| Forside | | Indhold | | Næste |

Evaluering af miljøtrafikugen 2000

Sammenfatning og konklusioner

I miljøtrafikugen gennemførte kommuner, amter, organisationer og virksomheder en lang række lokalt forankrede aktiviteter som en del af en samlet, national indsats under paraplyen miljøtrafikugen.

De overordnede temaer for miljøtrafikugen var "den daglige tur", der fokuserede på den daglige transport til og fra arbejde, børn i institution og skole og fritidsture og "byens rum", der handlede om at anskueliggøre, hvordan byens gader og pladser kan benyttes til andre formål end trafik.

Endvidere blev "miljøtrafikant" lanceret som et centralt begreb i miljøtrafikugen. Et begreb, der bl.a. blev lanceret gennem introduktion af trafikpyramiden, en trafikal pendant til mad-pyramiden.

Til at forestå lanceringen og gennemførelsen af de overordnede nationale rammer for miljøtrafikugen, samt fremme kommunale og lokale aktiviteter gennem sparring, rådgivende og konkrete informationsmaterialer blev Miljøtrafik-sekretariatet etableret af Miljøstyrelsen.

I alt 45 kommuner valgte officielt at deltage i miljøtrafikugen og sætte fokus på trafik og miljø under sloganet Tænk i nye vaner.

7 amtskommuner deltog i ugen, typisk med gennemførelse af enkelte aktiviteter som markedsføringstiltag for samkørsel, inddragelse af den kollektive trafik i kommunernes aktiviteter og transport-undersøgelse blandt amtets ansatte.

Desuden deltog en række større, landsdækkende organisationer i miljøtrafikugen og gennemførte landsdækkende aktiviteter og/eller aktiviteter på det lokale /kommunale plan. Dette gjaldt Dansk Cyklist Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Danmarks Idræts-forbund, Danmarks Naturfredningsforening, De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Grønne Guider (bl.a. organiseret i foreningen Mobil uden bil).
Også et stort antal lokale afdelinger af grønne- og andre interesse-organisationer, lokal Agenda 21-medarbejdere, handelsstandsforeninger og virksomheder deltog i gennemførelse af de mange lokale aktiviteter i miljøtrafikugen.

Endelig omfattede miljøtrafikugen et samarbejde med flere store erhvervsvirksomheder.

Ford Motor Company gennemførte i samarbejde med Miljøtrafiksekretariatet DM i miljøkørsel. Formålet med dette løb var at vise, hvordan bilens benzinforbrug kan reduceres gennem ændrede kørevaner. Benzin-selskaberne Shell, Q8 og Hydro Texaco gennemførte i ugen en konkurrence Tip, vind og vask på 750 af selskabernes servicestationer som incitament for bilister til at tage og læse kampagnefolderen om miljøtrafikanter.

Mange af de deltagende kommuner havde et stort og varieret aktivitetsudbud koncentreret om kampagnens 2 hovedtemaer.

Især cykeltrafikken var i fokus, da så godt som alle kommuner gennemførte aktiviteter med relation til cyklisme. Der blev afprøvet nye transporttilbud som pendlercykler, stationscykler og firmacykler samt udlånt cykelanhængere og halvcykler til børne-familier. Den mest fremtrædende aktivitet på cykeltrafikområdet i miljøtrafikugen var Cykel til arbejde-kampagnen, som blev bakket op af mange kommuner.

Kampagner på skoleområdet har været en fremtrædende aktivitet i miljøtrafikugen, som har skabt opmærksomhed og debat på mange skoler og givet en stor lokal pressedækning. Kampagnerne var fokuseret på børns transport til og fra skole og det faktum at mange børn bliver kørt i bil til skole, hvilket ud over at være et sundhedsmæssigt problem – mange børn får for lidt motion – også bidrager til trafikale proble-mer i lokalområderne.

For mange kommuner var miljøtrafikugen en anledning til at sætte fokus på bilisters pendling og promovere de forskellige samkørselsdatabaser, der findes på Internettet.

Dette var tilfældet både for de kommuner, som allerede var tilknyttet et eller flere af systemerne, og for de kommuner som tilmeldte sig i forbindelse med miljøtrafikugen.

Bilfri områder indgik i aktiviteterne i 11 kommuner. Omfanget af afspærringerne varierede meget, ligesom der tidsmæssigt var store forskelle. Nogle steder var de afspærrede områder bilfri hele miljøtrafikugen, mens der andre steder var tale om enkelt dag - typisk den 22. september. I enkelte kommuner var der tale om en afprøvning af en evt. permanent ordning med bilfri gade eller et område. De bilfri områder blev udnyttet til forskellige aktiviteter - oftest med relation til trafik og miljø. Udstillinger af forskellige miljøvenlige transportformer fx elbiler og energi-effektive biler var et populært indslag mange steder, som tiltrak mange folk. Gadefester og aktiviteter for børn fyldte det bilfri rum ud mange steder.

Flere kommuner fik bl.a. ved at indføre gratis bybuskørsel i miljøtrafikugen sat fokus på den kollektive trafik. I 5 kommuner var buskørsel gratis, og i en enkelt blev der solgt et særligt rabatkort. Derudover var det i Hovedstadsområdet muligt at købe DSB, HT’s og privatbanernes såkaldte UGE38KORT, som for 125 kr. gav ubegrænset transport med bus og tog i regionen i hele ugen.

I hver fjerde aktivitet indgik promovering af begrebet miljøtrafikant. Dette foregik typisk ved at indarbejde det i kommunernes eget materiale, eksempelvis foldere, plakater og temaartikler i de lokale medier. Her blev trafikpyramiden ofte anvendt til at forklare de centrale budskaber i miljøtrafikanten.

Med henblik på at understøtte de enkelte kommuners og amters konkrete aktiviteter i forbindelse med deltagelsen i miljøtrafikugen etablerede Miljøstyrelsen en miljøtrafikpulje på 1,5 mio. kroner, hvorfra der blev ydet tilskud til 28 kommuner og et amt.

Derudover ydede Den Grønne Fond tilskud til en række private organisationer og grønne guider til gennemførelse af lokale arrangementer. Fonden gav i alt 18 bevillinger på tilsammen 420.000 kr. til aktiviteter i forbindelse med miljøtrafikugen.

Konklusioner

En succes

Overordnet kan det konkluderes, at miljøtrafikugen har været en succes. Som det fremgår af nedenstående tabel er de succeskriterier, som blev opstillet ved planlægningen af miljøtrafikugen opfyldt. Mange af succeskriterierne er overgået markant.

Det er lykkedes at involvere langt flere deltagere, der er skabt større opmærksomhed og der er gennemført flere aktiviteter end forventet. I forhold til transportadfærd og miljøeffekter er det imidlertid svært at påvise om succeskriterierne er indfriet. Der er kun foretaget få målinger i kommunerne, og målingerne kan ikke danne tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af målopfyldelsen.

En sen start

Deltagerne mener samstemmende, at miljøtrafikugen kom meget sent i gang. Det har givet problemer i forhold til planlægning, ressourceallokering, involvering af lokale parter mv. På trods af tidspres er det dog bemærkelsesværdigt så mange aktiviteter, det alligevel er lykkedes at gennemføre.

Mange deltagere og stor involvering

45 kommuner, 7 amtskommuner og 6 landsdækkende organisationer og en række store erhvervsvirksomheder deltog i miljøtrafikugen. Aktivitetsniveauet og engagementet har generelt været højt, dog gennemførte amterne kun enkelte aktiviteter. Det er i mindre grad lykkedes at involvere statslige myndigheder.

Aktiviteter på skoleområdet har været vellykkede

I mange af de deltagende kommuner har der været afholdt aktiviteter med fokus på børns transport til/fra skole og trafikforholdene på skolevejene. Det lykkedes at involvere mange skoler i en række forskellige kampagneaktiviteter. Ud over at skabe debat om emnet viser evalueringer flere steder, at der faktisk var mindre biltrafik ved skolerne i uge 38 end normalt.

Cykeltrafik har været i fokus

Næsten halvdelen af alle aktiviteter har i større eller mindre omfang haft fokus på cykeltrafik. Udover den landsdækkende Cykel til arbejde - kampagne har der i kommunerne været fokus på mange andre aspekter af cyklismen. Gratis morgenbrød til cyklister, cykelmedtagning i den kollektive trafik, cykelvask, bycykler mv. Projekterne har været mange og generelt meget vellykkede.

Bilfri områder gav muligheder for aktiviteter

Hver fjerde af de deltagende kommuner havde afspærrede områder. Omfanget var dog generelt beskedent - små bilfri øer i byen. De bilfri områder blev de fleste steder positivt modtaget, især hvor det var muligt at udfylde det bilfri rum med aktiviteter.
Demonstration af forskellige former for mere miljøvenlig bilteknologi, gadefester og aktiviteter for børn var andre aktiviteter, som trak folk til og skabte stemning. Enkelte steder blev lejligheden benyttet til at afprøve ideer til en permanent fredeliggørelse af gader og områder i byen. I flere steder tilfælde var handelsstandsforeningerne aktive medspillere i planlægningen af de bilfri områder, men fandt efterfølgende at resultatet ikke gavnede deres medlemmer.

