Orientering fra Miljøstyrelsen, 5/2001;
Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening
Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2001
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning
I 1996 blev der fastsat en særlig ordning for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet.
Baggrunden og strategierne for udviklingsordningen er beskrevet i "Program for Teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996". Der er herefter årligt udarbejdet en plan for det næste års projekter.
Siden ordningen trådte i kraft, er der igangsat omkring 90 sager, hvoraf cirka halvdelen (42) er ydet til tilskud til afprøvning af forskellige afværgeteknikker, mens den anden del (48) er ydet til udredningsprojekter om forskellige afværgemetoder eller generel viden på jordforureningsområdet.
I "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000" er beskrevet projektforslag for 2000 og 2001. Nærværende program giver en opdateret oversigt over de projekter, der er igangsat og beskriver projektforslag for 2001.
Der planlægges i 2001 primært igangsat feltprojekter overfor forureninger med klorerede opløsningsmidler, kulbrinter, herunder MTBE, PAH´er og blandingsforureninger. I programmet er en samlet liste med de teknikker, der ønskes afprøvet eller vurderet.
Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter selv udredningsprojekter og andre projekter om jordforurening - primært via udbud.
Omkring årsskiftet opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at dokumentere udvalgte afværgeteknologier i henhold til programmet.
English Summary
In 1996 a programme for development of clean-up and remediation technologies relating to soil and groundwater contamination was set up.
The background and strategy of the development programme were described in the Danish EPA report "Programme for Development of Technology – Soil and Groundwater Contamination - December 1996", and each year since 1996 plans have been drawn up for projects in the following year.
Since the programme was launched, about 90 projects have been initiated, about half (42) to support testing of different remediation technologies. The other half (48) supports development projects dealing with different remediation technologies, or enhances general knowledge on soil contamination.
The "Technology Programme for Soil and Groundwater Contamination 2000" presents proposals for projects in 2000 and 2001. The programme gives an updated survey of the projects launched, and presents a list of projects proposed for 2001.
Focus in 2001 is primarily on field projects relating to pollution with chlorinated solvents, hydrocarbons, including MTBE’s, PAH’s and mixtures of contaminants. The report gives an overall survey of the technologies selected for testing or evaluation.
Both public and private developers are eligible for support from the Danish EPA to projects documenting or testing specific remediation techniques. The Danish EPA also initiates development projects and other projects relating to soil pollution – primarily by tender.
About the turn of the year the Danish EPA invites all regional authorities to submit proposals for sites which can be used to document specific remediation technologies relating to the issues highlighted in the programme.
1. Baggrund
I slutningen af 1996 etablerede Miljøstyrelsen Teknologipuljen som et led i en ændring af strukturen på affaldsdepotområdet. I december 1996 udarbejdede Miljøstyrelsen et program for ordningen, som er nærmere beskrevet i bilag B i Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1996 /1/. Den overordnede målsætning for Teknologiprogrammet er at identificere oprydnings- og afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk, miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de pågældende lokaliteter.
Miljøstyrelsens orientering "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000" /2/ indeholder en samlet liste over alle de projekter, der har været igangsat i fra puljens start til 1999, samt projekter der planlægges igangsat inden for de næste par år.
Miljøstyrelsens målsætning er, at der 5 år efter ordningens start vil være et overblik over mulige afværgeteknologier og forventede oprensningsniveauer. På denne baggrund vil det efterfølgende være muligt at konkretisere behovet for at udvikle og afprøve teknologier på laboratorieniveau. Samtidig forventer Miljøstyrelsen at få et overblik over, i hvilket omfang renset jord kan anvendes frit eller skal deponeres efter rensning.
I nærværende program beskrives projektforslag for feltprojekter og udredningsprojekter, der planlægges udført i 2001.
På Finansloven for 2001 er der afsat et beløb på 15 mio. kr. til teknologiudvikling. I finanslovsteksten er det anført :
"Ordningen er etableret med henblik på gennem en koordineret indsats på teknologiområdet m.v. at effektivisere og billiggøre oprydninger på depotområdet samt at fjerne barrierer for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier overfor jord- og grundvandsforureninger. Der kan af bevillingen bl.a. afholdes udgifter til erfaringsopsamling på jordforureningsområdet, udvikling og afprøvning af nye teknologier, udvikling og afprøvning af metoder - bl.a. med henblik på kriteriefastsættelse, risikovurderinger og beskæftigelsesmæssige analyser samt til at dokumentere, vurdere og sammenligne afværgeteknikkers effektivitet, omkostninger og miljøpåvirkninger. Bevillingen kan endvidere anvendes til medfinansiering af udgifter til udviklings- og afprøvningsaspekter ved de afværgeprojekter, som amtsrådene, Københavns og Frederiksberg kommuner udarbejder og finansierer, hvis de indeholder et udviklingsaspekt. Der kan desuden afholdes udgifter, herunder ydes tilskud, til forsikringer vedrørende eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med oprensninger.
2. Programmets indhold
| 2.1 | Målsætning |
Med "Lov om forurenet jord" /4/ søges bl.a. skabt et grundlag for udvikling og
anvendelse af nye afværgeteknologier for forurenet jord og grundvand.
Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at skabe grundlag for at foretage mere effektive (miljømæssige og økonomiske) oprydninger af forurenede lokaliteter, herunder at afprøve samt implementere nye og nyere oprydnings- og afværgeteknologier af såvel højteknologisk som lavteknologisk karakter.
 | Teknologipuljen skal anvendes til udvikling og dokumentation af teknologier, der kan anvendes under danske forhold og på typiske forureningskomponenter. |
| Teknologipuljen skal anvendes til projekter, der afprøver grænser for det teknisk mulige indenfor bl.a. oprensningsniveauer, behandlingsteknologi, billiggørelse og dokumentation. |
| Teknologipuljen skal sikre, at resultaterne fra de udførte projekter bliver tilgængelige for alle interesserede parter, herunder særligt de myndigheder, som skal vurdere afværge- eller oprydningsprojekter. |
Ordningen har været i kraft siden december 1996. Det foreliggende program anviser en række områder, som teknologiudviklingen bør rettes mod i det næste år. Dette skal sikre, at midlerne ikke anvendes ad hoc på enkelte projekter, men målrettes mod bestemte områder eller problemer.
2.1 Målsætning
Den overordnede målsætning for Teknologiprogrammet er at identificere oprydnings- og afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk, miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de pågældende lokaliteter.
Det er målsætningen at ca. 70 % af bevillingerne benyttes til afprøvning af forskellige teknologier, og at de resterende 30 % af bevillingerne benyttes til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller kan danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.
For afprøvning af forskellige afværgeteknologier er det målsætningen:
| At de fagligt mest lovende teknologier afprøves, vurderes og beskrives. |
| At der afprøves teknologier overfor de stoffer, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer. |
| At der afprøves teknologier indenfor de områder, hvor der anvendes store økonomiske midler til oprydning. |
| At der årligt igangsættes ca. 10 til 20 feltprojekter. |
| At projekterne er anvendelsesorienterede. |
| At afprøvningerne sker målrettet og på et højt fagligt niveau. |
| At afprøvningerne valideres af uvildige. |
| At der ved afprøvning af teknologierne uddrages generel viden om teknologiernes fordele og begrænsninger. |
| At der udarbejdes tekniske rapporter for de afprøvede teknologier. |
| At projektrapporter løbende offentliggøres på internettet og i bladet "Ny Viden". |
| At resultaterne præsenteres på faglige møder. |
| At amterne årligt får mulighed for at komme med forslag til lokaliteter, hvor teknologier kan afprøves. |
| At amterne løbende får mulighed for at komme med forslag til teknologier, der skal afprøves. |
| At de ansatte i amterne får mulighed for fagligt at blive inddraget i projekterne. |
| At der 5 år efter ordningens start udarbejdes et katalog over alle de teknologier, der er afprøvet. |
| At der sikres en koordinering med andre ordninger og programmer. |
| At ordning evalueres 5 år efter ordnings start. |
Det forventes, at der i starten af 2001, 5 år efter ordningens start, vil være et overblik over mulige afværgeteknologier og forventede oprensningsniveauer. På denne baggrund vil det være muligt at identificere områder, hvor der på laboratorieniveau vil være behov for at udvikle og afprøve andre teknologier. Desuden forventes det, at der vil være et overblik over hvor store mængder renset jord, der ikke kan anvendes frit men skal deponeres efter rensning.
For udredningsprojekterne er det målsætningen:
| At identificere afværgeteknologier, der skal afprøves. |
| At identificere mulige afværgeteknologier overfor forskellige forureningstyper. |
| At forbedre grundlaget for risikovurdering fra jord- og grundvandsforurening. |
| At forbedre viden om risikoen for forskellige forureningskomponenter. |
Det forventes, at der 5 år efter ordningens start vil være et overblik over, hvilke potentielle afvægeteknologier der findes overfor de forureningskomponenter, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer.
3. Status for ordningen
| 3.1 | Indledning |
| 3.2 | Formidling |
| 3.3 | Feltprojekter |
| 3.3.1 | Resultater fra feltprojekterne |
| 3.4 | Udredningsprojekter |
| 3.4.1 | Resultater fra udredningsprojekterne |
3.1 Indledning
I 2000 blev den samlede bevilling på i alt 15 mio. kr. disponeret. Samlet vurderes det, at teknologipuljen er i god overensstemmelse med formålet og intentionerne for puljen og bidrager til udvikling af nye teknologier overfor jord- og grundvandsforureninger.
Siden ordningens start i 1996 er der i alt givet tilskud til 42 feltprojekter, i alt ca. 50 mio. kr. (svarende til ca. 70% af den samlede bevilling), og der er igangsat 48 udrednings- og andre projekter for i alt ca. 19 mio. kr. (svarende til ca. 26 % af den samlede bevilling). Der er desuden brugt ca. 3 mio. kr. til faglige sekretærer og trykning og kodning af rapporter (svarende til ca. 4 % af den samlede bevilling).
3.2 Formidling
Der sker løbende præsentation/videreformidling af Teknologiprogrammet ved udarbejdelse af publikationer, der bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside //www.mst.dk/ forside under "Jord" og "Hvis du vil vide mere".
Desuden bliver alle rapporter beskrevet i artikler i Miljøstyrelsens blad "Ny Viden", der udkommer 4. gange årligt.
På ATV´s vintermøde i 2000 var der i alt 14 indlæg med præsentation af resultater fra teknologiprojekter. Derudover har der i 2000 været indlæg om teknologiprojekterne på 3 andre ATV møder. Programmet er også blevet præsenteret på TNO konferencen i Leipzig, Tyskland, og her blev specielt præsenteret de danske erfaringer med reaktive permeable vægge. To teknologiprojekter er desuden blevet præsenteret på den internationale konference "Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds, (2nd)", Monterey, Califonien, USA. Slutlig er programmet også blevet præsenteret på et IDA møde og på et møde for samtlige amter.
Det skal nævnes, at Amternes Videncenter for Jordforurening har udsendt en pjece "Forankring af dansk forskning i miljøforvaltningen" hvori det beskrives, at "Miljøstyrelsens Teknologiprogram har været medvirkende til, at amterne i dag samarbejder langt mere end tidligere med forskere om udvikling af nye afværgeteafværgeteknikker m.m. Erfaringerne viser, at et samarbejde forskere og amter imellem kan være til stor fælles gavn."
3.3 Feltprojekter
I 2000 modtog Miljøstyrelsen 20 ansøgninger om tilskud til feltprojekter primært fra amterne.
Der er i 2000 givet tilskud til 12 feltprojekter for et samlet beløb af ca. 9 mio. kr. Der er primært fokuseret på håndtering af forureninger med klorerede opløsningsmidler. Der er givet tilskud til 9 projekter med afprøvning af metoder overfor klorerede opløsningsmidler, 1 tilskud til afprøvning af metoder overfor MTBE, 1 projekt overfor tjæreforureninger, og der er givet tilskud til et enkelt projekt over for blandingsforureninger.
Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne opstilles specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og design af anlæggene. På baggrund af tests kan der opstilles prognoser for gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau. Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne skal det specificeres, hvordan der løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen. Der udføres desuden miljøvurderinger og økonomiske vurderinger af udgifter og gevinster ved brugen af de enkelte teknikker.
Listen nedenfor viser hvilke metoder, der er igangsat feltprojekter for i forhold til de forskellige indsatsområder. I bilag A er listet samtlige projekter (felt og udredningsprojekter), der er igangsat i hele perioden 1996 til 2000.
