| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Sporstoffer til benzin, diesel og fyringsolie, - indledende screening
Bilaget indeholder folketingsspørgsmål og svar vedrørende tilsætning af synlige
farvestoffer til diesel og fyringsolie. Spørgsmålene har især været givet i anledning
af forslag til implementering af "Euromarker" farvesystemet. Spørgsmålene har
været givet til arbejds-, miljø- og energi- samt skatteministeren.
http://www.folketinget.dk/Samling/19971/spor_sv/S318.htm
Spm. nr. S 318
Til arbejdsministeren (31/10 97) af:
Niels Højland (FP):
»Finder ministeren, at det er forsvarligt af både sundheds- og helbredsmæssige grunde,
at mennesker efter 1. december 1997 ved arbejde kommer i berøring med de sandsynligvis
kræftfremkaldende farvestoffer af typerne dialkylaminoanthyraquinon, diazotypen, samt
solvent yellow 124, som tilsættes diesel- og fyringsolie, alene for at hindre ulovlig
kørsel på afgiftsfri diesel- og fyringsolie, og hvad agter ministeren i givet fald at
foretage sig?«
Begrundelse
Spørgeren finder det uheldigt, at staten af skatteegoistiske årsager tilsidesætter
sundheds- og helbredsmæssige hensyn ved fra 1. december 1997 at tilsætte de
sandsynligvis kræftfremkaldende farvestoffer dialkylaminoanthyraquinon, diazotypen, og
solvent yellow 124 til afgiftsfri diesel- og fyringsolie, således at disse
brændselstyper adskiller sig fra brændselstyper, der er afgiftsbelagt.
Mange mennesker vil komme i berøring med diesel- og fyringsolie, som er iblandet disse
muligvis kræftfremkaldende farvestoffer, f.eks. når farvestofferne tilsættes
brændstoffet som ved reparation af motorer og lignende. Spørgeren efterlyser ministerens
holdning til spørgsmålet generelt, om farvestoffernes farlighed er undersøgt, om
anvendelse af beskyttelsesudstyr, om berøring af motordele ved reparation af motorer og
lignende.
Svar (10/11 97) Arbejdsministeren (Jytte Andersen):
Jeg har forelagt spørgsmålet for Direktoratet for Arbejdstilsynet, der har oplyst
følgende:
»Arbejdstilsynet har sammen med Miljøstyrelsen været inddraget i forbindelse med
Skatteministeriets overvejelser om indførelse af farvningsordningen.
En farvningsordning for diesel- og fyringsolie vil med hensigtsmæssige
sikkerhedsforskrifter kunne gennemføres uden nævneværdig forringelse af
arbejdsmiljøet, idet det forudsættes:
- at der anvendes lukkede systemer med beholdere, rør og ventiler af egnet materiale og
med automatisk dosering, så hverken chauffører eller andre personer ved den kritiske
proces - påfyldning/dosering - kan udsættes for det koncentrerede farveprodukt.
- at olien i øvrigt leveres og håndteres efter gældende bestemmelser og under tekniske
foranstaltninger, der hindrer unødig udsættelse for såvel farvet som ufarvet olie samt
deres forbrændingsprodukter. Risici i forbindelse med reparation af motorer og maskiner
ændres ikke ved farvningen, men hidrører fra dieselolien og dens forbrændingsprodukter.
I disse forbrændingsprodukter kan være indholdt meget små mængder uomdannet farvestof,
men en sundhedsmæssig effekt må anses som forsvindende sammenlignet med de mulige
sundhedseffekter, herunder kræft, som dieselos alene afstedkommer.« Jeg kan henholde mig
til Arbejdstilsynets udtalelse, og finder på den baggrund ikke anledning til at reagere i
forbindelse med den tilsætning af farvestoffer, som foreskrives af lovgivningen om
energiafgifter m.v. Jeg forudsætter dog, at substitutionsprincippet overholdes, således
at mindre farlige farvestoffer, der viser sig teknisk egnede, erstatter de nu foreslåede
farvestoffer.
http://www.folketinget.dk/Samling/19971/spor_sv/S319.htm
Spm. nr. S 319
Til miljø- og energiministeren (31/10 97) af:
Niels Højland (FP):
»Finder ministeren, at det er forsvarligt af miljømæssige grunde, at staten efter 1.
