| Indhold |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 15/2001

Grøn elektronik i offentlige indkøb

Indhold

Forord

Elektronikprodukter bidrager både under fremstilling, brug og ved bortskaffelsen til en række centrale miljøproblemer, og med den stadig stigende vækst i anvendelsen af elektronik bliver problemerne ikke mindre.

På den baggrund har Miljøstyrelsen i 1998 nedsat Elektronikpanelet, der med udgangspunkt i en produktorienteret tilgang skal komme med forslag til og gennemføre aktiviteter, som kan reducere miljøbelastningen fra elektronikprodukter. I panelet sidder repræsentanter fra en række interesseorganisationer, offentlige myndigheder og elektronikvirksomheder.

Elektronikpanelet har udarbejdet en handlingsplan, og heri peger Elektronikpanelet på, at der er behov for at styrke det professionelle offentlige indkøb af mindre miljøbelastende kontorelektronik. Som udgangspunkt for en indsats er det centralt at undersøge, hvordan den offentlige sektors indkøbsfunktion på elektronikområdet fungerer - særligt med henblik på arbejdet med miljøkrav.

Undersøgelsen er gennemført for Miljøstyrelsen og finansieret under Program for renere produkter m.v.

Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe bestående af: miljøkoordinator Stig Yding Sørensen, projektmedarbejder Tomas Refslund Poulsen og projektmedarbejder Mette Lise Jensen alle fra CASA, samt Anders Schmidt, Fagchef LCA, og projektmedarbejder Pia Brunn Rasmussen begge fra dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ.

Projektet er fulgt af en følgegruppe bestående af :
Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen
Jens Kolind, IT-Brancheforeningen
Preben Svanekiær som afløste Jens Graversen, begge fra Indkøbs Service A/S.

Projektgruppen vil gerne sige tak for hjælpen til alle de offentlige indkøbere og leverandører af IT og kontorelektronik som igennem spørgeskemaundersøgelsen, interview og workshopdeltagelse har bidraget til undersøgelsen.

Vi håber også, at I har fået noget ud af det.

CASA, november 2000

1. Resumé

De offentlige indkøbere stiller kun i begrænset omfang miljø- og energikrav, når der købes elektronik. Der er behov for en styrket organisatorisk opbakning i form af fungerende grønne indkøbspolitikker, efteruddannelse og et øget kendskab hos indkøberne til Miljøstyrelsens miljøvejledninger til indkøbere. Miljøvejledningerne er i dag det mest anvendelige redskab, når der skal vælges mindre miljøbelastende produkter. Selvom Svanemærket er godt kendt af indkøberne, så findes det på meget få produkter. Prisen er for høj og behandlingstiden for lang, siger leverandørerne. Det er efter konsulenternes opfattelse værd at forsøge imødekommet ved i en introperiode at reducere behandlingstid og pris.

1.1 Baggrund og formål

Undersøgelsen "Miljø, elektronik og offentlige indkøb" er gennemført for at afdække barrierer for indkøb af mindre miljøbelastende produkter samt at afdække behovet for information og vurderingsværktøjer hos de offentlige indkøbere.

Det offentlige køber årligt kontorelektronik og IT for ca. 3,2 mia. kroner. Hvis det offentlige i stigende grad stiller miljøkrav ved købet af disse produkter, bidrages der til at reducere miljøbelastningen knyttet til både fremstilling, brug og bortskaffelse af produkterne. Det offentlige kan fungere som lokomotiv og bidrage til at udvikle markedet for mere miljøvenlige elektronikprodukter. Men leverandørerne oplever i dag ikke nogen mærkbar efterspørgsel efter mindre miljøbelastende produkter.

Undersøgelsen belyser, i hvilken grad de offentlige indkøbere stiller miljøkrav, når der skal købes kontorelektronik og som en central del af dette, hvilken type information og hvilke redskaber indkøberne har brugt. Herudover afdækker undersøgelsen, hvilke barrierer der optræder hos indkøberne med særlig vægt på, om de redskaber, som er tilgængelige, modsvarer indkøbernes behov.

Indkøberne udgør dog kun den ene side af købsrelationen. Undersøgelsen vurderer derfor også, om der hos leverandørerne optræder barrierer for at markedsføre, levere samt informere om renere produkter på kontorelektronikområdet.

Afdækningen af barrierer hos både leverandører og indkøbere munder ud i anbefalinger til, hvordan Elektronikpanelet, brancheorganisationerne og Miljøstyrelsen kan understøtte indkøbernes behov, således at de offentlige grønne indkøb på kontorelektronikområdet styrkes.

Projektet er gennemført på baggrund af anbefalingerne fra Elektronikpanelet, der er et af 3 produktpaneler etableret af Miljøstyrelsen i 1998. Elektronikpanelets opgave er at tage initiativer til og gennemføre aktiviteter, der kan bidrage til at reducere elektronikprodukternes miljøbelastning.

1.2 Undersøgelsen

I analysen er resultaterne fra undersøgelsen af indkøberne og leverandørerne blevet vurderet i forhold til hinanden.

1.3 Hovedkonklusioner

De offentlige indkøbere stiller i dag kun i begrænset omfang miljøkrav, når der skal købes kontorelektronik. En af hovedårsagerne til det er, at der mangler organisatorisk opbakning til dette i form af virksomme grønne indkøbspolitikker, men generelt er der et manglende samspil mellem indkøbere og leverandører.

Indkøberne selv mangler kvalifikationer, viden og tid til at stille miljøkrav, fordi indkøbsfunktionen kun udgør en lille del af deres opgaver og i højere grad omfatter systemadministration, support m.m. Indkøberne mangler kendskab til de redskaber, der er tilgængelige, hvis der skal stilles miljøkrav. Svanemærket foretrækkes som redskab.

Leverandørerne kan levere mere miljøvenlige produkter og har miljøinformation, men Svanemærket anvendes ikke. Det er det redskab, som indkøberne bedst kender i dag, men det er for dyrt at få licens og behandlingstiden er for lang, siger leverandørerne. Endelig oplever nogle leverandører, at deres egne sælgere mangler viden om miljøforhold, når produkterne skal markedsføres.

Der foreslås forskellige tiltag til at fremme Svanemærket inden for elektronikprodukter. Der er behov for en styrket indsats, for at udarbejde grønne indkøbspolitikker, som har en gennemslagskraft i de offentlige organisationer. Samtidig er der behov for en informationsindsats, der sikrer et øget kendskab til de informationsredskaber, som kan anvendes. Især Miljøstyrelsens miljøvejledninger til offentlige indkøbere bør markedsføres overfor indkøberne, når Svanemærket ikke er på markedet.

Miljøvejledningene kendes dårligt af indkøberne, men er et forholdsvist enkelt redskab til at indhente miljøinformation og prioritere mellem produkter, uanset leverandørens brug af miljømærker, IT-brancheforeningens miljødeklaration eller andre former at levere miljøinformation på.

Undersøgelsen peger på, at det offentlige grønne indkøb kan styrkes, hvis det i højere grad varetages af centraliserede koordinerende indkøbsfunktioner i institutionerne. Her vil der i højere grad være ressourcer til og mulighed for at opbygge erfaringer og kendskab til redskaber.

Endelig kan det være værd at overveje, hvordan leverandørernes kritik af licenspriser og behandlingstid kan imødekommes. Rapportens forfattere peger på muligheden for at nedsætte behandlingstiden samt i en forsøgsperiode fx 3-5 år at reducere licensprisen.

1.4 Projektresultater

Der stilles i dag kun i begrænset omfang krav til miljøforhold fra det offentliges side, når der skal købes elektronikudstyr. Næsten halvdelen (43%) af de offentlige IT-indkøbere har ikke stillet nogen typer af miljøkrav. Af de miljøkrav der stilles, er krav til energiforbrug samt krav til bortskaffelse de oftest forekommende. Drift- og leveringssikkerhed udgør derimod de centrale parametre, når de offentlige indkøbere skal købe kontorelektronik, men indkøberne oplever ikke, at det står i et modsætningsforhold til miljøkrav.

Manglende tid og miljøkvalifikationer

De centrale barrierer hos indkøberne omfatter primært manglende tid og miljøkvalifikationer samt manglende kendskab til de redskaber, der er tilgængelige, når der skal stilles miljøkrav. Gruppen af offentlige indkøbere på IT-området er generelt karakteriseret ved ikke at have indkøb som deres primære funktion. Systemdrift, support af medarbejdere og ledelse udgør i højere grad medarbejdernes hovedopgaver, og tiden, der er afsat til indkøb, er begrænset. Det betyder, at det er meget letanvendelige redskaber, der skal i brug, hvis miljøkrav skal indgå, og her er indkøbernes kendskab begrænset.

Energy Star er det eneste redskab, som både anvendes og kendes af en stor del af de offentlige indkøbere. Af miljømærker er Svanen det mest kendte, men kendskabet stammer fra andre sammenhænge end elektronikområdet, idet der fra leverandørernes side kun findes mærkede produkter indenfor kopimaskiner.

De øvrige mærker og informationsredskaber er alle dårligt kendt af de offentlige indkøbere. Blauer Engel er det dårligst kendte og mindst anvendte miljømærke, hvilket springer i øjnene, når en række leverandører forhandler produkter med mærket. IT-branceforeningens miljødeklaration, som nogle leverandører anvender til at præsentere produkternes miljødata, kendes også dårligt af indkøberne.

At hovedparten af leverandørerne har produkter med Blauer Engel og Energy Star, samt at nogle anvender IT-Brancheforeningens miljødeklarationer, er et udtryk for, at leverandørerne kan levere mere miljøvenlige produkter og har miljøinformationer om produkterne. Flere leverandører er miljøcerficerede og har aktiviteter som fx efteruddannelse på miljøområdet. Leverandørerne oplyser desuden, at der arbejdes på at udvikle mindre miljøbelastende elektronikprodukter. Leverandørerne ønsker dog ikke at forsøge at opnå licens til Svanen, bl.a. fordi markedet er for begrænset i forhold til omkostningerne forbundet med opnåelse af mærket, og tiden, fra man har indsendt sin ansøgning, til man opnår licensen, er for lang.

Hos nogle indkøbere er der en forventning om, at det er dyrere at købe mindre mil-jøbelastende elektronik. En forventning som dog ikke er baseret på egentlige erfaringer fra elektronikindkøb.

Manglende fungerende indkøbspolitikker

Organisatorisk mangler der en styrket opbakning til de grønne indkøb igennem fungerende grønne indkøbspolitikker. Undersøgelsen viser, at indkøbere i organisationer med en grøn indkøbspolitik stiller gennemgående flere miljøkrav, føler højere grad af lederopbakning og har mindre behov for efteruddannelse. En konklusion der ligger i forlængelse af andre undersøgelser af det offentlige grønne indkøb.

