Sporstoffer til benzin, diesel og fyringsolie, - indledende screening

Sammenfatning og konklusioner

Med den nye jordforureningslov er der indført påbud om at forureninger, der sker i fremtiden, skal fjernes af forureneren selv eller i særlige tilfælde af den, der har erhvervet den forurenende virksomhed eller den forurenede grund. Til vurdering af fremtidig forurening har miljømyndighederne ønsket en vurdering af, om der kan tilsættes et sporstof til olieprodukterne benzin, diesel og fyringsolie, så tidspunktet for forureningen kan adskilles.

Olieprodukter er en kompleks opløsning af mange kemiske stoffer, hvoraf de fleste er af kulbrinte (hydrokarbon) typen. De enkelte produkter fremstilles ved destillation på raffinaderi og er karakteriseret ud fra deres temperaturinterval ved destillationen. Til de forskellige formål er olieprodukterne tilsat forskellige additiver. Additiverne varierer noget fra benzin til diesel/fyringsolie, ikke bare indenfor de enkelte produkter men også mellem producenterne. Da de enkelte additiver varierer med brændstoffets kvalitet, årstid osv. er det ikke indenfor disse, at et sporstof skal søges.

Potentielle sporstoffer er søgt indenfor alkoholer og ethere, farvestoffer, radioaktive stoffer, organometaller og ikke naturligt forekommende stoffer. Alkoholer og ethere er involveret i en løbende udvikling og indgår også i anden lovgivning. De blev derfor ikke anset for egnede. Farvestoffer tilsættes allerede i andre sammenhænge af skattetekniske årsager og til visuel adskillelse. Nogle få er allerede angivet som markører i international sammenhæng. Radioaktive stoffer er en potentiel mulighed, fordi de kan anvendes i meget lille mængde og alligevel detekteres. Problemet med radioaktive stoffer er den offentlige mening og et lovgivningsmæssigt ønske om at reducere menneskeskabt radioaktivitet. En anvendelse af stabil-aktiverbare radioisotoper var en reel mulighed, men udelukkes, fordi analysen kræver adgang til kernereaktor, og isotoperne er dyre i anskaffelse. Anvendelse af ikke naturligt forekommende stoffer kan være mulig, men kræver vurdering af de enkelte stoffers miljø- og sundhedsmæssige skæbne og effekt samt stoffets påvirkning af brændstoffets effekt.

Konklusionen er derfor, at det er indenfor farvestofferne, at der er den største mulighed for at finde et egnet sporstof. De fleste farvestoffer, der i dag tilsættes benzin, diesel og fyringsolie, er tilsat for at kunne identificere anvendelsesområder eller for at kunne afsløre misbrug af lavtbeskattede brændstoffer. Disse årsager kræver en synlig farvemærkning.

I modsætning til en synlig farve behøver et sporstof ikke at afsløre sin tilstedeværelse i et brændstof eller forurening, før det eftersøges ved en speciel kvalitativ analyse. Et sporstof kan derfor tilsættes i væsentligt lavere koncentrationer end et synligt farvestof. Sporstoffet kan søges indenfor de allerede kendte farvestofgrupper. I teksten er omtalt farvestoffer af azo-, anthraquinon- og coumarin typen. Disse vil være oplagte emner, eventuelt med en mindre ændring af molekylet, så det ikke forveksles med andre farvestoffer, der er i anvendelse i andre lande eller til andre formål.