| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik – fra viden til handling

6. Diskussion og sammenfatning

Projektets formål var at undersøge mulighederne for en simpel miljødeklaration for forbrugerelektronik og udarbejde brugervejledninger til forbruger og producent. For at kunne gøre det, blev livscyklusscreening gennemført, og parallelt hermed blev miljømærkekriterier for forbrugerelektronik gennemgået med henblik på at udpege relevante parametre. Ved at inddrage resultaterne fra miljømærke kriteriegennemgangen er det tilstræbt, at de identificerede miljøparametre til miljødeklarationen er nogle af de samme parametre, som er udpeget for miljømærkerne.

For at lette forståelsen for miljødeklarationer, er der udviklet en vejledning til producenterne og til brugerne.

I udviklingsarbejdet er der i videst mulig udstrækning inddraget synspunkter fra vigtige aktører for derved at sikre, at en eventuel miljødeklaration vil få gennemslagskraft hos producenter og forbrugere og opfattes troværdig af samme. I denne sammenhæng er valg af parametre og udformning af miljødeklarationen afgørende. Forslaget blev derfor sendt ud til høring hos producenter, branche- og forbrugerorganisationer og følgegruppen.

Nødvendigheden og omfanget af kontrol blev diskuteret i følgegruppen og under høringsrunden. Diskussionen af dette aspekt blev betragtet som væsentlig for at opnå forbrugernes tillid til miljødeklarationen. En tilbundsgående vurdering og diskussion af kontrol er uden for projektets rammer, men vil kort blive berørt i dette kapitel som følge af aspektets væsentlige betydning for miljødeklarationens markedssucces.

Dette kapitel vil tage udgangspunkt i projektets forskellige del-formål og diskutere resultaterne af disse. Dette indebærer en diskussion af valget af parametre og miljødeklarationens udformning, dets samspil med miljømærker og type III miljøvaredeklarationer og aktørinddragelsen under arbejdsprocessen.

6.1 Valg af parametre og brug af vægtning

Følgende parametre blev vurderet som relevante at medtage i en simpel miljødeklaration for forbrugerelektronik: "Energiforbrug" som effektforbruget i W under drift/standby, "Indhold af uønskede stoffer" oplyst som Ja eller Nej og "Affaldshåndtering" oplyst som potentiel genanvendelse.

Kommentarerne fra høringsrunde viser overvejende, at valget af de 3 parametre er relevante at medtage i miljødeklarationen, også måden de viser miljøbelastningerne. Dog fandt høringen det væsentligt, at den potentielle genanvendelse blev defineret nærmere. I princippet kan alle produkter opnå høj potentiel genanvendelse, hvis der anvendes tilstrækkelige ressourcer.

Kapitel 4 sammenholder resultatet fra miljøscreening og miljømærkekriterierne og finder, at disse peger på de samme miljøforhold som de væsentlige. Miljømærkekriterierne er bl.a. udarbejdet på grundlag af miljøvurderinger af de pågældende produktgrupper. At den simple miljøscreening ikke har været i stand til at medtage økotoksicitet og sundhedsbelastninger i form af human toksicitet og arbejdsmiljø har derfor ikke haft afgørende betydning for valget af parametre.

Da der er lagt vægt på en simpel forbrugerrettet miljødeklaration, tilgodeser de valgte parametre ikke alle miljøtiltag foretaget i branchen. F.eks. medtages ikke brugen af organiske opløsningsmidler i produktionen af elektronik. Parameteren "Uønskede stoffer" blev dog af nogle i høringsgruppen vurderet som "vanskelig" for producenter. Det skyldes en risiko for, at der for nogle produktgrupper ikke findes tekniske eller finansielt overkommelige alternativer, som medfører, at et JA kan vendes til et NEJ i miljødeklarationen.

En mere omfattende dokumentation kan udarbejdes som business-to-business miljødeklaration.

Det blev vurderet og besluttet, at informationen i parametrene ikke skulle vægtes efter f.eks. en ABC ordning. Det var væsentligt, at præsentationen af parametrene blev så simpel som muligt. I denne sammenhæng vurderedes det, at ABC-ordningen medførte en kompliceret miljødeklaration, som var svær at forstå for forbrugeren. Desuden kan en vægtning medføre forøget arbejdsbyrde for producenten, og det kan være vanskeligt at fastsætte en referenceramme for vægtningen.

6.2 Miljødeklarationens udformning

Generelt var høringssvarene positive. Høringsgruppens medlemmer fandt miljødeklarationen forståelig og sproget klart og præcist. Med hensyn til energiforbruget kan det være nødvendigt at definere, hvad der menes med "i drift". Med hensyn til affaldshåndtering bør der være en definition af, hvad der menes med affaldets potentielle genanvendelighed, da alle produkter i princippet kan genanvendes 100%, og det bør evt. fremgå hvor meget af det bortskaffede produkt, der rent faktisk bliver genanvendt. Oplysninger om sidstnævnte er meget vanskelige at fremskaffe og vil bygge på grove gennemsnitstal.

6.3 Parametrenes samspil med miljømærker

Der blev fundet et rimeligt sammenfald mellem miljødeklarationens parametre og de eksisterende miljømærkekriteriers valg af parametre.

Dette medfører, at et produkt, der i forvejen er svanemærket, relativt nemt kan udfylde den simple miljødeklaration, fordi alle relevante oplysninger stort set vil være fremskaffet. Omvendt, vil et produkt, der har en miljødeklaration, og som gerne vil svanemærkes, skulle fremskaffe yderligere oplysninger; f.eks. oplysninger med relation til arbejdsmiljø belastninger som støj, støv og VOC - emissioner.

6.4 Den simple miljødeklaration og dens samspil med type III miljøvaredeklarationer

Type III miljødeklarationer er baseret på LCA. Type III miljøvaredeklarationer vil således udgøre en god basis for den udviklede simple forbrugerrettede miljødeklaration. Det vil ikke være lige så let at gå fra den simple miljødeklaration til en type III miljøvaredeklaration idet en type III kræver mere information. En type III miljøvaredeklaration vil således være et godt udgangspunkt for at kunne udfylde en simple miljødeklaration.

6.5 Brugervejledninger

Hjælpeskemaet til producentvejledningen blev fundet god og selvforklarende af høringsgruppen.

Vejledningerne har til formål at introducere producenter og forbrugere til de miljøproblemer, der kan være forbundet med at producere og anvende forbrugerelektronik. Dette skal gøres på en klar, præcis og kortfattet måde. Til producenterne vil der ligeledes være et behov for at forklare, hvordan miljødeklarationen skal udfyldes og til forbrugerne behov for at forklare, hvordan miljødeklarationen skal tolkes. Brugervejledningerne kan ses i bilag A og B.

Medlemmerne af høringsgruppen fandt sproget i vejledningerne lidt for tungt og med for mange fagudtryk. Disse bør især undgås i vejledningen til forbrugerne, som også bør forklare mere, hvorfor der fokuseres på de tre valgte parametre.

Med hensyn til det administrative ophæng bør dette, når det fastlægges, forklares i vejledningen, da dette virker tillidsvækkende på forbrugeren. Vejledningerne bør evt. indeholde oplysninger om kontrol og verificering af miljødeklarationerne. Hvorvidt der skal indføjes oplysninger om dataverifikation mv. i en vejledning afhænger dog af, om et system bliver etableret med de pågældende kontrolforanstaltninger. For producentvejledningen gælder det, at denne bør indeholde oplysninger om hvilke organer, der udvikler og specificerer målemetoder o.l.

6.6 Kontrol og ordning

Mange af høringsparterne har bemærket, at forbrugerens tillid til miljødeklarationen afhænger af informationens kvalitet og format. Bliver miljødeklarationen ikke tredjeparts-certificeret, kan det være nødvendigt at beskytte forbrugerens tillid på en anden måde.

6.7 Aktørinddragelsen under høringsrunderne

I første høringsrunde blev en række aktører spurgt, om de kunne fremskaffe den fornødne information til at udfylde miljødeklaration. Aktørerne var fortrinsvis producenter. Også internationale virksomheder blev hørt. I anden høringsrunde blev nye aktører spurgt om miljødeklarationens udformning, valg af parametre og brugervejledninger. Disse aktører var producenter, branche- og forbrugerorganisationer. Følgegruppen blev inddraget i begge høringsrunder.

Overordnet viste begge høringsrunder, at der var interesse for at deltage. Dog var deltagelsen lille under den første høring, men dette var forårsaget af en kort tidsfrist.

Det vurderes, at inddragelsen har været tilstrækkelig til at belyse, om producenterne kan fremskaffe den fornødne information til at udfylde miljødeklarationen og til at belyse, om forbrugerne vil kunne forstå den. Ved en lancering vil der selvfølgelig skulle gøres en større indsats for en egentlig markedsfordel for at inddrage aktørerne. Siden aktørerne viste interesse for deltagelse må det antages, at disse også vil vise interesse ved en eventuel lancering af en eller anden ordning.

6.8 Sammenfatning

Projekts forslag til en simpel miljødeklaration samt parametrene blev i høringsrunden vurderet til at have en god og præcis udformning. Desuden vurderes det, at og detaljeringsgraden med henblik på, at forbrugerne skal kunne forstå den, er valgt på et passende niveau. Dette giver en samlet indikation på, at det kan lade sig gøre at udarbejde en simpel miljødeklaration til forbrugerelektronik, og at der er tilfredshed med det udarbejdede forslag.

I Følgegruppen blev det diskuteret noget i projektforløbet, hvilken betegnelse, der ville være den rigtige for stoffer som man ikke ønsker i miljøet. Følgegruppen nåede frem til at betegnelsen "Uønskede stoffer" var god og dækkende. Miljøstyrelsen har efterfølgende vurderet, at man ikke ønsker en løs anvendelse af betegnelsen.

Der er sikret samspil mellem den simple miljødeklaration og miljømærker, som vil øge sandsynligheden for udbredelse og succes af en eventuel ordning.

I det der i projektet blev foretaget en screening både af gennemførte miljøvurderinger og af eksisterende miljømærkekriterier for forbrugerelektronikprodukter blev der identificeret en række stoffer som det ville være relevant at deklarere for i en simpel miljødeklaration for forbrugerelektronik. Nogle af disse stoffer (cadmium, CFC/HCFC, kviksølv og PCB) er regulerede eller forbudte i dag. Det betyder, at det vil være i strid med Markedsføringsloven at deklarere for, at de ikke er indeholdt i et produkt.

Type III miljøvaredeklarationer kan uden videre udarbejdes til en type II miljøvaredeklarationer (som den simple miljødeklaration), hvilket indikerer, at der vil være et godt samspil mellem dem. Udarbejdelse af en type II miljødeklaration til type III vil kræve fremskaffelse af yderligere information.

Aktørinddragelsen har kunnet belyse, om producenterne vil kunne indfri informationskravene i den simple miljødeklaration, og at forbrugerne vil kunne forstå den. Det vurderes ud fra deres kommentarer, at det er overvejende sandsynlighed, at henholdsvis producenter og forbrugere kan indfri kravene og forstå den simple miljødeklaration.

Ved en lancering skal der selvfølgelig gøres en større indsats for at inddrage samtlige aktører. Aktørerne har vist rimelig stor interesse for at deltage i høringsrunderne, hvorfor det må antages at disse også vil vise interesse ved en eventuel lancering.