende og fremtidige grænse- eller afskæringsværdier for de forskellige stoffer.

Der må imidlertid være en række renseanlæg, der overtræder grænseværdier for mere end ét stof, hvilket betyder, at slammængden og antal anlæg der ikke overholder kravene, bliver reduceret væsentligt i forhold til en simpel sum af tallene for de pågældende stoffer i tabellen.

Den problemstilling er kun undersøgt for de fire miljøfremmede stoffer, og resultater af sammenkøringen er følgende:

Af den totale slammængde i 1999, der blev undersøgt for indholdet af miljøfremmede stoffer, på ca. 143.800 tons TS (dog kun 123.500 tons TS er undersøgt for LAS), var der 23.721 tons TS, som ikke kunne overholde kravene gældende frem til den 30. juni 2000. Slammængden var fordelt på 31 renseanlæg, hvoraf 10 anlæg, svarende til 8.114 tons TS, ikke kunne overholde 2 parametre og 21 anlæg, svarende til 15.607 tons TS, ikke kunne overholde 1 parameter.

Af samme mængde på ca. 143.800 tons TS (123.500 tons TS for LAS) var der i 1999 68.835 tons TS, som ikke vil kunne overholde kravene gældende fra den 1. juli 2000. Denne slammængde er fordelt på 106 renseanlæg, hvoraf 3 anlæg, svarende til 2.333 tons TS, ikke kunne overholde 4 parametre, 9 anlæg, svarende til 5.917 tons TS, ikke kunne overholde 3 parametre, 25 anlæg, svarende til 32.807 tons TS, ikke kunne overholde 2 parametre og 69 anlæg, svarende til 27.778 tons TS, ikke kunne overholde 1 parameter.

Således var der kun 55,8% af den totale slammængde i 1999 på 155.621 tons TS der uden nogen form for efterbehandling kan overholde de nye afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer.

Det skal dog gøres opmærksom på, at den nuværende sammenstilling ikke helt kan sammenlignes med tilsvarende tal i den første opgørelse for miljøfremmede stoffer fra 1997, idet der i denne opgørelsen, og i opgørelsen for 1998, anvendes ny afskæringsværdier for NPE på 30 mg/kg TS mod 10 mg/kg TS i opgørelsen for 1997.

Tabel 6.7.1
Slammængder og antal anlæg der ikke overholder kravene

I Danmark er der for nogle år siden gennemført en række pilotforsøg med efterbehandling af spildevandsslam ved hjælp af komposteringsproces samt aerobe (iltrige) biologiske processer. Resultaterne af forsøgene tyder på, at det er muligt næsten helt at fjerne LAS og NPE fra slammet samt at reducere indeholdet af DEHP i slammet væsentligt. I disse forsøg er det derimod ikke konstateret, at koncentrationen af PAH, der er en sum af koncentrationer af 9 stoffer, reduceres i væsentlig grad.

Det seneste forsøg med beluftning af slam der er komposteret viser imidlertid, at den samlede koncentration af PAH’erne alligevel bliver reduceret under aerobe forhold.

Da der er konstateret indvirkning af aerobe biologiske processer på indeholdet af de fire miljøfremmede stoffer i slammet blev der, på basis af 1997- og 1998-data, undersøgt, hvorvidt der findes en sammenhæng mellem indholdet af miljøfremmede stoffer og anaerob eller aerob stabilisering af slammet. Resultaterne af undersøgelserne viser, at der er en væsentlig forskel på koncentrationer af LAS og NPE, mens forskellen for koncentrationer af PAH og DEHP er klart mindre.

I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at de konstaterede forskelle på stofkoncentrationerne i anaerobt og aerobt stabiliseret slam, efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke alene skal tilskrives stabiliseringsmetoden, idet det behandlede slam i forvejen kan have en forskellig kvalitet.

Der er dog igen på grundlag af 1999-data gennemført en undersøgelse af koncentrationer af miljøfremmede stoffer i anaerobt og aerobt stabiliseret slam. Slammængderne, der danner grundlag for 1999-undersøgelsen, er følgende:

	Undersøgt for indeholdet af LAS ca. 52.400 tons TS fra 64 anlæg, og ca. 55.000 tons TS fra 271 anlæg med henholdsvis anaerob og aerob stabilisering.
	Undersøgt for indeholdet af de øvige miljøfremmede stoffer ca. 61.400 tons TS fra 69 anlæg, og ca. 65.300 tons TS fra 281 anlæg med henholdsvis anaerob og aerob stabilisering.

Der er i lighed med to foregående år 29 anlæg, der stabiliserer slammet med begge metoder.

Koncentrationerne af LAS, NPE, DEHP og PAH i g pr. tons TS som fraktiler af den undersøgte slammængde fordelt på anaerob og aerob stabilisering fremgår af figur 6.7.1til 6.7.4.

Figur 6.7.1
Koncentrationer af LAS som fraktiler af slammængder som er stabiliseret ved henholdsvis anaerob- og aerobmetode

Figur 6.7.2
Koncentrationer af NPE som fraktiler af slammængder som er stabiliseret ved henholdsvis anaerob- og aerobmetode

Figur 6.7.3
Koncentrationer af PAH som fraktiler af slammængder som er stabiliseret ved henholdsvis anaerob- og aerobmetode

Figur 6.7.4
Koncentrationer af DEHP som fraktiler af slammængder som er stabiliseret ved henholdsvis anaerob- og aerobmetode

Det ses af figurerne, at der også i 1999 var en stor forskel på koncentrationer af LAS og NPE, især LAS, i anaerobt og aerobt stabiliserede slam. Medens forskellen på koncentrationer af PAH og DEHP var begrænset, specielt det sidstnævnte. Det skal bemærkes, at diagrammerne er en rimlig god overensstemmelse med de respektive diagrammer for både 1998 og 1997.

