1.2 Opbygning af rapporten
Rapporten er opbygget således, at der i dette kapitel følger en beskrivelse af
baggrunden for projektet. Kapitel 2 er en beskrivelse af selve jordvasketeknikken og dens
enhedsoperationer, som de så ud på det fuldskala anlæg, der var opstillet i Rødby.
Kapitel 3 er et resumé af projektets resultater for rensning af både tungmetal
forurenet og tjære/PAH - forurenet jord. Først beskrives de indhentede erfaringer med en
alternativ sigteanalyse samt erfaringer med analyser af sten. Resultaterne følger
herefter og er delt op således, at først beskrives jorden og dens forureningsgrad, og
derefter beskrives resultaterne af rensningen.
I kapitel 4 beskrives overvejelser omkring miljøbelastninger, det vil sige
vandforbrug, vandkvalitet af spildevand, støvproblemer, støjproblemer samt
energiforbrug.
Alle ovennævnte parametre benyttes så i kapitel 5 til en konklusion af de resultater,
der er opnået ved det gennemførte projekt.
1.3 Baggrunden for projektet
Jordvasketeknik har gennem mange år været en kendt og anvendt renseteknik for
forurenet jord i specielt Holland og Belgien, hvor jordbunden typisk er meget sandet. Men
også i Tyskland har man gennemført rensning på jordvaskeanlæg i en årrække.
Siden 1980'erne har danske jordrensningsfirmaer haft til hensigt at introducere
teknikken i Danmark, men hidtil har man holdt sig tilbage. Det skyldes sandsynligvis de
markedsmæssige forhold i Danmark, hvor markedet ikke er særlig stort, og hvor teknikken
på grund af de danske jordbundsforhold med megen moræneler, synes usikker. Firmaerne har
derfor valgt at satse mere på de eksisterende teknikker.
Ifølge teorien og erfaringerne bindes forurening primært til de fine partikler i
f.eks. moræneler. I et jordvaskeanlæg er den primære operation, at jorden opdeles i
størrelsesfraktioner og formålet med jordvask er, at man opdeler fraktionerne således,
at de grove fraktioner kan afhændes til genbrug og de fine fraktioner vil udgøre
restfraktionen indeholdende den opkoncentrerede forurening. Finfraktionen vil
sandsynligvis ved slutdisponering kræve specialdeponi eller rensning. Da restfraktionen
er vanskelig at afvande og kan indeholde op til 50 % vand, er der risiko for, at mængden
af finfraktion er så stor, at omkostningen til deponering/behandling gør teknikken
økonomisk uacceptabel. Man kommer med andre ord til også at betale for
deponering/rensning af restfraktionens vandindhold. Derfor er en sandet jord som
udgangspunkt mere attraktiv til rensning ved jordvask, end lerjord er.
I 1999 blev der efter forhandlinger med forskellige jordrensere i hhv. Holland og
Tyskland opstillet et tysk jordvaskeanlæg hos K.K. Miljøteknik A/S i Rødby, med henblik
på en forsøgsrensning af jord, der lå i depot på anlægget. Et jordvaskeanlæg er
sammensat af forskellige enhedsoperationer (det vil sige enkelt komponenter i
vaskeprocessen), og der er ikke én bestemt sammensætning, der er den rigtige. Det valgte
anlæg var ikke så raffineret som andre af de eksisterende jordvaskeanlæg, men til
gengæld ville firmaet garantere K.K. Miljøteknik A/S, at de udvalgte jordtyper kunne
renses. Desuden var betingelserne for lejen af anlægget væsentlig bedre end for det
hollandske anlæg, og derfor blev anlægget fra Werner Frantzen valgt.
Et jordvaskeanlæg kan opbygges til oprensning af en bestemt jord-/slamtype, hvis der
er erfaringer for, at en bestemt kombination af enhedsoperationer er særlig effektiv. Det
tyske jordvaskeanlæg blev opsat med de enheder, som det havde fungeret i Tyskland, og det
var hensigten efterhånden at opnå erfaringer med, hvilken type og kombination af
enhedsoperationer, der var mest effektiv overfor danske forureninger og jordtyper.
Specielt var en sigtekurve for hver jordtype inden rensningen baggrund for programmering
af anlægget med hensyn til opholdstider, vandforbrug m.m.
K.K. Miljøteknik A/S lavede en aftale med det tyske firma Werner Frantzen om rensning
af forurenet jord, der lå i depot på anlægget i Rødby. Aftalen gik på rensning af
10.000 ton kraftig forurenet jord ned til et på forhånd aftalt niveau. Jorden skulle
ikke renses til klasse 1-niveau, men til et niveau, hvor deponering af de rensede
fraktioner var mulig på almindelige deponeringsanlæg/lossepladser, hvis ikke
genanvendelse var mulig.
K.K. Miljøteknik A/S og Werner Frantzen gennemførte derefter fem kørsler til
rensning af jorden ved jordvask. Efter disse fem rensningsforsøg var der etableret et
samarbejde med EKJ og Miljøstyrelsens Teknologipulje, hvorfor det sjette rensningsforsøg
blev gennemført som første led i et Teknologi puljeprojekt med formål om at dokumentere
fuld skala-oprensning ved jordvask.
På dette tidspunkt gik det tyske firma desværre konkurs, og alle yderligere planlagte
rensningsprojekter måtte indstilles. K.K. Miljøteknik A/S havde efter de seks
oprensninger den opfattelse, at Werner Frantzen ikke i tilstrækkeligt omfang benyttede
erfaringerne fra vask af de første jordtyper til optimering af rensningen af de næste
jordtyper. Samarbejdet med Werner Frantzen havde ikke fungeret optimalt, og bl.a.
udleverede Werner Frantzen ikke oplysninger om, hvilke driftsbetingelser hver enkelt
rensning var foregået under. Det betød, at det var vanskeligt for K.K. Miljøteknik A/S
selv at opnå erfaringer med anlægget.
For at kunne vurdere effektiviteten af jordvask, er det besluttet alligevel at benytte
de resultater, som K.K. Miljøteknik A/S indhentede i de første rensningsforsøg. Der er
i denne rapport derfor medtaget og vurderet både resultater fra de første fem
jordvaskeforsøg samt det ene forsøg, der blev udført som Teknologipuljeprojekt.
Dokumentationsgraden i det sidste forsøg er selvfølgelig mere omfattende end fra de fem
første forsøg, men alligevel er alle resultater inddraget i vurderingen af jordvask i et
forsøg på at opnå et bedre grundlag for disse konklusioner.
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
|