Miljøprojekt, 598

Emballageforsyningen i Danmark 1999

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

1. Formål med opgaven
   
2. Metodeanvendelse
2.1  Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodel
2.2  Data fra Danmarks Statistik overføres til databasen
2.3  Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks Statistik
2.4 Opgørelse af forsyningen af tomme emballager
2.5 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballager
2.6 Genbrugelige og genpåfyldelige emballager
2.7 Kvalitetssikring af forsyningen af tomme emballager
2.8 Emballageforsyningen fordelt på varepositioner
2.9 Kvalitetssikring af samlet opgørelse
2.10 Samlet opgørelse af emballageforsyningen
2.11 Rapportering
 
3. Forsyning af tomme emballager
3.1   Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)
3.2 Glas
3.3 Plast
3.4 Metal
3.5  Tekstil
3.6   Træ
3.7   Samlet forsyning af tomme emballager
  
4. Import/eksport af fyldte emb.
  
5. Samlet emballageforsyning
5.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år
  
6. Genbrugs- og genpåfyldelige emballager
6.1  Metode
   
7. Vurdering af usikkerheden
7.1 Kommentarer til data fra Danmarks Statistik
7.2 Vurdering af emballageanvendelsen
   
8. Fordeling af emballageforsyning på varegrupper
8.1 Forsyning fordelt på varepositioner

Bilag A: Forsyning af tome emballager
Bilag B: Opgørelse af genbrugs- og genpåfyldelige emballager
Bilag C: Fordeling af emballageforsyningen på varegrupper

Forord

Igennem en årrække har Miljørådet for renere produkter fået udarbejdet en årlig opgørelse af emballageforsyningsmængden i Danmark. Arbejdet er til og med opgørelsen for 1998 udført af Rendan/Affald og Genanvendelse (Teknologisk Institut). For opgørelsesåret 1999 er arbejdet gennemført af konsulentfirmaet LOGISYS A/S, som dog i alle år har medvirket som underleverandør til opgørelsen. For at sikre kontinuitet er der igennem alle år brugt den samme opgørelsesmetode. Det er en væsentlig forudsætning, at datastrømmen ikke brydes. Den samme metode vil også blive brugt fremover – dog suppleret med en forbedring.

Rapporten her indeholder en rapportering af arbejdet med at kortlægge emballageforsyningsmængden dækkende året 1999. Rapporteringen omfatter en samlet opgørelse af emballageforsyningsmængden samlet og fordelt ud på hovedmaterialerne og opdelt i salgs- og transportemballager. Endelig er der udarbejdet opstillinger, der viser udviklingen i emballageforsyningen over tid.

Hos LOGISYS har seniorkonsulent Jan Jakobsen fungeret som projektleder.

Opgørelsen skal anvendes til at dokumentere udviklingen i emballageanvendelsen i Danmark.

Til opgørelsen er der anvendt statistisk materiale fra Danmarks Statistik. Desuden har en række brancheorganisationer inden for emballage bidraget med værdifulde oplysninger. Der skal lyde en tak her for.

Sammenfatning og konklusioner

Emballageforsyningsopgørelsen for 1999 er gennemført af konsulentfirmaet LOGISYS A/S. Der er anvendt præcis den samme metode som i de forrige år. Den samlede danske forsyning af emballager for året 1999 er i alt på 1.000.817 tons, hvoraf 43% er salgsemballager og 57% er transportemballager.

På enkelte punkter må det anbefales, at der fremover gennemføres en nærmere undersøgelse af indholdet i visse varepositioner for af tomme emballager. Det gælder især for visse aluminiums- og plastemballager.

Af nedenstående skema fremgår den opgjorte samlede emballageforsyning fordelt på emballagematerialer:

Samlet forsyning af emballager 1999

Emballagematerialer

Fyldte emballager

 

 

Materiale

Tomme emballager

Import

Eksport

Total indenlandsk forsyning

%-fordeling

Papir og pap

451.888

225.926

208.307

469.507

46,9

Glas

136.437

105.653

83.380

158.710

15,9

Plast

152.907

123.789

104.041

172.655

17,3

Metal

79.491

40.252

74.554

45.189

4,5

Tekstiler

2.698

2.097

959

3.836

0,4

Træ

144.838

13.511

7.429

150.920

15,1

I alt

968.259

511.228

478.670

1.000.817

100,0

Det største emballagemateriale er papir og pap. Derefter følger plast. Træemballager udgør også en stor mængde. Det skyldes at paller indregnes i forsyningensmængden.

Udviklingen af emballageforsyningen over tid fremgår af nedenstående skema:

Samlet emballageforsyning i 1000 tons

Materialer

1994

1995

1996

1997

1998

1999

Papir og pap

396

409

412

463

435

469

Glas

138

176

185

202

176

158

Plast

126

151

150

183

172

173

Metal

47

64

61

58

55

45

Tekstil

2

3

3

4

4

4

Træ*

79

117

83

78

132

151

I alt

788

920

894

988

974

1.000

Indeks (1994=100)

100

117

113

125

124

127

Forsyningsmængden i 1999 er på niveau med mængden i 1997 og 1998. De seneste år har forsyningsmængden svinget mellem 974.000 tons og 988.000 tons. I forhold til det første opgørelsesår – 1994 – ligger forsyningen i 1999 på indeks 127 med 1994 som indeks 100.

Hvis perioden 1997-1999 sammenlignes med mængderne i 1994 er der en stigning for alle materialetyper. Sammenlignes perioden 1995-96 med perioden 1997-99 er der især en stigning for papir og pap, træ samt plast.

Som en nyhed er der med denne opgørelse foretaget en fordeling af emballageforsyningsmængden ud på de enkelte varepositioner. Der er principielt tale om en anden måde at opgøre forsyningen på. De 2 metoder skal gerne komme til det samme resultat, men der er en forskel på godt 232.000 tons emballage – svarende til 23%, men med meget store svingninger mellem de enkelte materialegrupper. I alt 131.000 tons er træpaller, som ikke indgår i emballageopgørelsen for de enkelte varepositioner. Derved reduceres forskellen til ca. 10%.

Til trods for, at der er nogen forskel i de samlede forsyningsdata ved de 2 opgørelsesmetoder, må det konkluderes, at metoden kan anvendes og giver et rimeligt billede af emballageforbruget inden for én varegruppe. Men det er klart, at metoden og dataindholdet løbende bør sofistikeres.

Desuden er der gennemført en opgørelse af anvendelsen af genbrugsemballager. Den viser, at der er en beholdning på 640.000 mio. genbrugsemballager, og de har i alt cirkuleret 2,8 mia. gange. Såfremt denne emballagemængde var engangsemballager, ville den give et tillæg til emballageforsyningen på 1,3 mio. tons – altså i runde tal en fordobling af den nuværende emballageforsyning.

1. Formål med opgaven

Tjenesteydelsen skal kortlægge emballageforsyningen i Danmark – altså med andre ord hvor store mængder emballager, der ender hos de danske husholdninger samt hos virksomheder og institutioner. Kortlægningen omfatter primært engangsemballager, men som et appendiks skal der udarbejdes en opgørelse af forbruget af returemballager. Den samlede opgørelse skal anvendes til generel information og overvågning af Danmarks indsats inden for emballage og emballageaffald. Direkte skal oplysningerne om emballageforsyningsmængderne anvendes til en opfølgning på Danmarks indsats på initiativerne i Affald 21 og relevante EU-direktiver.

Resultaterne fra arbejdet rapporteres i følgende 3 dele:
Hovedrapport i elektronisk version
CD-rom med alle grunddata vedrørende emballageanvendelsen ved udenrigshandelen samt data om de tomme emballager
CD-rom med samlet emballageforsyningsmængde fordelt på varepositionsnumre

2. Metodeanvendelse

2.1 Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodel
2.2 Data fra Danmarks Statistik overføres til databasen
2.3 Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks Statistik
2.4 Opgørelse af forsyningen af tomme emballager
2.5 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballager
2.6 Genbrugelige og genpåfyldelige emballager
2.7 Kvalitetssikring af forsyningen af tomme emballager
2.8 Emballageforsyningen fordelt på varepositioner
2.9 Kvalitetssikring af samlet opgørelse
2.10 Samlet opgørelse af emballageforsyningen
2.11 Rapportering

Opgaven går ud på at opgøre den samlede indenlandske emballageforsyningsmængde for året 1999. Grundlæggende består opgaven af følgende 2 fraktioner:
Kortlægning af forsyningsmængden af engangsemballage og nytilgangen af returemballager
Kortlægning af anvendelsen af genbrugelige eller genpåfyldelige emballager

Opgavefordelingsmæssigt er det den første delopgave, der kræver flest ressourcer, og samtidig er det her, at de største emballageaffaldsmængder ligger. Man skal dog huske på, at genbrugelige og genpåfyldelige emballager også bidrager med affaldsmængder, ved at returemballager løbende bliver udfaset afhængig af deres triptal. Der anvendes forskellige metoder til at opgøre de 2 opgavefraktioner. Derfor bliver de beskrevet, hver for sig. Det skal pointeres, at de anvendte metoder strukturelt er identisk med de hidtidige benyttede, således at datastrømmen ikke brydes.

Opgørelsen af forsyningsmængden for engangsemballage samt nytilgangen af returemballager tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelser vedrørende den indenlandske produktion samt udenrigshandelen. Det samlede flow af emballageforsyningsmængden er illustreret på følgende figur:

Beregningsmæssigt fremkommer forsyningsmængden på denne måde:

+ Indenlandsk produktion af tomme emballager
+ Import af tomme emballager
- Eksport af tomme emballager
- Eksport af fyldte emballager
+ Import af fyldte emballager

= Den samlede indenlandske forsyningsmængde af emballager

Med den indenlandske forsyningsmængde af tomme emballager forstås den mængde af emballage, der ender her i landet, og som på en eller anden måde skal behandles enten i recyclingsystemer eller i den almindelige affaldsbehandling.

Den samlede opgørelse af emballageforsyningsmængden sker på basis af 2 hovedkomponenter:
Nettoforsyningen af tomme emballager
Nettoforsyningen af fyldte emballager fra udenrigshandelen

Nettoforsyningen af tomme emballager omfatter de emballager, som danske emballageproducenter fremstiller og de tomme emballager, der importeres. Den andel, af de emballager danske emballageproducenter fremstiller, der eksporteres som tomme emballager, fratrækkes forsyningsmængden. Denne samlede nettoforsyning af den tomme emballagemængde anvendes til at emballere produkter i heri landet.

Nettoforsyningen af fyldte emballager består af de emballager, der kommer ind i landet sammen med produkter fratrukket den mængde emballage, der forlader landet gennem eksport af emballerede produkter.

Den samlede indenlandske emballageforsyning fremkommer gennem en summation af de 2 nettoforsyningsmængder.

Det skal bemærkes, at private forbrugeres grænsehandel ikke er inddraget i opgørelsen. Den gælder såvel danske forbrugeres indkøb i udenlandet som udlændinges indkøb i Danmark.

Arbejdet med kortlægningen af emballageforsyningen er gennemført i følgende 11 faser:

Fase 1 Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodel
Fase 2 Materiale fra Danmarks Statistik overføres til emballageforsyningsdatabasen
Fase 3 Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks Statistik
Fase 4 Opgørelse af forsyningen af tomme emballager
Fase 5 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballager (baseret på udenrigshandel)
Fase 6 Opgørelse af anvendelsen af genbrugelige og genpåfyldelige emballager
Fase 7 Kvalitetssikring af opgørelsen af forsyningen af tomme emballager gennem kontakt til brancheorganisationer
Fase 8 Opgørelse af emballageforsyningen fordelt på varepositioner
Fase 9 Kvalitetssikring af samlet opgørelse af forsyningen af engangsemballager
Fase 10 Udarbejdelse af samlet opgørelse af den danske emballageforsyning
Fase 11 Udarbejdelse af rapport og færdiggørelse af CD-rom datamateriale

De enkelte faser beskrives i det nedenstående:

2.1 Opbygning og forberedelse af databehandlingsmodel

Til bearbejdning af de store mængder data er det nødvendigt at benytte et databaseværktøj. Totalt drejer det sig om ca. 10.400 varepositionsnumre, som der er bearbejdet data for. Som databaseværktøj er Access i Office-pakken 2000 blevet anvendt. Data fra denne database kan konverteres over til de øvrige programmer i Office-pakken. Når data skal bearbejdes, vil det oftere være mere simpelt f.eks. at foretage kalkulationer i Excel. Databasen indeholder en række indtastningsbilleder, hvor det er forholdsvist simpelt at angive og ændre data. Dette sker i stor udstrækning ved hjælp af en række "drop-down" –funktioner.

Databaseværkøjet ligner det hidtidige anvendte, dog er der tilføjet en række mindre forbedringer, bl.a. er det indtastningsbillede, hvor emballageanvendelsen angives, suppleret med indtastningsfelter til at angive om et produkt emballeres på en anden måde ved distribution på hjemmemarkedet end ved eksport og i givet fald hvilken emballage, der benyttes ved salg på hjemmemarkedet.

2.2 Data fra Danmarks Statistik overføres til databasen

I denne fase er det datamateriale, som Danmarks Statistik udarbejder på basis oplysninger fra udenrigshandelsstatistikken og opgørelsen af den danske industris produktion af produkter overført til det databaseværktøj, som der er udviklet til formålet. Datamaterialet anvendes som grundmateriale for opgørelse af emballageanvendelsen. Materialet fra Danmarks Statistik indeholder opgørelse af produktion, import og eksport af produkter typisk opgjort typisk i tons. Alle data rapporteres på 8 cifret niveau i henhold toldpositionsnumrene.

2.3 Kvalitetssikring af materialet fra Danmarks Statistik

Der er foretaget en kvalitetssikring af det statistikmateriale, som er modtaget fra Danmarks Statistik. Denne kvalitetskontrol har primært bestået i at beregne den indenlandske forsyning af selve produktet for hver enkelt vareposition. Dette gøres ved fra industriens produktion at fratrække eksportmængden og tillægge importmængden af den aktuelle vare. Mængden er for det meste opgjort i tons. Såfremt der for nogle positioner er en negativ indenlandsk forsyningsmængde, vil der være en fejl, såfremt forholdet ikke kan forklares som lagerforskydninger – der kan godt være en negativ forsyningsmængde, hvor man reelt har eksporteret mere fra "lageret", end der er kommet ind på "lageret" gennem produktion og import.

Da, det er på udenrigshandelsstatistikken, det må vurderes at usikkerheden er størst, er der foretaget en sammenligning af varemængderne fra forrige år ved at sammenkøre de 2 sæt udenrigshandelsmængder med hinanden. I de tilfælde, hvor der har været markante forskydninger, er det blevet undersøgt nærmere. Det skal dog nævnes, at et stort antal varepositioner indeholder meget små varemængder i tonnage, hvorfor der sagtens kan forekomme meget store procentmæssige ændringer. I nogle sammenhænge drejer det sig om, at blot én virksomhed har importeret eller eksporteret et specifikt produkt eller ej det pågældende år.

I såvel udenrigshandelsstatistikken som opgørelsen af industriens produktion er der en række varepositioner, hvor både værdien og tonnagen ikke er oplyst, fordi 1 eller 2 virksomheder dominerer hele varepositionen. Hvis disse tal er offentlig tilgængelige kan alle andre virksomheder direkte se, hvor meget den dominerende virksomhed producerer, importerer og/eller eksporterer af hver enkelt varegruppe. På denne baggrund kan virksomheder med en dominerede position på markedet søge om lov til at diskretionere varemængder og/eller beløb. I statistikken bliver alle diskretionerede varepositioner så summeret under ét samlet varepositionsnummer, selv om der er tale om vidt forskellige produkter.

Da det for en lang række af de diskretionerede varepositioner er muligt at identificere, hvilken virksomhed der ligger bag diskretioneringen, vil det være muligt at forsøge at estimere en varemængde og tilhørende emballagemængde. Det er klart, at data herfra er behæftet med en endnu større usikkerhed end de øvrige. Men da der ofte er tale om store kendte virksomheder, vil det være muligt at foretage konkrete undersøgelser af emballageanvendelsen.

2.4 Opgørelse af forsyningen af tomme emballager

Forsyningen af tomme emballager udgør erfaringsmæssigt langt største parten af den samlede emballageforsyning. Første del af denne fase har bestået i at identificere hvilke varepositionsnumre, der indeholder emballager – helt eller delvist. Erfaringsmæssigt er det plastgruppen, der er sværest at identificere. Der er typisk i alt tale om ca. 150 varepositioner, der helt eller delvist indeholder emballager af alle plastmaterialer. Denne identificering er sket såvel for den indenlandske produktion samt for udenrigshandelen med tomme emballager.

De tomme emballager er forsøgt opdelt i transport- og salgsemballager. Salgsemballager eller primær emballage defineres som den salgsenhed, som den endelige bruger eller forbruger køber på salgsstedet eller får leveret. Eventuelle sekundære emballager (f.eks. multipak) opgøres som salgsemballager. Disse udgør generelt en ubetydelig andel af den samlede emballageforsyning. Transportemballager defineres som emballager, der er udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport undgås. Disse definitioner er på linie med EU definitionerne i direktivet om emballage og emballageaffald.

Såvel transport- og salgsemballager er grupperet efter, hvilket materiale de er fremstillet af. Opdelingen i materialer følger den hidtidige opdeling, som består af 6 materialegrupper med i alt 19 materialetyper:
Papir og pap (bølgepap, andet pap (kartonnage og massivpap) samt og papir)
Glas
Plast (LDPE, HDPE, PP, PS, EPS, PET, PC, PVC og andet plast)
Metal (aluminium, hvidblik og jern/uædelt metal)
Tekstil
Træ

I de tilfælde en emballage er fremstillet af forskellige materialer (f.eks. et laminat), er det angivet i opgørelsen, hvor store andele af de enkelte materialedele, de hver især udgør af den samlede emballage.

I denne del af opgørelsen kan man direkte bruge de varemængder, der fremstår i statistikken.

2.5 Opgørelse af forsyningen af fyldte emballager

I denne fase er samtlige de godt 10.400 varepositioner – på 8-cifret varepositionsniveau, der findes i Danmarks Statistiks opgørelse over udenrigshandelen, gennemgået. Heraf skal dog nævnes, at en række varepositioner er tomme. Udenrigshandelsstatistikken indeholder alle de fysiske produkter, der importeres og eksporteres.

På basis varemængden i tons for hver enkelt vareposition er det vurderet, hvilken emballageform der anvendes til produktet ved import og eksport. Det forudsættes, at samtlige eksporterede og importerede produkter emballeres på samme vis, uanset om der er tale om import eller eksport. Denne forudsætning holder i langt de fleste tilfælde.

Det er fastlagt, om der i det hele taget anvendes emballage til det pågældende produkt – en lang række produkter kommer til landet i bulk – altså uden emballage. Det gælder f.eks. en lang række råvarer. Hvis der anvendes emballage, er det vurderet, om der er tale om en salgs- eller transportemballage eller begge dele. Hvis der både benyttes salgs- og transportemballage, er det opgjort i hvilken vægt-enhedsstørrelse produktet i gennemsnit emballeres i, når det pakkes i en salgsemballage – f.eks. i gennemsnit 800 gram. Gennem en division med den totale nettoforsyningsmængde af det aktuelle produkt kommer man frem til, hvor mange salgsemballageenheder, der skal anvendes til at emballere hele produktmængden. Hvis kun en andel af den samlede produktmængde er kommet til landet eller forlader landet i emballeret tilstand, er det angivet i databasen, hvor stor en andel af varemængden der er emballeret. Efter at have opregnet antallet af emballageenheder, specificeres emballagen m.h.t. gennemsnitsvægt pr. emballageenhed og anvendt materiale eller materialer. Hvis der benyttes flere forskellige emballagetyper er det angivet i procent, hvor meget hvert enkelt emballagemateriale tegner sig for. Med disse data udregnes det, hvor meget salgemballagemateriale hver vareposition anvender totalt og fordelt ud på emballagematerialer. Beregningsenheden er tons, men der anvendes i de bagved liggende beregninger 3 decimaler, fordi emballageforbruget for mange produkter er begrænset, da der er tale om små import/eksport-mængder.

Herefter er det vurderet, om der anvendes en transportemballage. Gør der det, fastlægges et gennemsnit for den enhedsstørrelse, der pakkes i hver transportemballage. Enhedsstørrelsen er antal kg produkt/antal salgsemballageenheder i hver emballage. Videre er der foretaget en tilsvarende opgørelse af emballageforbruget som ved salgsemballager. Herefter har man en samlet opgørelse af transportemballageanvendelsen for den aktuelle vareposition også fordelt på materialer.

Med de godt 10.400 varepositionsnumre er det klart, at det ikke har været muligt at gennemføre præcise undersøgelser af emballageanvendelsen. Derfor er fastlæggelsen af emballageanvendelsen (enhedsmængde, emballagevægt og anvendte materialer) baseret på en vurdering fra en emballagekyndig person. Dog er der blevet søgt efter oplysninger fra tilgængelige datakilder, og i tvivlstilfælde for store varepositioner er der foretaget konkrete undersøgelser.

Alle disse oplysninger er indtastet i ét indtastningsbilledet i det udviklede databaseværktøj.

2.6 Genbrugelige og genpåfyldelige emballager

Opgørelsen begynder med en identificering af de genbrugelige og genpåfyldelige emballager, der anvendes på det danske marked. Der tages udgangspunkt i den eksisterende liste, men der sker konstant udviklinger på området.

Denne del af opgaven er opgjort helt selvstændigt. Det skal dog kraftigt pointeres, at usikkerheden på denne opgørelse er væsentlig større end usikkerheden på forsyningsopgørelsen for engangsemballager. Dette skyldes, at der kun i få tilfælde eksisterer blot rimelige valide oplysninger om emballagernes triptal (cirkulationsomgange). Genbrugelige og genpåfyldelige emballager omfatter såvel salgs- som transportemballager. Af salgsemballager drejer det sig hovedsageligt om genpåfyldelige flasker til øl og læskedrikke. Der findes en større række forskellige returtransportemballager – som eksempler kan nævnes kasser til øl og læskedrikke, mejeri- og brødprodukter samt paller.

Som enhed ved denne opgørelse er der valgt det antal gange en genbrugelig eller genpåfyldelig emballage cirkulerer, gange det antal emballager, der cirkulerer. Hermed får man et udtryk for, hvor mange engangsemballager hver enkelt returemballage erstatter. Med en indregning af årligt triptal samt levetid og den samlede produktmængde, der emballeres i en genbrugelig emballage, fås en samlet opgørelse af anvendelsen af returemballager.

2.7 Kvalitetssikring af forsyningen af tomme emballager

Da forsyningen af de tomme emballager bidrager med langt den største andel af den samlede emballagemængde, er det afgørende for opgørelsens validitet, at disse oplysninger er så korrekte som muligt. For at sikre dette er de fremkomne opgørelser for de enkelte hovedemballagematerialer blevet præsenteret for de respektive branche-organisationer med henblik på en kommentering. Dette punkt har størst aktualitet for plastemballager, idet statistikkens opbygning med hensyn til plastemballager ikke er den mest hensigtsmæssige. På basis af kommentarerne foretages eventuelle korrektioner.

2.8 Emballageforsyningen fordelt på varepositioner

Da der i den hidtidige emballageforsyningsopgørelse ikke er foretaget en direkte fordeling af hele forsyningsmængden fordelt på produktgrupper, har det ikke været muligt direkte at slå den samlede indenlandske emballageforsyningsmængde fordelt på produktgrupper op. Det har kun været muligt at se, hvilke mængder af fyldt emballage der henholdsvis er importeret og eksporteret inden for de enkelte varegrupper.

Specielt i forbindelse med provenu-beregninger for emballageafgifter er det nødvendigt at have information om, hvor store emballagemængder og af hvilket materiale, der ligger under de enkelte varegrupper. Derfor er det besluttet at udbygge emballageopgørelsen i den nuværende opbygning med en fordeling af den samlede tomme emballagemængde ud på produkter, således at man får et totalt billede af hvilke produktgrupper, der benytter de tomme emballager.

Resultatet fra denne opgørelse bliver rapporteret gennem en CD-rom. På denne CD-rom vil der for hver enkelt varepositionsnummer figurere den samlede emballageforsyningsmængde, der er anvendt til varepositionen.

2.9 Kvalitetssikring af samlet opgørelse

Kvalitetssikringen af forsyningen af engangsemballager er sket på flere måder. I databaseværktøjet er der indbygget en række kontrolberegninger, der sikrer, at der er konsistens i datamaterialet – som f.eks. at den samlede vurdering af materiale-andele for en vareposition tilsammen giver 100%, samt at der findes data i alle felter – altså hvis der er angivet en emballagevægt, skal der også findes en materialefordeling. Når opgørelsen af udenrigshandelen er færdig, er der foretaget en kalkulation og sortering af under hvilke positionsnumre, at de største emballagemængder findes. For de ca. 50 største emballagemængder er der foretaget et yderligere check af, om oplysningerne er korrekte. Her er der i enkelte tilfælde gennemført separate undersøgelser.

I forlængelse af de nye opgørelse af emballageforsyningen fordelt ud på alle varepositioner er der en yderligere kvalitetssikring her. Eftersom der er tale om 2 forskellige dataudgangspunkter, fremkommer den samlede emballageforsyning på 2 måder, og de 2 størrelser skal meget gerne ligge på niveau med hinanden. Hvis de ikke gør det, er der fejl i materialet – et af stederne. Til korrektion af eventuelle større "uforklarlige" afvigelser af den samlede forsyning af emballager fordelt på varepositioner er der foretaget den samme sortering af emballagemængderne efter størrelse som omtalt overfor og foretaget nærmere undersøgelser for de største emballagemængder, hvorefter der er foretaget korrektioner.

2.10 Samlet opgørelse af emballageforsyningen

I denne fase er den samlede indenlandske forsyningsmængde af emballage opgjort. I forskellige skemaer præsenteres den samlede danske emballageforsyning, således at der fremkommer én samlet tonnagemængde for emballageforsyningen. Denne mængde er fordelt på salgs- og transportemballager samt i materialer for hver af de 2 emballagetyper. Fasen består blot af en række akkumuleringsberegninger.

2.11 Rapportering

Afslutningsvis er der udarbejdet en dokumentation af arbejdet samt en rapportering af arbejdets resultater. Hvor nærværende rapport udgør hovedrapporteringen.

3. Forsyning af tomme emballager

3.1 Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)
3.2 Glas
3.3 Plast
3.4 Metal
3.5 Tekstil
3.6 Træ
3.7 Samlet forsyning af tomme emballager

I dette afsnit vil der komme en redegørelse for opgørelsen af forsyningen af tomme emballager. Forsyningen af tomme emballager består af den indenlandske produktion, hvorfra der tillægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes.

I hvert af følgende 6 underafsnit beskrives forsyningen af tomme emballager fordelt på disse hovedmaterialegrupper:
Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)
Glas
Plast
Metal
Tekstil
Træ

Rækkefølgen af materialerne er tilfældig. I forhold til tidligere år er det forsøgt at foretage en opdeling af de tomme emballager i salgs- og transportemballager. I indledningen til hvert underafsnit findes en kortere beskrivelse af emballagematerialet m.h.t. produktion og anvendelse.

I beskrivelsen i underafsnit anføres hovedresultaterne i typiske emballagegrupper. I bilag A findes lister over alle de varepositioner, som vurderes at indeholde emballage samt de aktuelle mængder.

Den indenlandske forsyning af tomme emballager består af den indenlandske produktion af emballage samt netto-tilførslen af tom emballage gennem udenrigshandel. I gennem alle de år, emballageforsyningen er blevet udarbejdet, har forsyningen af tomme emballager tegnet sig for den største andel af den samlede emballageforsyning. Den samlede forsyning af tom emballage bliver anvendt til at emballere produkter her i landet. Det drejer sig først og fremmest om produkter, der fremstilles i Danmark, som også bliver emballeret her. Men der findes også importprodukter, som om-emballeres efter ankomsten hertil landet inden de sendes videre til brugere eller forbrugere. Ofte vil der være tale om, at produkterne ankommer som bulk (uden emballage) eller emballeret i store emballageenheder, hvorefter der foretages en oppakning i detailenheder. Dette er f.eks. tilfældet med kaffe, som typisk ankommer i sække, hvorefter kaffen efter en forarbejdning bliver pakket i salgs- og transportemballager.

Opgørelsen af forsyningen af tomme emballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. Denne identificering er sket ved at gennemgå samtlige de 10.400 varepositioner, der findes i Danmarks Statistiks opgørelse. En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden, der udgøres af emballage. Denne vurdering er efterfølgende blevet forelagt de respektive brancheforeninger indenfor de fleste emballageområder.

For hver vareposition er forsyningsmængden beregnet på samme vis som for de emballerede produkter; nemlig efter formlen:

+ Idenlandsk produktion af tom emballage
+ Import af tom emballage
- Eksport af tom emballage
_____________________________________
= Indenlandsk forsyning af tom emballage

I forlængelse af identificeringen af varepositioner med tom emballage er det fastlagt, hvilket materiale de aktuelle emballager er fremstillet af. Emballagerne fordeles ud på de samme 19 materialekategorier, som for de emballerede produkters vedkommende. For de allerfleste varepositioner angiver varebeskrivelsen direkte, hvilket materiale emballagerne er fremstillet af. For enkelte plast-varepositioners vedkommende skal emballagemængden fordeles ud på 2 eller flere plastmaterialer. Denne fordeling er foretages på basis af en vurdering.

I alt er der identificeret 114 varepositioner, som hel- eller delvist indeholder emballage.

I opgørelsen af de tomme emballager indgår retur- eller genbrugsemballager med den mængde af emballager der ny-produceres hvert år. Det er ikke umiddelbart muligt af statistikken at fjerne de nye returemballager. Under forudsætning af at ny-tilgangen af nye returemballager er lige så stor som kassationen af returemballager, vil den årligt beregnede emballageforsyningsmængde være nogenlunde korrekt.

Også for tomme emballager rejser der sig spørgsmålet om, hvordan man definerer en emballage. Engangsservice er ikke her defineret som emballage. Det samme gør sig gældende for bøjler, opbevaringsbokse som f.eks. til CDer m.v. samt beholdere over 300 liter.

Det skal noteres, at de tomme emballager også i de fleste tilfælde bliver emballeret – f.eks. stilles dåser på paller med et mellemlæg af pap mellem hvert lag dåser, hvorefter hele pallelasten bliver sikret med krympefolie. Den anvendte emballage til at emballere den tomme emballage bliver indkalkuleret på samme vis som for alle de øvrige produkter.

3.1 Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)

Gruppen "fiberbaserede emballager" omfatter alle emballager, der er fremstillet på basis af plantefibre - det drejer sig om papir, kartonnage, massivpap, bølgepap og støbepap.

Det meste træ, der bliver brugt til emballage her i landet, stammer fra Sverige. På papirværkerne bliver træet omdannet til store papirruller, som derefter transporteres til emballageproducenterne. Hos emballageproducenterne omdannes de store papirruller til færdig emballage – ofte bliver der også påtrykt en dekoration. Den fiberbaserede emballage, danske vareproducenter benytter, er hovedsageligt fremstillet her i landet. Der er simpelthen fysiske-økonomiske grænser for, hvor langt det kan betale sig at transportere tom fiberbaseret emballage.

Det papir- og papmateriale, der indsamles, bliver transporteret til et genbrugspapirværk, hvor det omdannes til principielt nyt råpapir men blot fremstillet af genbrugsfibre. Det genbrugte fiber-materiale har en ringere kvalitet end jomfruelige fibre, idet de enkelte fibre bliver kortere og kortere ved hver cirkulationsomgang. Det genvundne fibermateriale bliver hovedsageligt brugt til fremstilling af bølgepapkasser. Støbepap fremstilles ligeledes af genbrugsmaterialer.

I alt er der identificeret 16 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.

Emballager af støbepap er af Danmarks Statistik diskresioneret, idet der kun er én virksomhed, som fremstiller disse emballager heri landet. Det drejer sig hovedsageligt om æggebakker. Derfor har det været nødvendigt at estimere emballageforsyningen for denne vareposition. Dette er sket med udgangspunkt i den indenlandske forsyning af æg, men det er klart, at tallet er behæftet med en del usikkerhed.

Forsyningen af fiberbaserede (papir- og pap-emballager) fremgår af nedenstående skema:

Fiberbaseret emballagetype

Salgsemballage, tons

Transportemballage, tons

I alt, tons

Papir-emballager

27.220

19.636

46.856

Bølgepap-emballager

37.481

284.398

321.879

Andet pap (kartonnage og massivpap)

72.253

8.028

80.281

Støbepap

2.218

654

2.872

I alt

139.172

312.716

451.888

Den samlede forsyning af fiberbaserede emballager er således for 1999 opgjort til 451.888 tons. I 1998 var forsyningen på 433.000 tons, hvor støbepap ikke var indregnet.

De opgjorte danske produktionstal er blevet forelagt brancheforeningen for papir- og papemballageproducenter - Emballageindustrien. De har sammenlignet opgørelsen med foreningens interne tal fra medlemsvirksomhederne. Det kan konstateres, at der er nogen uoverensstemmelse mellem opgørelserne, men de befinder sig dog på nogenlunde samme niveau.

Brancheforeningen opgør medlemmernes produktion af bølgepapemballager i 1999 til 297.000 tons og stort set alle danske producenter er medlem. Dette tal skal sammenlignes med produktionstallet i forsyningsopgørelsen på 345.000 tons.

Tilsvarende er produktionen af andet pap i forsyningsopgørelsen beregnet til 80.000 tons, mens brancheforeningen har et tal på 54.000 tons, men her er der ikke en fuld medlemsdækning.

3.2 Glas

Glas fremstilles af sand, kalk, soda og en række tilsætningsstoffer. Selve fremstillingen af glasmaterialet sker altid (til emballageformål) direkte på glasværket, som så også producerer selve emballagen.

De fleste glasemballager, der anvendes til emballering af produkter her i landet, bliver også fremstillet her i landet. Men der ankommer en pæn andel glasemballager her til landet i fyldt tilstand.

I alt er der identificeret 25 varepositioner, som helt eller delvist indeholder glasemballager.

For glasemballager gælder det, at den indenlandske produktion opgøres i antal styk og ikke i tonnage som for udenrigshandelens vedkommende. Derfor er det nødvendigt at foretage en omregning af det producerede antal styk til en total vægt. Den eneste danske producent af glasemballage - Rexam Holmegaard - har overfor opgørelsen oplyst gennemsnitsvægten af de fremstillede emballager i 1999. Med dette gennemsnitstal kan tonnagen direkte opgøres.

Forsyningen af glas-emballager fremgår af nedenstående skema:

Glasemballager

Salgsemballage, tons

Transportemballage, tons

I alt, tons

Emballager i alt

136.437

-

136.437

Eftersom glasforsyningen er opgjort lidt "bagvendt" i forhold til de øvrige materialer, er det vanskeligt præcist at opgøre fordelingen på forskellige emballagetyper. Men det er flasker og konservesglas, der tegner sig for langt hovedparten af forsyningen. Medicinalemballager, glasampuler samt propper og låg udgør kun en meget beskeden andel af forsyningen.

Forsyningsmængden af tomme glasemballager er stort set uændret fra året før.

3.3 Plast

Plast bliver fremstillet af råolie. Det meste råolie til plast i Europa kommer fra Nordsøen. Afhængigt af hvilket plastmateriale, der er tale om, sker produktionen af plastgranulat i Tyskland, UK, Holland, Belgien, Frankrig, Sverige og Norge. De enkelte petrokemiske værker har typisk specialiseret sig i at fremstille ét eller et par materialer. Hos emballageproducenten bliver plastgranulaten bearbejdet til plastemballage. Der findes 3 principielle bearbejdningsformer:
Ekstrudering til folie
Blæsning af flasker og dunke
Sprøjtestøbning

Ved alle fremstillingsformer bliver der anvendt plastgranulat, som så bliver opvarmet ved bearbejdning. Ved folieekstrudering kommer der en folie i endeløse baner i forskellige tykkelser afhængig af den videre bearbejdning. Hvis folien skal anvendes som folieemballage, skal den i de fleste tilfælde igennem en trykkeproces. Forud for dette kan det også ske at flere forskellige plastfolier lamineres sammen eller at flere forskellige plasttyper allerede fra start coekstruderes – altså at ekstruderingen af flere forskellige plasttyper sker samtidigt. Ekstruderet plastfolie kan også anvendes til thermoformning af plastemner. Ved en sådan proces bliver emnet presset direkte ud af foliebanen. Et engangsplastbæger er et eksempel på et thermoformet emne.

Ved blæsning af flasker og dunke bliver den opvarmede plast blæst op i en form, hvorved flasken får sin endelige form. Såfremt der skal være et gevind på flasken, bliver gevindet først sprøjtestøbt.

I en sprøjtestøbeproces bliver plastgranulatet opvarmet og sprøjtet ind i et formværktøj, hvorved emnet får sin færdige form. Denne metode bliver anvendt, når der er tale om komplicerede plastemner – i emballagesammenhæng drejer det sig typisk om kapsler og låg samt større plastkasser.

I alt er der identificeret 23 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager fremstillet af plast.

Forsyningen af plast-emballager fordelt på materialer fremgår af nedenstående skema:

Plastmateriale

Forsyning, tons

%-fordelt

Andet plast

3.359

2,2

EPS

6.220

4,1

HDPE

24.026

15,7

LDPE

86.508

56,6

PC

970

0,6

PET

7.015

4,6

PP

21.326

13,9

PS

3.226

2,1

PVC

257

0,2

I alt

152.907

100,0

Plastforsyningsmængden er stort set uændret i forhold til 1998.

Plastindustrien i Danmark har i lighed med tidligere år bidraget med at identificere, hvilke varepositioner der kan klassificeres som indeholdende emballage - hel eller delvist. Som nævnt tidligere er statistikken på dette punkt ikke hensigtsmæssigt opbygget, men det skal også slås fast, at det er en vanskelig opgave at opbygge statistikken, således at den er tilpasset dette formål. En og samme plastvare kan benyttes som emballager og til andre formål på samme tid. Derimod skal det nævnes, at visse plastbeholdere i statistikken benævnes som emballager, mere reelt er opbevaringsbeholdere, der anvendes i de private husholdninger - de bliver ikke her klassificeret som emballager.

Fordelt på emballagetype og opdelt i salgs- og transportemballager fordeler plastemballageforsyningsmængden sig således:

Emballagetype

Salgsemballager, tons

Transportemballager, tons

I alt, tons

Flasker og balloner

11.424

5.166

16.590

Folier, i alt

27.797

14.651

42.448

Poser og sække, i alt

29.072

22.166

51.238

Æsker og kasser, i alt

5.703

9.110

14.813

Andet, i alt

13.548

14.269

27.817

I alt

87.544

65.363

152.907

3.4 Metal

Aluminium

Aluminium fremstilles af bauxit, som brydes i miner i Australien og Sydamerika. På et aluminiumsværk bliver bauxit gennem en elektrolyseproces omdannet til aluminium. På aluminiumsværket bliver aluminiumet valset ud og rullet op i store ruller, som transporteres til emballageproducenten. Aluminium kan bruges til folieemballager, bakker og dåser. Aluminiumsfolie leveres i ruller til vareproducenten.

Hvidblik

Når man taler om hvidblikemballager, er der udelukkende tale om dåser og tromler. Rent teknisk er hvidblik fremstillet af valset jern, som derefter er belagt med et lag tin for at undgå korrosion. Fra valseværkerne bliver metallet leveret i rulleform til emballageproducenten.

Dåseemballager kan principielt fremstilles på 2 forskellige måder – nemlig som loddede dåser og som trukne dåser. På en loddet dåse bliver siderne loddet sammen, således at der dannes et rør. Herefter loddes bunden på. Ved trukne dåser bliver dåsen presset ud af metalpladen i et stykke, således at bund og sider er i et stykke.

De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landet stammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder har et stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til eksport – f.eks. til kødkonserves, øl, småkager og mælkepulver m.v.

I alt er der identificeret 27 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.

Forsyningen af metal-emballager fremgår af nedenstående skema:

Metalemballager

Forsyning, tons

%-fordelt

Aluminium

24.592

30,9

Hvidblik

48.597

61,2

Jern og uædelt metal

6.302

7,9

I alt

79.491

100,0

Opdelt i salgs- og transportemballager ser billedet således ud:

Metalemballager

Salgsemballage, tons

Transportemballage, tons

I alt, tons

Aluminium

18.120

6.472

24.592

Hvidblik

47.183

1.414

48.597

Jern og uædelt metal

5.104

1.198

6.302

I alt

70.407

9.084

79.491

Den samlede forsyning af tomme metalemballager er reduceret lidt i forhold til 1998-tallene.

Aluminiumsindustrien i Danmark er blevet præsenteret for de opgjorte tal for aluminiumsdelen. Fra branchens side har man stillet sig stærkt tvivlende overfor de opgjorte mængder. De stemmer ikke overens med brancheforeningens egne tal, idet man ikke mener, at forsyningsmængden af aluminium er så stor, som der her angives. Ca. halvdelen af den her vurderede emballagemængde består af aluminiumsfolie, og her kan der rejses diskussion om, hvornår aluminiumsfolie er emballage og hvornår den ikke er. Derudover er der usikkerhed omkring indholdet i en vareposition – 76129098: "Beholdere af aluminium med rumindhold uden 50 liter, undtaget tuber, tabletrør og beholdere af den art der anvendes til aerosoler". Der bør derfor etableres et samarbejde mellem branchen, Miljøstyrelsen og LOGISYS med det formål at få kortlagt mere præcist, hvad der ligger under denne vareposition.

3.5 Tekstil

Tekstilemballager anvendes ikke ret meget mere og kommer primært til landet i forbindelse med import af varer fra mindre udviklede lande. Af rene tekstilemballager drejer det sig om sække af jute og bast. Rent emballageteknisk bliver nogle sække og poser, der er fremstillet af plastmaterialer, men som er vævet som stof, rubriceret som tekstilemballager.

I alt er der identificeret 7 varepositioner, som helt eller delvist indeholder tekstilemballager. Alle tekstilemballager rubriceres som transportemballager.

Forsyningen af tekstil-emballager fremgår af nedenstående skema:

Tekstilemballager

Transportemballage,
tons

%-fordelt

Tekstiler

587

21,8

PP

1.476

54,6

HDPE

633

23,5

Andet plast

2

0,1

I alt

2.698

100,0

I forhold til 1998 er der tale om et beskedent tonnagemæssigt fald.

3.6 Træ

Ved træemballager er der hovedsageligt tale om forskellige former for paller og kasser. Trækasser anvendes f.eks. i stor udstrækning til emballering af maskiner.

I alt er der identificeret 11 varepositioner, som helt eller delvist indeholder træemballager.

Forsyningen af træ-emballager fremgår af nedenstående skema:

Træemballager

Salgsemballage, tons

Transportemballage, tons

I alt, tons

Træuld og træmel

36

146

182

Pak-kasser

873

7.852

8.725

Kabeltromler

-

39

39

Paller

-

135.438

135.438

Tønder m.v.

-

137

137

Propper

317

-

317

I alt

1.226

143.612

144.838

I forhold til de tidligere opgørelse af træemballageforsyningen er der tale om en kraftigt stigning, men det skyldes en tidligere beregningsforudsætning, som der her ses bort fra. Der redegøres nærmere for dette forhold i afsnit 5.1.

3.7 Samlet forsyning af tomme emballager

På basis af de opgjorte del-mængder kan den samlede forsyning af tomme emballager opgøres som følger:

Emballagemateriale

Salgsemballage, tons

Transportemballage, tons

I alt, tons

Fiberbaseret emballage (pap og papir)

139.172

312.716

451.888

Glas

136.437

-

136.437

Plast

87.544

65.363

152.907

Metal

70.407

9.084

79.491

Tekstil

-

2.698

2.698

Træ

1.226

143.612

144.838

I alt

434.786

533.473

968.259

%-fordelt

44,9

55,1

100,0

Den samlede indenlandske forsyning af tom emballage i året 1999 er således opgjort til 968.300 tons, hvoraf salgsemballager tegner sig for 45% og transportemballager for 55%. Denne emballagemængde er blevet brugt til de produkter, der emballeres her i landet. En vis andel af denne mængde forlader så igen landet gennem eksport af emballerede produkter.

Det er stadigvæk de fiberbaserede materialer, der tegner sig for den største andel af emballageforsyningen.

Emballagemateriale

I alt, tons

%-fordeling

Fiberbaseret emballage (pap og papir)

451.888

46,7

Glas

136.437

14,1

Plast

152.907

15,7

Metal

79.491

8,2

Tekstil

2.698

0,3

Træ

144.838

15,0

I alt

968.259

100,0

Tallene for emballageforsyningen af tom emballage fra 1998 ses herunder:

Emballagemateriale

Tom emballage, tons 1998

Tom emballage, tons 1999

Forskel, tons

Forskel, %

Fiberbaseret emballage (pap og papir)

433.287

451.888

18.601

4,3

Glas

135.226

136.437

1.211

0,9

Plast

153.409

152.907

(502)

(0,3)

Metal

81.209

79.491

(1.718)

(2,1)

Tekstil

3.046

2.698

(348)

(11,4)

Træ

81.177

144.838

63.661

78,4

I alt

887.354

968.259

80.905

9,1

I forhold til opgørelsen for 1998 er der tale om en stigning i emballageforsyningen af tom emballage på 81.000 tons svarende til en stigning på 9,1% på tallet fra 1998, men som nævnt tidligere skal der efterfølgende ske en justering af træemballagemængderne i de tidligere år. Efter denne justering bliver den samlede forsyning af tomme emballager kun 38.000 tons større i 1999 end i 1998 svarende til en stigning på godt 4,0%. Ellers må man konkludere, at der kun er sket marginale ændringer i forsyningsmængderne.

I 1998 var der ikke foretaget nogen opdeling i salgs- og transportemballager.

4. Import/eksport af fyldte emb.

Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og adgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.

For at komme frem til den samlede danske emballageforsyning skal opgørelsen af netto-emballageforsyningen gennem udenrigshandel med emballerede produkter tillægges den indenlandske forsyning af tom emballage.

Opgørelsen af emballagebidraget fra udenrigshandelen er foretaget ved at gennemgå samtlige 10.424 varepositioner i udenrigshandelsstatistikken, som der er indeholdt i 1999-statistikken. For hver vareposition er emballageanvendelsen vurderet m.h.t. vægt pr. emballeret enhed, antal enheder pr. emballage, vægt af emballage samt anvendte emballagematerialer. Emballageanvendelsen er opdelt i salgs- og transportemballager.

Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning vil holde i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke finder nogen produktion sted her i landet af de aktuelle produkter.

Opgørelsen af denne del af emballageforsyningen er foretaget i en Access-database. En CD-rom indeholdende hele databasen er stillet til rådighed for Miljøstyrelsen.

Netto-forsyningen af emballager i forbindelse med udenrigshandelen fordelt på hovedmaterialegrupperne fremgår af nedenstående skema:

Emballagematerialer

Import, tons

Eksport, tons

Netto-forsyning, tons

Papir og pap, i alt

225.926

208.307

17.619

Glas, i alt

105.653

83.380

22.273

Plast, i alt

123.789

104.041

19.748

Metal, i alt

40.252

74.554

(34.302)

Tekstiler, i alt

2.097

959

1.138

Træ, i alt

13.511

7.429

6.082

I alt

511.228

478.670

32.558

Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Der bliver altså importeret 32.558 tons mere emballage gennem emballerede produkter end der eksporteres.

Af nedenstående skema er de samme mængder fordelt ud på de enkelte emballagematerialer:

Forsyning af fyldte emballager fra udenrigshandel

Emballagematerialer

Import, tons

Eksport, tons

Netto-forsyning, tons

Bølgepap

156.848

143.750

13.098

Andet pap

42.127

41.255

872

Papir

26.951

23.302

3.649

Papir og pap, i alt

225.926

208.307

17.619

Glas

105.653

83.380

22.273

PVC

1.218

1.161

57

PP

9.333

5.242

4.091

PS

5.539

6.448

(909)

EPS

13.449

11.118

2.331

PC

654

568

86

PET

10.336

8.523

1.813

HDPE

27.886

22.832

5.054

LDPE

52.647

44.519

8.128

Anden plast

2.727

3.630

(903)

Plast, i alt

123.789

104.041

19.748

Jern

-

-

-

Aluminium

8.296

12.671

(4.375)

Hvidblik

31.956

61.883

(29.927)

Metal, i alt

40.252

74.554

(34.302)

Tekstiler

2.097

959

1.138

Træ

13.511

7.429

6.082

I alt

511.228

478.670

32.558

5. Samlet emballageforsyning

5.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

På basis af de gennemførte del-opgørelser af emballageforsyningen kan den samlede danske emballageforsyning for året 1999 opgøres.

Fordelt ud på hovedemballagematerialerne ser forsyningen sådan ud:

Samlet forsyning af emballager 1999

Emballagematerialer

Fyldte emballager

  

 

Materiale

Tomme emballager

Import

Eksport

Total indenlandsk forsyning

%- fordeling

Papir og pap

451.888

225.926

208.307

469.507

46,9

Glas

136.437

105.653

83.380

158.710

15,9

Plast

152.907

123.789

104.041

172.655

17,3

Metal

6.302

-

-

6.302

 

Metal

24.592

8.296

12.671

20.217

 

Metal

48.597

31.956

61.883

18.670

 

Metal

-

  

 

-

 

Metal

79.491

40.252

74.554

45.189

4,5

Tekstiler

2.698

2.097

959

3.836

0,4

Træ

144.838

13.511

7.429

150.920

15,1

I alt

968.259

511.228

478.670

1.000.817

100,0

Fordelt ud på de enkelte materialekategorier ser billedet således ud:

Samlet forsyning af emballager 1999

Emballage- materialer

Tomme em- ballager

Fyldte emballager

Total inden- landsk forsyning

Total inden- landsk forsyning

Materiale

Materiale

Forsyning, tons

Import, tons

Eksport, tons

Tons

%-fordeling

Papir og pap

Bølgepap

321.878

156.848

143.750

334.976

 

Papir og pap

Andet pap

83.154

42.127

41.255

84.026

 

Papir og pap

Papir

46.856

26.951

23.302

50.505

 

Papir og pap

I alt

451.888

225.926

208.307

469.507

46,9

Glas

I alt

136.437

105.653

83.380

158.710

15,9

Plast

PVC

257

1.218

1.161

314

 

Plast

PP

21.326

9.333

5.242

25.417

 

Plast

PS

3.226

5.539

6.448

2.317

 

Plast

EPS

6.220

13.449

11.118

8.551

 

Plast

PC

970

654

568

1.056

 

Plast

PET

7.015

10.336

8.523

8.828

  

Plast

HDPE

24.026

27.886

22.832

29.080

 

Plast

LDPE

86.508

52.647

44.519

94.636

 

Plast

Anden plast

3.359

2.727

3.630

2.456

 

Plast

I alt

152.907

123.789

104.041

172.655

17,3

Metal

Jern/ uædelt m.

6.302

-

-

6.302

  

Metal

Alumin- ium

24.592

8.296

12.671

20.217

  

Metal

Hvidblik

48.597

31.956

61.883

18.670

  

Metal

I alt

79.491

40.252

74.554

45.189

4,5

Tekstiler

I alt

2.698

2.097

959

3.836

0,4

Træ

I alt

144.838

13.511

7.429

150.920

15,1

I alt

I alt

968.259

511.228

478.670

1.000.817

100,0

Den samlede danske emballageforsyning for året 1999 er således opgjort til at være på 1.000.817 tons.

I 1998 var forsyningen på 931.205 tons. Der er således sket en stigning på 69.612 tons svarende til en stigning på 7,5%. En pæn del af stigningen kommer fra den indenlandske forsyning af træemballager, som senere bliver justeret.

Af nedenstående tabel ses forskellen for hovedemballagematerialerne mellem forsyningerne i 1998 og 1999:

Materiale

Total indenlandsk forsyning 1999, tons

Total indenlandsk forsyning 1998, tons

Forskel, tons

Forskel, %

Papir og pap

469.507

435.228

34.279

7,9

Glas

158.710

175.985

(17.275)

(9,8)

Plast

172.655

172.197

458

0,3

Metal

45.189

54.519

(9.330)

(17,1)

Tekstiler

3.836

4.576

(740)

(16,2)

Træ

150.920

88.700

62.220

70,1

I alt

1.000.817

931.205

69.612

7,5

Som noget nyt er der i år foretaget en opdeling af den samlende emballageforsyning i salgs- og transportemballager:

Samlet emballageforsyning, 1999

Materiale

Salgsemballager, tons

Transportemballager, tons

I alt, tons

Bølgepap

44.321

290.656

334.977

Andet pap

75.676

8.349

84.025

Papir

25.731

24.774

50.505

Papir og pap, i alt

145.728

323.779

469.507

Glas, i alt

158.710

-

158.710

PVC

326

(12)

314

PP

19.499

5.918

25.417

PS

2.300

17

2.317

EPS

4.229

4.322

8.551

PC

1.056

-

1.056

PET

7.004

1.824

8.828

HDPE

11.673

17.407

29.080

LDPE

44.273

50.363

94.636

Anden plast

1.503

953

2.456

Plast, i alt

91.863

80.792

172.655

Jern/uædelt m.

5.104

1.198

6.302

Aluminium

13.733

6.484

20.217

Hvidblik

13.805

4.865

18.670

Metal, i alt

32.642

12.547

45.189

Tekstiler, i alt

-

3.836

3.836

Træ, i alt

1.294

149.626

150.920

I alt

430.237

570.580

1.000.817

%-fordelt

43,0

57,0

100,0

Den negative forsyningsmængde ved PVC/transportemballager kan teoretisk forklares med lagerforskydninger, men med de små mængder der er tale om, drejer det sig snarere om usikkerhed i datagrundlaget og databearbejdning.

5.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

Det er nu 6. år, at der gennemføres en kortlægning af den danske emballageforsyning. Af nedenstående tabel ses, hvorledes forsyningen har udviklet sig igennem de 6 år. Der skal dog gøres opmærksom på, at i hvert af de tidligere år er forsyningsmængden for en stor vareposition for træemballager ("Lastpaller, flade") blevet nedjusteret med en faktor 3-4. Årsagen til, at der er foretaget en nedjustering, skal måske søges i det forhold, at det er vurderet, at en vist mængde har været genbrugs EUR-paller og dermed ikke burde være indeholdt i forsyningsmængden. Men eftersom forsyningen for denne vareposition befinder sig på et nogenlunde højt niveau hvert år, vil det være mest rimeligt at medtage varepositionsmængden fuldt ud for alle år. I tabellen herunder er forsyningen af træemballager – og dermed den samlede emballageforsyning - i årene 1994-1998 blevet justeret op i forhold til de udarbejdede rapporter.