I undersøgelsen er der imidlertid medtaget 29 ret store anlæg, der tilsammen behandler ca. 50.500 tons TS, og som stabiliserer slammet med begge metoder. For at kunne sikre sig, at disse anlæg ikke har en uheldig indvirkning på resultaterne, er der foretaget en tilsvarende undersøgelse af slammængde, der kun kommer fra de anlæg, hvor mindst over 75% af slammet behandles enten anaerobt eller aerobt. Resultaterne af den undersøgelse viser, at forskel på koncentrationer af stofferne er lidt større, men den generelle tendens for samtlige miljøfremmede stoffer er ens i begge undersøgelser.

Til resultaterne af undersøgelserne er det vigtigt at bemærke, at de store forskelle på stofkoncentrationerne i anaerobt og aerobt stabiliseret slam ikke alene kan tilskrives stabiliseringsmetoden. Det er nemlig Miljøstyrelsens vurdering, at det behandlede slam, der sammenlignes, i mange tilfælde er af vidt forskellig kvalitet.

7. Bilag til rapporten

7.1 Bilag til kap. 1

7.1 Bilag til kap. 1

Ingen

7.2 Bilag til kap. 2

Bilag 2.1.1: Indberetningsskema

Indberetningskema for produktion, behandling og anvendelse af spildevandsslam i 1999

1. Identifikation

2. Slammængde

3. Slamstabilisering

4. Slamafvanding

5. Yderligere slambehandling på renseanlægget

6. Slamkvalitet

7. Slammets slutdisponering

7.3 Bilag til kap. 3

Bilag 3.1.1: Antal renseanlæg større end 30 PE fordelt på anlægskategorier og amter

Se her!

Bilag 3.2.1: Slammængder og tørstofprocenten, amtsvis

7.4 Bilag til kap. 4

Bilag 4.2.1: Slamstabilisering i tons TS fordelt på stabiliseringsmeder og amter

Bilag 4.2.2: Antal indretninger for slamstabilisering fordelt på amter

Bilag 4.2.3: Slamstabilisering i tons VV fordelt på stabiliseringsmeder og amter

Se her!

Bilag 4.3.1: Slammængden i tons TS fordelt på afvandingsformer samt amter

Se her!

Bilag 4.3.2: Antal indretninger fordelt på afvandingsmetoder og amter

Se her!

Bilag 4.3.3: Slammængden i tons VV fordelt på afvandingsformer samt amter

Se her!

Bilag 4.4.1: Slammængden i tons TS fordelt på yderligere behandlingsmetoder og amter

Se her!

Bilag 4.4.2: Antal indretninger fordelt på behandlings metoder og amter

Se her!

Bilag 4.4.3: Slammængden i tons VV fordelt på behandlingsmetoder og amter

Se her!

7.5 Bilag til kap. 5

Bilag 5.2.1: Slammængderne i tons TS fordelt på disponeringsområder samt amter (områderne følger pkt. 7 i indberetningsskemaet, bilag 2.1.1)

Se her!

Bilag 5.2.2: Slutdisponering af slam i t TS fordelt på amter

Se her!

Bilag 5.2.3: Slammængderne i tons vådvægt fordelt på disponeringsområder samt amter (områderne følger pkt. 7 i indberetningsskemaet, bilag 2.1.1)

Se her!

Bilag 5.2.4: Slutdisponering af slai t vådvægt, fordelt på amter

Se her!

7.6 Bilag til kap. 6

Bilag 6.4.1: Koncentrationer af næringssalte N, P og K som fraktiler af undersøgte slammængde, alt slam

Bilag 6.4.2: Koncentrationer af næringssalte N, P og K som fraktiler af slammængden der anvendes på landbrugsjord, landbrug (ekskl. slam til mineralisering)

Bilag 6.5.1: Tungmetal- og arsenkoncentrationer, relateret til tørstof (TS), som fraktiler af undersøgte slammængde, alt slam

Se her!

Bilag 6.5.2: Tungmetal- og arsenkoncentrationer, relateret til tørstof (TS), som fraktiler af slammængden der anvendes på landbrugsjord, landbrug (ekls. slam til mineralisering)

Se her!

Bilag 6.5.3: Tungmetalkoncentrationer; relateret til indholdet af tot-fosfor, som fraktiler af undersøgte slammængde, alt slam

Bilag 6.5.4: Tungmetalkoncentrationer; relateret til indholdet af tot-fosfor, som fraktiler af slammængden der anvendes på landbrugsjord, landbrug (ekskl. slam til mineralisering)

Bilag 6.6.1: Koncentrationer af miljøfremmede stoffer som fraktiler af undersøgte slammængde, alt slam

Bilag 6.6.2: Koncentrationer af miljøfremmede stoffer som fraktiler af slammængden der anvendes på landbrugsjord, landbrug (ekskl. slam til mineralisering)

Bilag 6.6.3: Koncentrationer af miljøfremmede stoffer som fraktiler af slammængden der anvendes direkte på landbrugsjord, land uden forbehandling