| Indhold |

Debatoplæg om Indikatorsæt til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Dette debatoplæg indeholder et forslag til et sæt af indikatorer, der knyttes til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling.

I forslaget forklares indledningsvis, hvad indikatorer er, og hvor og hvordan de benyttes - også i en international kontekst. Derudover indeholder debatoplægget et forslag til et konkret indikatorsæt. Dette sæt er foreslået ud fra, at det skal belyse udvikling og resultater i forhold til mål og initiativer i forslaget til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling, som regeringen offentliggjorde d. 16. marts 2001.

Baggrunden for forslaget til indikatorsæt og hvordan det tænkes udviklet fremover er uddybet i afsnit 2.3.

Målet er på baggrund af en offentlig debat at få fastlagt et sæt af indikatorer for bæredygtig udvikling, som Danmark fremover vil benytte til at rapportere om gennemførelsen af strategiens mål og indsats. Forslaget lægger op til en debat om, hvilke indikatorer, det vil være relevant fremover at bruge for at illustrere fremskridt med at opnå bæredygtig udvikling. På baggrund af synspunkter i debatten frem til 14. maj 2001 om dette forslag til et indikatorsæt vil der blive fastlagt et sæt af indikatorer for Danmarks strategi for bæredygtig udvikling.

2. Hvorfor opstille indikatorer for bæredygtig udvikling

Udvalgte indikatorer kan være et redskab til at følge implementering og resultater af den nationale strategi for bæredygtig udvikling. Derfor bør Danmark have et sæt af indikatorer for at følge om indsats og mål i den nationale strategi nås.

Indikatorer bringer ikke ændringer i sig selv, men er et værdifuldt redskab til at belyse udviklingen, identificere udfordringer og følge implementering og resultater af indsats. Ikke alt egner sig til at blive præsenteret i form af indikatorer, men på mange områder kan indikatorer på en simpel måde give et letforståeligt billede, som læseren kan forholde sig til.

Indikatorer indeholder information på en mindre detaljeret og ofte mere aggregeret form end data og statistik. Nogle kendte eksempler på indikatorer er bruttonationalproduktet eller arbejdsløshedsprocenten, som beskriver landets økonomi og arbejdsløshed. Som eksempel på en miljøindikator kan nævnes behandlingshyppigheden, som er en indikator for pesticiders belastning af miljøet. Indikatorer for bæredygtig udvikling er bredere end de traditionelt kendte miljøindikatorer ved også at fokusere på for eksempel forbrug, ressourceaspekter, ægte opsparing og bånd mellem økonomisk vækst og miljøbelastning.

For at kunne give et billede af udviklingen hen imod strategiens mål og visioner er det nødvendigt at samle et sæt af indikatorer, der er repræsentativt dækkende og illustrerer strategiens forskellige indsatsområder.

2.1. Indikatorarbejde i internationalt og regionalt/lokalt regi

Der foregår aktiviteter med at udvikle miljø-, sektor- og bæredygtighedsindikatorer på internationalt niveau i mange fora. Nogle af de vigtigste aktører på det internationale område er: OECD, FN's Kommission for bæredygtig udvikling (CSD), og EU Kommissionen med tilhørende institutioner: det statistiske kontor (Eurostat) og Det europæiske Miljøagentur. Endvidere udvikles der bæredygtighedsindikatorer hos blandt andet Verdensbanken, World Ressource Institute, World Watch, Baltic 21, Nordisk Ministerråd og en række NGO'er.

I de senere år er mange af de lande, Danmark normalt sammenlignes med, gået i gang med at udvikle indikatorer for bæredygtig udvikling. Otte europæiske lande har deltaget i test af FN's indikatorsæt for bæredygtig udvikling. Derudover er en række lande i gang med at udvikle nationale indikatorsæt for bæredygtig udvikling.

Et dansk indikatorsæt kan meningsfuldt hente inspiration i udenlandske indikatorsæt, hvor det er relevant, at mål og udvikling i Danmark kan sammenlignes med udviklingen i andre lande. Det vil derfor være naturligt, at Danmark tilslutter sig generelt anerkendte internationale sæt af indikatorer, hvor det er relevant. Et dansk sæt af indikatorer for bæredygtig udvikling kan dog ikke udelukkende baseres på eksisterende, internationale indikatorsæt. For det første kan datatilgængelighed, aktualitet og præcision være vanskelig i sådanne sammenligninger. For det andet er de internationale indikatorsæt stadig under udvikling, og endelig vil en række internationale problemstillinger ikke være aktuelle i Danmark. Der vil være behov for at justere og supplere med indikatorer, som i højere grad dækker mål og indsats i den danske strategi for bæredygtig udvikling.