december 1997 tilsætter de sandsynligvis kræftfremkaldende farvestoffer af typerne
dialkylaminoanthyraquinon, diazotypen, samt solvent yellow
124 til diesel- og fyringsolie, alene for at hindre ulovlig kørsel på afgiftsfri diesel-
og fyringsolie, herunder om de miljømæssige konsekvenser er undersøgt, og hvad agter
ministeren i givet fald at foretage sig?«
Begrundelse
Spørgeren finder det uheldigt, at staten af skatteegoistiske årsager tilsidesætter
miljømæssige grunde ved fra 1. december 1997 at tilsætte de sandsynligvis
kræftfremkaldende farvestoffer dialkylaminoanthyraquinon, diazotypen, og solvent yellow
124 til afgiftsfri diesel- og fyringsolie, således at disse brændselstyper adskiller sig
fra brændselstyper, der er afgiftsbelagt.
Spørgeren efterlyser ministerens holdning til spørgsmålet generelt, om farvestoffernes
miljømæssige farlighed er undersøgt, og om farvestofferne efter forbrænding i motorer
udgør nogen miljømæssig risiko for naturen, mennesker og dyr.
Svar (14/11 97) Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har udtalt følgende:
"Miljøstyrelsen har i forbindelse med høring af udkastet til bekendtgørelse om
farvning af fyringsolie i 1996 udtalt, at Miljøstyrelsen ikke modsatte sig farvning af
olien, når det skete under sikre forhold som f.eks. på oliedepoterne. Styrelsen
frarådede muligheden for farvning på tankvogne på grund af farvestoffernes giftighed og
den deraf følgende risiko for sundhed og miljø ved udslip til omgivelserne i forbindelse
med uheld. Begrundelsen for ovennævnte var, at beholderen med farvekoncentratet var
placeret lige foran venstre side af bagerste kofanger, hvor risikoen for påkørsel var
størst.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med modtagelsen af den endelige bekendtgørelse fået
oplyst af Skatteministeriet, at beholderens placering var blevet ændret, således at den
nu var anbragt et mere forsvarligt og sikkert sted, hvor der ikke skulle være risiko for
påkørsel og dermed udslip af farvestoffer til miljøet. Miljøstyrelsen kan først efter
en besigtigelse vurdere, om farvning af olien på tankevogne udgør en risiko for
miljøet. En sådan besigtigelse vil finde sted i slutningen af november 1997. Såfremt
placeringen af beholderen vurderes at være miljømæssig forsvarlig, og der således ikke
er risiko for udslip til omgivelserne af farvestofferne, vil styrelsen ikke fraråde den
decentrale farvning af fyringsolie på tankvogne.
Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at farvning af olie fra tankvogn har været et ønske
fra oliebranchen af hensyn til logistikken og en bedre udnyttelse af tankvognene og dermed
mindre kørsel med tankvogn. På nuværende tidspunkt har told- og skattemyndighederne
ikke godkendt farvningsanlæg på tankvogn.
Det ser i øvrigt ud til, at omfanget af tankvognsfarvning ikke bliver særligt stort.
Oliebranchen kan efter ændring af farvningsbekendtgørelsen levere både farvet og
ufarvet olie fra samme tankvogns forskellige tankrum. Selve tilsætningen af
farvekoncentratet sker i olievirksomhedernes faste anlæg.
Miljøstyrelsen har tidligere vurderet, at farvestofferne, der er vanskeligt nedbrydelige,
må mistænkes for at være kræftfremkaldende og irriterende for hud og luftveje. Det
samme gælder for komponenterne i olieprodukter, og da koncentrationen af farvestofferne
er så lav i den farvede olie (fortyndes 1:10.000), er det fundet usandsynligt, at
farverne kan give anledning til en forøgelse af risikoen og generne i forbindelse med
anvendelse af olieprodukterne.
