Evaluering af miljøtrafikugen 2000
1. Miljøtrafikuge 2000
| 1.1 | Miljøtrafikugen som kampagne |
| 1.2 | Succeskriterier for miljøtrafikugen |
"Et stort flertal af danskere ønsker at spare på energien, men på transportområdet er det svært. Transport er således et af de områder, hvor danskerne handler mindst miljøbevidst, og hvor en ændret adfærd blandt borgerne vil kunne medvirke til at nedbringe luftforurening, CO2 -udslip og støjgener.
Store dele af befolkningen har viljen til at tage miljøhensyn i trafikken, og de
fleste har den rette holdning til og viden om, hvad miljøtrafik indebærer og betyder.
Miljøtrafikugen skal bygge bro mellem "den gode vilje" og det konkrete hensyn
til miljøet. I miljøtrafikugen vil den enkelte have rig mulighed for at sætte handling
bag ordene."
Fra pjecen Kort om miljøtrafikugen, Miljøtrafiksekretariatet april 2000
Miljøtrafikugen var det danske bidrag til den fælles europæiske bilfri dag den 22. september 2000, der blev gennemført under overskriften In town, without my car.
Idéen til en bilfri dag stammer oprindelig fra Frankrig, hvor man allerede har gennemført en national bilfri dag to gange. I 1999 var Italien også med, og der deltog over 150 franske og italienske byer i den bilfri dag dette år. I den bilfri dag år 2000 deltog alle EU-landene med undtagelse af Holland. I alt valgte 720 byer i Europa at gennemføre aktiviteter den 22. september. Også enkelte byer i Østeuropa deltog.
I Danmark besluttede Miljøstyrelsen og Trafikministeriet i efteråret 1999, at Danmark skulle deltage den 22. september 2000, men man valgte at udvide kampagnen til en hel uge: Miljøtrafikugen med et bredere fokus end blot bilfri områder. Hensigten hermed var at give bedre mulighed for reelt at afprøve alternative trafikale løsninger, og for at flere mennesker kunne gøre sig positive erfaringer med andre transportvaner.
Det overordnede formål for miljøtrafikugen blev således formuleret som:
 | At fremme miljøvenlig trafikadfærd og synliggøre miljøvenlige transportløsningerikke mindst for at skabe mere attraktive byer med renere luft, mere ro og bedre plads |
Denne målsætning blev suppleret med to delmålsætninger. Miljøtrafikugen skulle:
| Synliggøre og sikre kendskab til handlemuligheder for "miljøtrafikanter" - ( både inden for person- og godstransport), og dermed vise at alle har en mulighed for at vise miljøhensyn - også på transportområdet |
| Synliggøre og inspirere til lokalt forankrede indsatser til fordel for en bæredygtig trafikkultur - både i miljøtrafikugen og i tiden derefter |
Miljøstyrelsen var klar over, at en miljøtrafikuge næppe i sig selv ville være nok til at ændre danskernes miljøtrafikadfærd måleligt på langt sigt. Men ugen skulle benyttes som en anledning til at demonstrere muligheder og "sætte skub" i gennemførelse af handlingsplaner og konkrete initiativer som grobund for den videre udvikling mod en mere miljøvenlig adfærd.
1.1 Miljøtrafikugen som kampagne
Hensigten med miljøtrafikugen var, at kommuner, amter, organisationer og virksomheder skulle have mulighed for at gennemføre lokalt forankrede aktiviteter som en del af en samlet, national indsats under paraplyen miljøtrafikugen. Indsatsen skulle således primært baseres på en netværksstrategi, hvor der skulle sættes gang i en række uafhængige aktiviteter rundt om i landet.
Der blev fastlagt 2 overordnede temaer for miljøtrafikugen:
| Den daglige tur |
| Byens rum |
"Den daglige tur" handlede om transportvaner, miljø, sikkerhed, sundhed og velvære i dagligdagen. Der blev fokuseret på den daglige transport til og fra arbejde, børn i institution og skole og fritidsture.
'Byens rum' handlede om at anskueliggøre, hvordan byens gader og pladser kunne benyttes til andre formål end trafik. Bilfri områder kunne rumme mange forskellige aktiviteter og events i løbet af ugen eller på den bilfri dag.
Der blev endvidere lagt op til, at begrebet miljøtrafikant skulle være et centralt begreb i miljøtrafikugen. Et begreb, der bl.a. skulle lanceres gennem introduktion af trafikpyramiden, en trafikal pendant til madpyramiden.
Trafikpyramiden for den mellemlange tur - Brug mest fra bunden og mindst fra toppen
Det gennemgående slogan for miljøtrafikugen var Tænk i nye vaner.
Til at forestå lanceringen og gennemførelsen af de overordnede nationale rammer for miljøtrafikugen, samt fremme kommunale og lokale aktiviteter gennem sparring, rådgivende og konkrete informationsmaterialer blev Miljøtrafiksekretariatet etableret af Miljøstyrelsen.
Miljøtrafiksekretariatets arbejdsopgaver omfattede bl.a.:
| Løbende sparring, bistand og rådgivning af kommuner og amter vedrørende planlægning, gennemførelse og formidling af aktiviteter |
| Udarbejdelse af idekatalog / faktablade over virkemidler til fremme af miljøvenlig trafikal adfærd |
| Udarbejdelse og layout af kampagnematerialer til brug for lokale aktiviteter |
| Afholdelse af workshops for deltagende kommuner |
| Koordinering og formidling af lokale aktiviteter |
| Etablering af sponsor/virksomhedssamarbejder |
| Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve |
| Formidling af europæiske erfaringer til danske byer |
| Gennemførelse af national medieindsats og presselancering |
| Udarbejdelse af artikler til aviser og fagblade samt |
| Etablering og drift af hjemmeside, der skulle fungere som det centrale kommunikationsmedie for aktørerne i kampagnen. |
Desuden forestod sekretariatet en telefonisk hotline med rådgivning af kommuner, organisationer og andre deltagere i kampagnen.
Som et fagligt rådgivende forum for miljøtrafikugen, der skulle bidrage til, at det overordnede formål med miljøtrafikugen blev opnået, blev der nedsat en følgegruppe for miljøtrafikugen. Følgegruppen bestod af cirka 25 repræsentanter for en række ministerier og statslige styrelser m.fl., de største danske kommuner, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, kollektive trafikselskaber og en række interesseorganisationer. Følgegruppen afholdt i alt 5 møder i perioden februar til oktober 2000.
De 90 største, danske bykommuner blev i slutningen af marts direkte opfordret af Miljøstyrelsen til at deltage i miljøtrafikugen. Landets øvrige kommuner blev orienteret om kampagnen via Kommunernes Landsforenings ugentlige nyhedsbrev.
Med henblik på at understøtte de enkelte kommuner og amters konkrete aktiviteter i forbindelse med deltagelsen i miljøtrafikugen etablerede Miljøstyrelsen en miljøtrafikpulje på 1,5 mio. kroner. Miljøtrafikpuljen blev uddelt i juni måned, hvor der her blev givet tilsagn om tilskud til 28 kommuner og et amt. De 4 største af landets kommuner blev hver bevilliget kr. 120.000, mens tilskuddet til de øvrige kommuner var på mellem kr. 10.000 og 60.000 kr. Tildelingen af midler fra miljøtrafikpuljen skete under forudsætning af en kommunal/amtslig medfinansiering på mindst 50 procent til de ansøgte aktiviteter.
Derudover ydede Den Grønne Fond tilskud til en række private organisationer og grønne guider til gennemførelse af lokale arrangementer. Fonden gav i alt 18 bevillinger på tilsammen 420.000 kr. til aktiviteter i forbindelse med miljøtrafikugen.