Metode: |
Indsatsområde: |
Årstal, hvor der er givet tilskud: |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1996 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler olie/benzin |
1997 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1997 |
||
|
Krom, kobber og arsen |
1997 |
||
|
Tjærekomponenter |
1997 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1997- 1998 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1997- 1998 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1998 |
||
Olie/benzinkomponenter |
Benzin |
1998 |
||
|
Benzin |
1998 |
||
|
Olie |
1998 |
||
|
Benzin |
|
||
|
Olie, PAH og tungmetaller |
1999 |
||
|
Krom |
1999 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1999 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1999 |
||
|
Uorganiske forureninger |
1999 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1999 |
||
|
Tjærekomponenter. |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
||
|
MTBE |
2000 |
||
|
MTBE |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
3.3.1 Resultater fra feltprojekterne
I de forløbne 4 år har Teknologiprogrammet primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler og olie- benzinforureninger. De projekter, der er blevet iværksat under programmet, har foreløbigt resulteret i flere nye teknologier over for klorerede opløsningsmidler, bl.a. termisk assisteret oprensning og herunder dampstripning og reaktive permeable vægge.
Via programmet har man fundet frem til en billig metode til rensning af krom(VI)-forurenet grundvand via et jernfilter. I det forløbne år er metoden benyttet på en konkret afværgeforanstaltning i Roskilde og har fungeret upåklageligt. Der er opnået en betydelig reduktion af opløst krom(VI) i vandet og den praktiske anvendelse ved oprensningen har vist, at både de teoretiske betragtninger og vejledningen til dimensioneringen er anvendelig. (Miljøprojekt nr. 497, 538 og 566, 2000)
På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger der et statusnotat om reaktive vægge med jernspåner, som den faglige sekretær har udarbejdet. I notatet gives en international status for nye erfaringer og viden om oprensningsteknologier der gør brug af jernspåner. Desuden gives en detaljeret status for de fem projekter, der er igangsat under Teknologiprogrammet. I notatet er beskrevet fordele ved metoderne og specielt ulemper. Netop indenfor reaktive vægge har Danmark, via Teknologiprogrammet markeret sig internationalt.
I forbindelse med dampoprensningen på Bruël & Kjær har den faglige sekretær udarbejdet en rapport "Miljøprojekt nr. 543, 2000", der bl.a. indeholder en gennemgang af teori for oprensning ved hjælp af dampstripning, og hvor det er listet, hvad man bør være opmærksom på, når man etablerer og benytter et dampstripningsanlæg. Det vurderes, at teknologiprojekterne om dampstripning har været med til at implemetere termisk assisterede oprensningsmetoder i Danmark.
Der er afsluttet et projekt vedrørende phytooprensning af metalforureninger, hvor det konkluderes, at for de fleste metalforureninger vil oprensningstiden blive for lang – kun for Cd vil oprensningen kunne ske inden for relevant tidsrum. (Miljøprojekt nr. 536, 2000)
Der er igangsat en række phytooprensningsprojekter for organiske forureninger (olie og tjære). Der foregår monitering på disse, men det er endnu for tidligt at se tendensen i disse projekter.
Der er afprøvet et produkt (Petrotec), som er beregnet til brandslukningsformål. Produktet indeholder en slags overfladeaktive stoffer. Produktet skulle kunne forcere nedbrydning af olieforurening i jord. Afprøvningen viste, at der ikke kunne konstateres en effekt af produktet. (Miljøprojekt nr. 519, 2000).
En ny elektrokemisk metode, "geooxidation", der var markedsført som en metode til rensning af olie- og benzinforurening, er undersøgt. Det konkluderes, at der ikke kan ses en væsentlig oprensningseffekt ved brug af metoden, og at metoden ikke kan anbefales, før effekten er tilskrækkeligt dokumenteret via kontrollerede laboratorieforsøg.(Miljøprojekt nr. 543, 2000)
Airsparging og vakuumventilationsprojektet på Drejøgade er ved at blive afsluttet. Afprøvningen af airsparging med vandrette boringer viser, at der kan ske en væsentlig oprensning, men at oprensningen er forskellig over dybden. Det er derfor vigtigt at udtage niveauspecifikke prøver til dokumentation af oprensningen. Desuden viser projektet, at der opnås relativ god stripning af flygtige komponenter, mens de tungere fraktioner spredes ved konvektion nedad i grundvandet. Der blev opnået influensradius på 5 – 7 meter.
Der er sket en afprøvning og videreudvikling af elektrodialytisk metode til rensning af blandingsforureninger fra træimprægneringsarealer. Undersøgelsen viser, at der er taget et skridt mod en videreudvikling af den elektrodialytiske metode overfor træimprægneringsarealer, men der er et stykke vej før metoden kan anvendes i fuldskala.
Inden for det næste år vil der komme en nærmere vurdering af metoderne passiv ventilering, modificeret stripning frakturering vakuumventilering og airsparging. Alle disse metoder er ved at blive afprøvet og afsluttes indenfor det næste år.
3.4 Udredningsprojekter
Der er i 2000 iværksat 14 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 5 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter og andre projekter på jordforureningsområdet.
Det skal specielt nævnes, at der er igangsat et udredningsprojekt til bestemmelse af kildestyrkekoncentrationen i mobilt porevand i den umættede zone. Projektet skal anvise, hvordan kildestyrkekoncentrationen kan bestemmes med henblik på at gøre risikovurderingen mere præcis.
Der er udviklet en ny og miljøvenlig analysemetode til bestemmelse af PAH i jord. Miljøstyrelsen forventer, at metoden i fremtiden skal anvendes ved analyse af PAH-forurenet jord. Før metoden fastlægges som standardmetode, vil der blive gennemført en metodeafprøvning. Metodeafprøvningen er planlagt til starten af 2001.
Der er især lagt vægt på rensemetoder og analyse af MTBE forureninger og at beskrive optagelsen af metaller og PAH i frugt og grøntsager. Andre projekter har bl.a. vurderet PAH´ers nedbrydning og risiko for gaseksplosion fra lossepladser. I bilag A er samtlige udredningsprojekter beskrevet.
3.4.1 Resultater fra udredningsprojekterne
Teknologiprogrammet har givet et nyttigt overblik over potentielle afværgeteknikker overfor bl.a. tungmetalforureninger og MTBE forurenet grundvand. I en række udredningsprojekter er specifikke teknikker som vakuumventilering, termisk assisteret oprensning, frakturering og naturlig nedbrydning nærmere beskrevet og vurderet i forhold til bl.a. forskellige forureningstyper.
Trods flere tiltag har programmet endnu ikke fundet frem til egnede metoder til rensning af uorganiske forureninger og blandingsforureninger.
Banestyrelsen og DSB har gennemført udviklingsprojektet "Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand", og i den forbindelse er der givet støtte via teknologiprogrammet. I projektet er der udviklet en metode til at inddrage de samlede miljøpåvirkninger som en beslutningsparameter. Metoden er afprøvet på en række demonstrationsprojekter, hvor der også er indhøstet erfaringer med optimering af de anvendte oprensningsmetoder.
Der skal specielt nævnes frugt- og grøntprojektet, hvor der er udført en undersøgelse af optagelsen af PAH-forbindelser og metaller i frugt og grøntsager. Resultatet er, for forureningsniveauer under afskæringskriteriet, at der generelt ses et forøget indhold af forureningskomponenter i grøntsager, og specielt i rodfrugter. Størstedelen af dette kan dog fjernes ved skrælning af rodfrugter. Efter skrælning er det beregnede ekstraindtag ved spisning af frugt og grøntsager beskedent, og ikke af en størrelse, som efter en samlet vurdering berettiger, at spisning frarådes.
En undersøgelse af et større antal geosynteter (markeringsnet, signalnet og geotekstiler) til at adskille forurenet og uforurenet jord viser, at i princippet kan alle typer af geosynteter anvendes, dog bør produkter indeholdende PVC undgås. De undersøgte geosynteter har tilstrækkelig holdbarhed, og ingen af dem – ud over de PVC-holdige - indeholder stoffer, der kan udgøre en fare for yderligere forure
Der er netop udarbejdet et koncept for undersøgelse og risikovurdering af gasproducerende lossepladser. I projektet er der udarbejdet et koncept for risikovurdering af lossepladsgas i relation til både eksisterende og nedlagte lossepladser. Konceptet gør det muligt for myndighederne at foretage risikovurderinger af lossepladsgas på et ensartet grundlag og dermed også mulighed for en målrettet indsats, hvor de største problemer er konstateret.
4. Indsatsområder
"Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000" /2/, indeholder en liste over de projekter, der var planlagt igangsat inden for de næste par år.
I "Program for teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996" /1/ er beskrevet de forureningsområder, som Teknologiprogrammet bør rettes mod i de næste 5 år. Disse områder fremkom på baggrund af oplysninger fra ROKA-databasen 1995, hvor bl.a. hyppigheden af de forskellige forureningstyper i jord og grundvand blev sammenstillet. Dette førte til identifikation af følgende forureningsområder (indsatsområder), som programmet skulle rettes mod i de næste 2-5 år:
| Jord og/eller grundvand, forurenet med klorerede opløsningsmidler. |
| Tungmetalforurenet jord. |
| Olie-/benzinforurenet jord og grundvand (herunder MTBE). |
| Tjære-/PAH-forurenet jord (herunder NSO forbindelser). |
| Blandingsforureninger. |
| Lossepladser med udsivning af lossepladsgas. |
I 2001 skal der som tidligere fortsat sikres afprøvning og dokumentation af metoder til rensning af forureninger, der truer grundvandet (klorerede opløsningsmidler og olie/benzin forureninger, herunder MTBE-forureninger). Der planlægges fortsat afprøvet forskellige in-situ teknologier.
Desuden planlægges der gennemført forsøg på forskellige eksisterende eller nye jordrensningsanlæg bl.a. med blandingsforureninger og tungmetalforureninger, der udgør et væsentligt jordforureningsproblem. Specifikt planlægges der afprøvet termisk jordrensning i et semimobilt anlæg.
I de projekter der igangsættes, vil der blive fokuseret på kvaliteten af det slutprodukt, der fremkommer efter rensning, og det skal specielt vurderes, om den rensede jord kan anvendes frit.
Det kan komme på tale at afprøve metoder til rensning af punktkilder (hotspots) med pesticidforurening.
Et væsentligt indsatsområde i 2001 vil være miljøvurdering og økonomisk vurdering af de enkelte teknikker og af oprensningerne generelt. Desuden vil et væsentligt indsatsområde være at få minimeret driftsudgifterne for de forskellige afværgeforanstaltninger.
Der vil også i 2001 fokuseres på information til borgere, der bor på lettere forurenet områder eller på kortlagt ejendomme.
5. Hvilke projekter igangsættes?
Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter selv udredningsprojekterne og andre projekter om jordforurening - primært via udbud.
Omkring årsskiftet opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis amterne planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet, opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest sker det via amterne.
På baggrund af en teknisk faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne, at de er repræsentative for de danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne.
Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt. Selve udvælgelsesprocessen foregår i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og de faglige sekretærer, som Miljøstyrelsen har udpeget på grundlag af personernes faglige viden på området.
Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud.
Den bygherre (amt eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt. I bilag C er vist paradigma for et tilskud. Dette paradigma bliver løbende justeret.
For hver sag indgås en specifik aftale mellem bygherren (amtet eller andre) og Miljøstyrelsen om udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er:
| At Teknologipuljen betaler alle de merudgifter, der er forbundet med, at der er knyttet et teknologiprojekt til afværgeprojektet. Det vil sige alle yderligere undersøgelser, tolkninger m.v. |
| I de situationer, hvor der er større usikkerhed om metodernes anvendelighed og dermed risiko for, at der efterfølgende skal suppleres med traditionelle afværgeforanstaltninger, gives der på baggrund af en konkret vurdering større tilskud. Teknologipuljen vil ikke blive brugt til eventuelle efterfølgende supplerende traditionelle afværgeforanstaltninger. |
Den bygherre (amt eller privat), der modtager et tilskud, har bygherre- funktionen for det samlede projekt. I bilag B er vist paradigma for et tilskud. Dette paradigma bliver løbende justeret.
6. Projektforslag for 2001
Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at kunne foretage mere effektive
(miljømæssige og økonomiske) oprydninger af forurenede lokaliteter samt at afprøve nye
og nyere oprydningsteknologier.
I Teknologiprogrammet for 2000 /3/ er der er angivet en samlet liste over de teknikker, der forventes afprøvet indenfor de næste 5. år, og der er beskrevet prioriterede feltprojekter for 2000- 2001.
På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være muligt, at alle de nævnte teknikker og projekter vil blive igangsat i 2000 eller 2001. Det forventes derfor, at nogle af teknikkerne og projekterne først vil kunne blive igangsat senere. Disse projekter er nævnt i særskilt i afsnit 6.3 og 6.5.
I nærværende afsnit beskrives de projekter, der forventes igangsat i 2001.
6.1 Teknikker, der forventes afprøvet i 2001
Formålet med feltprojekterne er som beskrevet i programmet for 2000 at afprøve og dokumentere metoderne og specielt at vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt.