Miljøstyrelsen er dog fortsat af den opfattelse, at der alt andet lige bør arbejdes på
at få erstattet de pågældende farvestoffer med mindre farlige stoffer."
http://www.miljoeogenergiministeriet.dk/folketing/afsendt/95_96/20-spm/s1796.htm
Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1796 stillet af
Christian Mejdahl
Spørgsmål S 1796:
Hvad kan ministeren oplyse om sikkerheds- og sundhedsrisikoen ved at tilsætte
farvestof til fyrings- og dieselolie?
Svar:
Skatteministeriet har fremsat ønske om i en bekendtgørelse at fastsætte regler om
tilsætning af farvestoffer og en markør til fyringsolie i forbindelse med forskelle i
afgifter for fyringsolie og motorbrændstof.
Farvestofferne er i Danmark planlagt at være et blåt farvestof af
dialkylaminoanthraquinontypen og et rødt farvestof af diazotypen. Markøren er
"solvent yellow 124". Farvestofferne er vanskeligt nedbrydelige i miljøet og
må vurderes som særdeles giftige i koncentreret form. De mistænkes for at være
kræftfremkaldende og er kraftigt irriterende for hud og luftveje.
Farverne planlægges tilsat olien i forholdet 1:10.000 eller lavere, hvis det er
praktisk muligt. Der findes komponenter i olien som ligeledes - om end relativt i langt
mindre grad - er kræftfremkaldende og irriterende. Koncentrationen af farvestofferne
bliver så lav i den farvede olie, at det må vurderes som usandsynligt, at farvernes
tilstedeværelse kan give anledning til en påviselig forøgelse af risikoen og generne i
forbindelse med anvendelse af olieprodukterne.
På baggrund af oplysninger fra svenske og norske myndigheder om tilfælde med hud-,
øjen- og almene symptomer, der var blevet henført til udsættelse for farvede
olieprodukter eller forbrændingsprodukter heraf, er der i Sverige gennemført et større
udredningsarbejde af de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af farvning af fyrings-
og dieselolie.
Det svenske udredningsarbejde foreligger afrapporteret i en rapport: Grön diesel -
miljö- och hälsorisker, 1995. Heri konkluderes, at olie ikke bliver mere irritativ ved
tilsætning af farve. De rapporterede tilfælde forklares ved, at man samtidig med
farvningen gik over til betydeligt mere irriterende olier af miljøklasse I og II.
Man anbefaler i rapporten, at stofferne på grund af deres giftighed erstattes af
andre, hvis det bliver muligt i fremtiden, idet der ikke i øjeblikket kan peges på bedre
alternativer.
Det skal tilføjes at farvning af fyringsolie har fundet sted i en række EU-lande i
adskillige år, uden at der er rapporteret om lignende gener.
I Danmark har oliebranchen gennemført et udredningsarbejde med henblik på farvning af
olien på selve tankvognen i forbindelse med tapningen af olie hos den enkelte kunde.
Farvekoncentratet påfyldes en lukket beholder på tankvognen og injiceres i olien under
tapningen i et lukket system under kontrol af en computer i tankvognen.
Miljøstyrelsen har på baggrund af oplysningerne om behovet for farvning af
fyringsolie og resultatet af den svenske udredning ikke modsat sig farvning af dieselolie
med de foreslåede farver, når dette sker sikkerhedsmæssigt forsvarligt centralt, f.eks.
på oliedepoterne, hvor olien fyldes på tankvognene. Dette synspunkt deles af
Direktoratet for Arbejdstilsynet.
Derimod har Miljøstyrelsen frarådet, at der gives mulighed for farvning af olien på
selve tankvognen på grund af risikoen ved udslip til omgivelserne i forbindelse med
uheld. Der finder i øvrigt - efter hvad der er oplyst - heller ikke farvning sted på
tankvogne i andre lande.