Anbefalinger

Metoder og kommunikationsveje til markedsføring af miljøvejledningerne skal være tilpasset målgruppen og kan f.eks. ske igennem fagtidsskrifter, på fagmesser el.lign.

En del af grunden til det manglende kendskab kan være, at miljøvejledningerne umiddelbart kan virke svært tilgængelige. Ved en revision af miljøvejledningerne til offentlige indkøbere bør der derfor gennemføres en vurdering af, om de kan udformes på en mere indbydende måde.

Samtidigt udgør dette et godt grundlag for, at leverandøren kan give en præcis information om, hvor og hvordan et produkt, som har licens til ét mærke, lever op til alternative mærkekrav, som evt. måtte efterspørges af indkøberen.

Denne udredning af den offentlige sektors indkøbsfunktion på IT-området har følgende formål:

Udredningen skal identificere og undersøge, hvilke typer af barrierer der optræder for indkøb og udbud af mindre miljøbelastende elektronikprodukter.

Resultater og anbefalinger er baseret på projektets 4 delundersøgelser:

1. En gennemgang af hvilke redskaber der er tilgængelige ved offentlige indkøb af mindre miljøbelastende kontorelektronik
2. En spørgeskemaundersøgelse rettet mod offentlige IT-indkøbere
3. 10 kvalitative interview med offentlige IT-indkøbere
4. En spørgeskemaundersøgelse rettet mod leverandører af IT-udstyr til det offentlige.

De 4 delundersøgelser er hver for sig gennemgået mere uddybende i de efterfølgende kapitler.

2.1 Overordnede indtryk

Der købes i begrænset grad miljøvenlig kontorelektronik i det offentlige. En central del af grunden til dette er, at der på flere områder er en manglende sammenhæng mellem på den ene side indkøbernes miljøkvalifikationer og de redskaber, som de offentlige indkøbere kender og vurderer som anvendelige, og på anden side den information som er tilgængelig fra leverandørernes side.

I skemaet herunder er nogle af de mest centrale relationer mellem leverandører og indkøbere præsenteret i oversigtsform. I midtersøjlen er der med henholdsvis "+" og "-" angivet, om leverandører og indkøbere matcher eller ikke matcher hinanden.

Leverandører og offentlige indkøbere matcher hinanden dårligt, når det handler om miljømærker. Det kan forekomme overraskende, at de offentlige indkøbere ikke kender Blauer Engel, da flere leverandører kan tilbyde produkter med mærket. Tilsvarende kan alle leverandører tilbyde produkter med Energy Star. Halvdelen af leverandørerne vurderer da også Blauer Engel som meget anvendeligt, på lige fod med Energy Star og IT-brancheforeningens miljødeklarationer, og det vurderes fra hovedparten af leverandørerne som "meget relevant" at stille krav om miljø- og energimærker i et udbud. Det kan dog konstateres, at man fra branchens side ikke har markedsført Blauer Engel, således at det kan ses afspejlet i et kendskab hos indkøberne. Her er det fortrinsvis Svanen, som man kender.

Der er således ikke en principiel modvilje mod miljømærker fra leverandørernes side. Det begrænsede antal Svanemærkede produkter må i højere grad skyldes forhold specifikt knyttet til Svanemærket, hvilket bl.a. omfatter, at det er et begrænset marked, som Svanemærket kan bruges inden for - set i forhold til afgifterne for brug af mærket, samt sagsbehandlingstiden ved ansøgning om mærket.

I en fase, hvor der er behov for redskaber til at bygge bro mellem leverandørernes information og indkøbernes viden og kvalifikationer, kan det konstateres, at kendskabet til Miljøstyrelsens miljøvejledninger til offentlige indkøbere er forholdsvis begrænset hos indkøberne.

Miljøvejledningernes opbygning med enkle standardiserede spørgsmål baseret på miljømærkernes kriterier betyder, at de relevante spørgsmål stilles, og der er hjælp til prioritering af forskellige miljøparametre. Redskabet er samtidigt mere åbent for den måde, hvorpå leverandørerne præsenterer informationen. Her igennem sikres i rimelig grad et kompromis imellem indkøbernes krav til brugervenlighed og fleksibilitet hos leverandørerne med hensyn til den bagvedliggende dokumentationsform, som både kan være IT-brancheforeningens miljødeklarationer eller andre miljømærker. De offentlige indkøberes ønsker om en uafhængig kontrol/verificering af oplysninger tilgodeses dog ikke.

Knap halvdelen af de offentlige indkøbere kender ikke indkøbsvejledningerne, selv om alle abonnenter hos Indkøbs Service har modtaget dem, og der er derudover gjort en aktiv indsats for at udbrede kendskabet til dem blandt offentlige IT- indkøbere.

Med hensyn til energimærker er samspillet mellem indkøbere og leverandører langt bedre. Energy Star anvendes af mange leverandører, og det er også et redskab, som kendes af hovedparten af de offentlige indkøbere.

2.2 Offentlige indkøberes miljøkrav

Der stilles i dag kun i begrænset omfang krav til miljøforhold fra det offentliges side, når der skal købes elektronikudstyr. Næsten halvdelen (43%) af de offentlige IT-indkøbere har ikke stillet nogen typer af miljøkrav.

Af de krav der stilles, er krav til energiforbrug det mest udbredte. De stilles af cirka hver tredje indkøber. Baggrunden for dette skal bl.a. findes i, at energi har været på dagsordenen i en årrække. Energiforbruget er en enkelt parameter, som er forholdsvis nem at forholde sig til. Det giver en økonomisk gevinst, og der findes forskellige redskaber i form af energimærker til at foretage valget af produkter.

Bortskaffelse/genanvendelse af elektronikprodukterne kommer ind som den næst mest stillede gruppe af miljøkrav. De stilles af ca. hver sjette indkøber. Årsagen til dette skal bl.a. findes i, at problemet med bortskaffelse af elektronikudstyr er meget synligt: Ved nyanskaffelser konfronteres IT-indkøberne og medarbejdere med bortskaffelsen af de gamle produkter. Dette giver anledning til at sætte fokus på, at de udtjente produkter genanvendes eller bortskaffes på en kontrolleret måde.

Produkternes indhold af farlige og uønskede stoffer indgår sjældent, når de offentlige indkøbere skal stille krav til IT-produkterne.

De højest prioriterede forhold ved det offentliges indkøb af kontorelektronik er drifts- og leveringssikkerhed, med krav til arbejdsmiljøforhold som en tredje central parameter. Indkøberne giver dog også klart til kende, at de ikke mener, at miljø står i et modsætningsforhold til drift, kvalitet og leveringssikkerhed, men disse aspekter skal være i orden, før miljø kan blive afgørende ved valget af produkter.

2.3 Barrierer hos indkøberne

Der kan peges på en række centrale forhold, der optræder som barrierer for at styrke det offentliges miljøkrav ved indkøb af IT-udstyr. Flere af disse forhold spiller sammen i praksis – også med den information og de redskaber som er tilgængelige fra leverandørernes side.

De offentlige indkøbere mener, at der er miljømæssig forskel på elektronikprodukter. Nogen offentlige indkøbere mener, at man kommer til at betale en højere pris for produkterne, hvis man vælger de mindre miljøbelastende produkter, men myten om, at der ikke er forskel på "traditionelle" og mindre miljøbelastende produkter, er ikke udbredt.

De kvalitative interview peger på, at forestillingen om en højere pris ikke nødvendigvis bygger på konkrete erfaringer, men en generel opfattelse af, at miljøkrav "koster".

2.3.2 Manglende fungerende grønne indkøbspolitikker

Undersøgelsen viser, at offentlige institutioner med en grøn indkøbspolitik i højere grad arbejder med at stille miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik. 27% af de offentlige indkøbere på IT- og kontorelektronikområdet tilkendegiver, at organisationen/institutionen, de arbejder i, har en grøn indkøbspolitik.

Det skal pointeres, at det naturligvis ikke er den grønne indkøbspolitik i sig selv, der alene gør forskellen, men at processen med udarbejdelsen af den grønne indkøbspolitik i høj grad også bidrager til at styrke organisationens fokus på området. Det kan konstateres, at IT-indkøbere, der har en nedskreven indkøbspolitik, stiller markant flere miljøkrav, kender flere redskaber, prioriterer miljø højere, føler mindre behov for efteruddannelse, føler stærkere ledelsesopbakning, er mindre forbeholdne over for miljøvenlige produkter etc. En konklusion som ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser, der viser en positiv sammenhæng mellem en nedskreven indkøbspolitik og miljøkrav.

Det er sandsynligt, at andelen af offentlige institutioner og organisationer med en grøn indkøbspolitik reelt er større, men det manglende kendskab til den grønne indkøbspolitik hos den IT-indkøbsansvarlige betyder, at den i praksis er uden funktion ved indkøbet af IT og kontorelektronik.

2.3.3 Manglende kendskab til redskaber

En væsentlig barriere for styrkede miljøbevidste indkøb på elektronikområdet er indkøbernes manglende viden om redskaber, som i praksis kan anvendes ved indkøbet af mindre miljøbelastende kontorelektronik. Mere end 6 ud af 10 indkøbere mener selv, at de mangler viden om hvilke redskaber, der er tilgængelige ved miljøvenlige indkøb.

Af redskaberne kan kun Svanemærket og energimærket Energy Star siges at have opnået et udbredt kendskab. Svanemærket er det mest kendte redskab hos de offentlige IT-indkøbere, idet det anvendes eller kendes af i alt 95% af indkøberne. Kendskabet bunder dog primært i erfaringer fra andre sammenhænge end indkøb på elektronikområdet, da kun et meget begrænset antal produkter (kopimaskiner) i dag er mærket. Svanen fungerer derfor i dag heller ikke som et redskab til at vælge miljøvenligt for andre produktgrupper end kopimaskiner. Energimærket Energy Star kommer ind på en klar 1. plads, når det gælder anvendelse, idet 60% af de offentlige indkøbere har anvendt det, mens yderligere 30% kender det. Mærket har en international udbredelse inden for en lang række elektronikproduktgrupper.

Miljø- og arbejdsmiljømærket TCO er anvendt af hver 4. indkøber og yderligere kendt af hver 4. og vurderes som anvendeligt af hovedparten af dem, der kender det. Men det kan samtidigt konstateres, at halvdelen af indkøberne ikke kender det. Mærket optræder kun på skærme, Pc’er samt tastaturer.

De øvrige redskaber, som omfatter Miljøstyrelsens miljøvejledninger, IT-brancheforeningens miljødeklarationer, GEA-mærket, EU-Blomsten og det tyske miljømærke Blauer Engel, har alle kun været anvendt af et meget begrænset antal indkøbere, og de fleste af mærkerne kendes ikke af 2/3 af indkøberne.

Med hensyn til kendskabet af Miljøstyrelsens miljøvejledninger til indkøbere er det overraskende, at kendskabet er så lille, idet alle respondenter i undersøgelsen igennem deres abonnement hos Indkøbsservice har fået tilsendt dem.

2.3.4 Manglende tid og kvalifikationer

Kvalifikationer, viden og tid er tæt knyttede, idet det koster tid at skaffe sig den nødvendige viden, når man ikke har kvalifikationerne. Manglende tid betyder også, at man som indkøber ikke får sat sig ind i hvilke redskaber, der er tilgængelige, når der skal stilles miljøkrav - selvom redskaberne i flere tilfælde er lette at anvende. Indkøberne oplever selv, at de har et behov for efteruddannelse, hvis de skal løfte opgaven. Dette billede bekræftes af nogle leverandører, der oplever, at indkøberne ikke altid har kvalifikationer til at vurdere miljøforholdene.

De manglende kvalifikationer – og den manglende tid - skyldes blandt andet , at dem, der køber ind på IT- og kontorelektronikområdet, langt overvejende er ansat til at håndtere egentlige IT-opgaver som support af medarbejdere, systemdrift, ledelse m.m. Indkøb indgår som en af opgaverne, men fylder sjældent særligt meget. Det kan konstateres, at det ikke er en udbredt praksis at samarbejde med miljøafdelingen eller andre med miljøkompetence indenfor huset, når der skal stilles miljøkrav ved indkøb.

I organisationer med en centraliseret indkøbsfunktion, som også håndterer indkøbet af kontorelektronik, er der bedre muligheder for at sikre, at miljøkrav indgår. Hvis der i organisationen er udarbejdet en grøn indkøbspolitik, kendes den med sikkerhed her. Det er ligeledes sandsynligt, at der i højere grad er opbygget erfaringer med at stille miljøkrav, og at der er ressourcer til at sikre, at miljøkrav indgår ved indkøbet.

Det er interessant at bemærke, at selv i institutioner, hvor der arbejdes med miljøkrav til produkterne, ligger der ofte ingen klare retningslinier eller fremgangsmåder for, hvordan der skal stilles krav, eller hvilke forhold der skal stilles krav til. Det bidrager til, at leverandørerne i nogen grad oplever, at miljøkravene fra det offentliges side er uklart formulerede og upræcise og dermed svære at dokumentere.

2.3.5 Redskaber og information – de offentlige indkøberes behov og ønsker

Ekstern kontrol af miljøoplysningerne opleves som central, hvis de skal have en stor troværdighed.

Samlet peger dette på miljø- og energimærkerne som de foretrukne redskaber, hvilket de offentlige indkøbere også oplever som de mest anvendelige. Miljøvejledningerne udgør også et tilbud om en model til miljømæssig sammenligning af produkter – dog uden ekstern kontrol.

2.4 Barrierer hos leverandørerne

Fra leverandørerne af kontorelektronik er der generelt en positiv holdning til at reducere miljøbelastningen forbundet med kontorelektronik og IT.

De leverandører af kontorelektronik og IT til det offentlige, som har deltaget i undersøgelsen², mener gennemgående, at branchen selv har det største ansvar for at udvikle, producere og tilbyde miljøvenlige produkter. Og det kan da også konstateres, at alle leverandørerne igennem produktudvikling arbejder med at reducere flere aspekter af produkternes miljøbelastning. En række af leverandørerne arbejder med miljøcertificering af deres virksomheder, og der gennemføres kurser og efteruddannelse på miljøområdet for medarbejderne.

2.4.1 Manglende dialog og kvalifikationer

Fra leverandørernes side mener man, at en af de væsentlige barrierer er, at der er manglende dialog med indkøberne i forbindelse med tilbudsgivningen. En manglende dialog om miljøaspekter som både må tilskrives indkøbernes manglende tid og miljøkvalifikationer, men også at sælgerne selv ofte mangler interesse og kvalifikationer i forhold til at inddrage miljøaspekter.

Leverandørerne mener dog, at der generelt mangler metoder og redskaber til at foretage nemme og overskuelige miljøvurderinger af kontorelektronik, således at man som leverandør kan levere den ønskede information til indkøberne.

2.4.2 Bruger Blauer Engel og Energy Star

Af de tilgængelige redskaber til at præsentere miljøinformation er Blauer Engel sammen med Energy Star langt de mest udbredte mærker, men IT-Brancheforeningens miljødeklaration anvendes også i ret udbredt grad af leverandørerne som deltager i undersøgelsen. Leverandørernes manglende anvendelse af Svanen skyldes bl.a. omkostningerne forbundet med at få licensen samt, at leverandørerne mener, at der er en lang sagsbehandlingstid i forhold til, at produkterne har en kort levetid på markedet.

Udredningen omfatter ikke en egentlig sammenligning af kriterierne for de forskellige miljømærker, og det er derfor ikke muligt at pege præcist på, hvor Blauer Engel adskiller sig fra andre miljømærker. Den forholdsvis store udbredelse af Blauer Engel viser dog, at der findes produkter indenfor alle produktkategorier, der lever op til høje miljøkrav. Samtidigt kan det konstateres, at leverandørerne igennem den forholdsvis udbredte anvendelse af Blauer Engel og IT-brancheforeningens miljødeklaration har den nødvendige detaljerede produktinformation til rådighed for at kunne besvare miljøspørgsmål fra indkøberne.

2.5 Anbefalinger

I forlængelse af den ovenstående gennemgang af barrierer hos henholdsvis indkøbere og leverandører samt i kommunikationen mellem disse præsenteres her en række forslag til indsatser, som kan styrke det offentlige indkøb på IT-området.

Anbefalingerne er CASA og dk-TEKNIK’s, og de er diskuteret og videreudviklet med repræsentanter fra indkøberne og leverandørerne på en mindre workshop som afslutning på projektforløbet.

Gruppen af IT-indkøbere er ofte IT-administratorer/-ansvarlige og har kun indkøbsfunktionen som en mindre del af deres arbejdsopgaver - og her er miljø kun ét af aspekterne ved indkøbet. Hvis interessen fra indkøbernes side skal opnås, er det derfor vigtigt, at efteruddannelsesindsatsen på miljøsiden gennemføres i sammenhæng med andre IT-faglige aspekter og –sammenhænge, samt at den ikke er meget tidskrævende.

Det er dog vigtigt at pointere, at en centraliseret koordination af indkøbet ikke udelukker, at de IT-ansvarlige bidrager med IT-faglige krav, samt at brugerne og andre relevante grupper bidrager med deres ønsker. Det er typisk en fordel at nedsætte arbejds- eller brugergrupper i forbindelse med kravspecifikationerne.

Der er derfor behov for at støtte og styrke etableringen af centrale enheder i de offentlige institutioner som koordinerer eller står for indkøbet. En central koordination som ikke alene omfatter kontorelektronik, men hovedparten af institutionens indkøb.

Metoder og kommunikationsveje til markedsføring af miljøvejledningerne skal være tilpasset målgruppen og kan f.eks. ske igennem fagtidsskrifter, på fagmesser el. lign.

Ved gennemførelse af en efteruddannelsesindsats overfor indkøberne bør miljøvejledningerne naturligvis indgå som et centralt redskab.

En del af grunden til det manglende kendskab kan være, at miljøvejledningerne umiddelbart kan virke svært tilgængelige. Ved en revision af miljøvejledningerne til offentlige indkøbere bør der derfor gennemføres en vurdering af, om de kan udformes på en mere indbydende måde. Måske handler det blot om en ændring af layout og format. Ved denne vurdering bør en brugergruppe af offentlige indkøbere og professionelle formidlere indgå.

2.5.2 Indsatser på leverandørsiden

Det kan konstateres, at der på leverandørsiden findes mindre miljøbelastende produkter, og at der er opnået licens til anvendelse af både miljø- og energimærker. Når det samtidigt tages i betragtning, at man fra Miljøstyrelsen, Elektronikpanelet, Kommnernes Landsforening og Amtsrådsforeningen m.fl. arbejder på at styrke det offentlige grønne indkøb på IT-området, så er grundlaget i orden for at styrke en markedsføringsindsats omkring miljøaspekterne.

Halvdelen af leverandørerne i undersøgelsen mener, at deres sælgere mangler interesse for miljø og kvalifikationer til at informere om miljø. Det skal ses i lyset af, at det er meget sandsynligt, at netop gruppen som har deltaget i undersøgelsen er mere miljøpositive end gennemsnittet.

2.5.3 Indsatser vedrørende miljømærker

På længere sigt er det nødvendigt at miljømærker blive de dominerende redskaber til at håndtere og levere miljøinformation til køberne. Selvom en større andel af de offentlige indkøbere kan kvalificeres til at anvende Miljøstyrelsens miljøvejledninger til offentlige indkøbere og IT-brancheforeningens miljødeklaration, så vil der fortsat være en stor gruppe af mindre offentlige indkøbere, som kun vil have tilstrækkelig tid og viden om miljø til at anvende miljømærker.

Hvis vi yderligere udvider køberne til også at omfatte almindelige private forbrugere, så bliver det endnu tydeligere, at det kun er miljømærker, som kan imødekomme kundernes behov for enkelhed og brugervenlighed, hvis de skal vælge miljøbevidst.

Producenterne kan dog også selv medvirke til at reducere behandlingstiden, ved aktivt at bruge miljømærkekriterierne i produktudviklingen. Indledningsvis vil opfyldelse af krav og dokumentation givetvis kræve ressourcer og tage tid. Behandlingstiden kan ofte også trække ud som følge af, at der er behov for at eftersende dokumentation til Miljømærkesekretariatet. Hvis - og når - efterlevelse af kriterierne indarbejdes som rutine hos producenterne vil både ressourceanvendelse og behandlingstid blive reduceret

Udgifterne til at opnå licens til anvendelse af Svanemærket er 4 promille af omsætningen på produktet og kan løbe op i 250.000,- kr. udover de udgifter, der er knyttet til produktions- og produktudviklingen. Det opleves af leverandørerne som for dyrt. Det skal dog hertil bemærkes, at for at nå op på de 250.000,- kr. i afgift kræver det en omsætning på mindst 62.500.000 kr.