Herhjemme er en række amter og kommuner i gang med at opstille indikatorer for bæredygtig udvikling som led i lokal Agenda 21 arbejdet. Et nationalt sæt af indikatorer vil kunne bruges som inspiration for dette regionale og lokale arbejde, samt lede til øget mulighed for sammenligning mellem de lokale sæt og det nationale sæt.

2.2. Hvem henvender indikatorerne sig til?

Målgruppen for et dansk sæt af indikatorer for bæredygtig udvikling vil være bred. Indikatorerne skal derfor være meningsfulde og forståelige for både politikere, folk fra faglige organisationer, grønne organisationer og erhvervsorganisationer, forskere og interesserede borgere.

2.3. Hvordan hænger indikatorerne sammen med strategien?

Det er vigtigt at vælge indikatorer, der kan vise udviklingen i forhold til vigtige mål eller indsatser i strategien for bæredygtig udvikling. Forslaget tager desuden udgangspunkt i, hvor det i dag er muligt at lave indikatorer. Forbedring af indikatorerne, samt opfølgning på målsætninger sker som en naturlig del af regeringens løbende arbejde. Indikatorsættet forventes forbedret i takt med bedre datagrundlag til at illustrere mål og initiativer, eller med at nye mål og initiativer bliver væsentlige i forhold til at opnå bæredygtig udvikling.

Som det fremgår ovenfor arbejdes der med indikatorer for bæredygtig udvikling i mange internationale fora. Den internationale udvikling vil også være af stor betydning i valget af indikatorer, også for at det er muligt at sammenligne situationen i Danmark med situationen i andre lande. Når arbejdet i disse fora resulterer i indikatorer for bæredygtig udvikling, der er relevante for Danmark og i forhold til strategiens mål og initiativer, vil det være hensigtsmæssigt at inddrage sådanne i det danske sæt. Danmark vil naturligvis arbejde aktivt for, at sådanne internationale indikatorer for bæredygtig udvikling bliver meningsfulde set med danske øjne. Omvendt lægger regeringen vægt på, at Danmark kan fastlægge et første sæt indikatorer, som kan knyttes til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling, når den efter en debatfase kan offentliggøres i juni 2001.

Indikatorerne skal baseres på et solidt fagligt grundlag, hvor forudsætninger og metode for at udvælge en indikator bør være dokumenteret, ligesom datagrundlaget bag en indikator bør være tilgængeligt. Data vil blive korrigeret i overensstemmelse med anerkendt praksis eksempelvis bør en række indikatorer normaliseres ud fra vejrindeks. For at sikre en løbende rapportering er det vigtigt med en pragmatisk tilgang, hvor det første indikatorsæt opstilles ud fra, hvad der er muligt på kort og mellemkort sigt, og der samtidig sker en løbende udvikling, vurdering og indsamling af data til at forbedre indikatorerne.

Forslaget til den nationale strategi for bæredygtig udvikling indeholder dels overordnede mål i relation til bæredygtig udvikling og dels udvalgte konkrete indsatsområder, hvor der ligeledes er formuleret mål og indsatser i relation til målet om bæredygtig udvikling.

Det overvejes derfor at etablere to sæt af indikatorer for bæredygtig udvikling, der består af: Et detaljeret, specifikt indikatorsæt, som for hvert indsatsområde kan beskrive udvikling og resultater i forhold til strategiens mål og initiativer. Som udgangspunkt overvejes det at udvælge et antal indi-katorer for hvert indsatsområde. Men det vil være afhængigt af indsatsområdets karakter og de mål og initiativer, der er fastlagt, hvor mange indikatorer, det vil være muligt at fastlægge. Dette indikatorsæt vil blive opdateret hvert år og vil være tilgængelig i elek-tronisk form på en særlig hjemmeside for bæredygtig udvikling. Et overordnet indikatorsæt (nøgleindikatorer), som kan beskrive udvikling og resultater i forhold til stra-tegiens overordnede mål om bæredygtig udvikling. Dette sæt består af omkring 20 indikatorer, der lige-ledes vil blive opdateret hvert år og lagt ud på hjem-mesiden. Men dette sæt vil endvidere blive præsente-ret i en let tilgængelig pjece for at sikre, at beslutningstagere og den interesserede offentlighed får en overordnet og oversigtlig beskrivelse af resultaterne med at skabe bæredygtig udvikling.

2.4 Offentliggørelse af indikatorerne

Indikatorerne forventes offentliggjort på to måder: På en særlig hjemmeside for bæredygtig udvikling i Danmark, hvor det samlede sæt indikatorer opdateres hvert år, medmindre datagrundlaget ikke tilvejebringes så hyppigt. Også nøgleindikato-rerne vil blive præsenteret her. På hjemmesiden vil der være en kort forklarende tekst om hver af indikatorerne. I en årlig pjece, der samler resultaterne fra nøgle-indikatorerne. Pjecen vil endvidere hvert år have et særligt tema, hvor resultaterne fra et eller flere af de specifikke områder præsenteres.

2.5 Indhold af de konkrete afsnit med indikatorer.

Indholdet i debatoplægget følger i stor udstrækning indholdet af forslaget til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling. I det følgende er skematisk opstillet indikatorer relateret til udvalgte mål og indsats fra strategiforslaget.

I afsnit 3 er foreslået et sæt af nøgleindikatorer, der knytter sig til de 8 grundlæggende mål og principper i forslaget til strategi for bæredygtig udvikling.

I afsnit 4 til 17 er givet forslag til de specifikke indikatorer for hver af strategiforslagets indsatsområder - sektorer såvel som tværgående områder. I hver af disse afsnit er der indledende tekst, som gengiver de langsigtede mål fra selv strategiforslaget. Dernæst følger en tabel, som dels indeholder henvisninger til konkrete mål og indsatser, der er uddraget fra strategiforslaget og dels et forslag til indikatorer, der kan belyse mål og indsats. På områder, hvor der er behov for at udvikle yderligere indikatorer, er der suppleret med tekst om perspektiver for udvikling af sådanne.

3. Nøgleindikatorsæt

Den danske vision om bæredygtig udvikling hviler på otte mål og principper:

1. Vi skal opretholde et højt velfærdsniveau og høj beskæftigelse - og samtidig bryde båndet mellem økonomisk vækst og virkningen på miljø og naturressourcer
2. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne
3. Vi skal skabe sikre og sunde omgivelser for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau
4. Vi skal udnytte ressourcerne bedre
5. Vi skal sikre, at Danmark yder en aktiv international indsats
6. Vi skal sikre, at miljøhensyn indgår i alle sektorer
7. Vi skal sikre, at markedsstrukturen understøtter bæredygtig udvikling
8. Vi skal opnå, at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar 

Perspektiver:

Nøgleindikatorsættet vil blive løbende forbedret i takt med, at der for de enkelte områder i det detaljerede indikatorsæt udvikles indikatorer.

4. Fødevareproduktion
-fødevaresikkerhed, landbrug og fiskeri

Målsætningen for fødevareproduktion i Danmark er at sikre, at de fødevarer, der produceres og afsættes til forbrugerne, er sunde og af høj kvalitet samt at sikre et højt informationsniveau herom. Det indebærer, at produktionsforhold, der bevarer jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressourcegrundlag samt sikre miljø, dyrevelfærd og gode arbejdsbetingelser skal fremmes. Samtidig skal lønsom produktion og afsætning inden for de fødevareproducerende erhverv fremmes.

4.1. Fødevaresikkerhed

Forbrugerne har krav på, at fødevarer er sikre, og det er uacceptabelt, hvis fødevarer udgør en sundhedsmæssig risiko. Regeringen finder det vigtigt, at vurderingen af sikkerhed og risiko i relation til fødevarer tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet i de situationer, hvor der er rejst en videnskabeligt baseret mistanke, men hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at be- eller afkræfte denne mistanke.

4.2 Landbrug

Landbrugsproduktionen skal foregå på en måde, der sikrer bæredygtighed. Det betyder, at rent vand (både grundvand, overfladevand og hav), ren jord og luft skal sikres. Samtidig skal den biologiske mangfoldighed på land og i vand sikres, og der skal være en balanceret husdyrtæthed i forhold til natur og miljø. Endelig skal landbrugets plante- og dyregenetiske ressourcer bevares. Det er desuden vigtigt, at en fremtidig udvikling også sikrer levende landdistrikter.

Perspektiver:

De ovenstående indikatorer er på nuværende tidspunkt tilgængelige. Indikatorsættet vil løbende blive udviklet.

EU har igangsat et omfattende arbejde med at udvikle indikatorer for den økonomiske, sociale og miljømæssige dimension af et bæredygtigt landbrug og bæredygtig landdistriktsudvikling. Forslaget til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling indeholder væsentlige mål om at opnå mere helhedsorienterede EU-støtteordninger og om at sikre levende landdistrikter. Her kan udvikling af indikatorer i EU-regi blive central. Resultaterne af det internationale arbejde vil blive inddraget i det nationale sæt af indikatorer.

For landbrugets rolle som naturforvalter kan det være relevant at udvikle en indikator, der belyser zonering af agerlandet på forskellige typer arealer.

Der vil også blive arbejdet for at udvikle indikatorer, der kan vise miljøeffekter af brugen af GMO'er.

4.3. Fiskeri

Fiskeriet er afhængig af, at fiskebestandene fungerer som en fornyelig naturressource. Bæredygtigt fiskeri er en betingelse for at bevare havets fiskebestande og økosystem, og er dermed også en betingelse for erhvervets udvikling i fremtiden. Størst mulig viden om virkninger af fiskeri og andre påvirkninger af havets ressourcer er afgørende for at kunne sikre en bæredygtig forvaltning af fiskeriet og dermed for tilstrækkelige og sunde fødevarer fra havet.