Den kollektive trafik er vigtig

Flere kommuner fik bl.a. ved at indføre gratis bybuskørsel i miljøtrafikugen sat fokus på den kollektive trafik. Det har dog ikke alle steder været muligt at få et samarbejde i stand med de kollektive trafikselskaber. Et bedre samspil mellem de lokale projekter i kommunerne og den kollektive trafik i byen og i regionen kunne have været gavnligt.

Samkørsel og delebiler havde mindre gennemslagskraft

Flere kommuner benyttede miljøtrafikugen til at tilmelde sig en samkørselsdatabase og dermed give deres borgere en yderligere mulighed for miljøvenlig adfærd.
Vejdirektoratets opgørelse over tilmeldte personer til pendler.net viste en stigning i miljøtrafikugen. Trods en del fokus tyder det dog på, at de øvrige aktiviteter om samkørsel ikke fik den store gennemslagskraft. Delebiler var ikke i særlig stort omfang i fokus i ugen, men der er dog i 3 byer taget initiativ til opstart af nye dele-bilklubber.

Stor opmærksomhed og god debat

Mediernes opmærksomhed omkring miljøtrafikugen har været massiv. Der har været bragt mere end 700 artikler i landsdækkende og regionale dagblade, fagblade og distriktsblade, der omregnet til annoncekroner har en værdi på skønsmæssigt 4,9 mio. kr. Derudover kommer de mange indslag i TV og radio. Artiklerne havde i altovervejende grad enten en positiv eller neutral vinkel i omtalen af miljøtrafikugen og de enkelte aktiviteter.

2,5 mio. danskere har kendskab til miljøtrafikugen

Gallups målinger viser, at 53% har kendskab til miljøtrafikugen, og heraf har ca. 13% været involveret i konkrete aktiviteter i miljøtrafikugen. Der var generelt et højere kendskab i de deltagende kommuner, idet 58 procent her kendte til miljøtrafikugen mod 48 procent i øvrige kommuner.

Befolkningen opfattede primært miljøtrafikugen som handlende om at være miljøtrafikant og kun 4 procent har set den som værende en "hetz mod biler". 78% af befolkningen mener, at det fremover enten i høj grad eller i nogen grad er en god idé at gennemføre kampagner som miljøtrafikugen.

Der er skabt netværk

Miljøtrafikugen har skabt nye netværk. Der er blevet etableret samarbejder mellem kommunale forvaltninger, organisationer, handelsstandsforeninger, skoler, lokale virksomheder og flere andre. 93% af kommunerne har haft samarbejde med eksterne parter, og mange deltagere fremhæver de nye relationer som en væsentlig gevinst, der kan bygges videre på de kommende år.

Netværkskommunikation skaber også opmærksomhed

Miljøtrafikugen 2000 har vist, at det er muligt at opnå bred eksponering og højt kendskabsniveau uden en dyr massemedieindsats. Over halvdelen af befolkningen har haft kendskab til miljøtrafikugen alene på baggrund af PR og miljøtrafikaktiviteter. PR-indsatsen har bl.a. været effektiv, fordi der har været en stor grad af synergi mellem den centrale indsats og de mange lokale PR-indsatser.

Tidligere har netværkskommunikation været betragtet som et effektivt middel til holdningsbearbejdning af afgrænsede målgrupper. Det er metoden fortsat, men på baggrund af miljøtrafikugen 2000 kan man også konkludere, at netværkskommunikation samtidig kan være et effektivt middel til at skabe en meget synlig kampagne.

Temaer som national paraply

Miljøtrafikugens temaer Byens rum og Den daglige tur er blevet modtaget meget positivt af deltagerne, og der er gennemført flere hundrede aktiviteter lige fra gratis kollektiv trafik over gratis bycykler til bilfri bymidter under de nationale temaer.

Miljøtrafikanten accepteret

Lanceringen af begrebet miljøtrafikant blev positivt modtaget af både deltagere, medier og borgere. Kommunerne angiver at mere end 25% af alle aktiviteter har haft miljøtrafikanten som omdrejningspunkt.

Nødvendig økonomisk støtte

Langt hovedparten af kommunerne har tilkendegivet et stort behov for økonomisk støtte, og der var, med enkelte undtagelser, tilfredshed med størrelsen af tilskuddene fra miljøtrafikpuljen. Den økonomiske støtte har også haft flere vigtige indirekte kon-sekvenser. Flere har påpeget den økonomiske støtte som en blåstempling af aktiviteterne, der har styrket den politiske opbakning og mulighederne for at finde yderligere lokale midler.

