Udvikling af metode til testning af udvaskning af organiske stoffer fra jord og restprodukter

Forord

Som led i jordlovsarbejdet og i forlængelse af udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder har Miljøstyrelsen under Teknologiudviklingsprogrammet i 1998 og 1999 iværksat et projekt om udvikling af metode til testning af udvaskning af organiske stoffer fra jord og restprodukter. Projektet er udført af DHI – Institut for Vand og Miljø i samarbejde med Peter Kjeldsen, Institut for Miljøteknologi, med Ole Hjelmar, DHI, som projektleder.

Projektarbejdet har været styret af en arbejdsgruppe bestående af Povl Rasmussen (formand) og Lone Kielberg, Miljøstyrelsens Erhvervsaffaldskontor, Kim Dahlstrøm fra Miljøstyrelsens Jordforureningskontor, Peter Kjeldsen fra Institut for Miljøteknologi, DTU, Ole Hjelmar og Peter E. Holm fra Afdelingen for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI.

Rapporten er udarbejdet af Peter E. Holm, Kim Broholm, Peter Kjeldsen, Karen G. Villholth, Ole Hjelmar og Olaf W. Asmussen.