Grøn elektronik i offentlige indkøb

3. Værktøjer til miljøkrav

3.1 Indledning
3.2 Miljømærker
3.2.1 EU-Blomsten
3.2.2 Svanen
3.2.3 TCO-mærket
3.2.4 Der Blauer Engel
3.3 Energimærker
3.3.1 Energy Star
3.3.2 GEA
3.4 Informationsværktøjer
3.4.1 IT-branchens miljødeklarationer
3.4.2 Miljøstyrelsens Miljøvejledninger til offentlige indkøbere
3.5 Samlede oversigter over værktøjer og karakteristika

3.1 Indledning

Når der skal stilles miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik, findes der forskellige typer af værktøjer eller hjælpemidler, som kan anvendes. Redskaberne kan deles op i 3 forskellige grupper, på baggrund af den information værktøjet leverer:
Miljømærker
Energimærker
Informationsværktøjer.

De alment tilgængelige værktøjer i Danmark præsenteres i det følgende med en gennemgang af:
Hvilke produktgrupper de er tilgængelige for
I hvilket omfang er der produkter på markedet i Danmark og internationalt, som er omfattede af redskabet
En kort sammenligning af centrale karakteristika ved redskaberne5.

3.2 Miljømærker

Miljømærker udgør for indkøberen den enkleste form for redskab til at vælge mindre miljøbelastende produkter. Produkter med det aktuelle mærke lever op til en række kriterier. For flere mærkers vedkommende fastsættes og revideres kriterierne løbende således, at kun den miljø- eller energimæssigt bedste del af produkterne på markedet kan opnå mærket.

I denne udredning er der valgt inddrage 4 centrale miljømærker:
Blomsten, det fælleseuropæiske miljømærke
Svanen, det nordiske miljømærke
Blauer Engel, det tyske miljømærke
TCO-mærket (92, 95 og 99), det svenske arbejdsmiljø- og miljømærke som særlig i sin seneste version (TCO’99) indeholder en række miljøkrav.

Som det vil fremgå i det følgende, har flere af miljømærkerne en begrænset udbredelse i Danmark. Men udover at man som indkøber kan gå efter miljømærkede produkter, kan miljømærkekriterierne også fungere som kilde til opstilling af miljøkrav i forbindelse med indkøb af kontorelektronik. Herigennem kan miljømærkerne og deres kriterier have en større udbredelse og effekt, end antallet af mærkede produkter umiddelbart giver udtryk for.

3.2.1 EU-Blomsten

Blomsten er det fælleseuropæiske miljømærke, som på sigt må forventes at blive det mest udbredte miljømærke i EU.

På nuværende tidspunkt er der kun udviklet kriterier for stationære og bærbare Pc’ere, men der findes pr. november 2000 ingen produkter med licens til at anvende mærket på det danske marked.

Målet er, at kriterierne løbende tilpasses (hvert tredje år) således, at de 25% miljømæssigt bedste produkter kan opnå mærket.

Kontrollen med mærket står de respektive lande for via uafhængige miljømærkeinstitutioner, der er udpegede til dette formål. Kontrollen foregår igennem dokumentation fra virksomheden certificeret af uafhængige akkrediterede institutioner, samt stikprøve kontrol fra miljømærkeinstitutionen.

3.2.2 Svanen

Svanen er det fælles nordiske miljømærke. Mærket blev etableret i 1989 af Nordisk Ministerråd og har fungeret i en årrække i Sverige, Norge og Finland. Danmark tilsluttede sig først ordningen i 1997. Dette er en del af grunden til, at kendskabet til Svanen er noget større i de øvrige nordiske lande.

Der eksisterer Svanemærke-kriterier for en række kontorelektronikprodukter, men der er kun produkter inden for kopimaskiner (fem forskellige) samt tilbehør (toner m.m) med mærket på det danske marked.

Parallelt til EU-Blomsten tilpasses kriterierne løbende således, at de 10-30% miljømæssigt bedste produkter kan opnå mærket.

Kontrollen med produkterne, som opnår mærket, foregår parallelt til EU-Blomsten med en uafhængig miljømærkeinstitution som ansvarlig. I Danmark er Miljømærkesekretariatet ansvarlig for certificering og kontrol for både Blomsten og Svanen.

3.2.3 TCO-mærket

TCO-mærket er en arbejdsmiljø- og miljøcertificeringsordning for visse grupper af kontorelektronik. Produkter, der lever op til kriterierne, kan anvende TCO-mærket internationalt.

Kriterierne er udviklet af den svenske fagforening Tjänestemännens Centralorganisation (TCO), som også står for administration af ordningen. Ordningen har op igennem 90erne fået en omfattende international udbredelse.

Det første sæt kriterier blev lanceret i starten af 90erne (TCO’92) og omfattede næsten udelukkende arbejdsmiljø (herunder ergonomi). Siden er der blevet lanceret yderligere 2 sæt kriterier (TCO’95 og TCO’99), hvor miljøkravene har fået en stadig større vægt. Den Svenske Naturskyddsförening har deltaget i udviklingen af TCO’99.

Særligt inden for computerskærme har TCO-kriterierne fået en international udbredelse. Alene for TCO’99 er der i alt mere end 900 produkter med mærket, og en stor del af disse er tilgængelige på det danske marked. Modsat forholder det sig med computere og tastaturer, hvor der kun er udstedt et meget begrænset antal licenser (13 for TCO’95 og 4 for TCO’99). Det vides ikke med sikkerhed hvilke af disse, der findes på det danske marked.

Kontrollen sker igennem dokumentation for produktet certificeret af uafhængige akkrediterede institutioner, samt virksomhedens egen dokumentation underskrevet af ansvarlige i virksomheden. Herudover skal virksomheden være miljøcertificeret efter ISO 14001/EMAS samt præsentere miljøpolitik, m.m.

For at opnå licens betales en registreringsafgift mellem på 10.000 og 35.000 Svenske kroner (SEK) afhængig af produkttypen, samt en årligt afgift på 5000,- SEK.

3.2.4 Der Blauer Engel

Blauer Engel er det tyske miljømærke. Ved ordningens start i 1977 var det en af de første miljøcerificeringsordninger for produkter overhovedet. I dag er der udviklet kriterier for mere end 60 produktgrupper, og op mod 4000 produkter er i dag certificerede til at anvende mærket.

Inden for kontorelektronik findes der kriterier for alle hovedproduktgrupperne. Det er dog primært inden for Pc’ere, kopimaskiner og printere at der findes et stort antal mærkede produkter.

Mærket er primært rettet mod det tyske marked, men har opnået en vis international udbredelse. Det vides ikke hvor mange "Blauer Engel"-mærkede kontorelektronikprodukter, der er tilgængelige på det danske marked.

Kriterierne revideres løbende efter behov (ca. 3-5 års løbetid).

Kontrollen foretages af RAL6 ved gennemgang af dokumentation for produktet certificeret af uafhængige akkrediterede institutioner, samt virksomhedens egen dokumentation underskrevet af ansvarlige i virksomheden

Virksomheden betaler en ansøgningsafgift pr. mærket produkt på 300 DEM, samt et årligt gebyr fastsat efter omsætningen, dog maksimum 3980 DEM.

3.3 Energimærker

Inden for energimærker findes der 2 centrale mærker:
Energy Star
GEA (GED/Energie 2000), som er den europæiske pendant til Energy Star.

3.3.1 Energy Star

Energy Star er den amerikanske miljøstyrelses (USEPA) energimærke. Ordningen har fungeret i en lang årrække og har opnået en stor international udbredelse.

Der er udviklet kriterier for et omfattende antal elektriske produkter. Inden for kontorelektronik er alle hovedproduktgrupperne7 omfattede, og for alle grupperne er der et stort antal mærkede produkter - for nogle grupper op mod 1000 forskellige produkter. En større del af disse forventes at være tilgængelige på det danske marked, men det præcise antal kendes ikke.

Kriterierne for at opnå Energy Star revideres efter behov.

Producenten eller leverandøren foretager selv test af, om produktet lever op til de specificerede kriterier, men kontrolorganisationen kan foretage stikprøver af produkterne. USEPA angiver at der er opstået en god gensidig kontrol producenterne imellem som medvirker til at sikre at produkter som ikke lever op til kriterierne ikke er mærket8.

Der er ingen afgift for at anvende mærket.

3.3.2 GEA

GEA (Group for Efficient Appliances) er den europæiske pendant til Energy Star. Medlemmerne i gruppen er en række europæiske landes energistyrelser.

Der er udviklet GEA-kriterier for alle hovedproduktgrupperne inden for kontorelektronik. Antallet af mærkede produkter er noget mindre end for Energy Star, men dog ganske stort med skærme (137) og kopimaskiner (87) som de 2 største produktgrupper.

Antallet af GEA-mærkede produkter på det danske marked kendes ikke, men det forventes, at en stor del af mærkede produkter er tilgængelige.

Kriterierne for at opnå GEA-mærket tilpasses med jævne mellemrum, således at det er de ca. 25% mest energieffektive modeller inden for produktkategorien, som kan opnå mærket.

Som med Energy Star skriver producenten under på, at produktet lever op til kravene, og at der kan foretages stikprøver som kontrol af, at kriterierne overholdes.

Modsat miljømærker kan opfyldelse af kriterier for energimærker dokumenters alene ved test af produktet (energiforbrug) og kræver ikke kontrol af virksomheden, hvor produktet fremstilles.

Der er ingen afgift for brug af mærket.

3.4 Informationsværktøjer

Ud over miljø- og energimærker findes der i Danmark 2 centrale værktøjer, som offentlige indkøbere kan anvende, når der skal stilles miljøkrav ved indkøbet af kontorelektronik:
IT-branchens miljødeklarationer
Miljøstyrelsens Miljøvejledninger til offentlige indkøbere.

I modsætning til miljø- og energimærkerne er begge værktøjer karakteriseret ved, at brugeren selv skal indhente, vurdere og vægte en række forskellige miljøoplysninger. Redskaberne forudsætter således en noget større detailviden, end hvad valget mellem mærkede og ikke-mærkede produkter gør.

3.4.1 IT-branchens miljødeklarationer

De nordiske IT-Brancheforeninger (ITB) har i et samarbejde udviklet 2 miljødeklarationer: En for computere og printere og en for fax, kopimaskiner og printere. Der arbejdes på at lave en standard miljødeklaration, som skal omfatte alle elektronikprodukter.

Forhandlere tilmelder sig ITBs ordning, men skal ikke rapportere antallet af de produkter, som er omfattet. Derfor kendes kun antallet af leverandører, der er tilknyttet ordningen.

På nuværende tidspunkt gennemføres der ingen kontrol af oplysningerne, men virksomheder, der præsenterer fejlagtige oplysninger, kan blive udelukket fra ordningen. ITB har dog planer om at etablere en egentlig ekstern kontrol af oplysningerne.

Virksomheder der ønsker at anvende deklarationerne betaler en årlig omsætningsbestemt abonnementspris. Prisen går fra 3000,- kr. og op til 20.400,- kr., med en mindre prisforskel imellem de to typer af miljødeklarationer.

3.4.2 Miljøstyrelsens Miljøvejledninger til offentlige indkøbere

Miljøstyrelsen har for at støtte offentlige indkøbere i grønne indkøb udarbejdet en serie vejledninger. Serien består i et baggrundsdokument, samt vejledninger, der beskriver de miljømæssige hovedproblemstillinger forbundet med fremstilling, brug og bortskaffelse inden for produktgruppen. I vejledningerne præsenteres et begrænset antal spørgsmål i prioriteret rækkefølge, som indkøberen kan stille til leverandører i forbindelse med indkøbet.

Der er udarbejdet en serie for kontormaskiner med i alt 4 vejledninger for henholdsvis kopimaskiner, computere, printere, faxmaskiner og anden kontorelektronik. Hertil kommer 2 baggrundsdokumenter for henholdsvis kopimaskiner og kontormaskiner.

Miljøvejledningerne har en klar styrke, idet de kan anvendes på alle produkter på markedet inden for produktkategorien. Man er som køber således ikke begrænset til et enkelt eller få mærkede produkter. Svagheden er dog på den anden side, at det kræver væsentlig mere tid og viden at indhente og fortolke oplysninger fra leverandørerne, samt at der ikke er uafhængig kontrol med leverandørens oplysninger.

3.5 Samlede oversigter over værktøjer og karakteristika

Som det fremgår i det ovenstående, eksisterer der en række forskellige værktøjer, som offentlige indkøbere kan anvende, når produkterne skal være miljøvenlige.

Værktøjerne har hver især deres styrker og svagheder bl.a. i form af antallet af produkter, som er omfattet af værktøjet, hvor nemt værktøjet er at anvende, om oplysningerne er kontrollerede af en uafhængig instans m.m.

Som det fremgår af tabel 3.1 herunder, har energimærkerne en stor udbredelse inden for en række produktkategorier, mens der for miljømærker kun er ganske få produkter på markedet (i Danmark kun Svanemærkede kopimaskiner og toner). I praksis kan miljømærker således ikke anvendes som værktøj ved indkøb inden for hovedparten af elektronikproduktgrupperne udover, at kriteriedokumenterne kan anvendes som kilde til, at indkøberen selv kan stille krav.

En mere brugervenlig hjælp til at stille egne krav er dog Miljøstyrelsens vejledninger til offentlige indkøbere, som præsenterer forslag til spørgsmål, der kan stilles til produkter og leverandører.

IT-Brancheforeningens miljødeklarationer har alene en større udbredelse for kopimaskiner, og udgør således i dag ikke et reelt værktøj for andre produktgrupper ud over, at man, som med miljømærkekriterierne, kan anvende deklarationsskemaet som kilde til spørgsmål.

Tabel 3.1
Oversigt over hvilke redskaber, som er tilgængelige for de forskellige produktgrupper
Se Her!

For hver produktgruppe er angivet antallet af produkter på markedet i Danmark og antallet af produkter med mærket overhoved. Et nul angiver, at der ikke er produkter med mærket, men at kriterier eksisterer. " – " angiver, at redskabet ikke er tilgængeligt for denne produktgruppe (fx hvis der ikke er udviklet kriterier).

Tabel 3.2
Oversigt over centrale karakteristika ved værktøjer
Se Her!

5. Udredningen omfatter ikke en sammenligning af miljøkriterierne ved de forskellige ordninger.  [Tilbage]

6. RAL Deutsches Institut für Gütesicherung und Kennzeichnung e.V.  [Tilbage]

7. Pc'ere, printere, skærme, kopimaskiner, faxmaskiner, multifunktionsmaskiner, AV-udstyr og tilbehør.  [Tilbage]

8. Rachel Schmeltz, USEPA.  [Tilbage]