Virksomhedssamarbejder med muligheder

Samarbejdet med Ford Motor Company har givet stor presseomtale og bygget bro til bilisterne. DM i miljøkørsel var med at vise, at bilernes benzinforbrug kan reduceres gennem ændrede kørevaner. Samarbejdet med benzinselskaberne har pirmært udmøntet sig i, at selskaberne fungerede som distributionskanaler af kampagnematerialer.

Miljøtrafiksekretariatet positivt modtaget

Miljøtrafiksekretariatets rolle som national tovholder og central kommunikatør er blevet meget positivt modtaget af deltagerne. Særligt kampagnematerialer, hjemmeside og workshops er blevet fremhævet som vigtige centrale indsatser, der har bundet de mange lokale aktiviteter sammen.

Deltagere tilfredse med fælles kampagnematerialer

Generelt er der en stor tilfredshed med kampagnematerialerne, og behovet har været stort. 4/5 af deltagerne har downloadet grafik fra hjemmesiden og brugt det i egne materialer. Formaterne på bannere og plakater har dog ikke passet alle.

Anbefalinger

Planlæg langsigtet og meld hurtigt ud

En mere langsigtet planlægning vil give fremtidige miljøtrafikuger mere gunstigere vilkår. Fx vil en udmelding om, at man forventer at gennemføre miljøtrafikuge i uge 38 de kommende tre år betyde, at kommuner og øvrige deltagere både ressourcemæssigt og økonomisk kan prioritere det arbejde. Samtidig vil man kunne opstille mere ambitiøse målsætninger og succeskriterier, hvor man kan arbejde efter gradvise ændringer af såvel viden, holdning og adfærd.

Fortsæt central støtte

Økonomisk støtte til deltagerne og en centralt koordineret indsats gennem en sekretariatsfunktion bør fortsættes. Det er afgørende med en central netværkskoordinator, der kan formidle kontakter og styrke og synliggøre de synergier, der kan opstå mellem de mange lokale aktiviteter. Produktion af kampagnematerialer og landsdækkende PR bør ligeledes være væsentlige centralt styrede arbejdsopgaver.

Nationale temaer - mere målgruppespecifikt fokus

Udmeldingen med nationale temaer bør fortsætte, men der bør være en større fokus på specifikke målgrupper end i år. Aktiviteter på skoleområdet har været en stor succes i år og de mange etablerede samarbejder er en god platform for at udpege skoleområdet som et bud på et af de kommende temaer.

Erfaringsopsamling og best practice

Der er gennemført flere hundrede forskellige aktiviteter rundt om i landet, og deltagerne sidder inde med både gode og dårlige erfaringer. Der findes modelprojekter på fx skoleområdet, som let kan implementeres i andre kommuner, og materialer, som kan versioneres. Den erfaringsmasse bør videreformidles.

Det kan bl.a. ske gennem at samle erfaringer og metoder og udgive dem samlet via en rapport, gennem hjemmesiden osv. Resultatet kunne være en håndbog med både eksemplariske projekter og fiaskoer, som kan give inspiration til alt fra involvering af lokale samarbejdspartnere til tip til, hvordan man gennemfører før- og eftermålinger på sine projekter.

Et tidligt idéseminar for kommende deltagere og muligheden for at engagere tovholdere fra eksemplariske projekter til at turnere med et roadshow er yderligere muligheder for at bringe erfaringerne videre.

Støt og plej de skabte netværk

Et af de bærende elementer i miljøtrafikugen var netværksdannelsen. Det er nye relationer mellem mennesker, der har muliggjort meget af det gennemførte. De relationer skal vedligeholdes og styrkes. Mange af de lokale relationer vil kunne fortsættes og udvides uden central eller regional indblanding, men der er også mulighed for at styrke netværksdannelsen ud over kommunegrænserne.

De to workshops er gode eksempler på, at et fagligt fællesskab har kunnet bringe repræsentanter fra forskellige kommuner sammen og skabe nye relationer. Workshoparrangementerne bør fortsættes, men relationerne kan styrkes ved fx at oprette arbejdsgrupper inden for de fokusområder, der satses på næste år. Arbejdsgrupperne kan mødes fysisk, men den geografiske spredning taler også for, at der skabes et virtuelt mødested. Hjemmesiden kunne let udvides med funktionaliteter, der fx muliggør diskussionsgrupper.

| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |