4.1 Forbrug og anvendelse

Oplysninger om import og eksport i 1999 er indhentet fra stort set de samme importører, agenturvirksomheder og importerende bruger-virksomheder, som deltog i kortlægningen i 1998.

En samlet oversigt over udviklingen i bruttoforbruget af alle stofferne: CFC-er, HCFC-er, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 3.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-1999.

4.1.1 CFC-er

Forsyningen af CFC-er i 1999 vurderes ud fra de anvendte kilder at være inden for intervallet 1,4-5,3 tons, hvilket er stort set det samme som forsyningen blev opgjort til i 1998, hvor den var i intervallet 1,5 til 5,3 tons.

3 importører oplyser at have importeret 1,4 tons CFC-113 til anvendelse i laboratorier i 1999. Der findes ikke oplysninger om import af andre CFC-er og mængden svarer nogenlunde til de dispensationer Miljøstyrelsen har givet i 1999.

Via størrelsen af afgiftsindbetalingerne til Told- og Skattestyrelsen kan der fås et overblik over, hvor stor en forsyning af CFC-er, der er tilført Danmark (import - eksport). Afgiftindbetalingerne for 1999 viser en forsyning af CFC-er svarende til en værdi af ca. 155.000 kr.

Med afgiften på 30 kr. pr. kg CFC kan det beregnes, at forsyningen har været 5,3 tons i 1999. Told- og Skattestyrelsen oplyser, at dette tal generelt bør tages med forbehold, hvis ikke nærmere verifikation foretages.

Det er ikke umiddelbart muligt at analysere disse forhold nærmere, idet Told- og Skattestyrelsen og Danmarks Statistik ikke må videregive navne på registrerede virksomheder.

På baggrund af importøroplysninger samt afgiftindbetaling til Told og Skat er det ODP-vægtede forbrug beregnet til 2,6 tons ud fra et middeltal for forbruget på 3,3 tons og forudsat at al CFC er CFC-113.

4.1.2 Tetrachlormethan

2 importører oplyser at have importeret og solgt i alt 1,3 tons tetrachlor-methan i 1999 til laboratorieformål. Det ODP-vægtede forbrug i 1998 svarer til 1,43 ODP-tons.

4.1.3 Trichlorethan

1 importør oplyser at have solgt 0,03 ton 1,1,1-trichlorethan i Danmark i 1999. Stoffet er anvendt til laboratorieformål. Oplysningerne fra Danmarks statistik viser, at forsyningen af 1,1,1 trichlorethan i 1999 er 0,1 ton. Det ODP-vægtede forbrug i 1999 svarer til 0,003 ODP-tons.

4.1.4 Haloner

Der er ikke modtaget oplysninger om import af haloner i 1999.

4.1.5 Methylbromid

Der er ikke modtaget oplysninger om import af methylbromid i 1999.

4.1.6 HCFC-er

På basis af oplysninger fra importører har 5 importører solgt HCFC-er i 1999. Salget af HCFC-22 er steget en anelse, salget af HCFC-141b er faldet markant og salget af HCFC-142b er faldet en anelse.

Salg via danske importører af HCFC-22 udgør 566,1 tons i 1999 og er dermed steget med ca. 5% i forhold til 1998.

Salget af HCFC-141b via danske importører er faldet med ca. 75% til 152 tons. Det store fald skyldes, at en væsentlig del af forbruget er importeret fra et andet EU-land og indgår dermed ikke i denne opgørelse, som omfatter danske importører.

Forbruget af HCFC-141b er af brugervirksomheder oplyst til 447 tons, hvilket er betydelig større end salget af HCFC-141b via danske importører. Derfor bruges oplysningerne som grundlag for beregning af ODP-bidraget for HCFC-141b.

Salget af HCFC-142b er 15,8 tons, hvilket er en lille reduktion i forhold til salget i 1998. Der er ikke registreret noget forbrug af andre HCFC-er.

Det samlede forbrug af HCFC-er i 1999 beregnet til 82,8 ODP-tons, hvilket er en reduktion på ca. 16% i forhold til 1998.

Tabel 4.1
Se Her

Det fremgår af oplysninger fra importører og forbrugere, at HCFC-22 primært anvendes som kølemiddel i 1999. Dog er en mindre mængde anvendt til isoleringsskum. HCFC-141b og
-142b bruges udelukkende som isoleringsskum.

En oversigt over fordelingen af forbruget på anvendelsesområder for HCFC-er ud fra oplysninger fra leverandører og producenter er vist i tabel 4.2.

Tabel 4.2
HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 1999 baseret på oplysninger fra importører og producenter, tons.

Mængden af destruerede ozonlagsnedbrydende stoffer har været 34,7 tons (CFC-er) i 1999. Der er som ved alle tidligere kortlægninger ikke korrigeret for denne mængde i opgørelsen over forbruget. Det er således stadig begrænset hvor meget CFC, der indsamles og destrueres, selvom mange CFC-køleanlæg er blevet udskiftet de senere år.

4.2 Import og eksport statistik for enkeltstoffer

Danmarks Statistik foretager på grundlag af oplysninger indhentet fra ca. 11.000 virksomheders opgørelser over import og eksport. Opgørelserne publiceres kvartalsmæssigt i "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande"/3/. Statistikken er opdelt på stoffer og stofgrupper og understøtter opgørelsen af det danske forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbruget i Grønland (det Grønlandske forbrug er vist i bilag 6.5).

I forhold til CFC-er skelner Danmarks Statistik ikke imellem nye og genbrugte CFC-er. Danmarks statistiks data for CFC-erne er derfor ikke medtaget Det er således kun for stofferne haloner, tetrachlormethan og 1.1.1 trichlorethan, hvor Danmarks statistiks data kan anvendes til en direkte sammenligning med oplysningerne fra importører og bruger-virksomheder.

I tabel 4.3 er udviklingen i data fra Danmarks statistik vist for 1997-1999.

Tabel 4.3
Forsyning (import - eksport) i 1999 ud fra Danmarks Statistik, tons.

4.3 Den potentielle emission

I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra de foregående oplysninger om import fra Danmarks statistik, importører og producenter. ODP-værdierne fremgår af bilag 6.1.

Tabel 4.4
Oversigt over forbrug og ODP-vægtede forbrug i 1999, tons

(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug af CFC-er er det udelukkende CFC-113, der er registreret og indgår som beregningsgrundlag.

Den relative procentvise fordeling af stoffernes ODP-vægtet bidrag fremgår af figur 4.1.

