Opdatering af rapporten "Afværgeteknikker for MTBE-forurenet grundvand"

1. Indledning

1.1   Baggrund

1.1 Baggrund

I rapporten fra Miljøstyrelsen (1999): "Afværgeteknikker for MTBE-forurenet grundvand" blev der redegjort for status for især in-situ afværgeteknikker for MTBE forurenet grundvand. På daværende tidspunkt var der meget få oplysninger om on-site rensningsteknikker for MTBE, og informationen var hovedsageligt rettet mod luftrensning i biofiltre.

Formålet med denne rapport er at opdatere rapporten fra Miljøstyrelsen fra 1999.

Rapportens del 1 omhandler on-site rensningsteknikker og del 2 in-situ afværgeforanstaltningerne (biologisk nedbrydning, stimuleret nedbrydning, afværgeoppumpning, cirkulationsboringer, air sparging og vakuum ventilering).

Der er sket en stærk udvikling inden for begge områder, og der er også fremkommet væsentlige økonomiske sammenligninger af on-site metoderne.

Den væsentligste kilde til information om on-site rensningsmetoder har hidtil været konferencelitteraturen (Batelle-konferencer og American Petroleum Institute, API), men der er også fremkommet nogle meget informative hjemmesider på Internettet:
University of California, Davis: http://tsrtp.ucdavis.edu/mtbe/homepage.html
US EPA: www.epa.gov, søg MTBE.
EFOA, European Fuel Oxygenates Assoc.: MTBE Resource Guide: www.efoa.org
www.mtbelibrary.com