Processen med udvikling af kriterier for forskellige produkter har været meget langsom, og det er i dag kun muligt at få certificeret bærbare og stationære Pc’er. Samtidig er det tydeligt, at kendskabet til Blomsten hos de offentlige indkøbere i Danmark fortsat er meget lille. Det er også usikkert, hvilket kendskab der er til Blomsten hos private og professionelle indkøbere i de øvrige Europæiske lande.

Der er derfor behov for en styrket indsats for at udvikle Blomsten-kriterier for alle elektronikproduktgrupper. Dette må følges af en indsats for at der skabes et kendskab hos forbrugerne og en efterspørgsel efter mærkede varer, ikke blot i Danmark, men også i de øvrige europæiske lande.

3.1 Indledning

Miljømærker udgør for indkøberen den enkleste form for redskab til at vælge mindre miljøbelastende produkter. Produkter med det aktuelle mærke lever op til en række kriterier. For flere mærkers vedkommende fastsættes og revideres kriterierne løbende således, at kun den miljø- eller energimæssigt bedste del af produkterne på markedet kan opnå mærket.

3.2.1 EU-Blomsten

Blomsten er det fælleseuropæiske miljømærke, som på sigt må forventes at blive det mest udbredte miljømærke i EU.

På nuværende tidspunkt er der kun udviklet kriterier for stationære og bærbare Pc’ere, men der findes pr. november 2000 ingen produkter med licens til at anvende mærket på det danske marked.

Målet er, at kriterierne løbende tilpasses (hvert tredje år) således, at de 25% miljømæssigt bedste produkter kan opnå mærket.

Kontrollen med mærket står de respektive lande for via uafhængige miljømærkeinstitutioner, der er udpegede til dette formål. Kontrollen foregår igennem dokumentation fra virksomheden certificeret af uafhængige akkrediterede institutioner, samt stikprøve kontrol fra miljømærkeinstitutionen.

3.2.2 Svanen

Svanen er det fælles nordiske miljømærke. Mærket blev etableret i 1989 af Nordisk Ministerråd og har fungeret i en årrække i Sverige, Norge og Finland. Danmark tilsluttede sig først ordningen i 1997. Dette er en del af grunden til, at kendskabet til Svanen er noget større i de øvrige nordiske lande.

Der eksisterer Svanemærke-kriterier for en række kontorelektronikprodukter, men der er kun produkter inden for kopimaskiner (fem forskellige) samt tilbehør (toner m.m) med mærket på det danske marked.

Parallelt til EU-Blomsten tilpasses kriterierne løbende således, at de 10-30% miljømæssigt bedste produkter kan opnå mærket.

Kontrollen med produkterne, som opnår mærket, foregår parallelt til EU-Blomsten med en uafhængig miljømærkeinstitution som ansvarlig. I Danmark er Miljømærkesekretariatet ansvarlig for certificering og kontrol for både Blomsten og Svanen.

3.2.3 TCO-mærket

TCO-mærket er en arbejdsmiljø- og miljøcertificeringsordning for visse grupper af kontorelektronik. Produkter, der lever op til kriterierne, kan anvende TCO-mærket internationalt.

Kriterierne er udviklet af den svenske fagforening Tjänestemännens Centralorganisation (TCO), som også står for administration af ordningen. Ordningen har op igennem 90erne fået en omfattende international udbredelse.

Det første sæt kriterier blev lanceret i starten af 90erne (TCO’92) og omfattede næsten udelukkende arbejdsmiljø (herunder ergonomi). Siden er der blevet lanceret yderligere 2 sæt kriterier (TCO’95 og TCO’99), hvor miljøkravene har fået en stadig større vægt. Den Svenske Naturskyddsförening har deltaget i udviklingen af TCO’99.

Særligt inden for computerskærme har TCO-kriterierne fået en international udbredelse. Alene for TCO’99 er der i alt mere end 900 produkter med mærket, og en stor del af disse er tilgængelige på det danske marked. Modsat forholder det sig med computere og tastaturer, hvor der kun er udstedt et meget begrænset antal licenser (13 for TCO’95 og 4 for TCO’99). Det vides ikke med sikkerhed hvilke af disse, der findes på det danske marked.

Kontrollen sker igennem dokumentation for produktet certificeret af uafhængige akkrediterede institutioner, samt virksomhedens egen dokumentation underskrevet af ansvarlige i virksomheden. Herudover skal virksomheden være miljøcertificeret efter ISO 14001/EMAS samt præsentere miljøpolitik, m.m.

For at opnå licens betales en registreringsafgift mellem på 10.000 og 35.000 Svenske kroner (SEK) afhængig af produkttypen, samt en årligt afgift på 5000,- SEK.

3.2.4 Der Blauer Engel

Blauer Engel er det tyske miljømærke. Ved ordningens start i 1977 var det en af de første miljøcerificeringsordninger for produkter overhovedet. I dag er der udviklet kriterier for mere end 60 produktgrupper, og op mod 4000 produkter er i dag certificerede til at anvende mærket.

Inden for kontorelektronik findes der kriterier for alle hovedproduktgrupperne. Det er dog primært inden for Pc’ere, kopimaskiner og printere at der findes et stort antal mærkede produkter.

Mærket er primært rettet mod det tyske marked, men har opnået en vis international udbredelse. Det vides ikke hvor mange "Blauer Engel"-mærkede kontorelektronikprodukter, der er tilgængelige på det danske marked.

Kriterierne revideres løbende efter behov (ca. 3-5 års løbetid).

Kontrollen foretages af RAL⁶ ved gennemgang af dokumentation for produktet certificeret af uafhængige akkrediterede institutioner, samt virksomhedens egen dokumentation underskrevet af ansvarlige i virksomheden

Virksomheden betaler en ansøgningsafgift pr. mærket produkt på 300 DEM, samt et årligt gebyr fastsat efter omsætningen, dog maksimum 3980 DEM.

3.3 Energimærker

Energy Star er den amerikanske miljøstyrelses (USEPA) energimærke. Ordningen har fungeret i en lang årrække og har opnået en stor international udbredelse.

Der er udviklet kriterier for et omfattende antal elektriske produkter. Inden for kontorelektronik er alle hovedproduktgrupperne⁷ omfattede, og for alle grupperne er der et stort antal mærkede produkter - for nogle grupper op mod 1000 forskellige produkter. En større del af disse forventes at være tilgængelige på det danske marked, men det præcise antal kendes ikke.

Kriterierne for at opnå Energy Star revideres efter behov.

Producenten eller leverandøren foretager selv test af, om produktet lever op til de specificerede kriterier, men kontrolorganisationen kan foretage stikprøver af produkterne. USEPA angiver at der er opstået en god gensidig kontrol producenterne imellem som medvirker til at sikre at produkter som ikke lever op til kriterierne ikke er mærket⁸.

Der er ingen afgift for at anvende mærket.

3.3.2 GEA

GEA (Group for Efficient Appliances) er den europæiske pendant til Energy Star. Medlemmerne i gruppen er en række europæiske landes energistyrelser.

Der er udviklet GEA-kriterier for alle hovedproduktgrupperne inden for kontorelektronik. Antallet af mærkede produkter er noget mindre end for Energy Star, men dog ganske stort med skærme (137) og kopimaskiner (87) som de 2 største produktgrupper.

Antallet af GEA-mærkede produkter på det danske marked kendes ikke, men det forventes, at en stor del af mærkede produkter er tilgængelige.

Kriterierne for at opnå GEA-mærket tilpasses med jævne mellemrum, således at det er de ca. 25% mest energieffektive modeller inden for produktkategorien, som kan opnå mærket.

Som med Energy Star skriver producenten under på, at produktet lever op til kravene, og at der kan foretages stikprøver som kontrol af, at kriterierne overholdes.

Modsat miljømærker kan opfyldelse af kriterier for energimærker dokumenters alene ved test af produktet (energiforbrug) og kræver ikke kontrol af virksomheden, hvor produktet fremstilles.

Der er ingen afgift for brug af mærket.

3.4 Informationsværktøjer

3.4.1 IT-branchens miljødeklarationer

De nordiske IT-Brancheforeninger (ITB) har i et samarbejde udviklet 2 miljødeklarationer: En for computere og printere og en for fax, kopimaskiner og printere. Der arbejdes på at lave en standard miljødeklaration, som skal omfatte alle elektronikprodukter.

Forhandlere tilmelder sig ITBs ordning, men skal ikke rapportere antallet af de produkter, som er omfattet. Derfor kendes kun antallet af leverandører, der er tilknyttet ordningen.

På nuværende tidspunkt gennemføres der ingen kontrol af oplysningerne, men virksomheder, der præsenterer fejlagtige oplysninger, kan blive udelukket fra ordningen. ITB har dog planer om at etablere en egentlig ekstern kontrol af oplysningerne.

Virksomheder der ønsker at anvende deklarationerne betaler en årlig omsætningsbestemt abonnementspris. Prisen går fra 3000,- kr. og op til 20.400,- kr., med en mindre prisforskel imellem de to typer af miljødeklarationer.

3.4.2 Miljøstyrelsens Miljøvejledninger til offentlige indkøbere

Miljøstyrelsen har for at støtte offentlige indkøbere i grønne indkøb udarbejdet en serie vejledninger. Serien består i et baggrundsdokument, samt vejledninger, der beskriver de miljømæssige hovedproblemstillinger forbundet med fremstilling, brug og bortskaffelse inden for produktgruppen. I vejledningerne præsenteres et begrænset antal spørgsmål i prioriteret rækkefølge, som indkøberen kan stille til leverandører i forbindelse med indkøbet.

Der er udarbejdet en serie for kontormaskiner med i alt 4 vejledninger for henholdsvis kopimaskiner, computere, printere, faxmaskiner og anden kontorelektronik. Hertil kommer 2 baggrundsdokumenter for henholdsvis kopimaskiner og kontormaskiner.

Miljøvejledningerne har en klar styrke, idet de kan anvendes på alle produkter på markedet inden for produktkategorien. Man er som køber således ikke begrænset til et enkelt eller få mærkede produkter. Svagheden er dog på den anden side, at det kræver væsentlig mere tid og viden at indhente og fortolke oplysninger fra leverandørerne, samt at der ikke er uafhængig kontrol med leverandørens oplysninger.

3.5 Samlede oversigter over værktøjer og karakteristika

Som det fremgår i det ovenstående, eksisterer der en række forskellige værktøjer, som offentlige indkøbere kan anvende, når produkterne skal være miljøvenlige.

Værktøjerne har hver især deres styrker og svagheder bl.a. i form af antallet af produkter, som er omfattet af værktøjet, hvor nemt værktøjet er at anvende, om oplysningerne er kontrollerede af en uafhængig instans m.m.

Som det fremgår af tabel 3.1 herunder, har energimærkerne en stor udbredelse inden for en række produktkategorier, mens der for miljømærker kun er ganske få produkter på markedet (i Danmark kun Svanemærkede kopimaskiner og toner). I praksis kan miljømærker således ikke anvendes som værktøj ved indkøb inden for hovedparten af elektronikproduktgrupperne udover, at kriteriedokumenterne kan anvendes som kilde til, at indkøberen selv kan stille krav.

En mere brugervenlig hjælp til at stille egne krav er dog Miljøstyrelsens vejledninger til offentlige indkøbere, som præsenterer forslag til spørgsmål, der kan stilles til produkter og leverandører.

IT-Brancheforeningens miljødeklarationer har alene en større udbredelse for kopimaskiner, og udgør således i dag ikke et reelt værktøj for andre produktgrupper ud over, at man, som med miljømærkekriterierne, kan anvende deklarationsskemaet som kilde til spørgsmål.

Tabel 3.1
Oversigt over hvilke redskaber, som er tilgængelige for de forskellige produktgrupper
Se Her!

For hver produktgruppe er angivet antallet af produkter på markedet i Danmark og antallet af produkter med mærket overhoved. Et nul angiver, at der ikke er produkter med mærket, men at kriterier eksisterer. " – " angiver, at redskabet ikke er tilgængeligt for denne produktgruppe (fx hvis der ikke er udviklet kriterier).

Tabel 3.2
Oversigt over centrale karakteristika ved værktøjer
Se Her!

4.1 Baggrund og formål med spørgeskemaet

En øget efterspørgsel efter mindre miljøbelastende elektronik vil have en positiv virkning på udviklingen af renere produkter. Elektronikpanelet ønsker som udgangspunkt at basere indsatsen på at fremme miljørigtige indkøb på informationer om produkternes miljøegenskaber fx i form af miljødeklarationer eller miljømærker.

Der findes i dag redskaber og værktøjer, der kan hjælpe professionelle indkøbere med at vælge mindre miljøbelastende elektronik. Dette indbefatter blandt andet Miljøstyrelsens vejledninger til indkøbere samt eksisterende miljø- og energimærkeordninger: Svanemærket, Blomsten og TCO (særligt TCO´99 indrager miljøforhold), samt Energy Star. Brugen af Indkøbs Services rammekontrakter, hvor der er stillet miljøkrav, udgør en anden genvej. Endelig har IT-Branceforeningen i Danmark udviklet miljøvaredeklarationer til brug for danske IT-leverandører. På internationalt plan, blandt andet i ISO-sammenhæng, arbejdes der med forskrifter for miljømærker, livscyklusanalyser og miljødeklarationer.

På trods af de ovennævnte redskaber konstaterer Elektronikpanelet, at der ikke er nogen mærkbar efterspørgsel efter miljørigtig elektronik, og at det er muligt, at ikke blot manglende information, men også andre faktorer som tid og økonomi virker bremsende. Det, til trods for, at en undersøgelse blandt de statslige indkøbere i 1998 (Sørensen, 1998) peger på, at "EDB" og "Kontormaskiner i øvrigt" er de to oftest udpegede indsatsområder i de grønne indkøbspolitikker/handlingsplaner inden for de statslige institutioner og virksomheder. Desuden er statens institutioner og virksomheder underlagt et cirkulærekrav fra Miljø- og Energiministeriet, der påbyder udformningen af en grøn indkøbspolitik. I den tidligere undersøgelse viste der sig en stærk sammenhæng mellem udformningen af en grøn indkøbspolitik og de initiativer, som indkøberne tog for at stille miljøkrav.

Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de offentlige IT-indkøbere. Formålet er at give det bedst mulige grundlag for at tilrettelægge en indsats til styrkelse af de offentlige indkøbere i deres arbejde med at købe mindre miljøbelastende elektronik.

I undersøgelsen er den egentlig overordnede population offentligt ansatte, der køber kontorelektronik. Det er blandt dem, vi ønsker et nærmere kendskab til barrierer, behov, ønsker etc. Størstedelen af populationen kan forventes at være omfattet af Indkøbs Services godt 6000 abonnenter. Desværre omfatter de 6000 abonnenter også mange indkøbere, der ikke køber kontorelektronik, og det er ikke muligt at adskille de to grupper af abonnenter på forhånd.

Derfor er det valgt i denne undersøgelse at koncentrere spørgeskemaerne til de offentlige indkøbere, der er særligt interesserede i IT-udstyr - nemlig de indkøbere, der abonnerer særskilt på Indkøbs Services IT-rammekontrakter. Den undersøgte population er dermed reduceret til 386 danske, offentligt ansatte IT-indkøbere. IT-rammekontrakten bliver sendt til alle 6000 abonnenter hos Indkøbs Service. Dermed er en del af det offentlige indkøb af IT-udstyr og anden kontorelektronik ikke direkte omfattet af undersøgelsen. Det er vores vurdering, at med de 386 danske, offentligt ansatte IT-indkøbere har vi kontakt til de væsentligste offentlige IT-indkøbere, der kan forventes at være trendsættene på grønne indkøb.

Antagelsen, at de 386 IT-indkøbere er den væsentligste population, holder. 86 af respondenterne har angivet både den årlige indkøbssum og hvor stor en del af indkøbssummen, der handles for gennem rammekontrakten. Det gennemsnitlige indkøb på rammekontrakterne for de interviewede indkøbere er på ca. 1,3 millioner kroner. Dermed kan det antages, at de 386 indkøbere tilsammen køber ind for mere end 0,5 mia. kroner om året. Det svarer til omkring en tredjedel af omsætningen på de 1,6 mia. kroner, der i 1998 blev omsat for på Indkøbs Services IT-rammekon-trakt. Indkøbs Service vurderer selv, at godt halvdelen af omsætningen på IT-udstyr i det offentlige går gennem Indkøbs Services rammekontrakter. Det stemmer overens med nærværende undersøgelse, hvor indkøberne i gennemsnit angiver, at 47% af deres indkøbssum går gennem IT-rammekontrakten.

Spørgeskemaet er sendt til samtlige 386 IT-indkøbere i foråret 2000. Spørgeskemaet var ledsaget af et introducerende brev, som forklarede baggrunden for undersøgelsen. Desuden var der vedlagt en svarkuvert. Efter svarfristens udløb den 11. maj 2000 blev indkøbere, der endnu ikke havde returneret et udfyldt skema, kontaktet telefonisk, og i nogle tilfælde blev skemaet udsendt på ny. CASA har i alt modtaget 107 udfyldte spørgeskemaer, hvilket svarer til en svarprocent på 28%.

Det er en forholdsvis lav svarprocent. En høj svarprocent giver sikkerhed for, at svarene er repræsentative for populationen. En lavere svarprocent kan være repræsentativ for populationen, hvis der ikke er systematiske afvigelser mellem dem, der har svaret og dem, der ikke har svaret. Det er vores vurdering, at der kan være en vis overvægt af miljøpositive IT-indkøbere blandt dem, der har svaret. Denne formodning kan i hvert fald ikke afvises. Det giver en systematisk afvigelse, hvilket skal holdes in mente ved fortolkningen af undersøgelsens resultater.

4.3 Konklusioner

De fleste interviewede indkøbere er placeret i centrale IT-afdelinger, og køber ind til store arbejdspladser. Deres indkøbsbudget er i gennemsnit på 2,5-3,5 millioner kroner, hvoraf 47 % gennemsnitligt anvendes igennem IT-rammekontrakten. På trods af de store budgetter og centralt organiserede indkøb er der ikke mere end 27% af IT-indkøberne, der angiver, at de har en nedskreven generel indkøbspolitik. 26% af indkøberne angiver, at de har en nedskreven grøn indkøbspolitik - og yderligere 15% angiver, at de er ved at udarbejde en grøn indkøbspolitik.

Det er en hovedkonklusion, at en nedskreven grøn indkøbspolitik er af stor betydning for IT-indkøberne. I mange analyser er svarene opdelt i de 59% af IT-indkøberne, der ikke har en grøn indkøbspolitik og de 41% af IT-indkøberne, der har eller er ved at udarbejde en grøn indkøbspolitik.

IT- indkøbere, der har en nedskreven indkøbspolitik, stiller markant flere miljøkrav, kender flere redskaber, prioriterer miljø højere, føler mindre behov for efteruddannelse, føler stærkere ledelsesopbakning, er mindre forbeholden over for miljøvenlige produkter etc. Denne konklusion ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser, der viser en positiv sammenhæng mellem en nedskreven indkøbspolitik og miljøkrav.

Statens institutioner og virksomheder har siden 1996 været underlagt Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, som blandt andet bestemmer, at der skal være en grøn indkøbspolitik. Der er endnu et stykke vej at gå på dette område, før alle IT-indkøbere kender til de nedskrevne politikker - og uden kendskabet kan der ikke forventes nogen konkret effekt.

Indkøbs Service spiller en stor rolle for IT-indkøberne. 65% bruger rammekontrakterne - og heraf bruger knap halvdelen rammekontrakterne i mere end 3 af 4 indkøb. Der skal naturligvis tages det forbehold, at populationen af IT-indkøbere er defineret som indkøbere, der abonnerer på Indkøbs Services rammekontrakter. Men for det første er abonnementet ikke nogen garanti for, at rammekontrakten bruges, og for det andet er vurderingen fra Indkøbs Service, at størstedelen af de offentlige IT-indkøbere har abonnement.

Drifts- og leveringssikkerhed bliver prioriteret højt af indkøberne, når det gælder kontorelektronik. Arbejdsmiljøet er også en vigtig faktor, der ofte overgår pris. Det mest anvendte miljøkrav er krav til energiforbruget. Det har direkte driftsøkonomiske konsekvenser, det er let at få oplyst, der er mærkningsordninger, og der har været en årelang fokus på energiforbrug. Med andre ord spiller en række incitamenter flot sammen på energiområdet.

IT-indkøberne lægger stor vægt på, at den miljøinformation, de skal bruge ved indkøb, er sammenlignelig, enkel og eksternt/uafhængigt kontrolleret. Præferencerne ses i redskaber, som indkøberne kender og bruger. Svanemærket og Energy Star er de redskaber, som indkøberne kender bedst. IT-indkøberne kender dog kun et relativt snævert udvalg af redskaber: Blauer Engel og GEA kender de færreste.

IT-branchens miljødeklarationer er kendt af en ud af 3 IT-indkøbere. 46% af IT-indkøberne kender ikke miljøstyrelsens vejledninger til trods for, at den er sendt direkte til alle Indkøbs Service abonnenter.

Viden og kvalifikationer tegner sig som den væsentligste barriere i nærværende undersøgelse. Viden er tæt knyttet til tid, fordi det koster tid at opnå større viden. Indkøberne er i høj grad enige om, at de mangler tid og kvalifikationer til at indsamle, vægte og fortolke oplysningerne fra leverandørerne. Det er dog værd at bemærke, at behovet for efteruddannelse angives som væsentligt mindre blandt de indkøbere, der er omfattet af en grøn indkøbspolitik, end blandt de indkøbere der ikke er. Forklaringen kan være, at indkøbere, der stiller miljøkrav, allerede har fået en efteruddannelse på området - men forklaringen kan også være den, at indkøbere, der stiller miljøkrav, har sat sig ind i de eksisterende redskaber, og vurderer behovet for efteruddannelse som mindre.

Holdningen til de miljøvenlige produkter kan ikke i sig selv siges at være en barriere. Der er udbredt enighed om, at service og kvalitet er ens på miljøvenlige og traditionelle produkter. Holdningen er lidt mere blandet, når det gælder prisen - men det er dog kun 19% af IT-indkøberne, der erklærer sig uenige i udsagnet om, at der ikke er prisforskel mellem miljøvenlige og traditionelle produkter.

EUs udbudsregler har været meget diskuteret i forhold til grønne indkøb, men kun få IT-indkøbere er enige i, at EUs udbudsregler udgør en væsentlig barriere.

I forhold til undersøgelsens overordnede spørgsmål kan det konkluderes, at:

1. De væsentligste barrierer for indkøb af mindre miljøbelastende produkter er: Manglen på nedskrevne indkøbspolitikker, manglende kendskab til eksisterende redskaber og manglende viden og kvalifikationer om miljøforhold.
2. IT-indkøberne lægger stor vægt på, at den miljøinformation, de skal bruge ved indkøb er sammenlignelig, enkel og eksternt/uafhængigt kontrolleret.
3. Langt de fleste IT-indkøbere kender et redskab, de kan komme i gang med, hvis de vil stille miljøkrav. Blandt 8 listede redskaber kender eller bruger IT-indkøberne i gennemsnit 3-4 redskaber. IT-indkøberne giver høje "anvendelighedskarakterer" til mærker som Svanemærket, TCO og Energy Star. Blauer Engel, GEA og IT-branchens miljødeklarationer placerer sig i den nederste ende. Miljøstyrelsens Miljøvejledninger placerer sig i midten.

4.4 Gennemgang af resultaterne fra spørgeskemaet

Undersøgelsen har omfattet en bredt spektrum af offentlige institutioner, virksomheder, styrelser og ministerier m.m. I det følgende vil "offentlige institutioner" blive anvendt som fællesbetegnelse for disse.

De interviewede IT-indkøbere er primært kommet fra statslige enheder. Knap halvdelen af amterne er repræsenteret i undersøgelsen, mens kun ca. 5% af landets kommuner indgår. Et meget begrænset antal kommunale eller amtslige institutioner indgår. Det kan forklares med, at indkøbet på IT-området sammenlignet med andre indkøbsområder, er mere centralt organiseret.

I undersøgelsen er der spurgt både til den generelle organisering af indkøbene (tabel 4.1) og til organiseringen af indkøbet af kontorelektronik (tabel 4.2).

Tabel 4.1
Organisering af det generelle indkøb (i procent)

Centrale indkøbsfunktioner kan opbygge indkøbsekspertise og opnå gode rabatter gennem større volumen. Desuden er det en fordel at indkøbsfunktionerne er centrale, hvis der skal opføres uddannelses- eller oplysningsaktiviteter. Det giver en mindre og mere veldefineret målgruppe end organisationer, der har decentraliseret indkøbskompetencen. Decentrale indkøbsfunktioner betyder, at indkøbet foregår tættere på brugeren og på behovet. Desværre er decentraliserede indkøbere således også en vanskeligere og mere diffus målgruppe for en eventuel informationsindsats.

Tabel 4.2
Organisering af indkøbet af kontorelektronik (i procent)

IT-indkøberne er typisk placeret i offentlige institutioner, der har en centraliseret indkøbsfunktion. Kun 18% af IT-indkøberne betegner den generelle organisering af indkøbene som "overvejende decentral". Indkøbet af kontorelektronik er oven i købet væsentligt mere centraliseret end de generelle indkøb ifølge IT-indkøberne: Kun 11% af institutioner og virksomheder handler helt decentralt i de enkelte kontorer eller afdelinger.

Det generelle billede af indkøbsorganiseringen i det offentlige er modsat - de fleste indkøb er decentralt besluttet. I undersøgelsen af de statslige indkøbere generelt²⁷ var det 79% af indkøbsorganiseringen, der kunne karakteriseres som decentral. Et tilsvarende indtryk får man af KLs undersøgelse fra 1999²⁸.

Forskellen kan sandsynligvis forklares med, at der for det første er store driftsmæssige fordele i et samlet indkøb af IT-udstyr, så det samme udstyr bruges i hele organisationen, og for det andet kræver indkøb af IT-udstyr oftest en teknisk IT-kompetence. Derfor findes de større IT-indkøbere primært i organisationer, der er centralt organiserede enten med indkøb eller med en central IT-afdeling. Endelig skal det understreges, at det er blandt disse IT-indkøbere, man må forvente at finde de primært interesserede IT-indkøbere, der er tilstrækkeligt interesserede til både at have et særligt abonnement hos Indkøbs Service og svare på et spørgeskema fra Elektronikpanelet. Naturligvis findes der også indkøbere af IT-udstyr og anden kontorelektronik i decentrale organisationer og uden om en eventuel IT-afdeling. Det kan antages, at disse indkøbere primært skal findes blandt de 6000 Indkøbs Service abonnenter.

I denne undersøgelse er der en stærk overrepræsentation af større offentlige arbejdssteder. Danmarks Statistik har opgjort de offentlige arbejdssteder efter antallet af jobs. Ifølge denne statistik har 45% af de offentlige arbejdssteder mindre end 10 ansatte - og 14% af de offentlige arbejdssteder har mere end 50 jobs. De offentlige IT-indkøbere i denne undersøgelse arbejder i de større organisationer (tabel 4.3). Kun 2% af de interviewede køber ind til organisationer med mindre end 10 ansatte, og 85% af de interviewede køber ind til organisationer med mere end 50 ansatte.

Tabel 4.3
Størrelse på organisationer, hvor IT-indkøberne er ansat - samt det gennemsnitlige indkøbsbudget til kontorelektronik

Det gennemsnitlige, årlige indkøbsbudget for kontorelektronik ligger omkring 2,5-3,5 millioner kroner for de interviewede indkøbere, hvoraf 1,3 mill. kr. anvendes igennem IndkøbsService’s rammekontrakter. En enkelt selvstændig institution har dog et budget omkring 50 millioner kroner. De store budgetter med et gennemsnit over 2,5 millioner kroner ligger hos de centralt organiserede indkøbere - mens det gennemsnitlige indkøbsbeløb hos de overvejende decentralt organiserede er under 0,5 millioner kroner om året. I den tidligere undersøgelse (Sørensen, 1998) havde 40% af alle indkøbere i staten et budget på under 500.000 kroner.

På trods af de store budgetter og centrale indkøb er det ikke mere end 27% af IT-indkøberne, der angiver, at de har en nedskrevet generel indkøbspolitik. 26% af IT-indkøberne angiver, at de har en nedskrevet, grøn indkøbspolitik - og yderligere 15% angiver, at de er ved at udarbejde en grøn indkøbspolitik. Begge dele fremgår af tabel 4.4 og tabel 4.5, hvor henholdsvis antallet af institutioner med en generel og en grøn indkøbspolitik er vist.

For statens indkøbere har der siden 1995 gennem Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb (Miljø- og energiministeriets cirkulære nr. 26 af 7. februar 1995) været påbud om at tage miljøhensyn på lige fod med andre hensyn (§2), samt at der for energiforbrugende apparater skal foretages energiøkonomisk vurdering (§3). Desuden var det forventningen, at alle statslige institutioner og virksomheder skulle være omfattet af en grøn indkøbspolitik allerede i 1996. Institutionerne kan formelt set godt være omfattet af en grøn indkøbspolitik, uden at den enkelte IT-indkøber kender til den. Reelt set er en indkøbspolitik, som indkøberne ikke kender til, knap det papir værd, den er skrevet på.

Tabel 4.4
Har institutionen nedskrevet en generel indkøbspolitik?

Tabel 4.5
Er institutionen omfattet af en nedskrevet, grøn indkøbspolitik?

Et forholdsvis stort antal af de grønne indkøbspolitikker forholder sig eksplicit til netop elektronikudstyr. Nederste række i tabel 4.5 viser, at knap 3 ud af 4 af de grønne indkøbspolitikker præciserer at den grønne indkøbspolitik også omfatter elektronikområdet.

4.4.2 Organisering af IT-området og IT-indkøbet

Den typiske IT-indkøber er organisatorisk placeret i en IT-afdeling. For manges vedkommende omfatter arbejdet: Indkøb, installation, support, drift og administration.

Tabel 4.6
Står du/din afdeling for indkøb på andre områder end elektronik?

Svarene i tabel 4.6 giver et indtryk af, hvor bredt et område/sortiment indkøberen er ansvarlig over for. Den typiske IT-indkøber er kun indkøbsansvarlig på få områder. 50% af indkøberne har kun fundet 2 relevante kategorier på spørgsmålet "Står du/din afdeling for indkøb på andre områder end elektronik?" (Tabel 4.6). Nogle få indkøbere (5%) angiver, at de køber ind på 7 eller flere områder. Det kan antages, at disse indkøbere er placeret i mere generelle indkøbsfunktioner.

Tabel 4.7
Hvilke opgaver varetager du/din afdeling?

Tabel 4.7 bekræfter indtrykket af indkøbere fra IT-afdelinger, hvor mindst 3 ud af 4 interviewede indkøbere er beskæftigede med installation af IT-udstyr, IT-support af medarbejdere og IT-drift og administration.

Stort set alle køber computerrelateret elektronikprodukter: Computere, skærme, printere etc. Andre former for kontorelektronik som faxmaskiner eller AV-udstyr er ikke nødvendigvis placeret her (tabel 4.8).

Tabel 4.8
Hvilke af følgende kontorelektronikprodukter køber du/din afdeling?

IT-indkøberne er blevet spurgt, hvordan institutionernes/virksomhedernes indkøb af kontorelektronik er foregået inden for det seneste år.

Det umiddelbare indtryk er, at ad hoc indkøb er meget udbredt. Tallene bliver lidt mere nuancerede, når IT-indkøberne får lejlighed til at anslå en procentandel af indkøbssummen på de forskellige indkøbsformer. Det viser sig, at 78% af indkøberne indkøber produkter ad hoc, men 30% af indkøbssummen er brugt på denne måde. Tabel 4.9 viser, at 67% af indkøberne har brugt under en fjerdedel af indkøbssummen på denne måde.

Indkøbs Services kontrakter er et nøgleredskab for IT-indkøberne og bliver brugt af 65% af indkøberne - her bruges gennemsnitligt 47% af den samlede indkøbssum. Rammekontrakterne fra Indkøbs Service bliver brugt flittigt som udgangspunkt for indkøberne og tabel 4.9 viser, at 35% af indkøberne har brugt kontrakterne som grundlag hver gang eller næsten hver gang (76-100% af indkøbene). Desuden kan det antages, at Indkøbs Services rammekontrakter giver inspiration til indkøbernes egne rammekontrakter og EU-udbud. I hvert fald hvad angår en indikation på pris og kvalitets niveau - men muligvis også på miljøområdet.

Tabel 4.9
Hvor meget af institutionernes/virksomhedernes indkøb af kontorelektronik er inden for det seneste år foregået på følgende måder

4.4.3 Erfaringer med miljøbevidste IT-indkøb

IT-indkøberne er blevet bedt om at tage stilling til betydningen af forskellige indkøbskriterier såsom sikkerhed, pris, miljø etc. I tabel 4.10 er prioriteringerne ved indkøb fra indkøberne opgjort, og der tegner sig et billede af to grupper af prioriteringer. Grupperne afslører sig klart i tabellen, hvis der sættes fokus på procentsatser over 40%.

Den vigtigste gruppe af prioriteringer for IT-indkøberne er drifts- og leveringssikkerhed ved indkøb på elektronikområdet. Den anden gruppe af prioriteringer tegnes af prioriteringerne arbejdsmiljø og pris i toppen af gruppen og energi/miljø i bunden af gruppen. Sagt på en anden måde, så prioriterer IT-indkøberne først miljøforhold efter sikkerhed, arbejdsmiljø og pris. Blandt miljøkriterierne sættes energiforbruget højere end andre miljøforhold og bortskaffelse/returordning. Faste systemleverandører, nyeste modeller og installation af udstyret er de mindst vigtige kriterier for IT-indkøberne.

Tabel 4.10
Hvor stor betydning har følgende forhold for institutionens/virksomhedens indkøb på elektronikområdet

Det er stadig et pænt stykke vej, før alle statens indkøbere kan leve op til cirkulæret om de grønne indkøb. Kravet om en nedskreven, grøn indkøbspolitik har positiv effekt - det viste evalueringen af de miljøbevidste indkøb i staten (Sørensen, 1998), og det samme mønster ses hos IT-indkøberne.

I tabel 4.11 er der beregnet en gennemsnitlig score for hvert indkøbskriterium på baggrund af svarene i tabel 4.10. Jo lavere score, des højere prioritering for det enkelte kriterium. Tabel 4.11 viser, at der opstår en statistisk betydende forskel på prioriteringen af miljørelevante indkøbskriterier, når de offentlige institutioner er omfattet af en grøn indkøbspolitik.

Tabel 4.11
Den gennemsnitlige prioritering af indkøbskriterier i offentlige institutioner med og uden en grøn indkøbspolitik

Indkøberne er blevet spurgt meget detaljeret om, hvilke miljøkrav institutionen/virksomheden har stillet inden for det seneste år til produktgrupperne computere, skærme, kopimaskiner, printere og multifunktionsapparater samt faxmaskiner. I spørgeskemaet blev de mulige miljøkrav detaljeret opdelt på energiforbrug, indhold af farlige stoffer, genanvendelse og andet - i alt blev der opstillet 50 forskellige miljøkrav. De kan alle ses i tabel 4.12.

Tabel 4.12 viser, at det primært er energiforbruget ved computere og skærme, som indkøberne har stillet miljøkrav til. En mindre andel af indkøberne har stillet krav omkring genanvendelsesmulighederne, og kun få indkøbere har været opmærksomme på indholdet af farlige/uønskede stoffer og materialer. Miljøkravene til computere og skærme er de mest hyppige - og forklaringen kan blandt andet være, at det også er de typer produkter, som IT-indkøberne hyppigst køber ind.

Det er ikke overraskende, at energiforbruget er mere anvendt end andre miljøkrav ved indkøb. Energiforbruget har direkte økonomiske konsekvenser, det er let at få oplyst, der er udbredte mærkningsordninger, og der har været et langvarigt fokus på energiforbruget. Med andre ord er der på "energiforbrug" både økonomiske incitamenter, holdninger, viden, information og redskaber som arbejder sammen. Det overraskende er måske, at der alligevel kun er en ud af 3 indkøbere, der stiller krav.

Tabel 4.12
Hvilke miljøkrav har institutionen/virksomheden inden for det seneste år stillet til følgende produktgrupper

Ikke alle IT-indkøberne har stillet konkrete miljøkrav det seneste år: 43% af IT-indkøberne har ikke stillet nogen af de 50 mulige miljøkrav, der er vist i tabel 4.12. Nogle har gjort en del erfaringer - eksempelvis har 14% af indkøberne stillet mere end 10 af de 50 forskellige krav det seneste år. En enkelt indkøber har stillet 35 forskellige miljøkrav.

En opdeling af indkøberne, alt efter om de er omfattet af en grøn indkøbspolitik, viser, at indkøbere, der arbejder under en nedskreven grøn indkøbspolitik i gennemsnit, har stillet godt 7 af miljøkravene i tabel 4.13. Indkøbere, der ikke arbejder under en grøn indkøbspolitik, har i gennemsnit stillet 2 af miljøkravene i tabel 4.12.

Spørger man IT-indkøberne direkte, hvilken rolle de mener miljøhensyn spiller i praksis, når der købes kontorelektronik, svarer flertallet, at miljøhensynet prioriteres på ligefod med andre hensyn (tabel 4.13). 11% eller færre mener ikke, at det i praksis spiller nogen rolle. En opdeling af indkøberne alt efter om de er omfattet af en grøn indkøbspolitik viser, at indkøbere, der arbejder under grøn indkøbspolitik, i gennemsnit prioriterer miljøhensynet lidt højere.

Tabel 4.13
Hvilken rolle, mener du, miljøhensyn spiller i praksis, når institutionen/virksomheden køber kontorelektronik

4.4.4 IT-indkøbernes informationskilder

IT-indkøberne er blevet spurgt til deres kendskab og anvendelse af 8 forskellige redskaber til indkøb af miljøvenlige kontorelektronikprodukter - se tabel 4.14. Tabellen viser, at der er et meget fint kendskab til nogle redskaber, mens andre er mere ukendte.

Det nordiske Svanemærke er det mest kendte redskab - her svarer kun 6%, at de ikke kender mærket. Det store kendskab til Svanen viser, at den generelle indsats for at udbrede kendskabet nytter. Meget få kontorelektronik produkter har mærket, så det kan ikke være herfra kendskabet stammer.

Halvdelen af indkøberne kender ikke EUs miljømærke Blomsten, og Blauer Engel fra Tyskland er heller ikke velkendt. Det er ikke så overraskende, da kun et enkelt produkt har Blomsten og Blauer Engel ikke markedsføres systematisk i Danmark - om end mærket næsten altid er med i oversigtsbeskrivelser.

Energy Star er udbredt i IT-verdenen og er sammen med den nordiske Svane genkendelig for IT-indkøberne. Energy Star er det suverænt mest anvendte mærke blandt IT-indkøberne og det harmonerer med, at det er energiområdet, der prioriteres højst blandt miljøkravene. Desuden er mærket udbredt på en lang række kontorelektronikprodukter. Det nyere GEA-mærke er i sammenligning med de andre redskaber nærmest ukendt,- hvilket må forventes at ændre sig på mellemlang sigt med en øget markedsføring af mærket og udbredelse på produkterne.

Det er overraskende, at 45% af IT-indkøberne ikke kender TCO-mærket, når det tages i betragtning at 94% af indkøberne kan betragtes som involveret i indkøb af skærme. TCO-mærket er meget udbredt på computerskærme.

IT-branchens miljødeklarationer er kendt af en ud af 3 IT-indkøbere. Dette skal sammenholdes med, at miljødeklarationerne har godt et år på bagen og endnu kun kan skaffes hos få producenter.

Kendskabet til Miljøstyrelsens Miljøvejledninger er overraskende lavt. Samtlige miljøvejledninger er sendt til alle abonnenter hos Indkøbs Service, som også omfatter populationen af IT-indkøbere i denne undersøgelse. På trods af den direkte udsendelse angiver 46% af IT-indkøberne, at de ikke kender vejledningerne. Undersøgelsen blandt de statslige indkøbere i 1998 (Sørensen, 1998) viste, at 80% af de offentlige indkøbere kendte Miljøstyrelsens Miljøvejledninger.

Det samlede billede er, at langt de fleste IT-indkøbere kender et redskab, de kan komme i gang med, hvis de vil stille miljøkrav. Det er kun 6% at IT-indkøberne, der ikke kender nogen af redskaberne. 49% angiver at kende til 3 eller flere redskaber. En opdeling af indkøberne, alt efter om de er omfattet af en grøn indkøbspolitik, viser, at indkøbere, der arbejder under grøn indkøbspolitik, i gennemsnit kender eller anvender 4,5 redskaber. Andre indkøbere kender eller anvender i gennemsnit 3,3 redskaber.

Tabel 4.14
Kendskab og anvendelse af redskaber til indkøb af miljøvenlige kontorelektronikprodukter (procent)

Det er afgørende, at de redskaber, der findes, også positivt hjælper IT-indkøberne ved deres valg af produkter. IT-indkøberne er blevet bedt om at vurdere de 8 redskabers anvendelighed, og svarene ses i tabel 4.15. Energy Star er sammen med de andre mærkningsordninger TCO og Svanen de mest anvendelige. Den nederste ende udgøres af Blauer Engel, GEA-mærket og IT-branchens miljødeklarationer. Miljøstyrelsens Miljøvejledninger placerer sig et sted i midten af feltet.

Det er dog vigtigt at notere sig, at udover for Energy Star og Svanen har en meget stor del af respondenterne angivet "Ved ikke". Dette bunder bl.a. i at indkøberne, som det fremgår på foregående side, ikke kender til redskaberne og derfor ikke kan vurdere deres anvendelighed

Tabel 4.15
IT-indkøbernes vurdering af redskabernes anvendelighed som hjælp til valg af mindre miljøbelastende produkter

Et er at bruge de redskaber, der findes i form af mærker, deklarationer og vejledninger. Det er vigtige genveje. Mange bruger i lige så høj grad - eller mere - at hente gode råd og hjælp hos andre. Det kan være kollegaer eller vidende personer i det personlige netværk - eller ressourcer internt i organisationen.

Tabel 4.16 viser, hvem inden for institutionen, der medvirker til at stille miljøkrav. Resultatet illustrerer i høj grad den type institutionen, den enkelte IT-indkøber er ansat i. Ikke alle har en miljøafdeling, miljøkoordinator eller agenda 21-medhjælper. De lave tal er nok mere udtryk for, at funktionerne ikke findes i huset - mere end at der eksisterer en uvilje til at inddrage dem. 49% angiver, at ledelsen medvirker og 44% at brugerne medvirker til at stille miljøkrav.

Tabel 4.16
Hvem inden for institutionen/virksomheden medvirker til at stille miljøkrav til kontorelektronik?

Tabel 4.17 viser, hvem man spørger uden for huset. Forklaringen på de lavere procenter i forhold til de interne "hjælpere" skal muligvis findes i de personlige netværk. Det er simpelthen lettere lige at ringe, til en man kender i huset end at finde ud af, hvem det er relevant at henvende sig til i Miljøstyrelsen eller IT-Brancheforeningen. 24% henter hjælp hos Indkøbs Service - det fremgår ikke om det er teefonisk eller gennem rammekontrakterne. En stor del af de 24% betragter uden tvivl brugen af rammekontrakterne som en hjælp. Under alle omstændigheder illustrerer tabellen, at Indkøbs Service er central for den enkelte IT-indkøber.

Tabel 4.17
Henter institutionen/virksomheden hjælp udefra til at stille miljøkrav til kontorelektronik hos nogen af de følgende?

Miljøinformationen kommer ofte fra leverandørerne. IT-indkøberne er blevet spurgt, hvad de lægger vægt på i den miljøinformation, som de modtager fra leverandørerne. Svarene er opgjort i tabel 4.18, og det er tydeligt, at der bliver lagt stor vægt på, at informationen er sammenlignelig, enkel og eksternt kontrolleret. Det er knapt så vigtigt, at alle miljøforhold er beskrevet og forklaret.

Tabel 4.18
Forestil dig, at du/din institution skal foretage et indkøb af kontorelektronik, og der skal stilles miljøkrav. Hvad lægger du så vægt på i den miljøinformation, som du/din afdeling får fra leverandørerne?

Note: Total angiver det totale antal svar

4.4.5 Holdninger, barrierer og behov

Resultatet af undersøgelsen er, at det ikke er holdningen til de miljøvenlige produkter, der er den væsentligste barriere. Der er udbredt enighed om, at service og kvalitet er ens på miljøvenlige og traditionelle produkter. Holdningerne er lidt mere blandet, når det gælder prisen - men det er dog kun 19% af IT-indkøberne, der erklærer sig uenige i udsagnet om, at der ikke er prisforskel mellem miljøvenlige og traditionelle produkter. Endelig er IT-indkøberne meget uenige i udsagnet om, at miljøvenlige produkter er lige så miljøbelastende som traditionelle produkter.

Der lægges forholdsvis stor vægt på at miljøinformationen er eksternt kontrolleret. Det står i et vist modsætningsforhold til indkøbernes tilkendegivelse af at Energy Star, som ikke er eksternt kontrolleret, vurderes som det mest anvendelige mærke (se tabel 4.15). Modsætningen kan bl.a. forklares med, at indkøberne principielt godt kan lægge vægt på en ekstern kontrol, og at de ikke er klar over hvordan Energy Star kontrolleres²⁹.

Tabel 4.19
Beregnet gennemsnit for udsagn vedrørende barrierer

Viden og kvalifikationer bliver den væsentligste barriere i denne sammenstilling. Viden er tæt knyttet til tid, da det koster tid at opnå større viden. Indkøberne er i høj grad enige i, at de mangler tid og kvalifikationer til at indsamle, vægte og fortolke oplysninger fra leverandørerne.

De interne forhold giver ikke nogen stor begrænsning. EUs udbudsregler har været meget diskuteret i forhold til grønne indkøb - men kun få af IT-indkøberne er enige i, at EUs udbudsregler udgør en væsentlig barriere. En forklaring kan være, at det også kun er et fåtal af IT-indkøberne, der selv laver EU-udbud. Der er heller ikke større tekniske begrænsninger for de grønne krav - indkøberne er ikke enige i udsagnet om, at "vores IT-systemer begrænser valget af leverandører".

Denne analyse understreger samtidig, at en nedskreven, grøn indkøbspolitik er et vigtigt værktøj. På en række områder er der statistisk betydende forskel på indkøbernes svar - alt efter om institutionen har en indkøbspolitik. IT-indkøberne, der handler på en grøn indkøbspolitik føler således markant bedre ledelsesopbakning - og det afspejler sig i svarerne på en række udsagn. Analysen antyder, at indkøbere, der arbejder under en grøn indkøbspolitik, ikke har så skarp en mening om barriererne: De er i højere grad uenige i, at miljøvenlige produkter er dyrere, at IT-systemerne begrænser valg af leverandører, eller at service og kvalitet for miljøvenlige produkter skulle være ringere.

Undersøgelsen kan ikke bevise, at der er en direkte årsagssammenhæng, således at det er den nedskrevne politik, der er årsag til at barriererne sænkes. Det er den mest sandsynlige forklaring, fordi en politik er synlig ledelsesopbakning, klar prioritering og en god lejlighed til at diskutere principperne for indkøb. Det omvendte kan dog også være en forklaring - således at på arbejdspladser, hvor der er en positiv indstilling til miljøet, øges sandsynligheden for en nedskreven miljøpolitik.

Tabel 4.20
Det er nødvendigt med viden og kvalifikationer på miljøområdet, for at du/afdelingen kan stille miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik. I hvor høj grad er du/din afdeling enig i følgende udsagn

Tabel 4.21
Interne forhold i virksomheden/institutionen kan også gøre det svært at stille miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik. Angiv i hvor høj grad du/din afdeling er enig i følgende udsagn

Tabel 4.22
Hvordan vil du karakterisere miljøvenlige elektronikprodukter i forhold til tilsvarende, traditionelle produkter (hvor der ikke er tænkt særligt på miljøforhold)? Angiv i hvor høj grad du/din afdeling er enig i følgende udsagn

Med viden og kvalifikationer som en væsentlig barriere bliver efteruddannelse til at håndtere miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik vigtig. 16% af IT-indkøberne giver udtryk for, at de i høj grad har behov for efteruddannelse og yderligere 51%, at de i nogen grad har behov for efteruddannelse. Igen viser det sig, at det har stor betydning om man har en grøn indkøbspolitik eller ej (tabel 4.23).

Indkøbere på institutioner med en indkøbspolitik føler mindre behov for efteruddannelse. Forklaringen kan være, at de har gjort sig flere erfaringer, ved hvad det handler om, og har derfor en mere realistisk forestilling om, hvad der er nødvendigt for at komme i gang med de grønne indkøb.

Tabel 4.23
Har du behov for efteruddannelse til at håndtere miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik (i procent)

I den produktorienterede miljøstrategi lægges der vægt på miljøforbedringer i alle led i produktionskæden. Der er nedsat produktpaneler, hvor aktører fra alle led har mulighed for at diskutere og iværksætte initiativer. Den grønne indkøbspolitik spiller en væsentlig rolle i den produktorienterede miljøstrategi, fordi det i sidste ende er markedskræfterne, der bestemmer hvad og hvordan der produceres. Det offentlige indkøb er en mulighed for at gøre strategien markedsnær og påvirke konkret, hvor der købes og sælges. Det giver de offentlige indkøbere en nøgleposition.

Hvis de grønne indkøb i det offentlige skal lykkes, er det vigtigt, at de offentlige indkøbere også oplever, at de selv har en nøgleposition. I undersøgelsen er IT-indkøberne blevet spurgt om deres syn på hvem, der har nøglepositionen. Indkøberne kunne svare på en skala fra 1-4, hvor 1 betød stort ansvar og 4 betød intet ansvar.

I besvarelserne tildeler indkøberne alle et ansvar for reduktion af miljøbelastningen i alle faser af produktledene: Myndighederne, producenten, leverandøren, offentlige indkøbere samt private forbrugere og virksomheder. I tabel 4.24 er de gennemsnitlige besvarelser vist.

Det er særligt på anvendelsessiden at de offentlige indkøbere ser, at de selv, set i forhold til de øvrige aktører, har en stor rolle for reduktion af miljøbelastningen. I forhold til udvikling og fremstilling af IT står producenten klart med det største ansvar for at reducere miljøbelastningen efter indkøbernes mening.

Der skal dog vurderes med forsigtighed på svarene, idet begrebet "ansvar" kan være svært at tolke for indkøberne i dette tilfælde: Kan indkøberens ansvar for at stille krav ligestilles med fabrikschefens ansvar for at indføre renere teknologi eller med myndighedernes ansvar for at lovgive om affaldssortering? Indkøberne kan siges i nogen grad at være bedt om at sammenligne æbler og pærer i dette tilfælde, og det kan være forklaringen på det lidt uklare svar.

Tabel 4.24-4.27 viser fordelingen af svarene for de 3 spørgsmål.

Tabel 4.24
Hvem, mener du, har ansvaret for reduktion af miljøbelastningen

Tabel 4.25
Hvem, mener du, har ansvar for en reduktion af miljøbelastningen i forbindelse med udvikling og fremstilling af kontorelektronikprodukter

Tabel 4.26
Hvem, mener du, har ansvar for en reduktion af miljøbelastningen i forbindelse med anvendelse af kontorelektronikprodukter

Tabel 4.27
Hvem, mener du, har ansvar for en reduktion af miljøbelastningen i forbindelse med bortskaffelse af kontorelektronikprodukter

Afslutningsvis i undersøgelsen er IT-indkøberne blevet spurgt om deres forventninger til de kommende år (Tabel 4.28). Det store flertal (79%) forventer, at der bliver stillet flere miljøkrav til kontorelektronik om 3 år, og der er ingen IT-indkøbere, der forventer det bliver mindre. Forventningen til fremtiden har sammenhæng med, om institutionen har en grøn indkøbspolitik eller ej. I undersøgelsen udgør indkøbere der arbejder under en grøn indkøbspolitik en forholdsmæssigt større andel (46%) af dem der forventer øgede krav, sammenlignet med dem der forventer samme eller som ikke ved. Her udgør de henholdsvis 18% og 33%.

Tabel 4.28
Hvordan forventer du, at institutionens miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik vil være om 3 år (i procent)