| Forside | | Indhold | | Forrige |

Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved                            anvendelsesreguleringer på kemikalieområdet

7. Usikkerhedsvurderinger

I forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af denne slags vil der indgå en række elementer, som er præget af stor usikkerhed. Hvis den "sande" værdi for et eller flere af de elementer, der indgår i beregningerne, er forskellige fra de oprindeligt estimerede værdier, kan det betyde, at analysens resultat bliver væsentlig anderledes end oprindeligt beregnet.

Det er således vigtigt at man i forbindelse med samfundsøkonomiske beregninger af denne slags undersøger, hvad usikkerheden ved udvalgte elementer betyder for det samlede resultat.

I samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger inden for kemikaliesektoren vil de typiske usikre elementer dreje sig om:

Kemikalieforbrug: Ofte har man ikke direkte kendskab til den mængde af kemikaliet som anvendes i Danmark herunder særligt fordelingen af forbruget på forskellige anvendelsesområder.

Priser / udvikling i priser: Ikke alle elementer, der indgår i omkostningsvurderingen, har en kendt pris. Dette drejer sig særligt om arbejdskraft og kvalitetsændringer. Den estimerede værdi af disse elementer vil ofte være præget af usikkerhed. Dertil kommer, at omkostningsvurderingerne normalt forudsætter antagelser om udviklingen i en række priser, bl.a. for kemikaliet, substitutter og udstyr. Innovationer og Ny viden kan og gøre, at sådanne priser vil udvikle sig markant anderledes end først antaget.

Kvalitet: I omkostningsvurderingen gøres antagelser om ændringer i produktkvalitet som følge af bortsubstitution af kemikaliet i betragtning. I visse tilfælde er betydningen for kvaliteten dog meget usikker, og betydningen heraf bør således testes.

Diskonteringsfaktor / tidshorisont

Konkrete elementer, der bør underlægges følsomhedsanalyser, må udvælges i det konkrete tilfælde. Dette gøres udfra to kriterier:

Der er stor usikkerhed omkring værdien på det givne element anvendt i basisberegningen

Variation i elementets værdi forventes at have stor betydning for resultatet, dvs. elementet vurderes at være central for resultatet

Når de forventede centrale usikre parametre er identificeret, må deres betydning for analysens resultater beregnes. Dette gøres ved at tillægge de usikre elementer lave og høje værdier og beregne, hvad sådanne ændringer betyder for analysens resultat.

Fastsættelsen af de høje og lave værdier bør fastsættes efter veldefinerede kriterier, og det anbefales at:

Følsomhedsberegningerne foretages først for hver af de usikre parametre, én ad gangen, dvs. partielle følsomhedsanalyser. Resultaterne kan illustreres i en tabel af denne form:

Dette gøres for hver af de forventede centrale usikre parametre. Der fås således et rimeligt billede af usikkerhedens betydning ved ét usikker element ad gangen.

Endvidere bør det overvejes, hvad det betyder for resultatet, hvis flere elementer varierer på samme tid. Normalt er det tilstrækkeligt at foretage en "worst-case" og en "best-case" beregning. I "worst-case-beregningen" tillægges de usikre elementer enten den lave eller den høje værdi, afhængigt af, hvilken af disse, der giver de højeste samlede omkostninger. Tilsvarende tillægges elementerne i "best-case-beregningerne" den bedste af de to værdier, forstået som den værdi, der giver de laveste samlede omkostninger.

Resultatet af denne analyse giver altså henholdsvis de højest og de lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger ved det betragtede tiltag. Man skal dog i forbindelse med vurderingen af "worst-case" og "best-case" beregningerne huske, at sandsynligheden for, at disse tilfælde fremkommer som de "sande", er ganske lille. Sandsynligheden for, at henholdsvis best og worst case fremkommer kan skrives som:

hvor n = antallet af centrale usikre elementer

Ovenstående metode til at afdække usikkerheder omkring beregningerne vil i langt de fleste tilfælde være tilstrækkelige. Ved omfangsrige tiltag med vidtrækkende konsekvenser anbefales dog, at man foretager mere systematiske følsomhedsanalyser gennem matematiske computerprogrammer (f.eks. gennem regnearksapplikationen @risk). Her beregnes alle kombinationer af usikkerheder på de udvalgte elementer, og disse knyttes med sandsynligheder. Dette vil dog normalt ikke være relevant for den type omkostningsvurderinger i kemikaliesektoren, som betragtes her.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |