| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nye krav til leverandører til tekstilbranchen

2. Coop Group Schweiz ²

2.1 Hovedindtryk Coop Group

Coop Group er en af Schweiz´s største detailkæder som er i gang med at omlægge hele deres salg af bomuldstekstiler på omkring 100 mio. CHF (480 mio. kr.). til økologisk bomuld. Man har indtil nu omlagt ca. 30% og kundereaktionerne er meget positive. Man har i begyndelsen af 90´erne haft fiasko med at sælge "lysegrønne" tekstilprodukter og man er derfor sikker på at man med tekstilerne skal lægge sig så tæt som muligt til den store succes Coop har med at sælge økologiske fødevarer. Man arbejder med en meget stabil kreds af leverandører, hvoraf flere er østeuropæiske.

2.2 Virksomhedsbeskrivelse

Coop Group er en af Schweiz´s største detailkæder og virksomhedskonglomerater med en årlig omsætning i 1998 på 12,3 mia. CHF. (59 mia. kr.) hvoraf 11,2 mia. CHF. (53 mia. kr.) stammede fra detailhandel. Coop Group havde ca. 45.000 ansatte. Coop Groups primære kompetencer ligger inden for detail- og grossisthandel, og man søger af denne grund nu at optimere organisationen med det formål at koncentrere sig om disse to områder, mens en del mindre virksomheder sælges fra.

Det er Coop Groups vision at fastholde sin position blandt de ledende detailkæder i Schweiz. Dette søges gennemført ved øget kundefokus og mere effektiv ledelsesstruktur og Supply Chain Management. Man forventer at forsætte udvidelsen af butiksareal og koncentre denne på større butikker. Man har etableret Coop Group som markedsledende inden for salg af økologiske varer i Schweiz og har som målsætning at nå en omsætning på over en mia. Sfr. ( kr.) inden for området inden år 2008.

Fra Coop Group begyndte med salg af økologiske tekstilprodukter i 1995 har man satset stærkt på et samarbejde med et schweizisk Remei AG bomulds-handelsfirma som allerede i begyndelsen af 90´erne begyndte at handle med økologisk bomuld fra Maikaal projektet i Indien. I dag udgør økologisk bomuld ca. 30% af en omsætning på i alt ca. 150 mio. kr. Alle økologiske bomuldsprodukter som sælges i Coop er således i dag baseret på "Remei" bomuld. I forbindelse med samarbejdet med Coop etablerede Remei også deres egen produktion af tekstiler herunder deres eget varemærke BioRe, men hovedparten af bomulden sælges videre til de ca. 15 andre forarbejdningsvirksomheder, som også er leverandører til Coop og som skal anvende bomuld forhandlet af Remei.

Selv om Maikaal i dag formodentlig er verdens største økologiske bomuldsprojekt med en årlig produktion i nærheden af 1000 tons fiber, opkøber Remei AG i dag også næsten tilsvarende mængder bomuld fra andre økologiske producenter både fordi den indiske bomuld ikke hvert år er af lige god kvalitet, hvilket medfører et behov for at købe bomuld af højere kvalitet til iblanding, delvist fordi Maikaal ikke producerer nok til at tilfredsstille de meget store mængder som Coop og en af deres andre kunder (det vil sige kunders kunde) Otto Versand, kan aftage.

Forarbejdningen af de produkter som sælges i Coop udføres af ca. 15 leverandører placeret i Baltikum, Østeuropa og Grækenland/Tyrkiet. Det vil sige at disse firmaer kan udføre spinding, vævning, indfarvning og syning i en god kvalitet og under miljøkrav som fuldt ud matcher EU-Blomstens krav.

2.3 Marked

Medlemmerne af Coop Group er meget bredt sammensat, med en særligt vægt af unge familier. Knyttet til et initiativ med etablering af kreditkort havde man i 98 en vækst i medlemsantallet på over 250.000 husholdninger.

Omsætningen for non-food er ca. 1,7 mia. CHF (8,2 mia. kr.), og heraf udgør omsætningen for tekstiler 200 mio. CHF. (960 mio. kr.) eller ca. 12% af den samlede non-food omsætning. Omsætningen for økologiske bomulds tekstiler var i 1999 på 31,5 mio. CHF. (ca. 150 mio. kr.), hvilket svarede til ca. 30% af alle bomuldstekstiler. Man har i dag ca. 80 modeller inden for herre- og dameundertøj, sokker og i mindre grad børne-, herre- og damebeklædning, samt sengetøj og håndklæder.

Coop Group største konkurrent er Migros, som imidlertid primært sælger Øko-Tex 100 mærkede tekstiler.

2.4 Markedsudvikling

Udviklingen i Coop Group var i 1998 en vækst på ca. 3% og nåede således en markedsandel af det samlede marked på food siden på 20,0% og på non-food 7,9%. Baggrunden for at engagere sig i økologiske produkter skyldtes en strategi om at opnå en position som pioner på markedet, delvist som en reaktion på kundeønsker. Baggrunden for at engagere sig i økologiske tekstiler var den forrygende succes som man i 1994 havde med salget af økologiske fødevarer, men skal også ses på baggrund af en samtidig fiasko med at sælge lysegrønne tekstilprodukter. Derfor valgte man i 1995 at satse på miljørigtige tekstiler baseret på økologisk bomuld. For de fire egne miljømærker som Coop Group arbejder med havde man i 1998 en samlet omsætning på 404 mio. CHF (1,9 mia. kr.) svarende til en vækst på 135 mio. CHF (650 mio. kr.) eller ca. 50% i forhold til 1997.

Væksten i omsætning for de økologiske tekstiler har udviklet sig således:

Denne meget positive udvikling skyldes to forskellige salgsstrategier:

1. Erstatning af eksisterende bomuldsprodukter med udelukkende økologiske produkter til samme pris, og altså en meromkostning for Coop Group.
2. Udvidelse i sortimentet af økologiske tekstiler således at kunderne har haft frit valg mellem konventionelt og økologiske produkter, med en merpris for kunden.

Den hastige vækst i omsætningen er således ikke udelukkende en kundereaktion, men dækker også over at Coop Group ønsker at hæve denne omsætning.

I år eller evt. næste år (år 2001) forventer man at omlægge alt sit salg af jeansprodukter til økologisk bomuld. Inden år 2005 ønsker man at have udfaset al konventionel bomuld fra Coop Groups butikker. Denne politik skal bl.a. ses i lyset af at 48% af den schweiziske befolkning kender Coop Groups økologiske tekstil varemærke, som hedder Coop NATURA Line.

Udviklingen af markedet for økologiske tekstiler er internt primært begrænset af, at salgspersonalet i omkring 1600 butikker skal kunne forstå budskabet og ønske at formidle det videre til kunderne, det vil fx sige at gøre simple ting som at hænge relevante skilte op i butikken. I forhold til kunderne er der to begrænsninger den ene er at folk er egoistiske og derfor er argumenter om hudvenlighed og allergi vigtige salgsargumenter for økologiske tekstiler, for det andet er de tysktalende dele af befolkningen mere interesseret end de italiensk- og fransktalende befolkningsgrupper.

2.5 Formulering af miljøkrav

Miljøkravene til tekstiler formuleres kollektivt af den gruppe på 6 personer som er ansvarlige for indkøb og markedsudviklingen af Coop NATURA Line. Kravene baseres primært på økologisk fiberproduktion certificeret af IMO, delvist på IVN kriterier som også certificeres af IMO og vedr. tilbehør og kunststoffer evt. på Øko-Tex 100 kriterier.

Økologiske bønder garanteret en merpris på minimum 15%.
Støtte til etablering og udvikling af en socialfond.
Udbyttende børnearbejde er forbudt.

Ud over miljøkravene har man fra begyndelsen i 1995 arbejdet med forbud mod børnearbejde. Man har ikke formuleret en præcis aldersgrænse, men lægger primært vægt på at børnenes skolegang ikke må blive forhindret af deres arbejdsforpligtelser fx i marken.

Endvidere anvender man nu i stigende grad Clean Clothes Campaigns (CCC) kriterier for en række andre arbejdsmiljø- og sociale forhold.

En af de væsentlige begrænsninger for hvilke miljøkrav der stilles til forarbejdningsprocesserne og produkterne er kravene til produkternes brugskvaliteter som slidstyrke og pasform. Coop udvikler således kontinuert miljøkravene i samarbejde med deres underleverandører, efterhånden som disse finder tekniske løsninger som muliggør højere krav. Kvalitetsforhold som er i fokus i denne sammenhæng er fx behovet for at anvende elastan i visse produkter, og behov for at anvende nogle få tungmetalholdige farvestoffer for at ramme visse modefarver.

2.6 Gennemførelse af miljøkrav med videre

Miljøkravene kommunikeres til og gennemføres på basis af en meget stabil kreds af ca. 15 underleverandører, som alle er positive over for økologisk produktion. Man støtter sig i dette arbejde til en "produkt forarbejdningsprofil" som specificere alle miljøkrav mv. til produktionen.

2.7 Kontrol af miljøkrav

Alle miljøkrav i hele produktionskæden kontrolleres siden 1997 af IMO. Denne certificering gælder primært at der ikke iblandes konventionelt bomuld i det som skal sælges som økologiske bomuldsprodukter.

IMOs kontrol gælder endvidere de procestrin, som man ønsker gennemført ifølge specifikationer fra IVN (indfarvning og efterbehandling), CCC (syning) eller Øko-Tex 100 (tilbehør).

Coops kontrol af tekstilproduktionen er således generelt baseret på de certifikater og kontrolrapporter som IMO fremsender. Imidlertid udtager Coops Centrallaboratorium også stikprøver af varerne, og varerne analyseres for spor efter stoffer som ikke er tilladte.

2.8 Erfaringer med miljøkrav

Coop Group har anlagt en på visse punkter pragmatisk linie vedr. produktion af økologiske tekstiler. Den pragmatiske linie er en afvejning mellem ideelle miljøkrav til tekstiler og kundernes berettigede krav til brugskvalitet og design, men også afvejet i forhold til at produkterne sælges gennem et meget stort antal butikker, hvor de ansattes engagement i økologi og miljø varierer meget. Denne pragmatiske linie bliver med jævne mellemrum kritiseret af visse økologiske meningsdannere, for ikke at være tilstrækkelig konsekvent og/eller at omstillingen til 100% økologiske tekstiler går for langsomt.

I forhold til leverandørerne har Coop Group positive erfaringer med at stille miljøkrav, idet hele produktionskæden er etableret fra grunden af med dette formål.

I forhold til Coop kædens ansatte er erfaringerne mere blandende i forhold til butikkens størrelse og ikke mindst geografisk placering i forhold til sproglig region. Butikkernes interesse styres også meget af kundernes interesse, så der er grænser for hvor langt man kan komme med interne kurser og promotionaktiviteter.

I forhold til kunderne er Coop meget tilfreds med udviklingen i salget af økologiske tekstiler og man er også tilfreds med kundernes høje kendskab til varemærket og dets indhold.

2 På basis af interview med Brigitte Zoog d. 9. maj 2000, plus diverse virksomhedsdokumenter.