Samlet emballageforsyning i 1000 tons

Materialer

1994

1995

1996

1997

1998

1999

Papir og pap

396

409

412

463

435

469

Glas

138

176

185

202

176

158

Plast

126

151

150

183

172

173

Metal

47

64

61

58

55

45

Tekstil

2

3

3

4

4

4

Træ*

79

117

83

78

132

151

I alt

788

920

894

988

974

1.000

Indeks (1994=100)

100

117

113

125

124

127

* Til træemballager er tillagt følgende mængder i 1000 tons:

År

1994

1995

1996

1997

1998

1999

*Tillæg til træ

16

20

14

17

43

0

Igennem de seneste år har emballageforsyningen stort set ligget på samme niveau mellem 974.000 og 1.000.000 tons pr. år. Den seneste stigning i emballageforsyningsmængden kan forklares med en større økonomisk aktivitet i landet.

6. Genbrugs- og genpåfyldelige emballager

6.1 Metode

I henhold til EU-direktivet om emballage- og emballageaffald defineres genbrugs- eller genpåfyldelige emballager, som emballager der er udformet med henblik på i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antal gange, genpåfyldes eller genbruges til samme formål.

Med genbrugs- eller genpåfyldelige emballager forstås der i denne sammenhæng emballager, hvor der er etableret et formaliseret retursystem og frivillige organiserede indsamlingsordninger. Som et eksempel på en frivillig indsamlingsordning kan nævnes vin- og spiritusflasker, hvor der findes virksomheder, der sørger for indsamling, rengøring og salg, men hvor indsamlingen sker på helt frivillig basis f.eks. af børne- og ungdomsorganisationer. Disse emballager kan betragtes som engangsemballager, men de bliver blot taget ud af affaldsstrømmen på samme måde som f.eks. papir og pap, men bliver anvendt et yderligere antal gange til samme formål.

Ved en eventuel lovliggørelse af engangsemballager til øl og læskedrikke, hvor det forudsættes at emballager skal pantbelægges og tages retur, må denne adskillelse og afgrænsningsdefinition i nærværende arbejde tages op til fornyet overvejelse.

Med et formaliseret retursystem forstås et system, hvor man f.eks. gennem en indbetaling og en efterfølgende tilbagebetaling af en pant, sørger for at emballagerne kommer retur igen. Sådanne pantordninger findes både for detail- og transportemballager og ved salg til private forbrugere og mellem professionelle virksomheder. En pant har det formål at sikre, at emballagen kommer retur igen. Det er noget varierende, hvor meget pant bruges mellem virksomheder, men i situationer hvor det viser sig, at returprocenten bliver for lav, er det så nødvendigt at etablere pantordninger eller i hvert tilfælde en betalingsordning, såfremt der konstateres et for stort svind i beholdningen af genbrugsemballager.

På dette niveau kommer man også ind i diskussioner om, i hvilket omfang virksomheds interne emballager eller beholdere er at betragte som emballager i denne sammenhæng. Eftersom disse emballager ofte fungerer meget længe internt i virksomhederne, bl.a. fordi man har fuldstændig kontrol over flowet, sørger for en løbende rengøring og vedligeholdelse, er der en meget begrænset udskiftning af disse emballagebeholdninger. At definere hvad der er emballage og internt transportmateriel vil også være meget vanskelig og vil kun have et teoretisk formål. Derfor vil nærværende opgørelse kun medtage de emballager, der forlader virksomheden og kommer retur igen. Rent datamæssigt vil det også være umuligt at kortlægge emballageanvendelsen for virksomheds interne emballager.

I kortlægningen af emballageforsyningen i Danmark indgår genbrugsemballager med den nytilgang, der løbende er til den eksisterende beholdning af genbrugsemballager. Den mængde returemballager, der hvert år bliver taget ud af markedet, bidrager også med affaldsmængder uanset, om materialerne kommer til at indgå i en recyclingproces. For at denne betragtningsmåde holder fuldstændig forudsættes det, at tilgangen og kassationen fra en beholdning af genbrugsemballager hvert år er af samme størrelse.

For at få et fuldstændigt billede af emballageforsyningen ønskes anvendelsen af genbrugsemballager også kortlagt. Denne del af kortlægningen har især aktualitet i situationer, hvor der sker en substitution til og/eller fra engangsemballager til returemballager eller omvendt.

Genbrugsemballager har den egenskab, at de erstatter et antal engangsemballager. Årsagen til, at der til visse formål benyttes genbrugsemballager, skal i de fleste tilfælde søges i rent økonomiske årsager, når der ses bort fra de områder, hvor der er en lovgivning. Der er således i de fleste tilfælde tale om frivillige anvendelser.

Når man skal opgøre emballageforsyningen af genbrugsemballager, er det antallet af engangsemballage-enheder, som den cirkulerende mængde genbrugsemballager erstatter, der er interessant – altså hvor mange emballager og vægten deraf. Når man skal opgøre forbruget af genbrugsemballager er nøgletallet således det antal gange, en genbrugsemballage i gennemsnit cirkulerer pr. år. Herved får man et billede af, hvor mange engangsemballager den erstatter. Opgørelse af hvor mange genbrugsemballager der bliver kasseret fra emballagepuljen pr. år kan beregnes med basis i antallet af cirkulationsomgange pr. år samt antallet af år emballagen er på markedet. Dataproblemet for alle genbrugsemballager er manglende viden om antallet af cirkulationsomgange pr. år og i emballagens levetid – dette gælder stort set for alle emballagetyper. Der findes ej heller nogle opgørelser af beholdningerne af genbrugsemballager.

Genbrugsdetailemballager

Af genbrugsemballager, der fungerer som detailemballager, findes der stort set kun flasker til øl og læskedrikke samt til vin og spiritus. Eftersom der er tale om velafgrænsede produktgrupper, er det forholdsvist let at opgøre, hvor mange engangsemballager, der skal anvendes til den årlige forbrugsmængde. Af emballagetyper under denne kategori er der tale om glasflasker og flasker fremstillet af PET og PEN. Data om indsamlingsmængder af vin- og spiritusflasker kan hentes fra "Statistik for glasemballager 1999".

Genbrugstransportemballager

Ud fra de ovennævnte definitioner og afgrænsninger kan der på det danske marked identificeres følgende væsentlige genbrugstransportemballagetyper:
Kasser og bakker af plast og træ
Paller af træ og plast
Tromler af træ (f.eks. kabeltromler)
Beholdere og kar (tromler og gasflasker) af metal
Beholdere og kar af plast
Rullebure af metal
Slagterikroge af metal

En nærmere beskrivelse og anvendelse af de identificerede genbrugstransportemballager findes i skemaet herunder:

Kasser

Plast

Til øl og sodavand, distributionskasser til frugt og grønt, kød- og mejeriprodukter, distributionskasser mellem grossistlagre og butikker for en lang række produkter (isenkram, tekstil), fiskekasser i gennem den totale varekæde

Bakker

Plast

Anvendes hovedsageligt til sodavand som erstatning for plastkasser – de fylder væsentligt mindre i tom tilstand end kasser

Paller

Træ

Bruges som lastbærer til stort set alle produkter

Paller

Plast

Bruges som lastbærer til produkter som kræver en højere grad af renhed end træpaller. ¼-paller/displaypaller i supermarkeder er et andet eksempel

Tromler

Træ

Det drejer sig især om kabeltromler i store dimensioner

Beholdere og kar

Metal

Anvendes som beholdere til transport af rå- og mellemvarer, tromler til kemiske produkter samt trykflasker til luftarter og fustager til fadøl

Beholdere og kar

Plast

Pallecontainere til flydende produkter herunder også farligt gods

Rullebure

Metal

Benyttes i stor udstrækning ved distribution mellem grossist-lagre/terminaler og butikker. De store mejeriprodukter pakkes også direkte i rullebure på mejeriet

Slagterikroge

Metal

Ved distribution af større kødstykker fra slagterier til butikker og kunder i udlandet benyttes kroge, hvorpå kødet hænges

6.1 Metode

I erkendelse af at der ingen steder findes valide oplysninger om beholdninger af returemballager er opgørelsen af genbrugsemballager for en række emballagetyper foretaget på basis af en beregning af de produkter, der benytter emballagerne. Altså f.eks. hvor mange flasker øl sælges der pr. år. Dernæst vurderes triptallet pr. år – hvor mange gange cirkulerer en genbrugsemballage pr. år. Til den opgjorte beholdning er lagt en buffer-mængde på 20%.

For andre emballagetyper er opgørelsen foretaget med basis i en vurdering af, hvor mange enheder der i gennemsnit er til hver af de steder, hvor de aktuelle genbrugsemballager benyttes. Alle data vedrørende denne opgørelse - inklusive beregningsforudsætninger - findes i bilag B.

Af skemaet herunder fremgår hoveddata vedrørende anvendelsen af genbrugsemballager:

Materiale

Type

Produkt

Antal brug pr. år

Antal enheder i cirkulation

Årligt forbrug i tons

Glas

Flasker

Øl

1.800.000.000

432.000.000

540.000

Glas

Flasker

Læskedrikke

500.000.000

100.000.000

100.000

Plast

Flasker

Læskedrikke

400.000.000

80.000.000

26.000

Plast

Kasser

Øl/læskedrikke

80.000.000

16.000.000

160.000

Plast

Bakker

Øl/læskedrikke

7.000.000

840.000

28.000

Metal

Fustager

Øl

8.000.000

960.000

80.000

Plast

Paller

Levnedsmidler

250.000

50.000

750

Træ

Paller

Alle

10.800.000

2.700.000

270.000

Plast

Kasser

Distribution

2.000.000

200.000

8.000

Træ

Tromler

Diverse

10.000

10.000

1.000

Metal

Kar

Levnedsmidler

150.000

15.000

7.500

Metal/plast

Tromler/beh.

Diverse

300.000

100.000

15.000

Metal

Flasker

Luftarter

2.500.000

750.000

25.000

Metal

Rullebure

Levnedsmidler

4.000.000

200.000

80.000

Metal

Slagterikroge

Kød

23.000.000

2.300.000

23.000

I alt

 

  

2.838.010.000

636.125.000

1.364.250

Der er i alt 2,8 mia. brug pr. år af genbrugs- og genpåfyldelige emballager. Heraf tegner øl- og læskedrikindustrien sig for de godt 2,7 mia. enheder med hovedvægten på flasker. I alt er der en beholdning på 640.000 mio. genbrugsemballager. Såfremt de alle var engangsemballager ville affaldsmængden heraf være på 1,3 mio. tons, men så ville man givet vis benytte nogle mindre kraftige emballager – f.eks. vejer en engangsglasflaske til øl ca. 100 gram mindre end en returflaske.

Hertil skal lægges indsamlingsmængderne af vin- og spiritusflasker. I følge "Statistik for glasemballager 1999" blev der i 1999 indsamlet og genpåfyldt 64 mio. vin- og spiritusflasker til det danske marked – svarende til 30.000 tons glas. Der blev yderligere indsamlet 61 mio. tomme flasker eller 29.000 tons glas, som er eksporteret til genpåfyldning i andre lande.

Afslutningsvis skal det endnu engang pointeres, at der er en stor usikkerhed i disse tal – ingen brancher eller lignende fører statistikker over disse mængder.

7. Vurdering af usikkerheden

7.1 Kommentarer til data fra Danmarks Statistik
7.2 Vurdering af emballageanvendelsen

Det er givet er der er knyttet nogen usikkerhed til de gennemførte opgørelser. I dette afsnit redegøres for de potentielle usikkerhedskilder.

Kvalitetssikring af statistikmaterialet fra Danmarks Statistik

Det er af afgørende betydning, at statistikgrundlaget fra Danmarks Statistik er i orden. For at undersøge om dette i nogen udstrækning er tilfældet, er der foretaget en sammenligning med data fra året før (1998) angående produktion og udenrigshandel for hver enkelt vareposition. For hver enkelt vareposition er der foretaget en kalkulation af ændringen i mængden af den aktuelle vare set i forhold til året før udregnet som procent. Såfremt der har været en meget stor procentmæssig ændring, vil det blive undersøgt nærmere. Ved f.eks. at kikke på de tilhørende værdier, kan man se om der har været en rapporteringsfejl med hensyn til angivelse af mængden – f.eks. at der er anvendt en forkert enhedsbetegnelse (kg i stedet for tons etc.).

Dog for de størrelsesmæssige mindre varepositioner kan der sagtens forekomme store mængdemæssige variationer fra år til år som følge af, at der det ene år kan være en import-eksport mængde, mens der det efterfølgende år, måske ikke er nogen mængde overhovedet – en række varepositioner indeholder kun en sporadisk mængde.

7.1 Kommentarer til data fra Danmarks Statistik

Den indenlandske produktion opgives i Danmarks Statistiks materiale hovedsageligt i vægt og i værdi. Men for et mindre antal varepositioner opgøres produktionsmængden i en anden enhed end vægt. Det kan dreje sig om antal styk, liter, kvadratmeter, kubikmeter samt en række kemiske ækvivalenter og andre enheder. Derimod opgøres udenrigshandelsmængderne i tons og meget ofte også en i anden mængdeenhed. Ved de varepositioner, hvor der ikke er overensstemmelse mellem enhedsbetegnelsen mellem den indenlandske produktion og udenrigshandelen, kan man således ikke umiddelbart på basis af data udregne den indenlandske forsyningsmængde for de aktuelle varepositioner. Derfor må der foretages en omregning til én enhedsstørrelse - nemlig vægten. Denne omregning bliver foretaget på grundlag af værdien og de tilhørende tonnager for import og eksport. På basis af denne beregning udregnes der et nøgletal for, hvor stor en værdi 1 tons af den aktuelle vare har. Denne værdi udregnes som et gennemsnit mellem import- og eksport-oplysningerne. Med udgangspunkt i dette værdi/vægt nøgletal, foretages der en omregning til en produktionsvægt på basis af værdien af den indenlandske produktion. Eftersom værdien af de indenlandsk producerede produkter opgøres som salgsværdien bør der være en nogenlunde overensstemmelse mellem værdien pr. tons ved indenlandsk produktion og udenrigshandel. Men selvfølgelig er der varepositioner, hvor værdien af den indenlandske produktion og den tilsvarende eksport er større eller mindre end den tilhørende import af varer inden for den samme varegruppe. Som et eksempel her på kan nævnes TV-apparater, hvor det må formodes, at de indenlandsk fremstillede apparater har en højere gennemsnitsværdi pr. tons end de importerede apparater. Sådanne situationer kan identificeres ved, at der er en stor forskel på værdien pr. tons ved henholdsvis import og eksport.

Denne omregning af den indenlandske produktionsmængde til tons skal bruges ved opgørelse af forsyningen af de tomme emballager samt ved den nye opgørelsesmetode, hvor den samlede emballageforsyningen fordeles ud på de enkelte varepositionsnumre. Ved "hoved"-opgørelsen af emballageforsyningen skal denne omregning kun foretages for de tomme emballage-varepositioner, hvor der anvendes en anden enhed end vægt ved den indenlandske produktion.

Tomme emballager

Af de i alt 113 identificerede varepositioner indeholdende tom emballage, er der 60 varepositioner, hvor forsyningsmængden kan beregnes direkte. Ved 4 varepositioner er visse oplysninger diskretionerede, hvorfor forsyningsmængden ikke kan beregnes. For de resterendes vedkommende er der tale om forskellige enhedsopgørelser.

For alle varepositioner er der følgende 4 årsager til, at en samlet indenlandsk forsyningsmængde udtrykt i tons ikke umiddelbart kan beregnes (gælder for såvel de tomme som de fyldte emballager):
Den indenlandske produktion er opgjort i en anden enhed end tons
Der mangler vægtoplysninger
Der mangler totalt oplysninger
Visse/alle oplysninger er diskretioneret

Af hensyn til validiteten af forsyningsopgørelsen er det nødvendigt, at man forholder sig til disse forhold. Specielt for forsyningen af tomme emballager er det afgørende, at også data fra disse varepositioner indregnes i forsyningsmængden. For hver af de 4 principielle muligheder er det nødvendigt at foretage nogle estimater over mængderne for på denne vis at komme tættere på den reelle forsyningsmængde.

Ad. Den indenlandske produktion er opgjort i en anden enhed end tons

Produktionsvægten udregnes på basis af værdi/vægt-nøgletallet ved udenrigshandel.

Ad. Der mangler vægtoplysninger

For en række varepositioner mangler der vægt- eller mængdeoplysninger ved udenrigshandelen. Der er så kun angivet en værdi, men i mange tilfælde drejer det sig om meget små beløb, som derfor også kun indeholder en lille mængde udtrykt i tons. Derfor har disse varepositioner - i denne sammenhæng - ingen afgørende indflydelse på den samlede emballageforsyning. Der ses derfor bort fra disse.

Ad. Der mangler totalt oplysninger

Det drejer sig hovedsageligt om små varepositioner, hvor der kun fremstilles og/eller importeres eller eksporteres meget små varemængder. Derfor er der set bort fra disse mængder.

Ad. Visse/alle oplysninger er diskretioneret

Der er diskretionerede oplysninger ved 4 tomme emballage varepositioner. For de 3 varepositioners vedkommende er det en dansk produktionsvirksomhed, der har krævet diskretioneringen af konkurrencehensyn. For disse 3 virksomheders vedkommende er det muligt ud fra brancheerfaring at identificere virksomhederne. Den sidste vareposition indeholder en række forskellige emballageprodukter, som fremstilles i mindre oplag. For alle de aktuelle virksomheder er det forsøgt at estimere deres produktion udtryk i tons. Dette er sket ved hjælp af tilgængelige oplysninger om afsætningstal for de varer, som de aktuelle emballager benyttes til. Det er klart, at der er knyttet nogen usikkerhed til disse estimater.

7.2 Vurdering af emballageanvendelsen

I hele arbejdet indgår der mange vurderinger, og der ligger selvfølgelig en usikkerhed her. For de tomme emballagers vedkommende drejer det sig om identificering af varepositioner indeholdende emballage og dernæst om emballageandelen er vurderet korrekt. Her er usikkerheden størst for plastemballager og visse aluminiumsemballager. Gennem kontakt til brancheforeninger er noget af usikkerheden forsøgt elimineret. Men der resterer stadig et arbejde med at få undersøgt specielt indholdet af en enkelt aluminiums-emballageposition nærmere.

Ved vurderingen af emballageanvendelsen for de fyldte emballager indgår der endnu flere vurderingsfaktorer end ved de tomme emballager. Derfor er den potentielle fejlrisiko større her. Omvendt er det muligt at foretage konkrete undersøgelser, hvis man er meget i tvivl om emballageanvendelsen. Efter at opgørelsen af de fyldte emballager er færdig, er der foretaget en sortering af varepositioner med hensyn til den samlede emballageanvendelse. Herigennem kan det konstateres, at det er meget få varepositioner, som samlet tegner sig for de største emballageanvendelser. De ca. 50 største varepositioner omfatter ca. 30% af den samlede emballageanvendelse. De største varepositioner er blevet undersøgt nærmere m.h.t. til korrekthed af data.

Selvom der er fejl i data om emballageanvendelsen har den enkelte fejl kun sjældent større betydning i det samlede billede, da alle varepositioner udgør en begrænset del af den samlede emballageforsyning.

8. Fordeling af emballageforsyning på varegrupper

8.1 Forsyning fordelt på varepositioner

Hovedformålet med arbejdet her, er at kortlægge den totale indenlandske emballageforsyningsmængde. Til dette formål har man i år og i de tidligere år anvendt en 2-delt metode, hvor udenrigshandelen med emballerede produkter er blevet kortlagt, og lagt sammen med den forsyningen af tomme emballager (produktion og udenrigshandel). Men man har ikke gennem denne opgørelsesmetode haft nogen mulighed for direkte at se, hvor meget emballage samlede varepositioner totalt set anvender. Der er en almen interesse i at kende fordelingen af emballageforbruget i de enkelte varegrupper.

Det har derfor været nærliggende at udbygge emballageopgørelsen i den nuværende opbygning med en fordeling af den samlede tomme emballagemængde ud på produkter, således at man får et totalt billede af hvilke produktgrupper, der benytter de tomme emballager.

Der, hvor denne forbedring af arbejdet, kræver den største ressourceindsats, er i de tilfælde, hvor der er forskel på, hvorledes produkter der kommer her til landet er emballeret og de måder, hvorpå produkterne bliver solgt heri landet. Et godt eksempel her på er "kaffe". Det ankommer her til landet i bulk f.eks. i sække, hvorefter der så sker en detailemballering her i landet. Derfor holder den generelle forudsætning om, at samme produktgruppe emballeres på samme måde uanset marked ikke.

Der er således i nærværende arbejde gennemført en forlængelse af den "traditionelle" emballageforsyningsopgørelse ved at udarbejde en samlet opgørelse af emballageforbruget fordelt ud på de enkelte godt 10.400 varepositionsnumre, således at man direkte kan slå emballageforbruget for en konkret vareposition op.

Resultatet fra denne forbedring er rapporteret gennem en CD-rom i en Access-fil. På denne CD-rom figurerer der for hver enkelt varepositionsnummer den samlede emballageforsyningsmængde, der er anvendt til varepositionen. Emballagemængden er opdelt i salgs- og transportemballager og er fordelt på de samme materialetyper som i selve grunddatabasen.

I tillæg til denne CD-rom findes der en kortfattet brugermanual, der fortæller, hvorledes man undersøger emballageanvendelsen for en vareposition eller en gruppe af varepositioner. Der kan f.eks. tænkes på en situation, hvor man ønsker at foretage en søgning på 4-cifret varepositionsnummerniveau.

Metoden der er anvendt til denne fordeling af den totale emballageforsyning ligner meget den, der er benyttet ved "hoved-opgørelsen".

I første omgang er den totale forsyningsmængde - udtrykt i tons – for hver enkelt vareposition opgjort. Som tidligere nævnt er der en række steder nogle problemer med forskelle i enhedsangivelsen i både produktionsstatistikken og udenrigshandelsstatistikken. Hvorledes disse problemer er løst, er beskrevet i afsnit 7.

Når man på denne vis har opgjort den samlede indenlandske forsyning af de enkelte varepositioner, bliver emballageanvendelsen for hver vareposition vurderet. Det er klart, at for en lang række varepositioners vedkommende kan man benytte de data, der allerede ligger i databasen om, hvordan varer, der eksporteres eller importeres, er emballeret. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at af de samlede godt 10.400 varepositionsnumre, som er indeholdt i udenrigshandelsstatistikken, er det kun ca. 3.000 positioner, hvor der findes en indenlandsk produktion af den aktuelle vare.

For alle varepositioner, vurderes det, om den indenlandske forsyning emballeres på samme måde som ved udenrigshandelen. Hvis der emballeres på samme vis som ved udenrigshandelen, kan man direkte benytte de data, der ligger i emballagedatabasen. I de tilfælde, hvor der emballeres på en anden måde ved den indenlandske forsyning vil den anvendte fordeling af emballageanvendelsen blive registreret. Som et eksempel på produkter, der emballeres på forskellig vis til hjemmemarkedet end til eksportmarkedet, kan nævnes kød. Til eksport bliver hele kødsider emballeret, hvorimod der sker en detailoppakning har i landet til de danske forbrugere.

Rent teknisk bliver dette arbejde gjort ved, at der i forbindelse med den første kortlægning af emballageforbruget på udenrigshandelen i databasen findes et afkrydsningsfelt, hvor det angives, om den aktuelle vareposition emballeres på en anden måde ved indenlandsk forsyning end ved udenrigshandelen. Herefter bliver der lavet en kopi af databasen, hvor det så registreres, hvordan den indenlandske forsyningsmængde emballeres. Det vil sige, at processen med at fastlægge, hvilke emballager der anvendes til de enkelte varepositioner gentages. Det, der reelt sker i denne proces, er, at den opgjorte indenlandske forsyningsmængde af tomme emballager bliver fordelt ud på de enkelte varepositioner, som anvender de tomme emballager. Den mængde emballager, som de importerede produkter ankommer i inden de ompakkes, vil stadigvæk indgå i emballageforsyningen selvom de ikke bortskaffes gennem de private husholdninger. Disse emballager vil blive bortskaffet fra de virksomheder, som foretager en eventuel forarbejdning og ompakning. Det vil sige, at den samlede emballageforsyning for en vareposition, der emballeres på en anden måde til hjemmemarkedet end den gør ved udenrigshandelen, vil bestå af følgende 2 komponenter:
Nettoemballageforsyningen fra udenrigshandelen
Forsyningen gennem emballering eller ompakning af produkter her i landet

Når disse 2 størrelser er lagt sammen fås den endelige samlede forsyningsmængde for hver enkelt vareposition.

Håndtering af forsyningsdata ved den nye metode

Der er 98 varepositioner, hvor der ikke opgives nogle produktionsoplysninger i det hele taget. Der drejer sig om levende fisk samt blomster, træer, frugter og bær. For bær og frugter kan der skaffes ældre tal, som så er anvendt. For blomster, juletræer m.v. er der foretaget omregninger på basis af samlede branche-omsætningstal og gennemsnitstal.

Der er 163 varepositioner, hvor produktionsoplysninger af konkurrencehensyn er diskretioneret. Det drejer sig om varepositioner, hvor der typisk kun er 1 eller et meget lille antal producenter. For visse af varepositionerne er såvel import- som eksport-oplysningerne også diskretioneret. Mens der for andre findes udenrigshandelsoplysninger. For de varepositioner, hvor udenrigshandelen og især eksporten er lille, kan man også tillade sig at gå ud fra, at produktionen er af en beskeden størrelsesorden. Derfor bliver det i opgørelsen forudsat, at produktionen har præcis den samme størrelse som eksporten. Om denne forudsætning holder i praksis, er det svært at udtale sig om. Men der er også tale om så små beløbsstørrelser i eksportværdi, at disse varepositioner ikke har nogen betydning for den samlede emballageanvendelse over hovedet.

Efter denne øvelse er der 59 varepositioner tilbage, hvor der totalt mangler oplysninger. For 30 varepositioner er eksport og/eller importoplysningerne diskretioneret, men hvor der foreligger produktionsoplysninger. Her er det forudsat, at importen og eksporten er af samme størrelse. For alle disse varepositioner gælder det, at produktionsmængden også er forholdsvis beskeden – det største produktionsværdi-beløb er på 800.000 kr.

For 33 varepositioners vedkommende er alle oplysninger diskretioneret. Disse diskretioneringer kan umiddelbart føres tilbage til enkelte store virksomheder, som har en så dominerende position på markedet, at det reelt vil være deres afsætningsoplysninger, der direkte vil fremgå af statistikken. Umiddelbart kan virksomhederne Lego, Danfoss, Grundfos og Pressalit identificeres. For disse varepositioner er der foretaget et estimat af den samlede emballageanvendelse.

Negativ forsyningsmængde

I de tilfælde hvor der såvel med basis statistikoplysningerne som med de beregnede forsyningsmængder opstår en negativ forsyningsmængde – hvilket faktisk gør sig gældende for et større antal varepositioner - er der så foretaget en tilsvarende negativ mængdeopgørelse af emballageforsyningen. Det vil sige, at emballagemængden er trukket fra. Totalt repræsenterer den negative emballageforsyningsmængde 4% af den samlede emballagemængde.

At der forekommer så mange negative forsyningsmængder i statistikken giver en indikation af, at statistikgrundlaget enkelte steder er usikkert. Det kan f.eks. dreje sig om, at visse varer er rubriceret forkert eller forskelligt af de virksomheder, der indrapporterer til statistikken. Derudover kan der være nogen usikkerhed eller upræcision ved omregning eller angivelse fra en anden enhed over til vægten.

8.1 Forsyning fordelt på varepositioner

Det samlede resultatet af fordelingsopgørelsen på varepositioner ses af skemaet herunder:

Samlet forsyning i henhold ny metode

Materiale

Salgsemb., tons

Transportemb., tons

I alt, tons

Pap og papir

95.475

256.160

351.635

Glas

144.205

1

144.206

Plast

95.390

87.568

182.958

Metal

54.248

15.586

69.834

Tekstiler

(27)

1.578

1.551

Træ

88

18.431

18.519

I alt

389.379

379.324

768.703

Der er tale om en væsentlig mindre emballagemængde end i "hoved"-opgørelse. Der mangler i alt godt 232.000 tons emballage.

 Fordelt på alle materialer ser forsyningen således ud:

Samlet forsyning i henhold ny metode

Materiale

Salgsemb., tons

Transportemb., tons

I alt, tons

Bølgepap

14.294

210.508

224.802

Andet pap

57.814

15.439

73.253

Papir

23.367

30.213

53.580

Pap og papir i alt

95.475

256.160

351.635

Glas i alt

144.205

1

144.206

PVC

1.284

4

1.288

PP

13.283

669

13.952

PS

8.819

23

8.842

EPS

3.812

10.558

14.370

PC

1.664

 

1.664

PET

16.307

58

16.365

HDPE

20.116

29.129

49.245

LDPE

26.274

47.176

73.450

Anden plast

3.831

(49)

3.782

Plast i alt

95.390

87.568

182.958

Jern

6.000

 

6.000

Aluminium

17.823

12

17.835

Hvidblik

30.425

15.574

45.999

Metal i alt

54.248

15.586

69.834

Tekstiler i alt

(27)

1.578

1.551

Træ i alt

88

18.431

18.519

I alt

389.379

379.324

768.703

Det er så interessant at finde hvor de væsentlige forskelle ligger mellem de 2 opgørelser. Af nedenstående skema ses forskellene opgjort i tons og procentmæssigt. I bilag C ses det samlede skema over alle mængder i de 2 metoder.

 

Forskel, tons

Forskel, %

Materiale

Salgsemb., tons

Transportemb., tons

Salgsemb.

Transportemb.

Bølgepap

30.027

80.148

68

28

Andet pap

17.862

(7.090)

24

(85)

Papir

2.364

(5.439)

9

(22)

Pap og papir i alt

50.253

67.619

34

21

Glas I alt

14.505

(1)

9

-

PVC

(958)

(16)

(294)

133

PP

6.216

5.249

32

89

PS

(6.519)

(6)

(283)

(35)

EPS

417

(6.236)

10

(144)

PC

(608)

-

(58)

-

PET

(9.304)

1.766

(133)

97

HDPE

(8.443)

(11.722)

(72)

(67)

LDPE

18.000

3.187

41

6

Anden plast

(2.328)

1.002

(155)

105

Plast i alt

(3.527)

(6.776)

(4)

(8)

Jern

(896)

1.198

(18)

100

Aluminium

(4.090)

6.472

(30)

100

Hvidblik

(16.620)

(10.709)

(120)

(220)

Metal i alt

(21.606)

(3.039)

(66)

(24)

Tekstiler i alt

27

2.258

-

59

Træ i alt

1.206

131.195

93

88

I alt

40.858

191.256

9

34

Forskellen i procent er beregnet som forskellen i tons delt med forsyningen i hoved-opgørelsen.

De total manglende godt 232.000 tons emballage stammer primært fra træ-transportemballager – i alt 131.000 tons. Dette skyldes, at træpaller ikke er inkluderet i registreringen under de enkelte varepositioner, og derfor ikke giver noget udslag i beregningen af emballageforsyningen efter den "nye" metode. Da paller i mange tilfælde fungerer som returemballage, er det vanskeligt – retfærdigt – at fordele denne emballagemængde ud på de enkelte varepositioner. Med denne bemærkning bliver den samlede manko mellem de 2 opgørelser på omkring 100.000 tons.

Som det ses, er det meget varierende i hvilken udstrækning, at der er store forskelle på de 2 opgørelsesmetoder. De bemærkelsesværdige forskelle er følgende steder:
Bølgepap: salgs- og transportemballage
Andet pap: transportemballage
PS: salgsemballage
PET: salgsemballage
Hvidblik: salgs- og transportemballage

Bølgepap tegner sig for den tonnagemæssige største forskel. I øvrigt er det værd at notere, at den totale plastmængde er næsten er identisk i de 2 opgørelser, hvor der dog er en større variation mellem de enkelte plastmaterialer.

Det forhold, at de 2 opgørelser trods alt ligger på niveau med hinanden, viser, at metoden kan anvendes. Det skal påpeges, at der i stor udstrækning har været tale om en matematisk udregning, hvor der indgår omkring 300.000 tal-værdier, som ganges sammen. Dertil skal lægges det tidligere nævnte angående statistikmaterialets opgørelse af forsyningsmængderne for varepositionerne, som her får en væsentlig større indflydelse på mængdeopgørelsen end i hovedopgørelsen. Også ved denne opgørelse er der sket en kvalitetssikring gennem en sortering på, hvor de største emballagemængder findes for hver enkelt af de 19 materialekategorier.

På grundlag af niveauet for de usikkerheder der ligger i den "nye" metode, må det slås fast, at den samlede emballageforsyningsmængde er mest korrekt ved den oprindelige metode, men at den "nye" metode kan anvendes til at fordele den samlede emballageforsyning ud på de enkelte varepositioner.

Bilag A.
Forsyning af tomme emballager

1. Fiberbaserede materialer (papir og pap)

2. Glas

3. Plast

4. Metal

5. Tekstil

6. Træ

Bilag B
Opgørelse af forsyning af genbrugs- og genpåfyldelige emballager

Bilag C
Fordeling af emballageforsyning på varegrupper