Miljøstyrelsen er i øvrigt enig i, at stofferne bør erstattes med mindre miljø- og
sundhedsskadelige farvestoffer, hvis dette bliver muligt i fremtiden.
http://www.folketinget.dk/Samling/19971/spor_sv/S430.htm
Spm. nr. S 430
Til skatteministeren (11/11 97) af:
Eva Kjer Hansen (V):
»Vil ministeren redegøre for, hvorfor og hvordan farvestoffet til mærkning af gas- og
dieselolie er udvalgt, og oplyse, hvilke farvestoffer øvrige EU-medlemslande måtte
benytte?«
Svar (21/11 97) Skatteministeren (Carsten Koch):
Den danske farvningsordning er udviklet i et tæt samarbejde med FORCE-instituttet. Et
farvekoncentrat skal - for at farvningsordningen opnår den fulde effekt - bestå af både
et farve- og et røbestof. Farven er først og fremmest nødvendig for at bringe
forbrugeren viden om, at der er tale om farvet olie, således at olien ikke må anvendes
til motorbrændstof til køretøjer. Røbestoffet (den usynlige marker) er myndighedernes
primære bevis for, at der i givet fald er sket en ulovlig anvendelse.
I 1992 skete der en differentiering af afgiften på gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof, og anden gas- og dieselolie. Herved blev der behov for en
farvningsordning, og arbejdet med at etablere ordningen blev påbegyndt. Farverne er
udvalgt således, at de er forskellige fra vore nærmeste nabolandes (Sverige og
Tyskland). FORCE-instituttet gennemførte en større og detaljeret undersøgelse om,
hvilke mulige produkter der kunne anvendes til en dansk farvningsordning. På basis af
dette arbejde blev det besluttet, at den danske farvningsordning skulle bestå af et blåt
farvestof (dialkylaminoanthraquinontypen), et rødt farvestof (disazotypen) og en marker
(Solvent Yellow 124), opløst i et aromatisk opløsningsmiddel. Danmark gennemfører som
det sidste land i EU en farvningsordning. I forbindelse med drøftelserne om indførelse
af en fælles EU-marker har de enkelte medlemslande over for Kommissionen redegjort for
deres farvningsordninger, herunder hvilke kemikalier mv., der tilsættes. Der er tale om
fortrolige oplysninger. Det kan dog oplyses, at de danske farvestoffer i forskellige
kombinationer anvendes af flere andre EU-lande, og at den danske marker (Solvent Yellow
124) anvendes af 6 andre EU-lande.
Spm. nr. S 473
Til skatteministeren af:
Kristen Touborg (SF):
»Mener ministeren, at det er fuldt forsvarligt at anvende det farvningspræparat, der fra
1. december 1997 skal tilføres gas- og dieselolie?«
Skatteministeren (Carsten Koch):
Hr. Kristen Touborg har spurgt, om jeg mener, at det er fuldt forsvarligt at anvende det
farvningspræparat, der fra 1. december i år skal tilføres gas- og dieselolie.
Baggrunden for farvningen er, at der er forskel på afgiften på fyringsolie og på
motorbrændstof, samt reglerne om, at fiskeri og landbrug kan få afgiftsgodtgørelse.
Den samme olie kan altså anvendes til forskellige formål, hvoraf nogle er afgiftsbelagt
fuldt ud, og andre ikke er det. Det vil sige, at hvis man ikke kan identificere de
forskellige former for anvendelse, er der ingen reel mulighed for overhovedet at kunne
kontrollere, om der så at sige snydes ved, at man benytter lavt beskattede eller
afgiftsfrie produkter til fuldt afgiftsbelagt anvendelse.
Danmark er det sidste land i EU, som gennemfører en farvningsordning. De danske
farvestoffer anvendes i forskellige kombinationer af andre EU-lande, og det danske
sporstof anvendes af seks andre EU-lande. Jeg kan også sige, at der er tale om et
farvningspræparat, som iblandes olien i blandingsforholdet 1:10.000. Det vil altså sige,
at hver gang man bruger 1 liter af dette farvestof, anvendes det til 10.000 liter olie.
Som et led i forberedelsen til arbejdet har farvningsordningen selvfølgelig været
forelagt Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet, både under selve udarbejdelsen af ordningen
og nu. Miljøstyrelsen har ikke modsat sig farvning, men har dog peget på, at stofferne
bør substitueres med mindre miljø- og sundhedsskadelige farvestoffer, hvis dette bliver
muligt i fremtiden.
Kristen Touborg (SF):
Tak for svaret fra ministeren. Jeg er helt enig i, at hvis der finder skattesnyd sted med
disse midler, bør vi gribe ind og sikre, at det ikke fortsat kan foregå. Men efter min
opfattelse skal vi ikke gøre det for enhver pris. Hvis de miljømæssige risici er for
store, må vi tage det ind i problemstillingen, inden vi ændrer tingene.
Jeg er helt opmærksom på, at sagen har været forelagt for Miljøstyrelsen, og i et svar
til hr. Niels Højland fremkommer der også noget fra Miljøstyrelsen om
usikkerhedsspørgsmålene. Men for mig er det altså ikke alt for betryggende, at det af
svarene fremgår, at man fra starten var betænkelig i Miljøstyrelsen, fordi der var et
krav om, at stofferne var anbragt et bestemt sted på bilen. Så siger Skatteministeriet,
at nu flytter man stofferne, og så er tilbagemeldingen, at så går det vel an.
Sagt på jysk finder jeg altså ikke, det er alt for betryggende, at man flytter tromlen
med giftstof fra den ene ende af bilen til den anden, og så siger man i øvrigt, at så
går det nok. Er det virkelig skatteministerens opfattelse, at det er en betryggende måde
at behandle tingene på?
Bent Hindrup Andersen (EL):
Nu bringer skatteministeren selv EU på banen, og så vil jeg gerne spørge
skatteministeren: Skatteministeren nævner, at der er seks andre EU-lande, der også har
den ordning, og er det et påbud fra EU, vi er ved at efterleve, eller står vi helt frit
med hensyn til at tilsætte stoffet, hvis vi har en afgiftsdifferentiering?
Og et andet spørgsmål til skatteministeren: Er den letteste løsning på problemet ikke
at fjerne afgiftsfritagelsen, så erhvervslivet også kommer til at betale en afgift og
derigennem får en motivering til at spare på dieselolien? Ville det ikke løse
problemet?
Skatteministeren (Carsten Koch):
Først til hr. Kristen Touborg: Det er min soleklare opfattelse, at vi
ikke skal bruge produkter, som har store, skadelige miljømæssige konsekvenser, i denne
forbindelse. Det skal vi i øvrigt heller ikke andre steder, og jeg er hele tiden på
udkik efter de mindst skadelige produkter. Det er helt oplagt.
Jeg er netop nu blevet oplyst om, at det muligvis kan være sådan, at et af de
farvestoffer, vi anvender, kan undværes, og jeg er parat til med det samme at undersøge
den sag. Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at regeringens opfattelse er, at der ikke
skal være nogen som helst fare forbundet med brugen.
Så vil jeg også lige sige til hr. Touborg, at det er ikke sådan, at man bare flytter
tromler fra den ene del af vognen til den anden. Beredskabsstyrelsen har tjekket den
måde, farvestofkoncentraterne bliver transporteret på, har lavet alle mulige tests og
har givet grønt lys for det, vi gør nu. Der er altså ikke nogen problemer i forbindelse
med det, og regeringen er klart optaget af at minimere problemstillingen.
Til hr. Bent Hindrup Andersen: Der er ikke nogen som helst påbud fra EU
om, at man skal farve de stoffer. Det er noget, man normalt gør, når man laver
afgiftsdifferentiering, og det er faktisk den eneste måde, hvorpå man kan lave en
kontrollerbar afgiftsdifferentiering. Og med hensyn til det andet spørgsmål: Jo, man kan
selvfølgelig altid sige, at den letteste løsning er at lægge samme afgift på alt. Men
man skal være opmærksom på, at olien også anvendes til opvarmning af huse m.v., og
derfor er afgiften mindre. Det er ikke nok kun at pålægge erhvervslivet afgifter, hvis
man vil løse problemerne.
Kristen Touborg (SF):
Jeg vil gerne takke for ministerens svar, og jeg tager det som udtryk for et løfte om, at
hvis regeringen overhovedet mener, at der er nogen risici forbundet med brugen, vil man i
hvert fald udskyde datoen for ibrugtagning af farvestoffet, indtil man har rimelig
sikkerhed for, at det er uproblematisk.
Når jeg i mit første spørgsmål anvendte udtrykket »at flytte beholderen«, skyldes
det, at der i svaret til Hr. Niels Højland rent faktisk står, at i første omgang var
stoffet anbragt tæt ved venstre baghjul, men derefter blev det flyttet, og herefter fandt
man så, at faren ikke ville være så stor længere. Ærlig talt: For mig at se er det
ikke alt for overbevisende, at man ved at flytte en beholder til et andet sted på bilen
skulle opnå en meget større sikkerhed. Hvad nu hvis bilen f.eks. vælter?
Bent Hindrup Andersen (EL):
Jeg vil gerne understrege, at et yderligere perspektiv er, at hvis man på en økologisk
gård skal have diesel med gift i, er det imod alle fornuftige ideer. Jeg vil også gerne
sige til skatteministeren, at selv om stoffet også bruges til opvarmning, vil vi gerne
helt af med det fossile brændsel, og her er der i hvert fald en fælles interesse mellem
regeringen og Enhedslisten. Hvis der alligevel var nogle, der kunne komme i klemme, kan
man jo give en eller anden form for målrettet erstatning eller sådan noget, hvis det
endelig skulle være, altså hvis det var rimeligt, at der var nogle, der skulle have
billigere brændstof til opvarmning.
Men så vil jeg spørge skatteministeren: Ville det egentlig ikke løse både
miljøproblemet med hensyn til at håndtere giften og problemet med at give et større
incitament til at spare på den fossile energi, herunder diesel?
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg deler ikke på nogen måde den opfattelse af, at man lemfældigt flytter tønden fra
den ene ende af bilen til den anden. Det sker under stærkt betryggede forhold. Tromlen er
placeret allerinderst, den er afskærmet, der er ikke nogen som helst forbindelse mellem
mennesker og det pågældende koncentrat, og det er computerstyret. Al påfyldning af
dette farvestof - som jo forefindes i ganske små mængder, da det er 1 l til 10.000 l
dieselsolie, vi taler om - foregår under de samme former, som al anden transport af
miljøfremmede stoffer foregår under, under fuldt de samme betingelser. Det er sådan, at
tankbilen skal totalskades, hvis der skal ske noget. Det har vi fået at vide fra
Beredskabsstyrelsen. Så vil jeg godt anholde hr. Bent Hindrup Andersens ord »gift«. Vi
taler om et stof, som af nogle betragtes som uheldigt for miljøet i en vis forstand, og
jeg skal ikke benægte, at det kan være tilfældet. Men man kan ikke på forhånd
definere det som gift. Man skal også være opmærksom på, at dieselolie i sig selv også
har skadelige virkninger. Både 10.000 l dieselolie og 1 l farvestof har skadelige
virkninger, så man kan ikke stille sagen sådan op, at den hellige grav er velforvaret,
hvis man fjerner farvestoffet, for så kan dieselolien flyde let, og så er der ingen
problemer overhovedet. Der er under alle omstændigheder store problemer i forbindelse
med, at en tankvogn totalskades, det hersker der ingen tvivl om. Men det sker kun i ganske
få tilfælde, og Beredskabsstyrelsen har altså godkendt ordningen. Med hensyn til
diskussionen om det miljømæssige henviser jeg til at kontakte miljø- og
energiministeren, som kan uddybe disse betragtninger. Jeg har i hele forløbet henholdt
mig til de relevante og kompetente myndigheder. Vi har aldrig nogen sinde fået et forbud
eller noget, der bare ligner det, fra de kompetente myndigheder, som ved meget mere om
tingene end Skatteministeriet, og vi har selvfølgelig forelagt sagerne hver gang.
Kristen Touborg (SF):
Jeg skal ikke stille flere spørgsmål på den led, men jeg vil måske blot bede
ministeren definere begrebet gift, som hr. Bent Hindrup Andersen spurgte om. Hvis
det her ikke er gift, vil jeg godt vide, hvad der ellers er gift, for jeg forstår selv
begrebet gift som noget, der er giftigt. Men kunne vi få en definition fra ministeren,
ville det være godt.
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg kan jo spørge om det, for jeg må sige med det samme, at jeg ikke er i stand til at
give en præcis definition af ordet gift, og det var nu heller ikke mig, der brugte ordet.
Der må åbenbart være en meget klar definition af ordet gift, men jeg er ikke overbevist
om, at farvestoffet falder ind under det begreb, og jeg kan i øvrigt spørge hr. Kristen
Touborg: Er dieselolie giftig, eller er den det ikke?