Resultaterne af feltprojekterne skal, sammen med litteraturgennemgang, munde ud i generelle udmeldinger (rapporter, vejledninger og lignende) om brugen af metoderne under danske forhold.
Projekterne skal løbende præsenteres på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Inden for hvert indsatsområde er projekterne for 2001 listet i rækkefølge.
Antallet af projekter, der kan igangsættes, afhænger af omfanget af de enkelte projekter og hermed udgifterne til disse. Ved afprøvning af teknologierne foretrækkes kortlagte lokaliteter.
6.1.1 Jord og/eller grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidler
Termisk assisteret oprensning
Ved termisk assisteret rensning opvarmes jorden og de flygtige forureningskomponenter fjernes derved mere effektivt. I USA er der eksperimenteret med at opvarme jorden ved 5 forskellige metoder:
- injektion af varm luft og vanddamp,
- injektion af varmt vand,
- elektrisk opvarmning med elektroder og lavfrekvent strøm,
- opvarmning med radio- og mikrobølger via antenner og
- direkte termisk ledning i jord ved varmetæppe eller varmebrønd.
Via teknologiprogrammet er der givet tilskud til 4 dampstripningsprojekter (se bilag A). Der planlægges yderligere igangsat et feltprojekt med afprøvning af termisk assisteret vakuumventilation ved varme legemer over for forureninger i lerlag og under grundvandsspejlet.
Kemisk rensning ved tilsætning af brint
Der planlægges igangsat et projekt med kemisk rensning ved tilsætning af brint. Metoden går ud på at forcere nedbrydningen af klorerede opløsningsmidler ved etablering af anaerobe forhold. Herved ændres redoxforholdene, således at potentialet for nedbrydning af PCE og TCE øges. Det skal eventuelt vurderes, om metoden er virksom overfor dybt liggende forureninger med klorerede opløsningsmidler.
Optimering af afværgeoppumpninger
På en lokalitet forsøges driften af en afvægeoppumpning optimeret eller alternative oprensningsmetoder afprøves.
6.1.2 Olie/benzin forurenet jord og grundvand
Forceret nedbrydning
Forsøg i USA viser, at nedbrydning af olie-/benzinforurening kan forceres ved tilsætning af ilt. Der findes også andre produkter på markedet, der menes at kunne forceret nedbrydning af olie-/benzinforurening. Der planlægges igangsat 1-2 projekter.
Biologiske filtre
Der skal gennemføres forsøg med forskellige biofiltre til rensning af olie-/benzinforurenet luft og vand. Forsøgene skal sammenholdes med kulrensning.
6.1.3 MTBE
Modificerede stripningsmetoder, f.eks. brøndventilering
Disse modificerede metoder går ud på at kombinere recirkulation af grundvand med stripning og derved kombinere air sparging med vakuumventilering i samme boringer (f.eks. in-well stripning eller bio-slurpning). I USA findes der forskellige typer af modificerede metoder. Der planlægges igangsat et feltprojekt med disse metoder over for benzin- og MTBE-forureninger.
Rensning af MTBE ved filtrering
I udredningsprojektet "Afværgeteknikker for MTBE-forurenet grundvand" anbefales det, at forskellige filtertyper afprøves til on site rensning af forurenet grundvand. På et eller to feltprojekter skal forskellige filtre (kulfilter, sorptions filter, tilsætning af ozon kombineret med biologisk filtrering m.v.) afprøves og vurderes.
Biologisk rensning af MTBE
Nyeste resultater fra USA viser god effekt med passiv rensning af MTBE-forurenet grundvand, ved at lade det forurenede vand passere en iltbarriere i grundvandsmagasinet. Der planlægges igangsat et eller to feltprojekter.
6.1.4 Tjære/PAH - forurenet jord
On-site rensning af tungere olie
Der planlægges gennemført et forsøg med rensning af tungere olie ved landfarming. Formålet vil bl.a. være vurdere oprensningsniveauer og miljøbelastningerne på et simpelt on-site anlæg i forhold til traditionel opgravning, kørsel og behandling.
6.1.5 Blandingsforureninger
Rensning af blandingsforurening f.eks. i termisk behandlingsanlæg
Det planlægges dokumenteret, hvordan blandingsforureninger renses i et termiske behandlingsanlæg og andre eksisterende jordrensningsanlæg. Der skal specielt fokuseres på, hvilke oprensningsniveauer der kan opnås, og på slutprodukterne . Der planlægges igangsat 1-2 projekter.
6.1.6 Lossepladser med udsivning af lossepladsgas
Risiko for gas fra lossepladser
Afhængigt af resultatet af et igangværende udredningsprojekt om risikovurdering af eksplosionsfare fra gas i lossepladser, kan det komme på tale at gennemføre et feltprojekt til nærmere afklaring.
6.2 Feltprojekter, der allerede er planlagt igangsat i 2001
I 2000 modtog Miljøstyrelsen flere forslag til relevante feltprojekter end det var muligt at give tilskud til indenfor bevillingen. Derfor er det allerede planlagt, at der i 2001 gives tilskud til følgende projekter.
Termisk assisteret oprensning. Alsønderup, Frederiksborg Amt
På lokaliteten er der konstateret en kraftig forurening med tetrachlorethylen fra et tidligere renseri. Frederiksborg Amt planlægger at gennemføre en oprensning med termisk assisteret ventilation med opvarmning med varmelegmer. Det vil være første gang i Danmark at man benytter varmelegmer til oprensning af en forurening. I den forbindelse planlægges der at give tilskud til at dokumentere metoden.
Termisk jordbehandlings anlæg. Hovedstadens Jordrens A/S, Københavns Kommune
Der pågår drøftelser med Københavns Kommune og Hovedstadens Jordrens A/S om at give tilskud til et feltprojekt for dokumentation af et semi-mobilt termisk anlæg til rensning af tungere olier. Hovedstadens Jordrens har etableret et midlertidigt anlæg i efteråret 2000.
Kemisk rensning HRC. Jærgersborg Allé. Københavns Amt
Der er givet tilskud til Københavns Amt til at undersøge mulighederne for oprensning ved reduktiv dechlorering ved anvendelse af HRC på en tidligere renseri grund, der er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Denne forundersøgelse viste at der var et potentiale for afprøvning af metoden. Derfor forventes det, at der knyttes et teknologiprojekt til et efterfølgende pilotprojektet.
Udvikling af mini-tracer-test, Banestyrelsen
Projektet er et samarbejdsprojekt med Banestyrelsen og deres rådgiver. Udgangspunktet er en olie/benzinforurenet grund, hvor der planlægges gennemført en risikovurdering udfra lokale dispersivitetsforhold. Projektet er etapeopdelt med følgende planlagte opdeling: litteraturstudie og forslag til test, afprøvning i felten og gennemførelse af risikovurdering på baggrund af lokalitets specifikke dispersiviteter, og udarbejdelse af manual.
Kortlægning af diffus jordforurening i byområder, fase 2. Københavns Kommune.
Som en fortsættelse af fase 1 gennemføres de planlagte fysiske undersøgelser, og der foreslås en strategi for udførelse af fremtidig kortlægning af diffust forurenede arealer.
6.3 Feltprojekter, der forventes gennemført efter 2001
Nedenfor er listet en række projekter, der var nævnt i Teknologiprogrammet for 2000, men som først forventes igangsat i 2002 eller senere. Det vil dog være muligt at igangsætte projekterne tidligere, hvis det vil være hensigtmæssigt.
Modificerede stripningsmetoder, f.eks. brøndventilering
Disse modificerede metoder går ud på at kombinere recirkulation af grundvand med stripning og derved kombinere air sparging med vakuumventilering i samme boringer (f.eks. in-well stripning eller bio-slurpning). I USA findes der forskellige typer af modificerede metoder. Der planlægges igangsat 1-2 feltprojekter med disse metoder over for klorerede opløsningsmidler og olie-benzin forureninger.
Naturlig nedbrydning af PAH er i vand
I et feltprojekt undersøges og dokumenteres de naturlige nedbrydningsprocesser for PAH’ér. Herunder dannelse af nedbrydningsprodukter.
Dual-phase extraction
På nuværende tidspunkt planlægges der ikke igangsat projekter med Dual-phase extraction.
6.4 Udredningsprojekter for 2001
Der planlægges iværksat følgende udredningsprojekter i 2001.
Opsamling af økonomisk vurderinger af rensning af forurenet jord og grundvand
Der skal udarbejdes et paradigma for beregning af de økonomiske udgifter, der er forbundet med at etablere et afværgeprojekt. På baggrund af de konkrete projekter, skal der beregnes nøgletal for de enkelte teknikker. De økonomiske udgifter for de forskellige teknikker skal sammenstilles.
Overblik over afværgeteknikker
På baggrund af alle de teknologiprojekter der er gennemført, skal der udarbejdes en oversigt over samtlige konklusioner, således at det vil være muligt at få et overblik over hvad de enkelte metoder kan og hvad der er deres begrænsninger.
Vurdering af jordstrømme
Jordstrømme skal undersøges og det skal undersøges, hvor stor del af den forurenede jord der renses, så den kan anvendes frit og hvor stor en del der efterfølgende bliver deponeret eller bliver anvendt til andet formål.
Vurdering af forureningspåvirkning af indeklima
Til brug for en vurdering af gulvkonstruktioners reduktion af forureningskoncentrationer skal der indsamles sammenhængende data for måling af flygtige forureningskomponenter under gulv og i bygninger.
Evaluering af rådgivningsindsatsen.
Det er planen, at projektet gennemføres i form af et interventionsstudie i børneinstitutioner, hvor børns eksponering for bly på hænder måles før og efter gennemførelsen af en legepladsomlægning, som beskrevet i Miljøstyrelsens udkast til vejledning om rådgivning af beboere i lettere forurenede områder. Desuden skal der uafhængigt af interventionsstudiet gennemføres en interviewundersøgelse af småbørnsforældre i et område, hvor der er givet rådgivning for at undersøge efterlevelsen af rådgivningen.
Kortlægning af kilder til jordforurening med tjære, herunder benz(a)pyren.
Tjærestoffer herunder benz(a)pyren findes ofte på arealer, hvor man ikke havde forventet at finde dem. Der bør derfor ske en kortlægning af mulige og sandsynlige kilder til jordforurening med tjærestoffer samt en vurdering af, hvor man kan forvente at kunne finde dem.
Interferens af naturligt forekommende stoffer i olieanalyser.
Amternes Videncenter for Jordforurening igangsætter i slutningen af 2000 et litteraturstudie, m.h.p. at identificere metoder til at skelne mellem mineralolieforurening og naturlige kulbrinter. På basis heraf skal det vurderes om en til to af disse metoder skal afprøves m.h.p. metodeudarbejdelse. Skal evt. ske i samarbejde med Amternes Videncenter for Jordforurening.
Tekniske kriterier for kortlægning på vidensniveau 2.
Vejledning om kortlægning af forurenede arealer indeholder en række hensigtserklæringer, fremgangsmåder og lovfortolkninger. Der er imidlertid fortsat behov for yderligere operationalisering i form af tekniske redskaber, som amterne kan bruge i kortlægningsprocessen. Der mangler således en klar stillingtagen til tekniske kriterier for fastlæggelse af det kritiske forureningsindhold i jorden, som også i rimelig grad imødegår grundvands- og indeklimaproblemer samt ændret placering af jorden. I projektet opstilles et eller flere alternative forslag til tekniske kriterier, og de opstillede forslag konsekvensvurderes ud fra både miljø- og sundhedsmæssige hensyn og samfundsmæssige hensyn.
Vurdering af omfanget af MTBE forurening i DK
Det overvejes p.t. om og hvordan, der skal igangsættes et projekt som kan skabe overblik over antallet af lokaliteter, hvor der er MTBE- forurenet grundvand. Dette skal kunne opskaleres til landsplan.
For forskellige stripningsmetoder skal der opstilles og afprøves edb-modelværktøj.
Branchevejledninger for renserigrunde
Som bilag til vejledning "Oprydning på forurenede lokaliteter" skal der udarbejdes en branchevejledning for renserigrunde.
Vurdering af alternative on-site metoder til rensning af luft og vand
For at kunne nedsætte driftsudgifterne for rensning af forurenet luft og grundvand beskrives og vurderes forskellige metoder, der skal specielt samles eksisterende data fra igangværende teknologiprojekter.
