|
Udredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik – fra viden til handling 1. Indledning
Deklarationer betegnes ofte i flæng som miljødeklarationer eller miljøvaredeklarationer benyttes ofte i flæng. I denne rapport bruges miljødeklarationer som betegnelse for den simple deklaration til forbrugerelektronik, mens miljøvaredeklaration bruges som betegnelse for type III deklarationer. Rapporten er en del af et beslutningsgrundlag for Elektronikpanelet om, hvorvidt der skal gennemføres en beta-test indenfor et egnet segment inden for forbrugerelektronik området og udtrykker som sådan ikke Miljøstyrelsens eller følgegruppens synspunkter. Projektet er gennemført i perioden september 1999 - april 2000. Elektronikpanelet blev etableret i 1998 på initiativ af Miljøstyrelsen med den opgave at tage initiativer til at gennemføre aktiviteter, der indenfor elektronikområdet kan tjene til at reducere miljøbelastningen fra produktion, anvendelse og bortskaffelse af elektronik. Undersøgelser viser, at det for en lang række elektronikprodukter gælder, at den største miljøbelastning gennem produktets livscyklus stammer fra energiforbruget i driftsfasen. Brugen af mere energibesparende elektronik vil således på flere måder have en positiv effekt for miljøet. I dag er miljømæssige problemer ikke længere forbundet med selve produktionen af elektronik i Danmark efter en betydelig indsats fra Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, organisationer og virksomheder. Derimod benyttes der i elektronikprodukter en lang række stoffer, bl.a. tungmetaller, phthalater og halogener, som indgår på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Disse tilsættes til plast og andre komponenter for at give dem særlige egenskaber (brandhæmning, hårdhed, blødhed). Ved affaldshåndteringen kan disse stoffer komme ud i naturen i en kemisk form, der er skadelig for planter, dyr og mennesker. Der vil derfor være en umiddelbar miljøgevinst ved at reducere indholdet af disse stoffer i plastmaterialer og komponenter i elektronikprodukter eller ved at reducere mængden af anvendte materialer og sikre bedre adskillelse af de forskellige anvendte materialetyper med henblik på øget genanvendelse. På grund af den hurtige komponent-teknologiske udvikling og vanskelighederne ved at sikre den fornødne kvalitet er mulighederne for genanvendelse på komponentniveau meget begrænsede. Genanvendelsesmulighederne ligger derfor på råstof- og materialeniveau. Som følge af, at elektronikområdet er i kraftig vækst, forventes det, at miljøbelastningen fra produktion, brug og bortskaffelse af elektronik stiger. For at imødekomme dette er der iværksat væsentlige initiativer med hensyn til udvikling og anvendelse af mere miljørigtige produkter:
Elektronikpanelets overordnede målsætning er at generere aktiviteter, som er holdnings- og adfærdspåvirkende således, at elektronikområdet bliver mindre miljøbelastende trods stigende anvendelse af elektronik i samfundet. Påvirkningen skal især rette sig imod konstruktører, producenter og genvindingsindustri, så elektronikprodukter fremover indeholder færre uønskede stoffer, bruger mindre energi, konstrueres med henblik på højere materialegenvinding end i dag, og så genvinding af skrottede materialer får en bedre udnyttelse. På markedet skal indsatsen først og fremmest rettes imod at skabe en reel efterspørgsel efter elektronik, der er mere miljørigtig, end tilfældet er i dag. I dag er der en manglende efterspørgsel på miljørigtig elektronik, der formentlig skyldes dels en generel opfattelse hos både indkøbere og brugere af, at elektronik ikke udgør noget større miljømæssigt- og samfundsmæssigt problem, som man derfor ikke behøver forholde sig til, og dels at de komplekse tekniske forhold gør det svært for indkøberne og husholdningerne at formulere miljøkrav ved indkøb. Der savnes derfor let tilgængelig information om indkøb af miljørigtigt elektronik. I dag er der udviklet miljømærkekriterier (f.eks. Svanen) for kontorelektronikprodukter, f.eks. printer, computer, skærm, fax og kopimaskine, men bl.a. på grund af ringe efterspørgsel kan kun svanemærkede kopimaskiner købes i Danmark. Dette projekt har til formål at undersøge og afprøve mulighederne for en udvikling af en simpel miljødeklaration. Miljødeklarationen skal udfærdiges af markedsføreren og skal følges med produktet, således at det indgår i en beslutningssituation hos køberen. Miljødeklarationen skal medvirke til at skabe ændringer i holdninger og adfærd - både i indkøb til professionelle formål og til husholdningerne, således at der opstår en efterspørgsel efter mere miljørigtigt forbrugerelektronik. Miljødeklarationen er udformet enkelt og omfatter parametre, der vedrører konstruktion, energi, farlige stoffer og genvinding, og som i rimeligt omfang adresserer miljøproblemerne i elektronik. Parametrene er udpeget som væsentlige i miljødeklarationen på baggrund af en simpel livscyklusscreening og en gennemgang af eksisterende miljømærkeordninger. Ved simpel menes der bl.a., at det ikke har været muligt at inddrage bidraget fra økotoksicitet og sundhedsbelastninger i form af human toksicitet og arbejdsmiljø. Under projektarbejdet blev relevante producenter og brancheorganisationer inddraget for at sikre, at der i branchekredse var forståelse for forslaget. Projektet belyser desuden forholdet til de eksisterende miljø- og energimærkeordninger med henblik på at undgå at introducere konkurrerende ordninger. 1.1 Følgegruppe og arbejdsgruppeFølgegruppen for projektet er:
Herudover har Leif Hoffmann og Jakob Zeuthen, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ deltaget i arbejdsgruppen. 1.2 ProcessenProcessen er skitseret i Figur 1.1. LCA-screeningen, som har omfattet danske miljøvurderinger af forbrugerelektronik, og screeningen af energi- og miljømærkekriterier for elektronikprodukter, resulterede i opstilling af en bruttoliste over parametre. Den miljømæssige relevans af de enkelte parametre er beskrevet. Heraf er identificeret tre parametre, som er vurderet at være repræsentative for den potentielle miljøpåvirkning ved fremstilling, brug og bortskaffelse af forbrugerelektronik. Disse er energiforbrug, uønskede stoffer og affaldshåndtering.
Figur 1.1 Forskellige muligheder for præsentation af de enkelte parametre er beskrevet samt illustreret i tabel- og grafisk form. Med udgangspunkt i de præsenterede muligheder er der opstillet forslag til en simpel miljødeklaration for forbrugerelektronik. Forslaget har været til høring i følgegruppen (1. høring) og er blevet rettet til i forhold til de indkomne kommentarer. Med udgangspunkt i den tilrettede miljødeklaration er der udarbejdet eksempler på miljødeklarationer for en PC og en videobåndoptager. Informationer til udarbejdelse af eksemplerne er indhentet fra producenter/leverandører af de pågældende produkter. De udarbejdede eksempler og vejledning til producenter såvel som forbrugere er sendt til høring (2. Høring) en i en bredere gruppe af interessenter bestående af følgegruppen samt repræsentanter fra producenter og branche- og forbrugerorganisationer. Repræsentanterne er følgende:
1.3 Rapportens opbygningI kapitel 2 er der givet en kort oversigt over forbrugerelektronik, en beskrivelse af den generelle sammensætning af elektroniske produkter og sammensætning af elektronikskrot, en generel beskrivelse af produktionen af elektronikprodukter samt et resumé af foreliggende miljøvurderinger/LCA’er af elektronikprodukter. I kapitel 3 er der gennemført en kortlægning af miljø- og energimærker for elektronikprodukter. Kortlægningen omfatter en beskrivelse af parametre/kriterier i de forskellige ordninger, en beskrivelse af dokumentations- og kontrolkrav samt en oversigt over internationale standarder inden for miljødeklarations området. I kapitel 4 er de relevante parametre/kriterier udpeget i de to foregående afsnit sammenstillet i en bruttoliste og relateret til potentielle miljøpåvirkninger. De enkelte parametre er diskuteret, og de tre væsentligste parametre er identificeret. Desuden er parametrene i den simple miljødeklaration diskuteret i forhold til kriterierne i miljø- og energimærkeordningerne og i forhold til IT-Branchens miljødeklaration af elektronikprodukter. Der er givet en kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af de tre parametre samt forslag til operationalisering. De enkelte parametre er illustreret enkeltvis i tabel- og grafisk form, og deres appelværdi er vurderet. De enkelte parametre er samlet til en fuldstændig miljødeklaration, som er afprøvet på en PC og en videobåndoptager. I kapitel 5 findes det endelige udkast til miljødeklarationen og brugervejledninger til producenter og forbrugere. Der er givet et sammendrag af kommentarer til udformningerne indsamlet fra 2. høring hos producenter og brancheorganisationer. Begge vejledninger er indsat som bilag og kan tages ud uafhængig af rapporten. Kapitel 6 diskuterer og sammenfatter resultaterne af projektet. |