Fiskebestandene, fiskernes adgang til dem og anden miljøpåvirkning på havområdet er i meget høj grad grænseoverskridende. Størstedelen af dansk fiskeri og danske fiskebestande er afhængig ikke alene af den danske indsats men også andre tilgrænsende landes indsats. En effektiv politik skal derfor bygge på målrettet internationalt samarbejde og aftaler.

Perspektiver:

Der kan være behov for fortsat at udvikle indikatorerne for at opnå større målesikkerhed.

En redegørelse er under forberedelse med henblik på afdækning af viden og problemer i forbindelse med bundslæbende fiskeredskabers påvirkning af havbunden. I forlængelse heraf vil mulighederne for at udvikle indikatorer for dette område blive vurderet.

Et rent havmiljø er vigtigt for at sikre fiskeriets naturgrundlag. Det vil være relevant at vurdere mulighederne for at udvikle indikatorer, der kan belyse havmiljøets tilstand. Der vil blive set på mulighederne for at identificere særligt skadelige påvirkninger (forurening m.v.) og for at registrere virkningen af initiativer, der skal mindske disse påvirkninger.

Den nationale indsats for at udvikle indikatorer må ske med løbende reference til den internationale overvejelser om at udvælge og udvikle egnede indikatorer for at belyse bæredygtig udvikling. Der er væsentlige drøftelser om dette i EU og i ICES (det internationale havundersøgelsesråd).

5. Skovbrug

Skov og skovarealer skal bruges og forvaltes, så de nu og i fremtiden kan bidrage til at opfylde samfundets natur- og miljømæssige, økonomiske og sociale behov. Skovenes rolle som et af samfundets velfærdsgoder skal styrkes. Skovene skal give mulighed for friluftsliv, beskytte den biologiske mangfoldighed og medvirke til et varieret landskab. Skovene skal producere træprodukter og medvirke til at beskytte miljøet - såvel grundvandet som ved at lagre CO₂. Alle disse hensyn skal indgå i den igangværende fordobling af skovarealet i Danmark. Også arealet med urørt skov og særlige gamle driftsformer skal forøges.

6. Industri, handel og service

For at opnå en bæredygtig udvikling for produktion og forbrug af varer og tjenester ved en fortsat vækst skal vi nedsætte ressourceforbruget og de negative miljø- og sundhedseffekter mærkbart. Det skal ske ved at indarbejde miljøhensyn i alle led af forløbet fra produktion til forbrug og bortskaffelse. Myndigheder, erhvervsliv og forbrugere skal samarbejde om at skabe grønne markeder, hvor hensyn til miljøet er centralt både i virksomhedernes indbyrdes konkurrence og i vores forbrug af varer og tjenester. Markedskræfterne skal sammen med nye markedsbaserede virkemidler, frivillige initiativer og regulering motivere erhvervsliv og forbrugere til at deltage aktivt i denne udvikling.

Perspektiver:

Målet er at udvikle yderligere indikatorer på dette område.

For at følge udviklingen i renere teknologier og produkter og deres udbredelse vil mulighederne for at opstille en indikator for grønne teknologiers markedsandel blive belyst. Strategiforslaget lægger op til, at miljøpåvirkningen fra produktionsvirksomheder fortsat skal begrænses. Derfor vil der blive arbejdet for at udvikle indikatorer for ressourceeffektivitet på brancheniveau. For at belyse omfanget af anvendelsen af kemikalier i sektoren er der behov for at udvikle en god indikator for industriens kemikalieforbrug.

Det kan være relevant at vurdere mulighederne for at udvikle en indikator for miljømærkede produkters andel af forbruget, der senere kan erstatte antal miljømærkede produkter.

Det vil være relevant at se på mulighederne for at udvikle en indikator, der kan belyse hvordan den finansielle sektor inddrager miljøhensyn i investeringerne. En indikator for omfanget af grønne investeringer (til miljøteknologi eller koblet til krav til virksomheders miljøprofil) er en mulighed.

Strategiforslaget lægger vægt på, at der skal gives plads til nye løsninger, radikale innova tioner og teknologispring. Det kan være hensigtsmæssigt at se på mulighederne for at belyse danske kompetencer på miljøområdet gennem en indikator.

7. Transport

For at opnå bæredygtig udvikling på transportområdet er regeringens overordnede mål at bryde sammenhængen mellem vækst i transportens miljø- og sundhedsbelastning og vækst i økonomien. Transportsystemet skal sikre befolkningen adgang til arbejde, butikker, offentlig service og fritid, og alle skal sikres effektiv mobilitet gennem kollektive og private transportløsninger. Erhvervslivet skal sikres gode transportforbindelser til omverdenen og trængsel på vejene bør kun forekomme i spidsbelastningssituationer. Den kollektive og individuelle trafik samt cykel- og gangtrafikken skal sikres høj fremkommelighed.

For at opnå en bæredygtig udvikling skal hensyn til sikkerhed og miljø integreres i transportområdet. Regeringen har som langsigtede pejlemærker, at transportsektoren yder sit rimelige bidrag til reduktionen af det nationale udslip af klimagasser, og at udledningen af luftforurening fra trafikken ikke udgør en sundhedsfare for befolkningen. Trafikstøj er begrænset til et niveau som sikrer, at ingen udsættes for negative sundhedspåvirkninger, og det er sikkert og trygt for alle at færdes i trafikken. Endelig skal transportsystemets negative påvirkning af biodiversitet og levesteder, ved barriereeffekter, støjbelastning eller forurening begrænses.

Perspektiver:

Der kan være behov for yderligere at udvikle indikatorsættet på nogen af de centrale områder, hvor der er fastlagt mål, men hvor der endnu ikke er pålidelige data, der kan beskrive udviklingen på området. Det gælder for eksempel spørgsmålet om udvikle bedre metoder til at beregne, hvor mange boliger, der er svært belastet af støj fra trafikken. Et andet område er mulighederne for at udvikle en indikator, der belyser transportsektorens påvirkning af biodiversitet og levesteder (ved barriereeffekter). Også den nationale andel af persontransportarbejdet foretaget med international luftfart kan der være behov for at udvikle en indikator for.

8. Energi

Energiforbrug og energiforsyning er vigtige indsatsområder for at opnå en bæredygtig udvikling. For det første er det vigtigt at begrænse de menneskeskabte klimaændringer samt udledninger af SO₂ og NO_x'er, der skaber forsuring af miljøet. For det andet er det vigtigt at sikre effektiv og stabil energiforsyning, og at regulering af energiområdet sker på en omkostningseffektiv måde.

Det er regeringens pejlemærke, at CO₂-udledningen skal halveres inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. Regeringen vil nedbringe det samlede energiforbrug, øge energieffektiviteten, afvikle kul i energiforsyningen og øge andelen af vedvarende energi med 1 procent point årligt, så den i 2030 udgør mindst 35% af det samlede energiforbrug. På forsuringsområdet vil Danmark mindske udledningerne af SO₂ med omkring 30% og NOX med omkring 45% inden udgangen af 2010 i forhold til niveauet i 1998.

* Tallene er korrigeret for variationer, der er klimatisk betingede, og for variationer, der skyldes udsving i nettoeksporten af el.

9. By- og boligudvikling

Det er regeringens overordnede mål at fremme en bæredygtig udvikling af byer, boliger og byggeri. Beboere og brugere i de enkelte byog boligområder skal deltage aktivt heri, blandt andet gennem en livsstil, der bygger på, at man i det daglige tager hensyn til miljøet og begrænser ressourceforbruget. Byen med dens sociale liv, bygninger og infrastruktur skal organiseres og forvaltes med sigte på at opnå betydelig reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastning. Byerne skal være levende og mangfoldige, og bymidterne skal styrkes som centre for handel og kultur. De enkelte dele af byen skal indeholde både boliger, serviceerhverv og offentlige institutioner, så byen bliver mere levende.

Byernes arealmæssige vækst skal begrænses, og de ældre erhvervs- og havneområder skal udnyttes bedre. Byens trafikskabende funktioner skal ligge sådan, at flest mulige mennesker med fordel kan bruge den kollektive trafik. Og de negative konsekvenser af den stigende biltrafik i byerne skal begrænses, ligesom miljø-belastning i byerne skal nedbringes. Der skal være et varieret udbud af boliger, og der skal være en forstærket indsats i belastede bykvarterer. I byfornyelsen skabes balance mellem nyt og gammelt, og der lægges vægt på kvalitet, god arkitektur og byøkologi, ligesom de bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres. Samtidig skal kvaliteten af byernes rekreative muligheder gøres bedre, og kolonihaver skal sikres.

Perspektiver:

Det er et mål i strategiforslaget at sikre levende og mangfoldige by- og boligområder af høj kvalitet med et varieret udbud af boliger. Der kan derfor være behov for at belyse mulighederne for at udvikle indikatorer på dette område. Der er igangsat et arbejde for at udvikle en egentlig bystatistik. I den forbindelse arbejdes der på at etablere indikatorer for bykvalitet i mere bred forstand. Regeringens Byudvalg har besluttet, at der skal udvikles indikatorer for bysocial udvikling, som kan vise udviklingstendenser i udsatte by- og boligområder. For at følge op på arbejdet i Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg vil der blive udviklet indikatorer for byudvikling og erhvervsforhold.