Der planlægges igangsat følgende andre projekter på jordforureningsområdet.
| Informationsmateriale om risikoen ved at bo på kortlagte arealer. |
| Vurdering af PAH-metabolitter. Det skal eventuelt undersøges, om PAH-metabolitter, der fremkommer ved nedbrydning af PAH´er, udgør et miljø- og sundhedsmæssigt problem. |
| Teknisk baserede kriterier for jord og grundvand. |
| Prissætning af trafikkens konsekvenser for jord- og grundvand. |
| Evaluering af oprydningerne under OM-ordningen. |
| Rodoptagelse af forureningskomponenter (rodspærre). |
| Vurdering af forurening i vejkasserne. |
| Standardisering af metode til måling af total kulbrinter, herunder BTEX i vand. |
| Informationsmateriale. |
6.4.1 Evaluering af Teknologiprogrammet
Miljøstyrelsen har planlagt at sende en evaluering af Teknologipuljen i udbud i efteråret 2001. Evalueringen skal vise om den fastsatte målsætning for ordningen er opfyldt, om regler og rutiner for administration, kontrol og tilsyn har virket efter hensigten, og/eller om der er behov for korrektioner.
6.5 Udredningsprojekter, der forventes gennemført efter 2001
Nedenfor er listet en række udredningsprojekter, der var
nævnt i Teknologiprogrammet for 2000, men som først forventes igangsat i 2002 eller
senere. Det vil dog være muligt at igangsætte projekterne tidligere, hvis det vil være
hensigtmæssigt. I henhold til "Lov om forurenet jord" /3/ er der nedsat et Depotråd, som
bl.a. skal rådgive ministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling. I
bemærkningerne til lovforslaget står "Der afsættes på finansloven et beløb til
fremme af teknologiudvikling. Bevillingen administreres af Miljøstyrelsen, der
forelægger forslag til principper og programområder for Depotrådet". " Rådet
udarbejder en årlig redegørelse til miljø- og energiministeren, og rådet vurderer mere
overordnede behov for teknologiudvikling og afgiver hvert år en anbefaling vedrørende
principper og programområder, herunder bevillingens fordeling herpå." I efteråret 1996 nedsatte miljø- og energiministeren Depotrådet, som har følgende
sammensætning:
Bestemmelse af den horisontale longitudinale dispersitivitet i kalkmagasiner, som er
repræsentative for danske forhold. Afventer bl.a. resultaterne fra projektet om
minitracer tests. Opstilling af hydrogeologisk kortlægningskrav for at nedbrydningsraten kan
bestemmes lokalt. Nye metoder til karakterisering af forurenede lokaliteter.
Der er behov for metoder og teknikker som billigere og bedre kan karakterisere forurening.
Gennemføres når der er et antal passende metoder/teknikker, som kan beskrives og evt.
afprøves i felten. Vurdering af kviksølvforurenet jord i Danmark. Undersøgelse af biotilgængelighed for forureningskomponenter i jord. Genopretningsprincip, eksempler med olieforureninger. 7. Organisation
7.1
Depotrådet
7.2
Følgegruppe
7.3
Faglig sekretær
7.4
Styregruppe for feltprojekterne
Nedenfor er organisationen bag Teknologiprogrammet beskrevet - herunder en beskrivelse af
de forskellige aktører, der er involveret i arbejdet. På figur 2 er optegnet et
organisationsdiagram. Der udpeges kun faglige sekretærer for feltprojekterne.7.1 Depotrådet
| Miljøstyrelsen. Formandskab. |
| Amtsrådsforeningen. 2 personer. |
| Frederiksberg Kommune. |
| Københavns Kommune, Miljøkontrollen. |
| Kommunernes Landsforening. |
| Dansk Industri. |
| Danmarks Naturfredningsforening. |
| Danske Entreprenører. |
| Danske Vandværkers Forening og Danmarks Private Vandværker i fællesskab. |
| Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab. |
Figur 2 Se her!
Organiseringen af arbejdet med teknologiudvikling
7.2 Følgegruppe
Der er oprettet en følgegruppe, som fagligt skal rådgive Miljøstyrelsens jordforureningskontor. Følgegruppen skal :
| Rådgive Miljøstyrelsen om generelle faglige spørgsmål. |
| Sikre koordination med faglige initiativer på andre områder. |
| Vejlede Miljøstyrelsen i valg af aktører. |
Følgegruppen består af faglige personer fra:
| Amternes Videncenter for Jordforurening. |
| Danmarks Miljøundersøgelser. |
| Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. |
| Banestyrelsen. |
| Forsvarets Bygningstjeneste. |
| Oliebranchens Miljøpulje. |
| Skov- og Naturstyrelsen. |
| Miljøstyrelsen. |
Begrundelsen er at sprede informationer til andre offentlige instanser, som arbejder med oprydning af forurenede grunde.
7.3 Faglig sekretær
For de fleste feltprojekter udpeger Miljøstyrelsen en ekstern faglig sekretær. Disse sekretærer bistår Miljøstyrelsen ved gennemførelsen af feltprojekterne og er med til at sikre, at projekterne bliver udført på et højt fagligt niveau og at projekterne gennemføres i henhold til de opstillede retningslinier. De faglige sekretærer udpeges på grundlag af personernes faglige viden på området. I bilag A er listet de faglige sekretærer.
Nedenfor er beskrevet de faglige sekretærers hovedopgaver:
| At sikre et højt fagligt niveau ved beskrivelsen af projekterne. |
| I samarbejde med Miljøstyrelsen at definere rammer og formål for arbejde med projekterne, således at projekterne kan ligge til grund for udarbejdelse af vejledninger og standarder. |
| At kontrollere projekterne under udførelsen og sikre dokumentation af projekterne. |
| Via litteraturgennemgang at være ajour med sidste nyt om den valgte metode, både nationalt og internationalt. |
| At medvirke til koordineringen af de forskellige feltprojekter. Herunder deltagelse i møder med Miljøstyrelsen og de andre faglige sekretærer. |
| Eventuelt at være med til at formulere de generelle udmeldinger (rapporter, vejledninger og lignende), der skal være resultatet af projektet. |
For hvert enkelt feltprojekt og de fleste udredningsprojekter nedsættes en styregruppe. For feltprojekterne består gruppen af en repræsentant for det amt, hvor feltprojektet udføres (formand), dennes rådgiver, den eksterne faglige sekretær og Miljøstyrelsen. Styregruppen har til formål at sikre, at der jævnligt sker information/diskussion om projektets stade. Amtet, der tillige er bygherre, skal stå for kontakt til rådgiver, entreprenør, beboere o.s.v. For udredningsprojekterne består styregruppen primært af personer, der har faglig interesse og kompetence indenfor emnet, af enkelte myndighedspersoner og af Miljøstyrelsen.
8. Referencer
- Depotredegørelse om affaldsdepoter 1996. Bilag B "Program for Teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening" Redegørelse fra Miljøstyrelsen 2, 1997.
- Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000.
- Lov nr. 370 "Lov om forurenet jord" af 2. juni 1999.
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2000
Bilag A
I slutningen af 1996 blev Teknologipuljen etableret som et led i organisationsændringen på affaldsdepotområdet. I december 1996 udarbejdede Miljøstyrelsen et program for ordningen, som er nærmere beskrevet i Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1996 (Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1997).
I nærværende afsnit gives en status over de aktiviteter, der er igangsat siden ordningens start i december 1996 til og med 2000.
Alle rapporter bliver lagt på Miljøstyrelsens hjemmeside //WWW.mst.dk/fagomr/13100000.htm under "Hvis du vil vide mere". Hjemmesiden bliver løbende opdateret.
1. Status for feltprojekter
I dette afsnit er listet alle de projekter Miljøstyrelsen har givet tilskud til i perioden 1996 - 2000. For hver sag er der angivet projektets titel, tilskudsmodtageren, tilskuddets størrelse incl. moms, Miljøstyrelsens sagsnummer og en kort beskrivelse af projektet
1.1 Status for feltprojekter igangsat i 2000
Kemisk rensning HRC. Jærgersborg Allé. Københavns Amt.
Tilskud 175.000 kr. Sag 3252-0091.
Termisk assisteret rensning. Vesterbro. Fyns Amt.
Tilskud 1.638.125 kr. Sag 3252-0090.
Dampinjektion. Østerbro. Nordjyllands Amt.
Tilskud 893.750 kr. Sag 3252-0029.
Reaktiv permeabel væg. Godsbanegården. DSB.
Tilskud 425.000 kr. Sag 3252-0098.
Frakturering-dobbelt fase ekstraktion (dual fase ekstraktion). Haslev, Vestsjællands Amt.
Tilskud 1.075.625 kr (425.000 kr.). Sag 3252-0015.
Afværgemetoder over for indeklima. Fyns Amt.
Tilskud 845.000 kr. Sag 3252-0099.
Orienterende forureningsundersøgelser. Nordjyllands Amt.
Tilskud 146.344 kr. Sag 3252-0097.
Kortlægning af diffus forurening. Københavns Kommune.
Tilskud 875.000 kr. Sag 3252-0105.
Biologisk/kemisk grundvandsfilter, Roskilde Amt.
Tilskud 515.000 kr. Sag 3252-0100.
Biologisk luftfilter, Roskilde Amt.
Tilskud 636.250 kr. Sag 3252-0101.
Rensning af MTBE forurenet grundvand i bioreaktor, DTU.
Tilskud 1.200.000 kr. Sag 3252-0108.
Dampinjektion. Hedehusene, Københavns Amt.
Supplerende tilskud 314.812 kr. Sag 3252-0033.
Vurdering af human eksponering af jord. DHI
Tilskud 50.000 kr. Sag 3252-0110.
1.2 Status for feltprojekter igangsat i 1999
Phytooprensning af metalforurenet jord. Valbyparken (Københavns Kommune), Kibæk (Ringkøbing Amt), Aakirkeby (Bornholms Amt) samt Kauslunde (Fyns Amt).
Miljøprojekt nr. 536, 2000.
Tilskud 620.800 kr. Sag 3252-0057.
De fire lokaliteter var udvalgt, fordi de har forskellige typer metalforureninger. Der blev i 1998 givet forhåndstilsagn om at igangsætte feltprojekter på lokaliteterne, hvis en forundersøgelse (drivhusforsøg) viste, at der var potentiale for oprensning. Forprojektet har vist, at der ikke umiddelbart er grundlag for at igangsætte phytooprensning på nogle af de udvalgte lokaliteter, da der kun sker en væsentlig optagelse af cadmium, som er en sekundær forureningskomponent på lokaliteterne. Der er udført supplerende analyser for at afklare om en af plantetyperne med stort rodsystem kunne have et oprensningspotentiale for bly, hvis rødderne også høstes. Det overvejes desuden, om der skal udføres frilandsdyrkning af en af de afprøvede planter, som udviste cadmiumakkumulerende egenskaber for at afprøve dyrkning under danske forhold.
Jordvask. K.K. Miljøteknik A/S.
Tilskud 1.045.000 kr. Sag 3252-0069.
K.K. Miljøteknik havde en midlertidig miljøgodkendelse til at rense forurenet jord i et lejet jordvaskeanlæg, der var placeret i Rødby. I den forbindelse blev der givet tilskud til at afprøve jordvasketeknik i stor skala på forskellige jordtyper og forskellige forureningstyper, primært blandingsforureninger, metalforureninger og tjæreforureninger. Midt i projektforløbet gik det tyske firma, der ejede jordvaskeanlægget, konkurs og K.K. Miljøteknik havde ikke mulighed for at fortsætte projektet. Derfor blev projektet stoppet i utide. Der er dog udarbejdet en rapport, der beskriver resultaterne af de forsøg, der nåede at blive gennemført.
Passiv Poreluftscreening med Gore-Sorber@Screening Survey Alsønderup, Frederiksborg Amt.
Miljøprojekt nr. 518, 2000.
Tilskud 145.000 kr. Sag 3252-0070.
På en lokalitet, der er forurenet med tetrachlorethylen, er der afprøvet en ny metode til passiv poreluft målinger: Gore-Sorber. Undesøgelsen viser, at metoden bl.a. er velegnet i moræneler, hvor traditionel aktiv poreluftmåling ikke kan anvendes. Projektet er afsluttet .
Passiv ventilering. Allerød, Frederiksborg Amt.
Tilskud 625.000 kr. Sag 3252-0062.
Der er givet tilskud til at dokumentere passiv ventilation på en lokalitet med ca. 5 meter umættet zone af smeltevandssand under et 10 meter tykt lag af moræneler. Passiv vakuumventilation er en teknik, som udnytter naturligt forekommende trykgradienter mellem atmosfæren og den umættede zone til at drive poreluften til terrænet. I USA er der udviklet specielle boringshætter "BaronBall", som kun tillader poreluften at strømme ud af boringer. I projektet undersøges, hvordan disse gradienter kan benyttes til at afværge en forurening af grundvandsressourcen. Metoden vurderes specielt at være anvendelig, når aktive ventileringsmetoder ikke mere er effektive. Den passive vakuumventilation er etableret.
Passiv ventilering. Askov, Ribe Amt.
Tilskud 580.000 kr. Sag 3252-0065.
Der er givet tilskud til at afprøve passiv ventilering på en lokalitet med ca. 20 meter umættet zone af smeltevandssand under et 10 meter tykt lag af moræneler.
Passiv ventilering. Fakse, Storstrøms Amt.
