Den Grønne Fond - Årsberetning 2000

Kapitel 1
Den Grønne Fonds bestyrelse og administration

I 2000 har Den Grønne Fonds bestyrelse bestået af:
Elise Pedersen (formand)
Lone Loklindt
Ole Albæk

Bestyrelsen udpeges for et år ad gangen af miljø-og energiministeren. Bestyrelsen er også udpeget for 2001. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.

Den Grønne Fond administreres af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen. Det Grønne Sekretariat er også ansvarlig for Den Grønne Jobpulje.

I 2000 blev sekretariatsopgaverne varetaget af følgende:
Sekretariatsleder Vagn Jelsøe frem til 30. september 2000, herefter civilingeniør Niels Thygesen
Civilingeniør Lise Fogh Pedersen
Hortonom Mette Rasmussen frem til medio august, herefter biolog Lars Heerfordt
Kontorfuldmægtig Grethe S. Andersen.
Elise Pedersen, formand, 54 år.
Afd. leder på Ejbyskolen i Odense. Derudover formand for Socialdemokratiets miljøudvalg og amtsformand i Socialdemokratiet i Fyns Amt. Initiativtager til loven om Den Grønne Fond og medlem af fondens bestyrelse siden fondens start i 1994.

 

Lone Loklindt, 40 år.
Indehaver af butikken Formes i København. Fungerende Landsformand i Det Radikale Venstre.

 

Ole Albæk, 57 år.
Direktør i Dafolo A/S. Viceborgmester i Hirtshals Kommune.