Figur 4.1
Den procentvise fordeling af stoffernes ODP-vægtede bidrag 1999.

5. Drivhusgasser

5.1 Import af stoffer

Oplysninger om import og eksport af de rene stoffer i 1999 er indhentet fra stort set de samme importører, agenturvirksomheder og importerende bruger-virksomheder, som deltog i kortlægningen i 1998.

En samlet oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne (HFC-er, svovlhexafluorid og PFC-er) baseret på importøroplysninger samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-1999.

5.1.1 HFC-er

HFC-er er importeret af 8 virksomheder i 1999. Den samlede import af alle HFC-er er ifølge importørerne faldet fra 1112 tons i 1998 til 978,2 tons i 1999. Faldet skyldes alene en mindre import af HFC-134a. For de øvrige HFC'er har importen enten været stigende eller stabil.

Importen af HFC-134a er faldet med 240 tons fra 884 tons i 1998 til 644,6 tons i 1999.

Importen af HFC-152a er steget til 35,8 tons i 1999 mod 13,6 tons i 1998. Importen af HFC-404a er steget med ca. 34% fra 147 tons i 1998 til 193,7 tons i 1999.

Ligeledes er importen af HFC-407c steget fra 17,4 tons i 1998 til 40 tons i 1999. Stigningen skyldes, at HFC-407c er erstatningskølemiddel for HCFC-22 i stationære A/C anlæg.

Importen af andre HFC-er (HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a, HFC-227 og HFC-23) er fordoblet fra 15 tons i 1998 til 29,2 tons i 1999.

Importen af HFC-507a er 10 tons og importen af HFC-401a er 15,1 tons og HFC-402a er 9,9 tons. Det er nogenlunde det samme niveau som for 1998.

5.1.2 Svovlhexafluorid

3 importører oplyser at have importeret og solgt 9,6 tons svovlhexafluorid i 1999. Anvendelsesområderne er glasindustrien, metalværker og højspænd-ingsanlæg samt en lille mængde til laboratorieformål.

Herudover har en udstyrsleverandør af GIS-anlæg (afbryder i højspænd-ingsanlæg) importeret 3 tons SF₆ i 1999 fra et andet EU land /11/.

5.1.3 Perfluorerede kulbrinter

2 importører oplyser at have importeret blandingsprodukter indeholdende en perfluorforbindelse. Det drejer sig om perfluorpropan, C₃F_8, til køleformål i kommercielle køleanlæg. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 6,4 tons i 1999.

1 producent oplyser at have importeret og solgt rensevæsker til elektronik indeholdende ca. 1,5 tons perfluorpropan.

Tabel 5.1
Udviklingen i import af drivhusgasser på basis af oplysninger fra importører, tons.

¹⁾ Kategorien 'andre' dækker HFC -408a, -409a, -410a (til beregning af emission anvendes en "worst case" på basis af GWP-værdien fra HFC-410a) i.o. = ikke oplyst, i.u. = ikke undersøgt

5.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder

Opgørelsen af forbruget fordelt på anvendelsesområder er foretaget på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning) i Roskilde. Forbruget fordelt på anvendelsesområder er angivet i tabel 5.2.

HFC-134a anvendes overvejende (69%) til kølemiddel og isoleringsskum af producenter af køleskabe, frysere m.v, ca. 10% anvendes til fremstilling af blødt skum og aerosol-spray, ca. 17% anvendes som kølemiddel i kommer-cielle køleanlæg og ca. 5% i mobile anlæg. HFC-152a anvendes udelukkende til opskumning sammen med 134a i visse opskumningsopgaver. Alle de øvrige HFC-er anvendes til køleformål.

Tabel 5.2
Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 1999, tons.

Det største forbrug af HFC kølemidler er relateret til kommercielle stationære køleanlæg, der står for 54% af det samlede forbrug af kølemidler. Dernæst forbruges der 36% til køle/fryseskabe og 10% til mobile køleanlæg og mobile A/C-anlæg.

Forbruget af HFC-407a forventes udelukkende at være anvendt som kølemiddel i stationære A/C anlæg i kontorbygninger og forretninger. HFC-407c er et højtemperatur-kølemiddel, der påfyldes de nye A/C anlæg som erstatning for HCFC-22.

Forbruget af HFC-134a udgør 54% af det samlede forbrug og forbruget af HFC-404a udgør 30%. Sammenlignet med 1998 er den relative andel af forbruget af HFC-404a steget med 10%, svarende til en stigning i forbruget på ca. 47 tons.

5.2.2 Forbrug af HFC til opskumning

Forbruget af HFC-134a anvendt til isoleringsskum i køleskabe, frysere og lignende produkter er 241,2 tons i 1999, hvilket er en betydelig reduktion i forhold til 1998, hvor forbruget var 357 tons. Det er kun 134a, der bruges til denne form for opskumning.

Forbrug af HFC-er til fugeskum (HFC-134a og HFC 152a) er 0 i 1999, hvilket skyldes, at der ikke længere er produktion af fugeskum i Danmark. Der har været en mindre import af HFC-baseret fugeskum (jf. s 36).

Forbrug af HFC 134a og 152a til andre formål er steget. HFC-134a er steget fra 47 tons i 1998 til 58,8 tons i 1999. HFC-152a er steget fra 6 tons i 1998 til 35,8 tons i 1999. Denne stigning kan ikke umiddelbart forklares ud fra de indrapporterede oplysninger.

5.2.3 Forbrug af SF₆

Det samlede forbrug af SF₆ i 1999 var 12,7 tons. Fordelingen af forbruget fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 5.4
Forbrug af SF₆ fordelt på anvendelsesområder.

5.2.4 Forbrug af PFC-er

Perfluorpropan, som er den eneste PFC anvendes som kølemiddel til bestemte ældre kommercielle køleanlæg. Perfluorpropan indgår i nogle forskellige blandingsprodukter, hvor andelen varierer fra 9-39 % (vægt) af produktet.

Køleanlæggene vil formodentlig anvende blandingsprodukterne til de er udtjente, da de ikke umiddelbart kan påfyldes med andre kølemidler.

Perfluorpropan anvendes endvidere med en mindre andel i rensevæsker til elektronik-komponenter.

5.3 Aktuel emission af HFC-er, PFC-er og SF₆

Følgende opgørelse beskriver den aktuelle emission i 1999, baseret på data om forbrug af stofferne samt screening og opgørelse af stofferne i de produkter, som er identificeret. Hvor det er relevant, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter.

Emissionsberegningerne baserer sig på IPCC's emissionsmodeller i det omfang disse produkter er beskrevet i Tier 2 /4/. Hvor der ikke er udviklet emissionsmodeller i IPCC-regi, er egne estimater anvendt på basis af oplys-ninger fra producenter og branchekyndige.

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 1999 beregnet til ca. 715.000 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 540.000 tons CO₂-ækvivalenter i 1998, hvilket svarer til en samlet stigning på ca. 175.000 tons CO₂-ækvivalenter eller ca. 32%. Årsagen til stigningen er flere emissioner fra installerede mængder og et større forbrug af HFC-404a i kommercielle køleanlæg samt at en ny kilde til emission af PFC-er er identi-ficeret (PFC-er i rensevæske til elektronik).

Det samlede GWP-bidrag fordelt på HFC-er, PFC-er og SF₆ fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 5.5
GWP-bidraget fordelt på stofgrupper

5.3.1 Emission af HFC-er fra kølemidler

Ved drift af køleskabe og frysere til husholdningsbrug vil kun en meget lille del af den samlede mængde kølemiddel tabes (1% pr. år). Tabet er meget større for kommercielle køleanlæg (17% pr. år) og mobile køleanlæg (30% pr. år) /4/.

Bortskaffelse af køleskabe og køleanlæg med HFC-er som kølemiddel antages endnu ikke at være aktuelt, idet der regnes med gennemsnitlige levetider på 12-15 år.

Tabel 5.6 viser emissionsfaktorer for beregning af emissionen af kølemiddel fra husholdnings- og kommercielle køle/fryseskabe, kommercielle stationære køleanlæg og mobile anlæg.

Tabel 5.6
Faktorer til beregning af emission fra køle/fryseskabe, køleanlæg og mobile anlæg /12/

Kommercielle køleanlæg

Den største kilde til emission i 1999 kommer fra stationære kommercielle køleanlæg. Det mest anvendte kølemiddel i denne produktgruppe er HFC-404a (135,5 tons) efterfulgt af HFC-134a (110,6 tons). Endvidere anvendes HFC-407c (stationære A/C-anlæg) og i mindre grad HFC-401a, HFC-402a, HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a og HFC-507(se tabel 4.3).

Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i stationære kommercielle køleanlæg, da påfyldning sker på stedet efter installation.

I tabel 5.7 er den aktuelle emission opgjort for de specifikke HFC-er. Den totale emission for alle HFC-erne er omregnet til CO₂-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier.

Ved beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a) er der anvendt en "worst case" betragtning på basis af HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125). GWP-værdien for HFC-410a er 1.725.

Tabel 5.7
Aktuel emission og GWP-bidrag fra kommercielle køleanlæg 1999 og 2010 (uden regulering), 1000 tons

Beregning af emission af HFC 134a i isoleringsskum er foretaget i senere afsnit om emission fra opskumning med HFC.

Ved sidste års beregning af den installerede mængde (stock) er der taget højde for overgangen fra HCFC til HFC i første halvdel af halvfemserne. HFC-134a forudsættes i 1993 at udgøre 25% af antallet af producerede produkter, i 1994 75% og i 1995 100%.

Tabel 5.9 viser den aktuelle emission fra køle/fryseskabe i 1999.

Tabel 5.9
Emission af kølemiddel fra køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe 1999 og 2010, tons

Den samlede emission af HFC-kølemiddel fra køle/fryseskabe i 1999 er beregnet til 14.000 tons CO₂-ækvivalenter. Sammenlignet med emissionen i 1998 er der tale om et marginalt fald fra 14.600 tons i 1998 til 14.000 tons i 1999. Faldet skyldes et mindre forbrug i forbindelse med produktion af nye køle/fryseskabe.

Under forudsætning af, at kølemidlerne ikke opsamles til destruktion i for-bindelse med bortskaffelse samt at forbrug og eksport er som i 1999, vil det samlede GWP-bidrag fra kølemidler fra køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe stige til ca. 90.300 tons i 2010. Denne forholdsvis lille stigning frem til 2010 vil øges betydeligt frem til 2020 idet bortskaffelse af de HFC-baserede køle/fryseskabe for alvor vil begynde. Køle/fryseskabe til husholdninger er den produktgruppe med den største installerede mængde HFC-134. Det skønnes at den samlede installerede mængde for produktgruppen produceret i peri-oden 1992-2005 vil være ca. 15.000 tons, svarende til en potentiel emission på knap 20.000.000 tons CO₂-ækv.

Mobile A/C og køleanlæg

Emissionen fra mobile A/C og køleanlæg stammer fra påfyldning af HFC-134a, HFC-402a og HFC-404a samt tab fra den installerede mængde.

Der er korrigeret for import af HFC-134a, som er den eneste HFC der importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. Emission af HFC-404a og HFC-402a er primært fra mobile køleanlæg i lastbiler, men kan også komme fra ældre A/C i personbiler. Det vil dog være ubetydelige mængder, hvorfor det ikke vurderes at være relevant at korrigere for import og eksport for HFC-404a og HFC-402a. HFC-134a bruges også som kølemiddel i mobile køleanlæg.

Det er ikke i denne undersøgelse data for antallet af importerede og eksporterede biler med A/C anlæg. Der findes ikke statistik over biler med A/C anlæg, men der udarbejdes statistikker for import af biler og lastbiler, som mængden af A/C anlæg kan estimeres ud fra.

I 1998 blev den installerede mængde af A/C anlæg i danske personbiler og lastbiler beregnet på basis af et scenarie, hvor 10% af de importerede biler i 1998 havde A/C-anlæg og 50% af de importerede lastbiler havde A/C-anlæg. Statistisk grunddata for 1998 fremgår af bilag 6.3 /2/.

Emissionen af HFC-er fra mobile A/C og køleanlæg er sammenfattet i neden-stående tabel. Den installerede mængde er fremskrevet på basis af import/ eksport som i 1998.

Der regnes med et tab på 4,5% ved påfyldning samt et årligt tab af HFC på 30%. Genfyldning af anlæg foretages med 3-4 års interval, hvis A/C er i god stand. Levetid for A/C er ca. 12 år, svarende til bilens forventede levetid. Ved destruktion vurderes A/C anlægget at have et indhold på ca. 75% af mængden /4/.

Tabel 5.10
Emission af HFC-er fra mobile A/C og køleanlæg, tons

Det totale GWP-bidrag fra mobile A/C og køleanlæg i 1999 er opgjort til 85.600 tons CO₂-ækvivalenter. Forbruget af HFC-er til A/C anlæg forventes at stige kraftigt de kommende år på grund af flere A/C anlæg i vognparken. Med mindre der sker en tilsvarende forbedring af tætheden i A/C-anlæggene generelt , vil det medføre en betydelig større emission fra disse de næste 10 år. Således fremgår det af fremskrivningen til 2010, at det samlede GWP-bidrag fra kølemidler i mobile køleanlæg og mobile A/C anlæg vil være 189.800 tons CO₂-ækv. svarende til en stigning på godt 100.000 tons CO₂-ækv.

5.3.2 Emission af HFC-er fra skumplast produkter

I forhold til beregning af den aktuelle emission af HFC-er fra skumplast-produkter er der 2 beregningsmetoder, afhængig af produkttypen;

1) hård PUR skumplast (lukkede celler)

2) blød PUR skumplast (åbne celler)

For hård skumplast er beregningsgrundlaget, at emissionen af HFC-er ved opskumning udgør ca. 10% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Hertil skal der tillægges den mængde, som er det løbende tab fra den installerede mængde af hård PUR-skum i Danmark. Det løbende tab er ca. 4,5% pr. år. Den forvent-ede levetid for hård PUR-skum er 20 år /4/. I Danmark er hårde PUR skum-produkter hovedsagelig isoleringsskum.

For bløde PUR skumplast produkter er beregningsgrundlaget generelt, at emissionen er lig med forbruget og importen i indeværende år. Afhængig af produkttype redegøres der i det følgende for det specifikke beregningsgrundlag.

Isoleringsskum

Ved beregning af emissionen fra isoleringsskum i køle/fryseskabe er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe. Denne beregning er foretaget på basis af nøgletal for gennemsnitsindholdet i køle-fryseskabe, frysere mv. til husholdninger. Ud fra producentoplysninger, er det gennemsnitlige indhold skønnet til 240 g pr. produkt.

Der er forudsat i denne opgørelse, at import/eksport af HFC-134a i køleskabe i 1999 er den samme som i 1998. I 1998 havde Danmark en nettoeksport på 2 tons HFC 134a (se bilag 3).

Der er ikke korrigeret for import/eksport for isoleringsskum i industrielle og kommercielle køleanlæg, da det vurderes at være begrænset.

Den aktuelle emission af HFC 134a fra isoleringsskum er sammenfattet i tabel 5.11.

Tabel 5.11
Emission af HFC-er fra isoleringsskum 1999 og 2010, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010, at den installerede mængde øges til det dobbelte til år 2010, hvis HFC-134a fortsat anvendes som opskumnings-middel med samme forbrug som i 1999. GWP-bidraget øges dramatisk i årene efter 2010 på grund af de installerede mængder i isoleringsskummet såfremt det forudsættes, at HFC-134a frigives til atmosfæren ved bortskaf-felse. Den eksisterende viden om emissionerne ved forbrænding af HFC-er er begrænset, men da chlorerede forbindelser er meget stabile forbindelser, skal forbrændingsprocessen formodentlig op på temperaturer på ca. 1.200 grader før en nedbrydning kan forventes. Denne temperatur er generelt højere end temperaturerne i forbrændingsovnene på affaldsforbrændingsanlæg. Det vides ikke, hvorvidt forbrændingsprocessen medfører dannelse af dioxin.

Opskumning af polyether

Beregning af emission af HFC-er ved opskumning af polyether til produktion af f.eks. skosåler er ikke belyst i IPCC-regi. Følgende forudsætninger er derfor anvendt som grundlag for emissionsberegningen:

Det anslås af branchekyndige, at det umiddelbare tab ved opskumning med HFC i polyether, er 15% af forbruget. Derudover vil der være et mindre tab i løbet af materialets levetid, hvor materialet "tørrer ind" og bliver stivere. Et skøn er, at tabet er identisk med tabet fra isoleringsskum, svarende til 4,5% af den oprindelige stofmængde i materialet pr. år.

Levetiden varierer mellem 1-10 år, afhængig af det konkrete produkt. Derfor anvendes der i denne opgørelse en gennemsnitsbetragtning, hvor levetiden er 3 år. Restmængden antages at frigives ved bortskaffelse. Sko (skosåler) vur-deres at være det væsentligste produkt i Danmark, hvor HFC er opskummet med polyether.

Importerede mængder er ikke beregnet for 1999, hvorfor importen i 1998 er fremskrevet.

1998 blev der importeret ca. 12,8 mio. par sko (Danmarks Statistik, Udenrigs-handel). Der regnes med at et par sko i gennemsnit indeholder 8 g HFC 134a (visse sko opskummes med en blanding af -134a/-152a, men det er ikke muligt at angive en fordeling, hvorfor opgørelsen alene er baseret på opskum-ning med HFC-134a). Der er en betydelig usikkerhed forbundet med meto-den, idet statistikken kun angiver den overordnede materialesammensætning i sko. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether.

Eksport er skønnet til 0,3 tons HFC-134a.

Den aktuelle emission af HFC 134a fra polyetherbaseret sko/skoproduktion var i 1999 ca. 5 tons, hvoraf ca. 3,7 tons kommer bortskaffelse af udtjente sko, ca. 1 tons kommer fra tab ved fremstilling af skosåler i Danmark og ca. 0,3 tons er tab fra stock . Stocken er beregnet til 5,8 tons i 1999.

Emissionen svarer til et bidrag på ca. 6.300 tons CO₂-ækvivalenter.

Denne emission er under forudsætning af, at alt HFC-134a frigives til atmos-færen ved forbrænding, som anses for den mest sandsynlige bortskaffelses-form.

Fugeskum/blødt skum

Emissionen af HFC-er fra fugeskum og blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Emissionen fra blødt skum sker såle-des ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/ eksport. Der er tilgengæld ingen emission ved fremstilling af fuge-skum, hvor-for emissionen kun sker ved anvendelse af produktet i Danmark.

Beregning af import og eksport af fugeskum er baseret på oplysninger fra producenter. Det er oplyst, at der som gennemsnit anvendes 100 g HFC-134a eller 25g HFC-152a pr. dåse fugemasse. Ved emissionsberegningen er det forudsat, at fugemassen anvendes samme år, som den er produceret.

I 1999 har der ikke været noget forbrug af HFC i Danmark til produktion af fugeskum. Den eneste producent af fugeskum er flyttet til et andet EU land. Den eneste emission fra fugeskum stammer således fra import af fugemasse med HFC-er.

Det er skønnet af producenter i 1998, at der importeres HFC-baserede fugemasser svarende til 10 tons HFC-134a og 0,5 tons HFC-152a. Denne import-mængde antages også at gælde for 1999.

Den importerede mængde svarer til emissionen. Det svarer til et GWP-bidrag fra fugeskum i 1999 på 13.150 tons CO₂-ækvivalenter.

Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark. Emissionen af HFC-134a var ca. 39 tons i 1999 og emissionen af HFC-152a var ca. 36 tons. Det samlede GWP-bidrag i 1999 fra blødt skum er ca. 55.580 tons CO₂ ækvivalenter.

5.3.3 Emission af HFC som drivmiddel

Spraydåser

Emissionen af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er lig med forbruget af HFC-baserede aerosol-spray i Danmark efter korrigering for import og eksport.

Det danske forbrug til produktion i 1999 er 14 tons HFC-134a. Eksporten af HFC-holdige aerosol-produkter er oplyst af producenter til 1,5 tons HFC-134a og importen er skønnet af branchekyndige til ca. 20% af den danske produktion og skønnet til 2,5 tons. Produkterne importeres primært fra Italien.

Det giver en aktuel emission af HFC-134a fra aerosol-spray på 15 tons, svarende til et GWP-bidrag på19.500 tons CO2-ækvivalenter.

Lægemidler

Emissionen af HFC-134a i astma-spray blev undersøgt i forrige års kortlæg-ning af emissioner/2/. Her blev emissionen opgjort på basis af oplysninger fra importører samt Lægemiddelstatistikken fra Lægemiddelstyrelsen i 1998. Af undersøgelsen fremgik det, at emissionen er ubetydelig (ca. 35 ton CO₂-ækvivalenter). Grundet den marginale emission er HFC-emissionen fra lægemidler ikke opgjort i år.

5.3.4 Emission af svovlhexafluorid

Den samlede emission af SF₆ i 1999 er beregnet til 2,7 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 65.250 tons CO₂ ækvivalenter. Nettoforbruget var 12,7 tons.

Emissionen kommer fra 4 kilder, hvoraf termoruder giver det største enkeltbidrag på 54%, derefter metalværker med et bidrag på 26%, afbrydere i højspændingsanlæg med et bidrag på ca. 18% og kondisko med et bidrag på 4% af den samlede emission af SF₆ i 1999.

Termoruder

Ved beregning af import og eksport af SF₆-fyldte termoruder er der regnet med en nettoeksport på 50%.

Tabel 5.12
Emission af SF₆ fra termoruder, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010 at emissionen falder til ca. 9.300 tons CO₂ ækv. På grund af en forventet udfasning af SF₆ i termoruder. På bag-grund af branchens egne forventninger er det forudsat i fremskrivningen, at forbruget er 0 i 2003. De efterfølgende år, vil emissionen stige igen på grund af begyndende bortskaffelse/udskiftning af vinduer med SF₆ termoruder og i 2015 skønnes GWP-bidraget at være 94.400 tons CO₂ ækv. fra denne kilde. Emissionen vil fortsætte og gradvis reduceres frem til 2023, hvor emissionen er 0.

Metalværker

Metalværker anvender svovlhexafluorid som beskyttelsesgas ved magnesium-smeltning. For anvendelser inden for metalindustrien er forbruget lig med emission til luften /4/. I følge oplysninger fra importører og producenter, var forbruget i 1999 0,7 tons, svarende til et GWP-bidrag på 16.700 tons CO₂ ækvivalenter.

Afbrydere i højspændingsanlæg

SF₆ påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af anlæg eller ved service og reparation. Hovedparten af påfyldningen sker på nye anlæg og en mindre del af forbruget anvendes til efterfyldninger /11/.

Den installerede mængde af SF6 er opgjort til 55,6 tons i 1999 /11/. Opgørelsen fra /11/ er baseret på en kvantitativ kortlægning af elsektoren og er temmelig præcis.

I tabel 5.13 er den aktuelle emission fra SF₆-afbrydere opgjort.

Tabel 5.13
Emission af SF₆ fra højspændingsanlæg 1999, 2010 og 2015, tons

Det fremgår af tabel 5.13, at den aktuelle emission skønnes at stige en anelse i løbet af de næst 15 år, men at den installerede mængde af SF₆ i afbrydere vurderes at blive fordoblet i forhold til 1999.

Der regnes ikke med at være emissioner i forbindelse med bortskaffelse, idet brugt SF₆ aftappes fra afbryderne og enten genanvendes internt af det på-gældende elselskab eller genanvendes eksternt via en indsamlingsordning. Emissionen ved ekstern genanvendelse er beregnet ud fra en forudsætning om, at 0,5% af den årlige installerede mængde sendes til ekstern genanvend-else.

Laboratorier

Der er ikke registreret noget forbrug i 1999 og emissionen skønnes således at være helt marginal.

Løbesko

Det er oplyst af importører, at mængden af SF₆ importeret via løbesko udgør ca. 1 ton, som er importeret i løbet af perioden 1990-1998. Emissionen af SF₆ forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 1999 skønnet til 0,11 tons, hvilket svarer til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO₂ ækvivalenter.

Til beregning af emissionen er der i denne opgørelse fastsat en levetid for løbesko på 5 år, svarende til at emissionen forekommer i perioden fra 1995 til 2003. Den årlige emission er beregnet som gennemsnittet pr. år.

I perioden 1998-2006 er forbruget oplyst til at udgøre 1/3 af forbruget 1990-1998 svarende til ca. 330 kg for perioden. Det giver en årlig emission i perioden 2004-2011 på ca. 40 kg/år.

5.3.5 Emission af perfluorerede kulbrinter

Den samlede emission af perfluorpropan er beregnet til 29.800 tons CO₂ ækv. i 1999. Perfluorpropan er den eneste kendte perfluorerede kulbrinte, der anvendes i Danmark. Emissionen kommer fra 2 kilder; kommercielle køleanlæg og rensevæsker til elektronik.

Nettoforbruget af perfluorpropan til kommercielle køleanlæg var i 1999 ca. 6,4 tons og den installerede mængde i kommercielle køleanlæg er opgjort til 19 tons. Den aktuelle emission herfra stammer fra tab ved påfyldningen af kommercielle køleanlæg (2-5%) samt emissioner (17%) fra installeret mængde i perioden 1995 - 1998 /4/. Emission i 1999 er beregnet til at udgøre knap 2,8 ton. Omregnet til CO₂ ækvivalenter, giver det et GWP-bidrag på 19.300 tons CO₂ ækvivalenter.

Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukter anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter.

Forbruget af perfluorpropan i rensevæsker til elektronik er skønnet til 1,5 tons i 1999. Denne kilde har ikke tidligere været identificeret. Emissionen er identisk med forbruget det pågældende år, svarende til et GWP-bidrag på 10.500 tons CO₂ ækv. i 1999.

6. Referenceliste

1. Arbejdsrapport nr. 20. Forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede kulbrinter, Miljøstyrelsen, 1996. [Tilbage]

2. Miljøprojekt nr. 523. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1998, Miljøstyrelsen, 2000. [Tilbage]

3. Udenrigshandelen fordelt på varer og land. Januar-december 1989, 1990-1999. Danmarks Statistik. [Tilbage]

4. Reference Manual and Workbook of the IPCC 1996 Revised Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, IPCC Switzerland September 1996. [Tilbage]

5. Ozonlaget og drivhuseffekten. Miljøstyrelsen, april 1996. [Tilbage]

6. Beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv. Nordisk Ministerråd, okt. 1997. [Tilbage]

7. DEFU Komiterapport 94. Håndtering af SF₆ og dets reaktionsprodukter i elforsyningsanlæg. [Tilbage]

8. Methods used to Estimate Emission Inventories of Hydrofluorocarbons, Perfluorocarbons and Sulphur Hexafluoride. Draft report prepared for the UNFCCC secretariat. March Consulting, May 1999. [Tilbage]

9. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling. TEMA-rapport fra DMU, 29/1999. [Tilbage]

10. Erstatning af kraftige drivhusgasser (HFC'er, PFC'er, SF₆). Per Henrik Pedersen, Miljøstyrelsen 1998. [Tilbage]

11. Indsamling og genanvendelse af SF₆ fra højspændingsanlæg. Tomas Sander Poulsen, Miljøstyrelsen 2000 (under publicering).[Tilbage]

12. Denmark’s National Inventory Report – Submitted under the UN Convention on Climate Change. Illerup, J.B., Lyck, E., Winther, M. Rasmussen, E. DMU, 2000 Arbejdsrapport nr. 127   (http://www.arbejdsrapporter.dmu.dk ). [Tilbage]

Bilag 1: ODP-værdier for ozonlagsnedbrydende stoffer og GWP-værdier for rene drivhusgasser

Tabel 6.1
Ozonlagsnedbrydende stoffer, deres kemiske formel og ODP-værdier - Reguleret af Montreal Protokollen.

(1) ændret fra 0,7 til 0,6 ved 7. partsmøde i Montreal Protokollen, dec. 1995.
0,6 er brugt i beregningerne for 1996 og 1997.

Tabel 6.2
Rene⁽¹⁾ drivhusgasser, deres kemiske formel og GWP-værdier - omfattet af Kyoto-protokollen.

1. uden ozonlagsnedbrydende effekt.
2. blanding bestående af 52% HFC-143a, 44% HFC-125 og 4% HFC-134a. GWP-værdien er beregnet herudfra.
3. blanding bestående af 53% HCFC-22, 13% HFC-152a og 34% HCFC-124. GWP-værdien er beregnet herudfra.
4. blanding bestående af 38% HCFC-22, 60% HFC-125 og 2% propan. GWP-værdien er beregnet herudfra.
5. blanding bestående af 25% HFC 125, 52% HFC 134a, 23% HFC 32.GWP-værdien er beregnet herudfra.
6. blanding bestående af 46% HFC 143a, 7% HFC 125. GWP-værdien er beregnet herudfra.
7. en HFCFC blanding bestående udelukkende af HCFC'er, hvorfor GWP værdien ud fra klimakonventionens retningslinier er 0 da blandingen ikkeindeholder drivhusgasser. Den reelle GWP-værdi er 1.440.
8. blanding bestående af 50% HFC 125, 50% HFC 143a. GWP-værdien er beregnet herudfra.

Bilag 2: Statistisk data for import/eksport-beregninger

Tabel 1 Statistisk data vedr. import og eksport beregnet som nettoeksport af køleskabe og frysere (kommercielle + husholdninger)

Tabel 1
Se Her

Tabel 2
Statistisk data vedrørende import og eksport af personbiler og lastbiler

Personbil: 10% med A/C og 0,75 kg - 134a
Lastvogn: 50% med A/C og 1,25 kg - 134a

Fremskrivning med 30% i år 2005

Fremskrivning med 50% i år 2005, personbiler

Bilag 3: Anvendelsesområder og produkter for HFC-er, PFC-er og SF6

Der er foretaget en screening af anvendelsesområder og produkter, hvor drivhusgasserne anvendes. Resultatet er sammenfattet i tabel 6.3.

Tabel 6.3
Danske anvendelsesområder og produkter med HFC,
PFC og SF₆.

HFC som kølemiddel

HFC-er bruges som kølemiddel i alle former for køleskabe og køle/fryseskabe til husholdninger, kommercielle køleskabe, kommercielle stationære køleanlæg til dagligvareforretninger etc. Endvidere bruges HFC-er i forskellige former for stationære og mobile airconditionanlæg

HFC-134a er den mest udbredte HFC kølemiddel, efterfulgt af HFC 404a. Øvrige HFC-er, som ifølge importører og brugere anvendes som kølemiddel er i 1998; HFC-401a, HFC-402a, HFC-407c, HFC-507a. Disse HFC-er anvendes som kølemidler i stationære og mobile aircondition anlæg og kommercielle køleanlæg.

Køle/fryseskabe til husholdninger

HFC-er blev introduceret i køleskabsproduktionen i starten af 90'erne som erstatning for HCFC-er og HFC-kølemidlet anvendes bredt hos danske producenter af husholdningskøleprodukter. For denne produktgruppe bruges der stort set kun HFC-134a. Der er et lille forbrug af HFC-404a, der anvendes til serviceformål.

Indholdet af HFC-kølemiddel varierer afhængig af størrelse og er ifølge producenter ca. 70-150 g pr. produkt.

Emissionen af HFC-er anvendt som kølemiddel forekommer i forbindelse med produktion, brug og bortskaffelse af køleprodukter. En væsentlig del af den danske produktion eksporteres og der er en nettoeksport indenfor produktkategorierne køle/fryseskabe, kummefrysere og fryseskabe. Der forekommer derimod en nettoimport af køleskabe som den eneste produktkategori og hovedparten af de importerede køleskabe kommer fra Sverige og Tyskland.

De senere år er HFC-frie teknologier blevet udviklet til husholdningskøle-
produkter. De HFC-frie teknologier er endnu ikke udbredt blandt danske producenter men er meget udbredte hos producenter i Tyskland og Sverige. Dette forhold har betydning for import-opgørelsen, hvor der skal tages højde for, at husholdnings-køleprodukter produceret i Tyskland og Sverige må forventes at være 100% HFC-frie.

Den fremtidige udvikling inden for husholdningsprodukter forventes at gå væk fra HFC-kølemidler inden for en relativ kort årrække og over til kulbrinte baserede kompressorer.

Kommercielle køleskabe

Kommercielle køleskabe og frysere er især flaskekølere, isfrysere og ismaskiner til butikker og i mindre grad køleskabe til hoteller, bagerier, restaurationer mv. Produkterne anvender HFC-er som kølemiddel og de fleste af disse produkter eksporteres.

Kommercielle køleanlæg

Kommercielle køleanlæg er anlæg der bygges på stedet og tilpasses de kon-krete køleformål i f.eks. supermarkeder. Derefter påfyldes kølemiddel. De nye anlæg, som opføres, er baseret på HFC-er som kølemiddel. Da anlæggene påfyldes ved etablering, er der ingen import eller eksport af HFC-er fra kommercielle køleanlæg.

Industrielle køleanlæg

Industrielle køleanlæg bruges til proceskøling og er typisk baseret på ammoniak som kølemiddel. Verdens største producent af industrielle køleanlæg er en dansk producent og en væsentlig andel går til eksport. Det danske forbrug af HFC-er er ubetydeligt i industrielle køleanlæg.

Mobile A/C og køleanlæg

Airconditionanlæg (A/C) i nye biler bruger udelukkende HFC-134a som køle-middel. HFC-134a har erstattet CFC-12, som stadig bruges i gamle anlæg (regenereret CFC). A/C i biler har været stærkt stigende de seneste år og forventes af branchekyndige at være standard i de fleste mellemklassebiler inden for en kort årrække. I 1995 var det kun ca. 1.000-1.500 biler i luksus-klassen, der havde A/C. Nu skønnes det af branchekyndige at være op til 30% af alle biler, hvoraf især franske og japanske biler har A/C. Denne udvikling forklares ved, at afgifts-systemet for biler er blevet omlagt, således at A/C nu koster 5-10.000 kr., samt at ekstraudstyr i langt højere grad er blevet et kon-kurrenceparameter. Prisen for A/C før omlægning af afgiftssystemet var 25.000-50.000 kr.

Ved fremstilling af biler og lastbiler monteres A/C og kølemiddel påfyldes på fabrikken. Mængden af kølemiddel - HFC-134a, varierer fra 0,75-1 kg, afhængig af biltype. Det vurderes på den baggrund, at der importeres en væsentlig mængde HFC-134a via A/C i biler. Der er en mindre reeksport, der skal tages højde for.

I nye transportkøleanlæg anvendes HFC 404a. Afhængig af størrelse påfyldes der 5-15 kg pr. gang. På ældre køleanlæg bruges der enten HFC-134a eller HCFC-22.

HFC som opskumningsmiddel

HFC-er anvendes som blæsemiddel ved opskumning af polyurethanskum (PUR-skum). Afhængig af opgaven er det HFC-134a eller HFC-152a, der bruges.

Blødt PUR-skum som f.eks. anvendes til madrasser, er åbencellet og inde-holder ikke rester af HFC-er. Hårdt PUR-skum, som f.eks. isoleringsskum i køleskabe har lukkede celler og indeholder en rest af den HFC, der er anvendt som blæsemiddel. Denne mængde frigives efterhånden i løbet af produktets livsforløb.

I relation til emissionsberegninger kan emission fra produkter med hård PUR skum produceret i Danmark, opgøres med udgangspunkt i forbrugstal, men for importerede produkter er situationen en anden. Denne emission kan kun opgøres ved at identificere produkter, som indeholder hård PUR-skum og hvor HFC er anvendt som opskumningsmiddel.

På baggrund af screeningen er følgende væsentlige produkter af betydning for opgørelsen af den aktuelle emission fundet:

Køle/fryseskabe

HFC-134a anvendes til fremstilling af isoleringsskum som erstatning for HCFC-er til produktion af alle former for køle/fryseskabe til husholdninger og kommercielle køle/fryseskaber etc., hvor der er behov for isolering.

Skosåler

HFC 134a bruges i forbindelse med opskumning af skosåler i polyether-materiale. Af branchekyndige er det oplyst, at der ikke kan udpeges bestemte typer af sko, som er polyether-baserede - det kan i princippet være en meget stor del af alle sko med gummisåler. Med udgangspunkt i danske produktions-forhold er der stor variation. Således har en producent oplyst, at 1/3 af deres skosåler er HFC-baserede og en anden producent har oplyst, at ingen af deres skosåler er HFC-baserede. Udenlandske skoprodukter er ikke undersøgt, men det skønnes, at produktion af HFC-baserede sko ligner de danske forhold. Der forekommer således en import af sko, som giver anledning til emission af HFC-134a.

Andre produkter

Produkter, hvor en opgørelse af import og eksport ikke er fundet relevant, men hvor der er er konstateret HFC-baserede PUR-skum, er følgende:

Vandvarmere. Der bruges HFC-er til isoleringsskum i vandvarmere. Hos danske producenter er forbruget lille. På grund af det lille forbrug, er import og eksport for denne produktgruppe ikke undersøgt yderligere.

Isoleringspaneler. Der bruges i meget begrænset omfang HFC-er til fremstilling af isoleringspaneler til kølehuse m.v. Det er primært HCFC-er der anvendes til denne opskumning. På grund af det lille forbrug af HFC-er der er registreret i Danmark til fremstilling af disse produkter er denne produkt-gruppe ikke undersøgt yderligere.

HFC som drivmiddel

I andre lande anvendes der i udbredt grad HFC-134a og i nogen grad HFC-152a som drivmiddel i spraydåser. Det kan være i produkter til personlig hygiejne, rengøringsmidler eller industrielle produkter.

Spraydåser

Brug af HFC i spraydåser i Danmark har derimod været reguleret siden 1984. Med undtagelse af aerosol produkter til industriel brug, fødevare og levneds-midler, er det ikke tilladt at producere eller importere HFC-holdige spraydåser med et rumindhold på under 1 liter (HFC 152a undtaget). Forbruget og emissionen af HFC-er fra aerosolprodukter er derfor begrænset.

De HFC-holdige produkter, der anvendes i Danmark, bruges til specielle tekniske formål, f.eks. som slipmiddel eller svejsespray. HFC-holdige spray er betydeligt dyrere end spray med alternative drivmidler, hvorfor brugen fortsat kun forventes ved specielle arbejdssituationer.

I Danmark er der kun en begrænset produktion af aerosol-spray til industrielle formål. Der er ikke fundet oplysninger om HFC-holdige aerosol produkter anvendt i fødevare og levnedsmidler.

Lægemidler

HFC-er anvendes som drivmiddel i lægemidler, hvor de bruges som erstat-ning for CFC-er. HFC-er i lægemidler til behandling af astma, bronkitis og lignende luftvejslidelser.

Der er ingen produktion af astma-spray i Danmark, hvorfor emission udeluk-kende kommer fra importerede produkter.

Det forventes, at udviklingen de kommende år vil ændre sig således, at læge-midler med CFC-frie drivgasser vil blive anvendt i betydeligt større omfang. Flere nye CFC-frie præparater er blevet markedsført i 1999 og disse vil primært være baseret på HFC-er.

SF₆

Der er 4 anvendelsesområder for svovlhexafluorid i Danmark:

1. Glasindustrien, til produktion af lydisolerede termoruder.
2. Elsektoren, hvor SF₆ anvendes som isoleringsmedie i afbrydere for
   mellem- og højspændingsanlæg.
3. Metalværker.
4. Laboratorieformål, bl.a. anvendes SF₆ som sporgas.

Termoruder

SF₆ anvendes som støjisolerende gas i vinduer, hvor støjdæmpning er en væsentlig parameter for kunden. Brugen af SF₆ i termoruder startede i starten af 90'erne, tidligere blev der ikke produceret termoruder med den slags kom-fortfunktioner. Efterspørgslen på støjdæmpede vinduer har været stigende gennem 90'erne, bl.a. på grund af skærpede byggekrav og standarder, og det forventes også at gælde for den fremtidige udvikling.

Brugen af SF₆ i termoruder er generelt faldende, bl.a. på grund af, at det er en kraftig drivhusgas og på grund af bl.a. den tyske energimærkningsordning, hvor der ikke tildeles energimærke, hvis termoruder indeholder SF₆. Derfor gøres der en stor indsats for at erstatte SF₆ med andre gasser og teknikker, bl.a. arbejdes der med argon og krypton som erstatningsgasser. Alternativt kan glastykkelsen øges for at opnå samme lyddæmpning, men det fordyrer bl.a. produktionsprocessen betydeligt på grund af længere produktionstid. Ud fra de foreløbige resultater af dette udviklingsarbejde er der en generel forvent-ning i branchen om, at brugen af SF₆ i termoruder vil været udfaset i løbet af 5 år.

Eksporten har været svagt faldende de senere år, hvilket bl.a. skyldes ændring-er på det tyske marked, hvor tyske producenter har fået større markedsandele. Eksporten af termoruder med SF₆ har fulgt samme udvikling. Samtidig erstat-tes SF₆-ruder i højere grad af laminerede ruder. Det er oplyst fra producenter, at der ikke er nogen import til Danmark af SF₆-fyldte termoruder.

Metalværker

SF₆ anvendes på metalværker som dækgas for at hindre, at ilt reagerer ved smeltning af magnesium.

Højspændingsafbrydere

Laboratorier

SF₆ anvendes som sporgas på laboratorier, ved apparat afprøvning og på for-skningsinstitutioner. Ved forbrug på laboratorier forventes langt hovedparten frigives til luften.

PFC-er

Den eneste perfluorerede forbindelse, der er registreret anvendt i 1998, er perfluorpropan, C₃F₈. Stoffet anvendes i blandingsprodukter til køleformål i detailhandelen og i industrien. Blandingsprodukterne er blevet anvendt til erstatning for CFC-12.

PFC anvendes i begrænset udstrækning i udlandet som kølemiddel i visse elektroniske produkter til nedkøling af elektriske komponenter, f.eks. i store computere eller radar systemer. Det kan ikke udelukkes, at en meget be-grænset mængde PFC, kan forekomme i disse typer af importerede elektriske produkter. Det har ikke kunne bekræftes i denne undersøgelse.

PFC anvendes i nogen udstrækning som rensemiddel eller test af elektronik produkter, men der er ikke registreret nogen import eller forbrug af stoffet til dette formål i 1998 eller de foregående år. Det skønnes derfor, at dansk elektronik-industri ikke anvender PFC.

PFC anvendes i nogle tilfælde også i brandslukningsmateriel, men bortset fra Brandvæsenet, er det forbudt at bruge halogenerede kulbrinter i brandsluk-nings-materiel i Danmark. Det anses derfor ikke sandsynligt, at der er importeret brandslukningsudstyr med PFC i.

Bilag 4: Forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stofffer i Grønland

Danmarks Statistik registrerer henholdsvis importen til Grønland og eksporten fra Danmark til Grønland.

Det formodes, at al CFC eksporteret til Grønland i 1999 er genanvendt CFC.

Udviklingen i forsyningen i årene fra 1990 til 1999 er vist i tabel 6.4.

Tabel 6.4
Udvikling i forsyningen på Grønland på grundlag af Danmarks Statistik, tons.

Det har ikke været muligt ud fra statistikken at opgøre forbruget af andre stoffer end de, der fremgår af tabellen. Hvad angår stofgruppen "Halogenderivater af methan, ethan eller propan", som antages bl.a. at indeholde HFC-er og HCFC-er har eksporten til Grønland været 29,3 tons i 1999. Det er en stigning i forhold til 1998, hvor eksporten var 21,9 tons.

Der har været en reduktion i forbruget af CFC-er i 1999 fra 3,7 tons i 1998 til 1,9 tons i 1999. Forsyningen af HCFC-22 er steget med 9 tons, fra 4,5 i 1998 til 13,5 tons i 1999.

Det totale Grønlandske ODP-vægtede forbrug i 1999 er ud fra disse data beregnet til 2,6 ODP-tons.

Bilag 5: GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er, og SF₆ 1993-2020.

I nedenstående tabel 6.5 er det beregnede GWP-bidrag skønnet.

Ved fremskrivning af emissionerne er der taget udgangspunkt i et "steady state" forbrug med 1999 som referenceår og der er ikke taget højde for nogen form for regulering af stofferne.

Det beregnede GWP-bidrag udtrykker den aktuelle emission korrigeret for import og eksport.

Tabel 6.5
Se her