Tilskud 625.000 kr. Sag 3252-0061.
Der er givet tilskud til at afprøve passiv ventilering på en lokalitet med ca. 25 meter opsprækket kalk, hvorover der findes et dæklag af 12 meter moræne, hvori der er indlejret ca. 2-4 meter tørt grus. Som supplement til passiv ventilering afprøves vakuumventilationssystem baseret på sol- og vindenergi.
Phytooprensning. Oliebranchens Miljøpulje (OM) Rønnede,
Storstrøms Amt.
Tilskud 800.000 kr. Sag 3252-0030.
Der er givet tilskud til afprøvning af phytooprensning af forurening med olie og benzin. Lokaliteten er udvalgt, fordi forureningen er klart afgrænset og på grund af muligheden for at undersøge metodens indflydelse på grundvandet. Lokaliteten blev beplantet med en blanding af pil og poppel foråret 1999. Der bliver moniteret på lokaliteten. Der er blevet udført laboratorieforsøg til bestemmelse af plantetoksiske koncentrationer, samt model beregninger til forudsigelse af oprensningstid og mekanismer
Phytooprensning. Allerød, Frederiksborg Amt.
Tilskud 750.000 kr. Sag 3252-0041.
Der er givet tilskud til afprøvning af phytooprensning af forurening med olie og tjære. Lokaliteten er udvalgt på grund af den heterogene forurening og på grund af muligheden for at afprøve metodens indflydelse på grundvandet. Grunden er registreret som affaldsdepot. Der er en omfattende olieforurening og en mere begrænset, kraftig tjæreforurening. Lokaliteten blev beplantet foråret 1999 med pil og poppel, som på den tjæreforurenede del af grunden var podet med almindeligt forekommende bakterier. Der er efterplantet foråret 2000. Der bliver moniteret på lokaliteten.
Phytooprensning. Valbyparken, Københavns Kommune.
Tilskud 952.088 kr. Sag 3252-0034.
Der er givet tilskud til afprøvning af phytooprensning på en lokalitet, som er en tidligere losse- og slamdeponeringsplads. Lokaliteten er udvalgt, fordi den er forurenet med forskellige olietyper og PAH og på grund af muligheden for at undersøge metodens indflydelse på grundvandet. Lokaliteten blev beplantet i foråret 1999 med pil og poppel, i begge tilfælde såvel podede som ikke-podede med naturlige bakterier. Pga. manglende vedligeholdelse er planterne gået ud, og der blev efterfølgende genplantet foråret 2000. Der bliver moniteret på lokaliteten.
Phytooprensning. Vejrabatjord, Vejle Amt.
Tilskud 235.000 kr. Sag 3252-0042.
Der er givet tilskud til projektering af phytooprensning af opgravet rabatjord med en generel forurening med fortrinsvis tunge olieprodukter. Projektet er valgt, fordi rabatjord udgør et generelt bortskaffelsesproblem. Der er tale om Amtet har udpeget 4 jordpartier, som enten er, eller som er planlagt oplagt i volde eller på anden vis. Som led i projekteringen er udført en nærmere undersøgelse af jordens forureningsgrad. Denne har vist, at kun et af jordpartierne vil være relevant til udførelse af rensningsforsøg. Det overvejes om et sådant skal igangsættes.
Modificeret stripning. Askov, Ribe Amt.
Tilskud 500.000 kr. Sag 3252-0066.
På et større område i Askov er der forurenet med klorerede opløsningsmidler. I den forbindelse er der givet tilskud til afprøvning af en "in well stripningsmetode" aerator, der kombinerer grundvandsoppumpning ved lufthæveprincippet med rensning ved stripning. Stripningssystemet er etableret.
Modificeret stripning. Åbenrå, Sønderjyllands Amt.
Tilskud 560.000 kr. Sag 3252-0068.
En lokalitet i Åbenrå er kraftig forurenet med klorerede opløsningsmidler. Der er givet tilskud til at afprøve en "in well stripningsmetode" aerator i et magasin med meget varierende grundvandstilstrømning og med meget høje forureningskoncentrationer. Projektet skal bl.a. vise den opnåelige virkningsradius i et lavtydende magasin. Projektet er blevet forsinket på grund af uforudsete store mængder fri fase, der skulle fjernes før aeratoren kunne installeres.
Hydraulisk frakturering fra horisontale boringer. Næstved, Storstrøms Amt.
Tilskud 1.950.000 kr. Sag 3252-0074.
Der er givet tilskud til at dokumentere effekten af dobbelt fase ekstraktion (dual phase) fra horisontale boringer, hvorfra der er dannet hydrauliske frakturer. På lokaliteten er der etableret 2 horisontale dræn med hydrauliske frakturer og et almindeligt dræn. Projektets hovedformål er at bestemme effekten af ét frakturerede dræn og ét almindelige dræn samt at sammenligne effekten i forhold til omkostningerne ved etablering af de to dræntyperne.
Påvirkning af jordmiljø ved dampinjektion. DMU.
Tilskud 1.010.000 kr. Sag 3252-0078.
I tilknytning til teknologiprojekt i Hedehusene, omhandlende termisk assisteret oprensning for klorerede opløsningsmidler, er der igangsat et projekt som skal undersøge om der sker akutte skader, som kan have betydning i forhold til en efterfølgende arealanvendelse til følsomme forhold (parcelhuse o. lign). Påvirkning af flora, fauna, mikroorganismer og jordstruktur undersøges. Projektet forventes afsluttet i 2001.
Optagelse af metaller og PAH i frugt og grøntsager.
Tilskud 1.358.115 kr. Sag 3252-0060.
Tilskud 1.299.500 kr. Sag 3252-0073.
Der er udført et feltprojekt i samarbejde med Københavns Kommune og Nordjyllands Amt om optagelse af metaller og PAH i grøntsager og frugt. En række udvalgte grøntsagstyper er dyrket i bede, anlagt i Valbyparken. Bedene bestod af 3 typer jord: ren jord, diffust forurenet jord og kraftigt forurenet jord. Der er analyseret for metaller og PAH. Frugt, høstet i København i kolonihaver af varierende forureningsgrader, analyseret for metaller. Frugt, høstet på henholdsvis rene og tjæreforurenede grunde i Skagen, er analyseret for PAH. Dyrkning og høst foregik sommeren 1999.
1.3 Status for feltprojekter igangsat i 1998
Nedenfor er givet en kort status over alle de feltprojekter, der er igangsat i 1998:
Naturlig nedbrydning. Drejøgade, Københavns Kommune.
Miljøprojekt nr. 544, 2000.
Tilskud 272.563 kr. Sag 3252-0001.
Projektet på Drejøgade er blevet udvidet med supplerende undersøgelser af naturlig nedbrydning i grundvandet. Baggrunden for projektudvidelsen var, at resultaterne af de gennemførte analyser indikerede en væsentlig igangværende naturlig nedbrydning af den konstaterede olieforurening. Endvidere var der påvist en omfattende nedbrydning af tetrachlorethylen til dichlorethylen og vinylchlorid, men en risikovurdering viste, at forureningen overskred grundvandskvalitetskriterierne. Projektet er afsluttet.
Reduktion af krom(VI). Roskilde, Roskilde Amt.
Miljøprojekt nr. 497 , Miljøprojekt nr. 538 og Miljøprojekt nr.566, 2000.
Tilskud 630.000 kr. Sag 3252-0048.
I forbindelse med en stor værditabsoprydning i Roskilde Amt, hvor forureningen bl.a. udgøres af krom(VI), er der gennemført et teknologiudviklingsprojekt. Formålet med projektet var at udvikle en metode til reduktion af den meget giftige krom(VI) til den mindre giftige krom(III) i både grundvand og jord. Der er udviklet en brugbar metode til rensning af krom(VI) i grundvand, mens metoden viste sig at være mindre anvendelig overfor jordforurening. Projektet er afsluttet.
Geooxidation. Gram, OM sag.
Miljøprojekt nr.554, 2000.
Tilskud 845.000 kr. Sag 3252-0024.
Oliebranchens Miljøpulje (OM) havde etableret et geooxidationsanlæg (elektrokemisk metode) på en tidligere benzinstation i Gram, hvor forureningen forventes fjernet ved at sende strøm gennem jorden. I den forbindelse blev der igangsat et teknologiudviklingsprojekt med det formål at tilvejebringe dokumentation for effekten ved anvendelse af geooxidation som oprensningsmetode, herunder metodens effektivitet overfor MTBE, - at undersøge risikoen for øget spredning af forurening, at undersøge risikoen for øget afdampning af flygtige forbindelser, samt - at undersøge geooxidationens indvirken på de kemiske ligevægte i jord og grundvand. Undersøgelsen viste, at der samlet set ikke var en væsentlig oprensningseffekt, og at metoden ikke kan anbefales før effekten er tilstrækkelig dokumenteret via kontrollede laboratorieforsøg. Projektet er afsluttet.
Petrotech. Forsvarets Bygningstjeneste.
Miljøprojekt nr. 519, 2000.
Tilskud 200.000 kr. Sag 3252-0051.
Der blev givet tilskud til, at Forsvarets Bygningstjeneste kunne afprøve et nyt produkt "Petrotech" til behandling af olieforurenet jord. Formålet med projektet var at teste, hvorvidt produktet kan fremme rensning af opgravet olieforurenet jord. Konklusionen var, at der ikke kunne dokumenteres nogen effekt af tilsætningen af produktet. Projektet er afsluttet.
Dampinjektion. Hedehusene, Københavns Amt.
Tilskud 2.560.000 kr. Sag 3252-0033.
Der er givet tilskud til et teknologiprojekt i forbindelse med, at Københavns Amt skal gennemføre en omfattende oprydning med dampinjektion på en lokalitet i Hedehusene. Lokaliteten er forurenet med trichlorethylen og tetrachlorethylen. Formålet med teknologiprojektet er at tilvejebringe dokumentation for effekten af brugen af dampinjektion som oprensningsmetode, at belyse eventuel forureningsspredning under oprensningen, at belyse eventuelle geotekniske ændringer, forårsaget af oprensningen, og slutteligt at vurdere de samlede miljøbelastninger i forbindelse med oprensningen. Pga. tekniske problemer er projektet blevet forsinket med et år. Anlægget er nu i drift og forventes afsluttet sidst i år 2001.
Modificeret stripningsmetode. Ulstrup, Viborg Amt.
Tilskud 418.740 kr. Sag 3252-0049.
På et større område i Ulstrup er der forurenet med klorerede opløsningsmidler. I den forbindelse bliver der afprøvet en "in well stripningsmetode", der kombinerer grundvandsoppumpning ved lufthæveprincippet med forureningsfjernelse ved hjælp af stripning. Der er igangsat et teknologiprojekt, der bl.a. skal afgøre, om metoden er mere rentabel end traditionel oppumpning af grundvand og efterfølgende stripning og hvilke begrænsninger metoden har.
Reaktiv permeabel væg. Vapokon, Fyns Amt.
Tilskud 5.375.500 kr. Sag 3252-0012.
Der er igangsat et teknologiudviklingsprojekt for etablering af en reaktiv permeabel væg ved Vapokon grunden. Det overordnede formål med projektet er at tilvejebringe et vidensgrundlag om anvendelse af en reaktiv permeabel væg til rensning af klorerede opløsningsmidler i grundvand. Den reaktive permeabel væg er etableret, og der pågår en omfattende monitering.
ORC. Varde, OM sag.
Tilskud 929.475 kr. Sag 3252-0045.
Oliebranchens Miljøpulje (OM) har gennemført en oprydning af en tidligere benzinstation i Varde. Forureningskilden er fjernet. Der er stadigvæk en restforurening i grundvandet, som ikke vurderedes at udgøre ikke en risiko for grundvandet. Restforureningen var planlagt fjernet ved forceret nedbrydning ved tilsætning ORC (Oxygen Release Compound). Nærmere undersøgelser viste imidlertid, at forureningssituationen ikke var som skønnet, og at det derfor ikke var muligt at tilsætte ORC. Projektet er derfor ikke gennemført som planlagt og vil som følge deraf ikke blive publiceret.
Naturlig nedbrydning. Radsted, OM-sag.
Tilskud 912.500 kr. Sag 3252-0054.
Oliebranchens Miljøpulje (OM) har gennemført en oprydning af en tidligere benzinstation i Radsted (Storstrøms Amt). Der er stadigvæk en betydelig restforurening, der ikke er fjernet. Forureningen udgør ikke en risiko for grundvandet. OM har aftalt med Storstrøms Amt, at man vil monitere, at den forventede nedbrydning finder sted. I den forbindelse er der igangsat et teknologiudviklingsprojekt, der har til formål at bestemme effekten af nedbrydningen under naturlige forhold. P.t. foregår der løbende monitering.
1.4 Status for feltprojekter igangsat i 1997
Følgende feltprojekter, der blev givet tilskud til i 1997, er fortsat i gang:
Airsparging, vakuumventilering, Drejøgade, Københavns Kommune.