10. Turisme

Det er et langsigtet mål at skabe en turisme, der er i balance med naturgrundlaget, som er accepteret af lokalbefolkningen, som giver turisterne autentiske natur- og kulturoplevelser af høj kvalitet, og som skaber beskæftigelse og indtægter for lokalsamfundene. Det kan blandt andet ske ved øget anvendelse af natur- og kulturformidling. De rekreative muligheder for turister og lokale beboere skal sikres og forbedres, og der skal skabes mere handicapvenlig adgang til ferie- og fritidsoplevelser. For at realisere disse mål skal lokalområders og turismens funktioner og behov integreres bedre, og der skal være en stadig afvejning af erhvervsmæssige og miljømæssige interesser.

11. Klimaændringer

På lang sigt skal atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseres på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. De klimaændringer, der synes uundgåelige, skal ske så langsomt, at økosystemerne kan tilpasse sig, uden at fødevareproduktionen trues. Samtidig skal den økonomiske udvikling fortsætte på et bæredygtigt grundlag.

Danmark har internationalt set et højt udslip af CO₂ pr. indbygger, hvilket giver os en særlig forpligtelse. Med aftalen om at reducere udslip af seks drivhusgasser med 21 pct. fra 1990 til 2008-12 vil Danmark derfor også yde et væsentligt bidrag til Kyotoprotokollen og dermed til at imødegå de globale klimaændringer. På grund af problemets omfang er der et markant behov for at mindske udledningerne yderligere efter 2012. Derfor er regeringens pejlemærke, at Danmarks udledning af CO₂ skal halveres inden 2030.

Perspektiver:

Det er et vigtigt mål for Danmark at yde sit bidrag til Kyoto-protokollen og dermed bidrage til at imødegå de globale klimaændringer. Dansk bistand skal bidrage til at hjælpe udviklingslande og østlande med at efterleve Klimakonventionen, og det kan derfor være relevant at se på mulighederne for at udvikle en indikator for omfanget af reduceret tons CO₂-ækvivalenter udenfor Danmark, som skyldes dansk bistand.

12. Biologisk mangfoldighed,
- naturbeskyttelse og adgang til naturen

En bæredygtig udvikling betyder, at vi af hensyn til fremtidige generationer sikrer naturens balance. Vigtige midler er styrket og målrettet beskyttelse af arter og af genetisk mangfoldighed, udvikling af et sammenhængende net af naturområder og naturgenopretning. Der bør endvidere skabes forståelse for, at visse naturværdier i tilknytning til kultur- og naturlandskaber, naturtyper og variationen af arter og genpuljer er unikke og uerstattelige. Vi skal reducere udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, og vi må udnytte naturen på en måde, så fremtidige generationer har adgang til naturressourcer i samme omfang, som vi har det.

Friluftsliv og naturoplevelser har betydning for befolkningens velbefindende og livskvalitet. Det er vigtigt, at befolkningen bakker op om en bæredygtig natur- og miljøpolitik. Derfor skal befolkningen have bedre adgang til både egentlig natur, skove og det øvrige åbne land.

Perspektiver:

Som en mere dækkende indikator for biologisk mangfoldighed vil det være relevant at vurdere mulighederne for at udvikle et indeks. Det kan blive relevant at se på mulighederne for at udvikle yderligere indikatorer for målsætningen om at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter med store levedygtige bestande både på land og i de ferske marine vandmiljøer. Endvidere kan det være relevant på sigt at udvikle indikatorer, der belyser udviklingen i kvaliteten af naturen i de almindelige landskaber og områder med højt naturindhold, samt at medtage andelen af upåvirkede vandløbssystemer og søer (overskridelse i forhold til naturligt næringsstofniveau) i eksisterende indikatorer.

Af strategiforslaget fremgår det, at en handlingsplan på området skal se på mulighederne for at målrette den nuværende indsats. Der vil blive arbejdet for at udvikle en indikator, som kan belyse sammenhæng i naturområder og spredningsmuligheder.

13. Miljø og sundhed
- kemikalier, miljøforurening, fødevarer, arbejdsmiljø og indeklima

Danmark skal være et land, hvor befolkningens livskvalitet og sundhed samt skader på dyr og planter i stadig mindre grad påvirkes af forurening fra produkter, fødevarer, arbejdsmiljø og indeklima. Beskyttelsesniveauet skal tage højde for særligt følsomme mennesker - børn og gravide, allergikere og kronisk syge - og for særligt sårbare økosystemer.

Perspektiver:

Der vil blive set på mulighederne for at udvikle yderligere indikatorer for dette overordnede mål - både for sundhed og for miljø.

13.1 Kemikalier

Kemikalier, der anvendes i samfundet, må ikke give uønskede virkninger som kræft, mindsket forplantningsevne, ændret arvemasse eller påvirke sårbare økosystemer. I 2020 er der ikke produkter (eller varer) på markedet, som indeholder kemikalier med stærkt problematiske sundheds- eller miljøeffekter.

Perspektiver:

Der vil være behov for at videreudvikle en indikator for at inkludere samtlige markedsførte kemikalier. Tilsvarende vil det være relevant at se på mulighederne for at udvikle en indikator for antal biocider, der giver anledning til bekymring, som er blevet udfaset eller nægtet adgang til det danske marked som følge af godkendelsesordningen. Målet vil være at belyse beskyttelsesniveauet ved vurderingen af plantebeskyttelsesmidlers og biociders sundheds- og miljømæssige virkninger.

13.2. Miljøkvalitet og andre miljøfaktorer

Miljøet skal have en høj kvalitet i Danmark, så forurening ikke påvirker menneskers sundhed eller dyr og planter. Inden 2020 er forurenet jord i boligområder og forurening, som truer drikkevandsforsyningen ryddet op. I 2020 påvirkes mennesker og miljø ikke af luftkvaliteten eller kendte sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Perspektiver:

Der vil løbende blive arbejdet med at udvikle flere og bedre indikatorer. Der vil for eksempel være behov for at udvikle en indikator for luftens indhold af fine partikler (PM2,5).

Der vil også blive set på mulighederne for at udvikle en indikator, der kan belyse udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som ophobes i fødekæden, til vandmiljøet.

Endvidere vil der blive arbejdet for at udvikle en indikator for sygdomstilfælde, som skyldes sygdomsfremkaldende mikroorganismer i miljøet.

13.3. Fødevarer

Forbrugerne skal kunne få sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet. Fødevaresikkerheden skal være ubetinget høj og tilstedeværelsen af kemiske forureninger begrænset til et minimum. Vi skal være i stand til at vurdere omfanget af risici og have en effektiv kontrol med forekomsten af sundhedsskadelige stoffer.

13.4. Arbejdsmiljø

Arbejdspladserne skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige for de ansatte. I 2020 bliver ingen ansatte udsat for kemiske stoffer, organiske opløsningsmidler eller tungmetaller, som påvirker sundheden.

13.5. Indeklima

Indeklimaet i boliger må ikke give gener for beboerne. Bygge- og boligmaterialer skal have en kvalitet, så der ikke afgives eller udvikles skadelige stoffer.

Perspektiver:

Mulighederne for at udvikle redskaber til at dokumentere byggevarers virkninger på miljø og indeklima vil blive belyst. Mærkningsordningen Dansk Indeklima Mærkning og en planlagt ordning for miljødeklaration af byggevarer kan senere benyttes i udvikling af indikatorer.

14. Ressourcer og ressourceeffektivitet

Det er nødvendigt at anvende naturens ressourcer. De bruges som input i produktion og forbrug. Ressourcerne danner grundlag for øget velfærd. En bæredygtig udvikling indebærer, at øget velfærd tager hensyn til jordens økosystemer og beholdning af fornybare og ikke-fornybare naturressourcer.

Et langsigtet pejlemærke er at øge ressourceeffektiviteten markant inden for en generations tid. I Danmark er visionen, at forbruget af naturressourcer som er knappe, særligt følsomme eller særligt forurenende, når de udnyttes, på lang sigt skal begrænses til ca. 25% af det nuværende forbrug. På endnu længere sigt kan der være behov for at øge ressourceeffektiviteten yderligere. Det skal ses i lyset af de internationale diskussioner om faktor 4 og faktor 10 som mål for ressourceeffektivisering.

Forbrug af naturens ressourcer påvirker miljøet. Det er vigtigt, at ressourceforbrug og miljøbelastning ses i internationalt perspektiv. Det er væsentligt at have både det nationale og internationale ressourceforbrug samt den tilhørende miljøbelastning for øje. Prioritering og forsvarlig brug af naturens ressourcer er nødvendig. Forbruget skal i højere grad baseres på fornybare ressourcer og genanvendelige materialer. Men de fornybare ressourcer må ikke anvendes hurtigere, end de kan gendannes. Brug af ikkefornybare ressourcer skal ske under hensyn til den samlede beholdning og muligheder for erstatte ressourcen med andre materialer.

Perspektiver:

Nationalt og internationalt arbejdes der på at udvikle bedre indikatorer til at belyse betydningen af materialeforbrug og materialestrømme for miljøbelastning. Resultater fra dette arbejde kan blive inddraget i sættet af indikatorer for bæredygtig udvikling. Endvidere vil det for ressourceudnyttelse være relevant at vurdere mulighederne for at udvikle en eller flere indikatorer, der kan beskrive udvikling i ressourceeffektivitet ogintensitet.

15. Videngrundlag og virkemidler

En fremadrettet indsats for miljø og bæredygtig udvikling kan medvirke til at fremme konkurrenceevne og omstilling til videnøkonomien. Det skal kunne betale sig at tage hensyn til miljøet. Derfor skal de, der producerer, leverer, forbruger og til slut bortskaffer produkter, betale miljøomkostningerne. Der skal være et solidt videngrundlag for at træffe de rigtige beslutninger og prioritere indsatsen for at opnå en bæredygtig udvikling.

Perspektiver:

Det vil være relevant at se på mulighederne for at udvikle en eller flere indikatorer, der belyser om miljøomkostninger afspejles i prisen.

Det kan også være relevant at udvikle en indikator for forskning og udvikling, som kan belyse, hvordan forskning og udvikling understøtter bæredygtig udvikling.

16. Den regionale og globale dimension, herunder Danmarks internationale indsats

Danmarks vision for en regional og global bæredygtig udvikling er et Europa og en verden med økonomisk fremgang, større velfærd og øget miljøbeskyttelse. Det omfatter også et verdensmarked med fri handel baseret på høje miljø- og sociale standarder. Bæredygtig udvikling forudsætter også respekt for menneskerettigheder, demokratisering, åbenhed og ansvarlighed i forvaltninger. Danmark ønsker en stærk global struktur til fremme af alle elementerne i global bæredygtig udvikling, herunder en struktur til fremme af internationalt miljøsamarbejde og miljøregulering. Det er en dansk målsætning, at globale aftaler skal kunne gennemføres effektivt, hvorfor den internationale indsats bør udbygges.

Danmark vil gå foran ved at sætte handling bag ordene. Både gennem den danske udenrigspolitik og miljøpolitik vil der blive arbejdet aktivt for at fremme den internationale indsats. Den internationale bistand vil blive udbygget som aftalt. Sammenhængen mellem udviklings-, miljø- og handelspolitikken vil blive sikret.

Perspektiver:

Internationalt er FN, Verdensbanken, OECD og IMF gået sammen om at opstille indikatorer for bæredygtig udvikling. Indikatorerne udspringer af de forskellige FN konferencer, som har været afholdt gennem 1990'erne. Målet med indikatorerne er at øge den offentlige opmærksomhed på udviklingsarbejdet i donorlandene. De internationale udviklingsmål går frem til år 2015.

Arbejdet med at udvikle indikatorer på internationalt plan møder mange vanskeligheder, herunder bestræbelserne på at nå til international enighed, og sikring af kvalitet og sammenlignelighed i data i og mellem lande. Kapacitetsopbygning - også på dette punkter vigtig.

17. Offentlighedens deltagelse og Lokal Agenda 21

Et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed og på, at befolkningen deltager i beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det danske samfund må arbejde engageret med, hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet. Det forudsætter, at befolkningen har let adgang til information, mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne og adgang til at klage - på miljøområdet og på andre områder. Principperne fra Århuskonventionen bør også gælde i andre lande, hvis vi globalt set skal opnå bæredygtig udvikling. Danmark vil arbejde for, at disse principper indgår i en international aftale. Danmark understøtter også principperne i miljø- og udviklingsbistandsprojekter. Det lokale Agenda 21 arbejde er også vigtigt for at føre en bæredygtig udvikling ud i livet.

18. Hvor kan man læse mere om indikatorer?

Her er enkelte henvisninger, hvor man kan læse mere om indikatorer for bæredygtig udvikling:

Department of the Environment, Transport and the Regions (1999): Quality of life counts, Indicators for a strategy for sustainble development for the United Kingdom: a baseline assessment

Det Europæiske Miljøagentur, EEA (2000): Are we moving in the right direction? Indicators on transport and environment integration in the EU, TERM 2000. http://reports.eea.eu.int/ISBN-92-9167- 206-8/en.

EU Kommissionen (1999): Report on Environment and Integration Indicators to Helsinki Summit. Commission working document SEC(1999) 1942 final http://europa.eu.int/comm/environment/   enveco/integration/reportintegrationsec99 1942.pdf.

EU Kommissionen, Environmental Integration update 15/02/2001 http://europa.eu.int/comm/environment/ enveco/integration/integration_update.htm

Finnish Ministry of the environment (2000): Signs of Sustainability, Finland's indicators for sustainable development 2000

OECD (2000): Towards Sustainable Development, INDICATORS TO MEASURE PROGRESS, Proceedings of the OECD Rome Conference

Rapport fra embedsmandsudvalget vedrørende strategi for miljømæssig bæredygtig udvikling: Indikatorer i fremtidig strategi for miljømæssig bæredygtig udvikling - metodemæssige overvejelser og eksempler http://www.mst.dk/tvær/07040400.htm

UN-CSD: Indicator sets by UN Commission for Sustainable development (UNCSD). http://www.un.org/esa/sustdev/isd.htm

Miljø- og Energiministeriet (2001): Natur og Miljø 2000 - udvalgte indikatorer. http://www.sns.dk/publikat/netpob/indikator2000