Sammenfatning, Miljøstyrelsen

Biologiske effekter af toksiske stoffer i regnbetingede udløb

Sammenfatning og konklusioner

I de senere år er miljøfremmede kemiske stoffer blevet et centralt emne i dansk miljøpolitik og -forvaltning. I den forbindelse har de direkte udledninger af stoffer til vandmiljøet f.eks. med industrielt eller kommunalt spildevand stor bevågenhed.

Regnbetingede udløb er mindre velbelyste, men Miljøstyrelsen har dog for få år siden udgivet en undersøgelse af indholdet af miljøbelastende stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer (Miljøstyrelsen 1997). De mulige biologiske effekter indgik dog ikke i den undersøgelse, og det har derfor været formålet med nærværende projekt at belyse om risikoen for sådanne effekter er til stede.

I efteråret 2000 er der gennemført et studie i to udvalgte oplande i det nordlige København - en motorvejsstrækning og nogle villaveje - hvor et mindre antal vejvandsprøver blev underkastet et analysekemisk og økotoksikologisk program, sidstnævnte med et "testbatteri" bestående af dafnier, alger og bakterier. Undersøgelsesprogrammet blev udformet så det, inden for de givne rammer, bedst muligt kunne bidrage til at besvare det overordnede spørgsmål om, hvorvidt vejvand er toksisk for vandmiljøet samt, hvorvidt der er sammenhæng mellem graden af toksisk virkning og trafikbelastning og/eller mellem toksisk effekt og type af nedbørsepisode. Desuden er toksiciteten af spildevandsopblandet overløbsvand og vejvand "renset" ved sedimentation af suspenderet stof blevet undersøgt.

Endelig er der udtaget, analyseret og testet sedimenter fra to vejvandsbassiner ved motorveje for at belyse risikoen for effekter af udledninger af suspenderet stof i forbindelse med regnbetingede udløb.

Resultaterne af undersøgelsen kan sammenfattes i følgende:

Vandprøverne fra det mest trafikerede opland, motorvejen, tenderede til indeholde højere stofkoncentrationer end prøverne fra villavejsoplandet, men der var også undtagelser - mest markant for kobber.

Det testede vejvand var toksisk i standard laboratorietests. Der kunne imidlertid ikke etableres en entydig sammenhæng mellem graden af toksicitet og størrelsen af trafikbelastning i oplandet.

Der var ingen tydelig sammenhæng hverken mellem toksicitet og stofindhold eller toksicitet og type af regnepisode, der blev undersøgt.

I bundfældet vejvand var der markant reducerede koncentrationer af en række stoffer, især de, der på grund af deres fysisk-kemiske egenskaber har affinitet til finpartikulært materiale som ler eller organisk materiale.

Der kunne ikke tilsvarende konstateres en nedsat toksicitet af bundfældet vejvand, hvilket må skyldes, at toksiciteten beror på indhold af opløste stoffer eller kolloider.

Vejvand opblandet med spildevand (1 del til 5 dele vejvand) havde uændrede eller let forøgede niveauer af de fleste stoffer og parametre. Toksiciteten blev derimod reduceret ved opblandingen med spildevand.

Porevand fra sedimenter fra vejvandsbassiner var toksisk over for alger, og et af sedimenterne, der blev testet direkte (dvs. i suspension) viste sig at være meget toksisk. Resultatet indikerer, at den partikulære fase, der udskylles i forbindelse med regnbetingede udløb ikke blot kan betragtes som uproblematisk. De kemiske analyser viser, at sedimentet er betydeligt kontamineret med både tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer.

Dafnier og alger viste sig at kunne detektere toksiske stoffer i såvel vejvand som sediment fra vejvandsbassiner, mens den anvendte bakterietest må betegnes som ikke følsom nok til formålet.

Den gennemførte undersøgelse har altså påvist, at regnbetingede udløb fra separatkloakerede oplande kan være toksisk over for akvatiske organismer i standard laboratorietests.

Det har ikke været muligt at eftervise forhåndsforventningen om, at de mest trafikbelastede prøver ville være de mest toksiske. Det anses dog fortsat for sandsynligt, at der ved et større prøvetagnings- og testprogram ville kunne påvises en sådan generel sammenhæng, men nærværende undersøgelse har vist, at der vil kunne forekomme markante afvigelser fra hovedreglen.

Det er oplagt, at der foregår en mængde aktiviteter i og omkring private hjem, der medfører, at skyllevand og andre væsker og rester bliver efterladt i rendestenen eller direkte tømt ud gennem en kloakrist. Trods en lav trafiktæthed i villa- og andre boligkvarterer vil der derfor formodentlig jævnligt kunne forekomme betydende koncentrationer af toksiske stoffer i regnbetingede udløb fra sådanne områder.

Det er dog næppe troligt, at risikoen for biologiske effekter af disse stoffer lader sig repræsentere ved størrelsen af simple analyseparametre, og det forekommer derfor ikke relevant at opstille krav om sådanne analyser ud fra en hensigt om at kunne belyse risikoen for effekter af toksiske stoffer i separate regnudløb.

I forbindelse med overløb af spildevandsopblandet regnvand er det formodentlig snarere den hydrauliske belastning eller indholdet af organisk stof og næringssalte, der vil være mest relevant at tage hensyn til i forbindelse med opstilling af eventuelle udleder- eller dimensioneringskriterier.

Resultaterne fra denne, begrænsede undersøgelse peger på, at det vil være relevant at overveje generelle forholdsregler til begrænsning af mængden af partikulært materiale (suspenderet stof), der føres ud i recipienter i forbindelse med regnbetingede udledninger. Sedimenter bestående af sådant materiale kan være toksiske og vil indeholde betydelige koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.