Miljøstyrelsens samlede budget til miljøtrafikugen udgjorde 5,0 mio. kr., hvoraf cirka 2,9 mio. kr. gik til driften af Miljøtrafiksekretariatet, cirka 600.000 kr. til produktion og distribution af fælles kampagnematerialer og 1,5 mio. kr. blev allokeret til miljøtrafikpuljen.
1.2 Succeskriterier for miljøtrafikugen
Som et led i planlægningen af miljøtrafikugen blev der i foråret 2000 opstillet en række succeskriterier for miljøtrafikugen som kampagne. Der blev lagt vægt på, at succeskriterierne skulle kunne evalueres ud fra de planlagte evalueringsaktiviteter for kampagnen (se tillige afsnit 7.5 om "effektstigen").
Succeskriterierne blev drøftet i kampagnens følgegruppe, som godkendte de opstillede resultatkrav.
Der blev opstillet følgende succeskriterier:
Succeskriterier for deltagelse/netværk
Miljøtrafikugen skal være landsdækkende og synlig i de store bysamfund. Både kommuner og organisationer skal deltage i ugen.
| De 4 største kommuner og i alt minimum 20 kommuner skal deltage med aktiviteter |
| Minimum 5 landsdækkende organisationer skal deltage som aktivitetsudførende alliancepartnere eller medvirke aktivt til gennemførelse af aktiviteter |
| Befolkningstallet i de deltagende kommuner og de deltagende organisationer skal tilsammen omfatte 2,0 mio. mennesker og skal dække alle landsdele |
Der vil kunne forventes en større eksponering af befolkningen i de deltagende kommuner end alene udtrykt ved befolkningstallet, da indpendlere til kommunerne ligeledes vil kunne opleve kampagnen.
Succeskriterier for kommunikation
Disse succeskriterier blev fastlagt med udgangspunkt i erfaringer fra sammenlignelige kampagner, herunder kampagnen for Dansk Naturvidenskabsfestival.
| 25% af befolkningen skal efter miljøtrafikugen have kendskab til denne |
| 10% af den del af befolkningen, som har kendskab til miljøtrafikugen, skal have deltaget i aktiviteter og/eller afprøvet nye transportformer |
| 5% af den del af befolkningen, som har kendskab til miljøtrafikugen, skal være motiveret for at ændre deres nuværende transportadfærd |
Kriteriet for deltagelse er, at den enkelte person er klar over, at den pågældende aktivitet er en del af miljøtrafikugen.
Succeskriterier for aktiviteter
Et væsentligt mål med miljøtrafikugen er at give trafikanterne flere muligheder for at afprøve nye transportformer i den daglige transport. Det er i forhold til de konkrete aktiviteter væsentligt, at der gennemføres tiltag i form af nye tilbud eller ændringer i det nuværende udbud af transportløsninger. Det er ligeledes et mål, at der indgår aktiviteter med afspærring af gader eller områder for almindelig biltrafik.
| Der skal gennemføres mindst 10 aktiviteter, som ændrer ved det eksisterende transportudbud for at give trafikanterne nye muligheder i den daglige transport |
| Der skal gennemføres mindst 5 aktiviteter, som har en vedvarende karakter |
| Mindst 5 kommuner skal være med i EU-projektet og deltage i den bilfri dag |
Succeskriterier for adfærd og miljø
Med udgangspunkt i at holdningsbearbejdning tager tid, blev der kun opstillet forholdsvis beskedne mål for faktiske ændringer i transportadfærd og afledte miljøeffekter.
| I de deltagende kommuner skal der registreres en synlig stigning i den kollektive trafik og cykeltrafikken i miljøtrafikugen |
| I kommuner som deltager i den europæiske bilfri dag den 22. september, skal registreres et synligt fald i biltrafikken til/fra de berørte områder |
| Der skal registreres en stigning til eksisterende miljøvenlige transporttilbud som delebilklubber, samkørselsdatabaser m.v. i miljøtrafikugen. |