Miljøprojekt nr. 480 og Miljøprojekt nr. 487, 1999.
Tilskud 5.311.711 kr. Sag 3252-0001.
Lokaliteten er forurenet med olie og klorerede opløsningsmidler. Her er anlagt et vakuumventileringsanlæg og et airspargingsanlæg med vandrette boringer i efteråret 1997. Der er i alt fjernet ca. 2700 kg olieprodukter, ca. 400 kg tetrachlorethylen og ca. 10 kg trichlorethylen. Anlægget blev stoppet i maj 2000. I oktober 2000 er gennemført en afsluttende monitering af poreluft, jord- og vandprøver. Denne moniteringsrunder vil vise oprensningsniveauet og eventuelle tilbageslag.
Dampinjektion. Brüel & Kjær, Nærum, Københavns Amt.
Miljøprojekt nr. 543, 2000 og Miljøprojekt nr. 552, 2000.
Tilskud 1.384.241 kr. Sag 3252-0013.
Firmaet Brüel & Kjær har gennemført en frivillig oprydning med dampinjektion af grunden i Nærum. Grunden var blandt andet forurenet med klorerede opløsningsmidler. I forbindelse med dampinjektionsprojektet er der på en del af grunden igangsat et teknologiprojekt, der har til formål at opnå erfaringer og dokumentation med brug af dampstripning som oprensningsmetode. Der er i alt fjernet ca. 2800 kg klorerede opløsningsmidler (TCE og PCE). Projektet er afsluttet.
Vakuumventilering. Ikast, Ringkjøbing Amt.
Tilskud 3.809.500 kr. Sag 3252-0006 .
På dette affaldsdepot, hvor der er forurenet med tetrachlorethylen, er der etableret et vakuumventileringsanlæg i inhomogene aflejringer. Der er i alt fjernet ca. 115 kg. PCE. Der gennemføres monitering under forskellige drift forhold. Der er fundet meget tydelige tilbagslag og undersøgelsen viser, at det er optimalt at køre med alternererende vakuumventilering. Anlægget er i drift.
Reaktiv permeabel væg. Hårdkrom, Kolding, Vejle Amt.
Tilskud 2.750.000 kr. Sag 3252-0017.
Der er etableret en reaktiv permeabel barriere til fjernelse af en grundvandsforurening med trichlorethylen samt hexavalent krom Cr(VI). Projektet fokuserer på at kombinere rensning af to forskellige forureningskomponenter med den samme afværgeteknologi. Et års målinger viser god forureningsfjernelse men også, at der er meget varierende forureningskoncentrationer over væggen. Der er konstateret gennembrud af chromat og TCE i en mindre del af væggen. Dette skyldes formentlig en meget uens forureningsbelastning på langs af væggen.
Jernspånefilteranlæg. Lyndby, Roskilde Amt.
Tilskud 1.875.000 kr. Sag 3252-0016.
I forbindelse med andre afværgeforanstaltninger på lokaliteten er der etableret et reaktivt jernspånefilteranlæg over terræn, i serie med et kulfilteranlæg. Anlægget behandler oppumpet grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidler. Formålet med anlægget er at afprøve og dimensionere et jernspånefilter til fjernelse af klorerede opløsningsmidler. Fjernelsen sker som følge af reaktioner på jernoverfladen. Ved at foretage detaljeret monitering af fjernelsesrater og de styrende faktorer opnås der fuldskalaerfaringer med jernspånefilter. Efter en kortere driftsperiode på ca. en måned begyndte det ene filter at klokke til. Efter en mindre ombygning af anlægget og udskiftning af jernspånerne i det ene filter undersøges filterets renseevne på ny.
Dobbelt fase ekstraktion (Dual-phase extraction). Renseri, Haslev, Vestsjællands Amt.
Tilskud 425.000 kr. Sag 3252-0015.
Undersøgelser på lokaliteten viser betydelig forurening med klorerede kulbrinter, primært tetrachlorethylen, fra et renseri. Der er gennemført supplerende undersøgelser og lokalitets vurdering i forhold til at vurdere muligheden for at etablere hydrauliske frakturer fra lodrette boringer for at vurdere mulighederne for enten at gennemføre en oprensning med vakuumventilering eller med dual-phase extraction (2-fase ekstraktion). Resultaterne af undersøgelserne og skitseprojektet viser, at det formentlig ikke kan lade sig gøre at gennemføre en oprensning med dual-phase extraction på lokaliteten. Amtet forventer at igangsætte et projekt med hydraulisk frakturering i kombination med dual-phase extraction (2-fase ekstraktion). Der er gennemført en sprækkeanalyse på moræneleren i en nærliggende 7 meter dyb udgravning.
Forceret udvaskning. Hjørring, Nordjyllands Amt.
Tilskud 1.407.500 kr. Sag 3252-0020.
I forbindelse med gasværkspakken blev der etableret et forsøgsprojekt på Hjørring Gasværk, bestående i forceret udvaskning og recirkulering af grundvand med henblik på at forøge den mikrobielle nedbrydning af tjærestoffer. Dette projekt videreføres under Teknologiprogrammet. Målsætningen er primært at opnå en mere detaljeret dokumentation for nedbrydningsprocesserne og dokumentation af, hvordan udvaskning og nedbrydning kan optimeres. Drift og undersøgelser er i gang.
Elektrodialytisk rensning. DTU.
Tilskud 596.000 kr. Sag 3252-0022.
Metoden elektrodialytisk rensning af jord fra træimprægneringsgrunde udvikles og afprøves. Der er udført rensningsforsøg i laboratorieskala og i pilotskala af forskellige jordtyper til fastlæggelse af procesparametre (strømstyrke og reagenstilsætning) og til afklaring af forventet effektivitet. Metodens anvendelighed in-situ og on-site samt miljøbelastningen ved en fuldskalarensning vil blive vurderet.
2. Status for udredningsprojekter
Nedenfor er listet de udredningsprojekter og andre projekter, Miljøstyrelsen har sat i gang siden ordningens start i 1996. Der er desuden igangsat et par meget små projekter. For hvert projekt er der anført titel, udførende firma kontraktsummen eksklusiv moms, Miljøstyrelsens sagsnummer og en kort beskrivels af projektet.
2.1 Igangsatte udredningsprojekter og andre projekter i 2000
Der er igangsat følgende udrednings- og andre projekter i 2000.
Biologisk rensning af MTBE med propan. Dansk Miljørådgivning.
Kontrakt 411.000 kr. Sag 3252-0094.
Der er igangsat et projekt, der har til formål at undersøge mulighederne for at rense MTBE-forurenet grundvand i en bioreaktor ved hjælp af propan-oxiderede mikroorganismer. Der gennemføres forsøg i laboratorium.
ROKA. Sønderjyllands Amt.
Kontrakt 195.000 kr. Sag 3252-0095.
Tilretning og videreudvikling af den decentrale ROKA-database. I projektet opdateres den decentrale database, som anvendes af 2/3 af amterne. Det drejer sig primært om tilpasninger til jordforureningsloven. Halvdelen betales af de involverede amter, den anden halvdel af teknologipuljen.
Vurdering af sorptionsfiltre til rensning MTBE forurenet grundvand. Dansk Miljørådgivning.
Kontrakt 395.000 kr. Sag 3252-0115.
Projektet har til formål at bestemme, vurdere og sammenligne effektiviteten af sorptionsfiltre i forhold til aktiv kul filtrering.
Supplerende test af referencemateriale. VKI.
Kontrakt 98.650 kr. Sag 3252-0055.
I tilknytning til projektet om "udvikling af en analysemetode til bestemmelse af PAH’er i jord" er der igangsat supplerende analyser og vurderinger af de producerede referencematerialers stabilitet og homogenitet.
PAH analysemetode. DMU.
Kontrakt 400.000 kr. Sag 3252-0116
Metodeafprøvning af PAH-analysemetode. I forbindelse med udvikling af en ny analysemetode til bestemmelse af PAH i jord blev der fremstillet referencematerialer bestående af 2 jorde med henholdsvis højt og lavt lavt PAH-indhold. Referencematerialet vil blive benyttet til metodeafprøvningen
Pilotforsøg vedr. måling af den dermale eksponering for bly. Syddansk Universitet.
Kontrakt 95.600 kr. Sag 3252-0085.
Indtagelse af jord i forbindelse med hånd-til-mund aktivitet er den mest betydende udendørs kilde til børns blyeksponering. Der er udviklet en metode til bestemmelse af koncentrationen af bly på hænder efter aftørring af hænderne med vådserviet. Detektionsgrænsen for metoden sikrer at metoden kan anvendes ved bly-koncentrationer omkring og over det nuværende jordkvalitetskriterie for bly. Metoden planlægges anvendt i forbindelse med projektet "Evalueringen af rådgivningsindsatsen", som foreslås igangsat i 2001.
Analysemetode for MTBE. GEUS.
Kontrakt 183.900 kr. Sag 3252-0109.
Der er givet tilskud til at udvikle en ny billig immunkemisk analyse for MTBE. Projektet er etableret som et samarbejdsprojekt, hvor det videre forløb skal vurderes efter fase 1.
Edb-program til vurdering af geokemiske processer. Aktor Innovation.
Kontrakt 250.000 kr. Sag 3252-0120.
Ovennævnte program har til formål at beskrive ændringerne i grundvandets geokemi under forskellige redox forhold. Tanken er, at programmet kan anvendes bl.a. som et supplement til risikovurderinger udført vha. JAGG, hvor nedbrydning under naturlige forhold indgår. Programmet kan indgå i en vurdering af om de beskrevne nedbrydningsprocesser forløber.
Vurdering af roddybder. Danmarks Jordbrugsforskning.
Kontrakt 29.439 kr. Sag 3252-0088.
Roddybderne af de mest almindelige grøntsager er afklaret på baggrund af litteraturgennemgang. Roddybderne er relevante ved vurdering af forureningsrisiko for mobile forureningskomponenter. Projektet er afsluttet og forventes afsluttet først i 2001.
Porevand. GEO.
Kontrakt 1.744.000 kr. Sag 3252-0113.
Bestemmelse af kildestyrke koncentrationen i mobilt porevand i den umættede zone. Projektet skal resultere i anvisninger om, hvordan kildestyrkekoncentrationen kan bestemmes med henblik på at gøre risikovurderingen mere præcis. Der foretages en vurdering af porevandskoncentrationen baseret på hhv. fugacitetsberegninger, udvaskningstests, prøvetagning vha. sugeceller og lysimeter samt kolonneforsøg.
Datamodel for forurenet jord. Rambøll.
Kontrakt 299.401 kr. Sag 3252-0102.
Der vil blive opbygget en datamodel for forurenet jord, der er en logisk beskrivelse, der ikke er systemafhængig. Modellen skal opbygges, så den opfylder både amternes og Miljøstyrelsens behov for informationer om forurenet jord.
Udvaskning af PAH fra sandjord. Rambøll.
Kontrakt 197.400 kr. Sag 3252-0052.
Der er udført teoretiske beregninger af PAH-koncentrationer i grundvand ved anvendelse af PAH-forurenet jord til forskellige anlægsformål. De beregnede koncentrationer sammenlignes med målte koncentrationer i sekundært grundvand i et område forurenet ved tjæreimprægnering af fiskenet.
Udvikling af JAGG 2.0 DK og JAGG 2.0 UK, GEO.
Miljøprojekt nr. 520.
Tilskud 105.000 kr. Sag 3252-0111.
De grundlæggende principper er uændret, men der foretages diverse små justeringer bl.a. muligheden for at vurdere total kulbrinterne i olie- og benzinprodukter. Desuden vil manualen blive udbygget, og der vil foreligge en engelsk version.
2.2 Udredningsprojekter publiceret i 2000
Fraktureringsmetoder. GEUS.
Miljøprojekt nr. 541, 2000.
Kontrakt 168.575 kr. Sag 3252-0064.
Der er gennemført et udredningsprojekt, der beskriver forskellige fraktureringsmetoder og specielt vurderer metoderne i forhold til danske forhold.
Vurdering af markeringsnet og geotekstil. Teknologisk Institut/ Geoteknisk Insitut.
Miljøprojekt nr. 584, 2000.
Kontrakt 150.000 kr. Sag 3252-0077.
Der er gennemført et udredningsprojekt for at vurdere markeringsnet og geotekstilers holdbar, styrke og evt. indhold af miljøfarlige stoffer. Ingen af produkterne indeholder miljøfarlige stoffer og næsten alle materialer har en lang levetid. Der er forskel på produkternes styrke.
LIFE-projekt om miljørigtige oprensninger. Banestyrelsen.
Ny Viden fra Miljøstyrelsen. Nr. 1 Januar 2001.
Tilskud 1.125.000 kr. Sag 3252-0007.
Banestyrelsen har gennemført et LIFE-projekt (under det Europæiske Fælleskab) om miljørigtig oprensning af 5 lokaliteter, der er forurenet med olie og/eller klorerede opløsningsmidler. I den forbindelse er der givet støtte via Teknologiudviklingspuljen. Formålet med projektet er at opnå effektiv og optimal rensning af jord og grundvand på lokaliteter, forurenet med olie og/eller klorerede opløsningsmidler. Under projektet er der udviklet en beslutningsmodel til en miljørigtig helhedsvurdering ved valg af den bedste oprensningsteknik i en given situation.
Analysemetode til PAH-forurenet jord. VKI.
Kontrakt 688.071 kr. Sag 3252-0055.
Der er udarbejdet en ny analysemetode til bestemmelse af polyaromatiske hydrocarboner (PAH) i jord. Metoden består af fire alternative ekstraktionsmetoder, samt en målemetode til kvantitativ bestemmelse ved hjælp af gaskromatografi – massespektrometri (GC-MS). Ekstraktionsmetoderne, består af en traditionel rystemetode, samt accelereret solvent ekstraktion (ASE), mikrobølgeekstraktion (MAE) og Soxtec ekstraktion. I forbindelse med projektet er der desuden produceret referencemateriale, som skal anvendes ved metodeafprøvning af analysen i starten af 2001.
2.3 Udredningsprojekter publiceret i 1999
Afværgeteknikker for MTBE-forurenet grundvand. DTU/ VKI.
Miljøprojekt nr. 483, 1999.
Kontrakt 212.600 kr. Sag 3252-0056.
På baggrund af en litteratursøgning i internationale databaser beskrives hvilke metoder, der forventes at være anvendelige til oprensning af MTBE-forurenet grundvand.
Vurdering af afværgeteknikken stødvis ventilering. HOH Vand og Miljø.
Miljøprojekt nr. 491, 1999.
Kontrakt 129.100 kr. Sag 3252-0003.
I projektet beskrives to teknikker, hvor der blæses trykluft ned i forurenet jord eller lossepladsfyld i korte stød.
Erfaringsopsamling af gasværkspakken. NIRAS.
Miljøprojekt nr. 492, 1999.
Kontrakt 159.280 kr. Sag 3252-0010.
I projektet samles resultaterne fra de fem forsøgsprojekter, der i perioden 1990-93 er gennemført under Miljøstyrelsens "gasværkspakke". Projektet giver et overblik over de anvendte afværgeteknikker, forudsætninger for valget af teknikkerne, vurdering af de opnåede resultater, anbefalinger og prisniveau.
Oprensningsmetoder overfor blandingsforureninger. Erik. K. Jørgensen.
Miljøprojekt nr. 503, 1999.
Kontrakt 260.000 kr. Sag 3252-0053.
Som grundlag for vurderingen af behovet for udviklingen af metoder til oprensning af blandingsforurenet og tjære/PAH-forurenet jord, er der gennemført en systematisk gennemgang af mulige oprensningsmetoder. Til behandling af blandingsforurenet jord er beskrevet jordvask, elektrokinetik, phyto-oprensning og stabilisering, mens der for oprensning af tjære/PAH-forurenet jord er set på termisk behandling, biologisk behandling, ekstraktion og vådoxidation. Afsluttende er metodernes egnethed til danske forhold diskuteret
Statistisk 3-D beregning af sandsynligheden for at finde en
jordforurening. DTU, IMM.
Miljøprojekt nr. 449, 1999.
Kontrakt 10.000 kr. Sag 3252-0052.
Projektet beskriver en metode til beregning af sandsynligheden for at finde jordforurening ved hjælp af boringer, hvor der udtages jordprøver. Fremgangsmåden og forudsætningerne er beskrevet, og metoden er illustreret ved et beregningseksempel. Metoden kan anvendes på forureninger, som ikke nødvendigvis er spredt fra terræn, og hvor lokaliseringen af forureningen er afhængig af dels placering af boringerne, dels boredybden.
Systematisering af data om diffus forurening, fase 1. Amternes Videncenter for Jordforurening.
Arbejdsrapport 11 og Arbejdsrapport 13, 1999.
Kontrakt 160.000 kr. Sag 3252-0044.
I samarbejde med Amternes Videncenter for Jordforurening er der indsamlet eksisterende data fra undersøgelser af luftbårne diffuse forureninger i byområder og langs veje, således at det generelle vidensniveau på dette område forbedres.
Regneark til risikovurderinger. Geoteknisk Institut.
Kontrakt 371.800 kr. Sag 3252-0036.
Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning til (amts)kommunale myndigheder om oprydning af forurenede grunde. Vejledningens metode til risikovurdering, i forhold til luft og grundvand, indeholder en række beregningstunge formler, som i praksis vil være mest anvendelige ved brug af et regneark. Derfor er der udviklet et brugervenligt regnearksværktøj der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside
2.4 Udredningsprojekter publiceret i 1998
Oprensning af tungmetalforurenet jord. VKI.
Miljøprojekt nr. 407, 1998.
Kontrakt 256.950 kr. Sag 3252-0004.
I denne rapport konkluderes det, at det vil være relevant at afprøve metoderne: ekstraktion via planter, elektrokinetik og jordvask overfor tungmetal forurenet jord.
Naturlig nedbrydning af miljøfremmede stoffer i jord og grundvand. Geoteknisk Institut.
Miljøprojekt nr. 408, 1998.
Kontrakt 300.000 kr. Sag 3252-0019.
Hovedformålet er at give en vurdering af hvilke stoffer, der anses for nedbrydelige i naturen under forudsatte redoxforhold. For disse stoffer er det angivet, hvordan stoffets nedbrydningsrate er fastsat - f. eks. i laboratoriet ved søjle- eller batchforsøg, in situ tests eller ved feltforsøg.
Termisk assisterede oprensninger. DTU/ Hedeselskabet/NIRAS.
Miljøprojekt nr. 409, 1998.
Kontrakt 261.400 kr. Sag 3252-0009.
Rapporten beskriver forskellige metoder, hvor oprensningen suppleres med opvarmning af jorden.
Vakuumventileringssager fra Oliebranchens Miljøpulje. VKI.
Miljøprojekt nr. 421, 1998.
Kontrakt 95.434 kr. Sag 3252-0014.
I projektet beskrives erfaringerne fra de oprensningsprojekter som Oliebranchens Miljøpulje (OM) har foretaget ved hjælp af vakuumventilering.
Opgørelse over enhedspriser for afværgeforanstaltninger. Amternes Videncenter for Jordforurening.
Kontrakt 90.000 kr. Sag 3252-0026.
I forbindelse med forarbejder til lov om forurenet jord vurderede AVJ enhedspriser for forskellige typer afværgeforanstaltninger. Miljøstyrelsen har projektet liggende som et arbejdsnotat.
2.5 Udredningsprojekter under udarbejdelse
Risikovurdering af gasproducerende lossepladser. COWI.
Kontrakt 670.000 kr. Sag 3252-0059.
Der er igangsat et projekt vedrørende udarbejdelse af retningslinjer for undersøgelse og risikovurdering af gasproducerende lossepladser. Risikoen består i eksplosionsfare i bygninger i nærheden af lossepladser indeholdende organisk affald, som ved nedbrydning producerer methan.
Naturlig nedbrydning af PAH’er i jord og grundvand. Rambøll.
Miljøprojekt nr. 582.
Kontrakt 412.000 kr. Sag 3252-0067.
Der er udarbejdet et udredningsprojekt på baggrund af gennemgang af eksisterende litteratur til fastlæggelse af den nuværende viden om emnet.
Phytooprensning for olie-/benzinforurenet jord. DMU/HAMI.
Kontrakt 110.000 kr. Sag 3252-0080.
Den publicerede litteratur om phytooprensning af olie-og tjærestoffer samles, vurderes og sammenfattes, således at der skabes et overblik over potentiel brug af teknologien.
Udvikling af in situ teknik til mikrobiel nedbrydning af PCB, TCE og PAH i jord. DMU.
Tilskud 1.020.000 kr. Sag 3252-0011.
Projektet udføres i et samarbejde mellem Danmark og forskningsinstitutioner i Irland, Spanien, Tyskland og USA. Projektet har til formål at udvikle en teknik, som udnytter kombinationen af planterødder og mikroorganismer til nedbrydning af forureninger i jord. Teknikken bygger på, at planter med vidt forgrenet rodnet, som lucerne og pil, anvendes til at fordele nedbrydende bakterier i jorden. Der vælges bakterietyper, som normalt koloniserer planterødder og som ved hjælp af gensplejsning har fået tilført gener, som gør dem egnede til at nedbryde de ellers svært angribelige organiske forureninger.
Dansk Standard. DS.
Kontrakt 80.000 kr. Sag 3252-0037.
I samarbejde med Dansk Standard er der ydet støtte til dansk deltagelse i den internationale arbejdsgruppe ISO/TC 190/SC 7/WG 2 "Soil quality - Soil and Site Assesment; Characterization of Soil related to Groundwater". Arbejdsgruppen er i gang med at udarbejde en standard for risikovurdering af grundvand. Uden dansk deltagelse måtte det forventes, at standarden ville få en udformning, der ikke var i overensstemmelse med normal dansk praksis mht. risikovurderinger, jf. Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter.
Dansk Standard. DS.
Kontrakt 243.000 kr. Sag 3252-0082.
Der er ydet støtte til at Danmark kan varetage formandskabet og sekretariatet for den internationale underkomite for standardisering af jordområdet ISO/TC 190/SC 5 "Jordkvalitet – fysiske metoder". Arbejdet har bl.a. betydning for bestemmelsen af en række parametre, som anvendes ved vurderingen af forurenede lokaliteter.
Udvaskning af organiske stoffer. VKI.
Miljøprojekt nr. 579.
Kontrakt 481.153 kr. Sag 3251-0046.
Miljøstyrelsen har udsendt en bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord. Med bekendtgørelsen er indført brug af batchudvaskningstest som princip for måling af forurening i jord. Datagrundlaget og erfaringen med udvaskningstests for jord er begrænset. Udvaskningstesten ønskes optimeret og undersøgt både i teori og praksis for organiske forureninger for et bredt udsnit af jorde. Formålet er dels at få opstillet kriterier for organiske stoffer, dels at kunne vurdere resultatet af en udvaskningstest i forhold til udvaskningen på årsbasis ved varierende infiltrationsmængder.
Karakterisering af metalforurenet jord. VKI.
Kontrakt 488.300 kr. Sag 3252-0047.
Med projektet skal der tilvejebringes et bedre kendskab til udvaskning af metaller fra jord og restprodukter. Undersøgelserne skal dels omfatte uforurenet jord og forurenede jordtyper samt to restprodukter. Resultaterne skal danne baggrund for evaluering af en batchudvaskningstest på de samme jordtyper. Batchudvaskningstests indgår som et væsentligt element i de fremtidige regler for nyttiggørelse af jord til bygge- og anlægsarbejder.
Forbedring af test og datagrundlag. VKI.
Kontrakt 894.372 kr. Sag 3252-0058.
Et projekt, for at forbedre kendskabet til de faktorer, som påvirker resultatet af en udvaskningstest, i relation til udvaskning af sporelementer og metaller fra jord, er sendt i udbud. Der skal indsamles en række repræsentative prøver af uforurenet og forurenet jord og under anvendelse af den eventuelt forbedrede test tilvejebringes et mere omfattende datamateriale for stofudvaskning. Gennem indsamling af prøver fra forskellige jordtyper (lermuld, sandmuld, ler og sand) og testning af disse skal der tilvejebringes et kendskab til baggrundsindhold og baggrundsudvaskning af Na, K, SO42-,Cl, Ca, As, Cr, Cd, Cu, Ni, Pb, Al og Zn.
Måling af bidrag til indeklima. dk-Teknik Energi & Miljø.
Kontrakt 389.880 kr. Sag 3252-0050.
En metode til måling af forureningsbidraget fra jord og grundvand i forbindelse med indeklimavurderinger på forurenede grunde er under udarbejdelse. Laboratorietest er gennemført med tilfredsstillende resultat, og metoden vil blive afprøvet i felten i slutningen af 2000/starten af 2001.
Bearbejdning og præsentation af kortlægningsdata fra Nordjyl-
lands Amt. Nordjyllands Amt.
Kontrakt 36.504 kr. Sag 3252-0075.
Det Europæiske Miljøagentur ønsker at indsamle data om forurenet jord i Europa. Kortlægningsarbejdet har et meget forskelligt niveau i de forskellige lande og vurderingskriterier er ligeledes forskellige. Med henblik på at vurdere mulighederne for sammenligning er data fra Nordjyllands Amt bearbejdet efter på forhånd fastlagt form. 7 andre lande har ligeledes medvirket. Resultatet indgår i et indlæg der blev præsenteret TNO konferencen i Leipzig.
Kemisk profil over sammensætning af olie og benzin. VKI.
Kontrakt 139.000 kr. Sag 3252-0083.
Olie/benzins sammensætning beskrives. Denne beskrivelse skal anvendes til risikovurdering af jordforurening i forhold til afdampning og grundvandsressourcen bl.a. i forhold til koncentrationen af total kulbrinter
Modelanalyse af oprensning ved dampinjektion. DTU, ISVA.
Kontrakt 304.000 kr. Sag 3252-0081.
Projektets formål er at foretage en modelanalyse af processer og driftsforhold, som har betydning for effektiviteten af dampinjektion og bl.a. på denne baggrund at udvikle simple og operationelle modeller til designformål. Forventes færdig først i 2001.
3. Faglige sekretærer
Der er truffet aftale med følgende personer om at være faglige sekretærer:
| Ph. d. Thomas H. Larsen, Hedeselskabet - air sparging og passiv ventilering. |
| Ph. d. Peter Kjeldsen, DTU- reaktiv permeabel væg. |
| Cand. Scient. Bjørn Jensen, VKI - vakuumventilering. |
| Ph. d. Ulrich Karlson , DMU - phytooprensning. |
| Ph. d. Civ. Ing. Poul Løgstrup Bjerg, DTU - ORC og naturlig nedbrydning. |
| Cand. Scient. Tom Heron, Niras - termisk assisteret oprensning og geooxidation. |
| Professor Erik Arvin, DTU - MTBE. |
| Cand. Scient. Bertel Nilsson, GEUS- frakturering |
|
| Paradigma for tilskud til feltprojekter. Tilskudsmodtager Att.: |
MILJØSTYRELSEN
Jordforureningskontoret J.nr. M Ref. /14 |
| Vedr.: Teknologiprogram. (lokalitet, by, amt). | Den |
I henhold til Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, § 17, stk. 4, skal Miljøstyrelsen hermed give tilsagn om tilskud på i alt (xxxxxx,-) kr. excl. moms svarende til (xxxxxx,-) kr. incl. moms til afprøvning af (xxxxxx) teknologi under Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram. Nedenfor er nærmere redegjort for tilskuddet.
Det afgivne tilsagn om tilskud kan bortfalde og udbetalt tilskud kræves tilbagebetalt, såfremt tilskudsmodtager ej længere opfylder betingelserne for at modtage tilskud eller ikke er i stand til at gennemføre aktiviteten tilfredsstillende.
./.
Tilskudsmodtager bedes underskrive og returnere vedlagte acceptskrivelse til Miljøstyrelsen.
1. Projekttitel, projektbeskrivelse og projektperiode.
./.
Teknologiprojektets titel er (xxxxxxx). Projektbeskrivelsen er udarbejdet af (rådgiver) den (dato og år) med bistand fra faglig sekretær (xxxxxx).
I dette (er ikke altid gældende) skitseprojekt er skitseret forslag til etablering af (metoden) på lokaliteten. Der er desuden nærmere gjort rede for formål, indhold, økonomi, tidsplan m.v.
Teknologiprojektets overordnede formål (vil være forskelligt fra projekt til projekt) er at tilvejebringe et videngrundlag om anvendelse af (metoden), herunder:
| Tilvejebringelse af dokumentation for effekten af brugen (metoden) som oprensningsmetode under de konkrete geologiske og miljøkemiske forhold, herunder metodens begrænsninger. |
| Udvælgelse af nøgleparametre for dimensionering og monitering. |
| Udarbejdelse af retningslinier for etablering, drift, monitering og afslutning af afværge ved en (metoden). |
| Tilvejebringelse af et skøn over omkostninger ved brug af metoden. |
(Tilskudsmodtageren) har bygherreansvar og varetager dermed forhandlinger med konsulent samt udarbejdelse af kontrakter m.v.
Miljøstyrelsen yder tilskud til afprøvning af teknologien og Miljøstyrelsen har ikke kendskab til teknologiens anvendelighed i det konkrete tilfælde. Miljøstyrelsen er derfor uden ansvar for resultatet af afprøvningen.
Projektet igangsættes den (dato og år) og afsluttes den (dato og år).
2. Budget og vederlag.
Det samlede budget er opgjort til kr. (xxxxxx,)- excl. moms.
Miljøstyrelsen bidrager med kr. (xxxxxx,)- excl. moms,
(Tilskudsmodtageren) bidrager med kr. (xxxxxx,)- excl. moms.
Det samlede tilskud er opgjort til (xxxxxx),- kr. excl moms - svarende til kr. (xxxxxx)- incl. moms.
Budgettet er nærmere specificeret i vedlagte bilag.
(Om nedennævnte 2 afsnit skal med eller udelades = afhængigt af projektet)
I tilskuddet er medregnet et beløb på ca. (xx) % af de samlede udgifter svarende til (xx) kr. excl. moms til uforudsete udgifter.
De uforudsete udgifter på (xx) % kan kun benyttes efter forudgående aftale med Miljøstyrelsen.
Udgifterne fordeler sig i de enkelte finansår, som vist nedenfor:
| 2000: | (xxxxxx),- kr. excl. moms | |
| 2001: | (xxxxxx),- kr. excl. moms | |
| 2002: | (xxxxxx),- kr. excl. moms (her medregnes de uforudsete udgifter) | |
| - slettes hvis tidligere afsnit herom er udeladt | ||
Tilskudsmodtager er ansvarlig i relation til underleverandører, herunder bl.a. for at kontrakter indgås på vilkår for så vidt angår pris, garanti, reklamation og ansvar, som efter omstændighederne er sædvanlige og tilrådelige ud fra en sagkyndig vurdering, at kontrakten indgås på normale forretningsmæssige vilkår og at kontraktsummen ikke overstiger det budgetterede beløb.
Når Miljøstyrelsen har accepteret, at teknologiprojektet er afsluttet, overtager (tilskudsmodtageren) anlægget og alle installationer i forbindelse med dette, såfremt det vurderes, at udstyret på dette tidspunkt er afskrevet til kr. 0,-.
Miljøstyrelsen forudsætter i øvrigt, at udstyr, anskaffet af (tilskuds- modtager) for midler finansieret af Miljøstyrelsen, registreres af (tilskudsmodtagers institution).
3. Projektstyring.
(Tilskudsmodtageren) er ansvarlig for projektets gennemførelse inden for de anførte tidsmæssige og økonomiske rammer.
Såfremt der opstår problemer af f.eks. økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal den projektansvarlige fremkomme med en skriftlig indstilling vedrørende løsning af problemet til Miljøstyrelsen.
(Tilskudsmodtageren) har ansvaret for og skal drage omsorg for, at eventuelt udstyr sikres behørigt.
Som kontaktperson og projektleder er udpeget (xxxxxx) fra (tilskudsmodtageren).
Som kontaktperson(er) for Miljøstyrelsen er udpeget (xxxxxx). Ændringer i projektet og organisationen skal godkendes af (tilskudsmodtageren) og Miljøstyrelsen.
Der nedsættes en styregruppe for teknologiprojektet med (xxxxxx) fra (tilskudsmodtageren) som formand og med deltagelse af den faglige sekretær, rådgiveren samt (xxxxxx) fra Miljøstyrelsen.
Det er styregruppens ansvar:
| at påse, at projektet gennemføres som planlagt, |
| at foretage løbende vurderinger af projektets forløb og resultater, |
| at beslutte eventuelle justeringer i planerne vedrørende projektet, |
| at påse, at projektet om nødvendigt koordineres med andre projekter, |
| at godkende resultatet for projektet, og |
| at påse, at den økonomiske ramme overholdes. |
(Tilskudsmodtageren) og Miljøstyrelsen har fælles ophavsret til resultaterne af projektet.
Miljøstyrelsen har enhver rettighed til de i denne aftale nævnte produkter med henblik på at udgive disse elektronisk, herunder copyright til illustrationsmateriale m.m.
5. Offentliggørelse.
(Tilskudsmodtageren) og Miljøstyrelsen kan efter projektets afslutning anvende og offentliggøre projektets resultater efter eget ønske.
Projektet afsluttes med en rapport på det sprog, der er angivet i projektbeskrivelsen, jfr. bilag. Projektrapporten skal være udarbejdet efter Miljøstyrelsens vejledning "Publikationers forberedelse til udgivelse", version 1, 2000 med anvendelse af Miljøstyrelsens skabeloner. Vejledninger og skabeloner kan hentes fra www.mst.dk/fakta/40000000.htm.
Projektrapporten skal afleveres i Word ’97 format på en diskette eller CD-rom samt i en udprintet udgave og skal afleveres som ét samlet dokument.
(Om nedennævnte afsnit skal med eller udelades = afhængigt af projektet)
Ved projektets afslutning skal rådgiveren aflevere en projektartikel på dansk, der er klargjort til tryk som en selvstændig enhed. Projektartiklen skal være affattet efter Miljøstyrelsens retningslinier ifølge "Forfattervejledning for projektartikler til tidsskriftet Ny Viden fra Miljøstyrelsen" med anvendelse af Miljøstyrelsens skabeloner. Vejledning og skabeloner kan hentes fra www.mst.dk/fakta/40000000.htm.
Projektartiklen skal afleveres i Word ’97 format i en udprintet udgave samt på en diskette.
Det samlede materiale, i.f.m. publicering, skal afleveres i korrekturlæst stand.
Del 1 af det medsendte publikationsskema skal udfyldes af projektudførende og medsendes projektrapport.
Så vidt det er muligt skal nævnte slutprodukter afleveres samlet til Miljøstyrelsen.
6. Afregning og betaling.
Afregningen foretages årligt til (tilskudsmodtageren) på baggrund af en specificeret regnskabsoversigt. For projekter under kr. 100.000,- excl. moms gælder, at der i.f.m. afregning skal medsendes bilag i kopi, herunder tidsregistreringer, som dokumentation for anførte udgifter.
Ved regnskabets afslutning skal der foreligge et specificeret slutregnskab for hele projektperioden. Såfremt slutregnskabet overstiger kr. 100.000,- excl. moms, skal det påtegnes af en revisor og såfremt slutregnskabet overstiger kr. 500.000,- excl. moms, skal revisor være registreret eller statsautoriseret. Udgifter til revision afholdes af tilskudsmodtager.
Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde en revisionsinstruks for tilskudsordningen. Indtil instruksen foreligger, skal revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik, således som den er beskre-
vet i vedlagte modelinstruks for projekttilskud, som er udsendt af Rigsrevisionen. Miljøstyrelsen vil fremsende revisionsinstruksen for tilskudsordningen, når denne foreligger.
Miljøstyrelsens refusion er yderligere betinget af, at der med regninger fremsendes et udfyldt statusskema efter Miljøstyrelsens retningslinier, jfr. bilag.
Faktura for arbejde udført i eet finansår skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 10. januar efter dette finansårs afslutning. Fakturaer efter denne dato kan ikke påregnes honoreret af Miljøstyrelsen det pågældende år.
Overskridelser på grund af pris- og lønstigninger, merforbrug eller andet vil ikke blive dækket af Miljøstyrelsen, medmindre at der på forhånd er indgået supplerende skriftlig aftale herom.
Med venlig hilsen
BILAG:
- Projektbeskrivelse, dateret den [ ] samt projektbudget.
- Statusskema (skal medsendes hver gang ved afregning).
- Publikationsskema (del 1 skal udfyldes af projektudførende).
- Modelinstruks for revision af tilskud.
- Acceptskrivelse af tilskud.
Bilag C
Paradigma Disposition for beskrivelse af feltprojekter:
| Baggrund (kort afsnit om ordningen). |
| Formål med teknologiprojektet på den konkrete lokalitet (overordnet formål). |
| Beskrivelse af lokaliteten, herunder: |
Geologiske forhold. Forureningsforhold. Evt. afværgeforanstaltninger, udenfor teknologiprojektet. Andre forhold.
| Beskrivelse af teknologiprojektet: |
Aktiviteter, som udføres som en del af detailprojekteringen, herunder supplerende undersøgelser, boringer m.v. Aktiviteter, der skal udføres før og i forbindelse med etablering af anlæg eller andet. Aktiviteter, der skal gennemføres under drift af anlægget (kontrolmålinger, analyseresultater, pejlinger m.v.). Aktiviteter, der skal gennemføres som kontrol af projektet. Rapporteringer af teknologiprojektet - både under og som afslutning af projektet.
| Tidsplan. |
| Økonomioverslag: |
For de enkelte delelementer i teknologiprojektet (se budget).
| Bemanding (herunder styregruppe). |
| Referencer. |
Bilag D
| Teknologiprojekt: | Bilag: |
| Udarbejdet af: | |
| Dato: | Rev. dato: |
Paradigma for budget 2 |
|
| Teknologiprojekt: | Bilag: |
| Udarbejdet af: | |
| Dato: | Rev. dato: |