Hermed sluttede spørgsmålet
Til skatteministeren (11/12 97) af:
Eva Kjer Hansen (V):
»Vil ministeren beklage ministeriets udtalelser i forbindelse med diskussionen om
farvestof i dieselolie, det vil sige udtalelsen til Landbrug Fyn den 3. november 1997 om,
at »EU-direktivet er en væsentlig årsag til, at den danske bekendtgørelse har fået en
lettere vej gennem systemet. Man har haft den holdning, at direktivet under alle
omstændigheder vil blive implementeret i meget nær fremtid, siger kontorchef...«, og
udtalelsen »...kontorchefen... oplyser, at direktivet er trådt i kraft.« om EU-direktiv
95/60/EF i et telegram fra Ritzaus Bureau den 18. november 1997?«
Begrundelse
Det fremgår tydeligt af svarene på spørgsmål nr. S 426 - 432, at de pågældende
udtalelser ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Derfor har det vakt stor
undren, at Skatteministeriet har udtalt sig som ovenfor og dermed skabt tvivl om
sandheden.
Svar (22/12 97)
Skatteministeren (Carsten Koch):
Forslaget om en farvningsordning for fyringsolie m.v. er begrundet i et ønske om at få
mulighed for at kontrollere, at der bliver betalt den rigtige afgift af dieselolie, som
anvendes til forskellige formål, som er afgiftsbelagt forskelligt. Det fremgår også af
artiklen i Landbrug Syd.
Danmark har sammen med de øvrige medlemsstater vedtaget EU-direktiv 95/60/EF om
afgiftsmærkning af gasolier og petroleum. Direktivet pålægger medlemsstaterne at sætte
den nødvendige lovgivning i kraft, så snart bestemmelserne om, hvilket mærkestof der
skal anvendes, træder i kraft. Der pågår et udredningsarbejde i EU med henblik på at
få udvalgt det rette mærkestof. Danmark deltager i dette arbejde.
Det er klart, at direktivbestemmelserne og drøftelserne i EU også har haft betydning for
det hjemlige arbejde med farvningsordningen i betragtning af, at vi så snart der i EU er
truffet bestemmelse om et fælles mærkestof, er forpligtet til at efterkomme direktivet.
EU-direktivet er derfor ikke den direkte årsag til den nu udsatte farvningsordning,
sådan som det fejlagtigt konkluderes i overskriften i artiklen i Landbrug Syd. Det har
jeg i øvrigt allerede oplyst over for Eva Kjer Hansen i mine svar på spørgsmål S
426-432 af 20. november 1997. Jeg ser ikke nogen grund til at beklage ministeriets
udtalelser, men jeg vil gerne beklage Landbrug Syds fejlagtige udlægning af sagen
Spm. nr. S 1996
Til skatteministeren (9/3 01) af:
Ebbe Kalnæs (CD):
»Vil ministeren, med henvisning til tidligere spørgsmål nr. S 788 - S 791 af 8.
december 2000, oplyse, om planerne for farvning af afgiftsfri gas- og dieselolie er kommet
nærmere en løsning og beslutning, og vil ministeren oplyse, hvornår en løsning kan
forventes?«
Svar (22/3 01)
Skatteministeren (Frode Sørensen):
Som jeg nævnte i min besvarelse af spm. S 791 af 3. januar 2001 er jeg enig med
spørgeren i, at der bør indføres en farvningsordning, som omfatter al lavt beskattet
fyringsolie. I mit svar af samme dato til spørgeren på spm. S 788 har jeg redegjort for
de hidtidige bestræbelser for at få indført såvel en fælleseuropæisk
farvningsordning som en national ordning. Siden spørgeren sidst spurgte til fremdriften i
sagen om indførsel af en farvningsordning har Skatteministeriet anmodet Miljøstyrelsen
om en udtalelse om, hvorledes en farvningsordning med de to stoffer kan etableres for at
være miljømæssig forsvarlig. Skatteministeriet har endnu ikke modtaget svar herpå.
Jeg forventer, at en fælles farvningsordning i EU vil blive vedtaget i indeværende
år, og at en sådan ordning vil skulle implementeres inden et år fra vedtagelsen
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |