| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser- 1999

Sammenfatning og konklusioner

1.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer

Det ODP-vægtede forbrug er i 1999 opgjort til ca. 85,3 ODP-tons, hvilket er en mindre reduktion på 16,2 ODP-tons i forhold til 1998. Reduktionen skyld-es, at forbruget af HCFC-141b har været mindre i 1999. Forbruget af de øvrige ozonlagsnedbrydende stoffer har været nogenlunde som i 1998.

Ud fra fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 1999 på de enkelte stoffer, kommer bidraget stort set kun fra HCFC-141b og HCFC-22.

I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra Danmarks Statistik, importører og producenter. ODP-værdi-erne fremgår af bilag 6.1.

Tabel 1.1
Oversigt over bruttoforbrug og ODP-vægtet forbrug i 1998-1999, tons

(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug af CFC-er er det udelukkende CFC-113, der er registreret og indgår som beregningsgrundlag.

CFC-er, tetrachlormethan og trichlorethan anvendes udelukkende til laboratorieformål. HCFC-er anvendes som kølemiddel eller til opskumning. Anvendelsesområderne for HCFC-er i 1999, fremgår af tabel 1.2.

Tabel 1.2
HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 1999, tons.

HCFC-22 anvendes primært som kølemiddel og HCFC-141b og HCFC-142b anvendes udelukkende til opskumning.

I figur 1.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug.

Figur 1.1
Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug 1986-1999.

De specifikke forbrugstal i relation til de enkelte stoffer og stofgrupper samt det beregnede ODP-bidrag for perioden 1986-1999 er vist i tabel 4.1.

1.2 Drivhusgasser

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 1999 beregnet til ca. 715.000 tons CO₂-ækvivalenter. I forhold til det samlede danske GWP-bidrag, udgør emissionen af HFC-er, PFC-er og SF₆ under 1% /9/. Den tilsvarende emission var ca. 540.000 tons CO₂-ækvivalenter i 1998, hvilket svarer til en samlet stigning på ca. 175.000 tons CO₂-ækvivalenter eller godt 32%.

Årsagen til stigningen er flere emissioner fra installerede mængder i produkter samt et større forbrug af HFC-404a i kommercielle køleanlæg.

Udregningen af de aktuelle emissioner fra forskellige kilder afhænger af beregningsmetoden og de specificerede emissionsfaktorer (der henvises til afsnit 4.2 for nærmere detaljer om disse). Emissionsfaktoren for emission af SF₆ fra afbrydere i højspændingsanlæg er ændret i forhold til 1998. For de øvrige kilder er metode og emissionsfaktorer uændret.

I nedenstående tabel 1.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter.

Tabel 1.3
Forbrug, aktuelle emission, installerede mængde korrigeret for import/eksport samt GWP-bidrag fra de opgjorte drivhusgasser 1999, tons.

I omstående figur 1.2 er det samlede GWP-bidrag fra HFC-er, PFC-er og SF₆ vist i forhold til de enkelte kilder. Af figuren fremgår det hvilke kilder, der har givet det største enkeltbidrag i 1999.

Figur 1.2
Den relative fordeling af GWP-bidraget fordelt på kilder

Det fremgår af figuren, at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for 49% af det samlede aktuelle bidrag i 1999. Bidraget kommer primært fra HFC-er og en lille andel kommer fra PFC-er.

Det næststørste GWP-bidrag på 15% kommer fra HFC-baserede køle/fryse-skabe til husholdninger. Emissionen fra køle/fryseskabe stammer primært fra isoleringsskummet.

12% af det samlede GWP-bidrag stammer fra emission af HFC-kølemiddel fra mobile airconditionanlæg og mobile køleanlæg.

8% af GWP-bidraget kommer fra HFC-emission ved fremstilling af blødt skum.

Den væsentligste kilde til SF₆ emissioner i 1999 er termoruder, som udgør ca. 5% af det samlede GWP-bidrag.

Dernæst bidrager HFC-baserede aerosol-spray med 3%, HFC-baserede fugeskum med 2% (importeret), SF₆ emissioner fra afbrydere i højspændings-anlæg og metalværker bidrager hver især med 2% og destruktion af kondisko med SF₆ udgør under 1%. Emission af HFC fra skosåler er beregnet til ca. 1%. Ud over emissionen af PFC-er fra kommercielle køleskabe er der en mindre emission af PFC fra rensevæsker, der anvendes i elektronik. Dette bidrag svarer til ca. 1% af det samlede bidrag.

HFC-erne udgør ca. 87% af det samlede GWP-bidrag. Emissionen af SF₆ udgjorde 9% og emissionen af PFC udgjorde 4% af det samlede bidrag. Det er stort set den samme fordeling som i 1998. I nedenstående figur 1.3 er den relative fordeling vist.

Figur 1.3
Den relative fordeling af GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er og SF₆, 1999.

1.2.1 HFC-er

Det samlede forbrug af HFC-er er ca. 978,3 tons i 1999, hvilket er en reduktion på ca. 22% i forhold til 1998. Forbruget af HFC-404a er steget, mens forbruget af HFC-134a er faldet. Forbruget af andre HFC-er er steget en anelse.

Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er på ca. 620.000 tons CO₂ -ækvivalenter, hvilket er en stigning på ca. 36% i forhold til GWP-bidraget i 1998.

1.2.2 Svovlhexafluorid (SF₆)

Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 12,1 tons i 1999, hvilket er en stigning i forhold til forbruget i 1998, som var 9 tons. Det øgede forbrug skyldes en stigning i forbrug af SF₆ i afbrydere. Det skal her bemærkes, at installationen af et enkelt GIS-anlæg stod for 3 tons af forbruget og etableringen af så store GIS-anlæg sker forholdsvis sjældent. De 3 tons svarer ca. til den stigning, der har været i forbruget fra 1998 til 1999.

Den aktuelle emission er beregnet til 2,7 tons, svarende til et GWP-bidrag på 65.250 tons CO₂-ækvivalenter. Det er et lille fald i forhold til 1998, hvor bidraget var 69.300 tons CO₂-ækvivalenter.

1.2.3 Perfluorerede kulbrinter (PFC-er)

Perfluorerede kulbrinter (perfluorpropan) blev anvendt i et blandingsprodukt til køleformål i en mængde på ca. 6,4 tons i 1999. Emissionen har været 2,8 tons, som dels kommer fra påfyldning af kølemidlet, og dels fra tab fra installerede mængder. Endvidere blev der anvendt rensevæsker til elektronik indeholdende 1,5 tons perfluorpropan.

Den aktuelle GWP-vægtede emission var 29.800 tons CO₂-ækvivalenter, hvilket er et væsentligt større bidrag end i 1998, hvor GWP-bidraget var 17.500 tons CO₂-ækvivalenter. Der er dels sket en mindre stigning i emissionen fra kommercielle køleanlæg. Derudover er der blevet identificeret en ny kilde (rensevæsker), som ikke har været med i tidligere års opgørelser.

1.2.4 Udviklingen i det samlede GWP-bidrag fra kraftige drivhusgasser

I figur 1.4 er vist udviklingen i det danske GWP-bidrag 1992-1999 fra HFC-er, PFC-er og SF₆. Den relative forskel på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren.

Figur 1.4
Udviklingen i den GWP-vægtede potentielle, aktuelle og korr. aktuelle emission 1992-1999, 1000 tons CO₂ ækvivalenter.

Udviklingen i GWP-bidraget 1992-1999 fremgår endvidere i nedenstående tabel 1.4. Det samlede GWP-bidrag er opgjort i forhold til de 3 forskellige opgørelsesmetoder, der har været anvendt i løbet af perioden.

Tabel 1.4
Det samlede GWP-bidrag fra HFC, PFC, SF_6, , 1000 tons CO₂-ækvivalenter.