| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afprøvning af jordvask

1. Indledning

1.1 Formål

Nærværende rapport beskriver resultaterne af et fuldskalaprojekt med rensning af forurenet jord i et jordvaskeanlæg. Jordvaskeanlægget var opstillet hos K.K. Miljøteknik A/S i Rødby, der havde indgået kontrakt med et tysk firma om oprensning af kraftigt forurenet jord ved jordvask. Formålet var at rense tungmetal forurenet og tjære/PAH - forurenet jord.

Rapporten er opbygget således, at der i dette kapitel følger en beskrivelse af baggrunden for projektet. Kapitel 2 er en beskrivelse af selve jordvasketeknikken og dens enhedsoperationer, som de så ud på det fuldskala anlæg, der var opstillet i Rødby.

Kapitel 3 er et resumé af projektets resultater for rensning af både tungmetal forurenet og tjære/PAH - forurenet jord. Først beskrives de indhentede erfaringer med en alternativ sigteanalyse samt erfaringer med analyser af sten. Resultaterne følger herefter og er delt op således, at først beskrives jorden og dens forureningsgrad, og derefter beskrives resultaterne af rensningen.

I kapitel 4 beskrives overvejelser omkring miljøbelastninger, det vil sige vandforbrug, vandkvalitet af spildevand, støvproblemer, støjproblemer samt energiforbrug.

Alle ovennævnte parametre benyttes så i kapitel 5 til en konklusion af de resultater, der er opnået ved det gennemførte projekt.

1.3 Baggrunden for projektet

Jordvasketeknik har gennem mange år været en kendt og anvendt renseteknik for forurenet jord i specielt Holland og Belgien, hvor jordbunden typisk er meget sandet. Men også i Tyskland har man gennemført rensning på jordvaskeanlæg i en årrække.

Siden 1980'erne har danske jordrensningsfirmaer haft til hensigt at introducere teknikken i Danmark, men hidtil har man holdt sig tilbage. Det skyldes sandsynligvis de markedsmæssige forhold i Danmark, hvor markedet ikke er særlig stort, og hvor teknikken på grund af de danske jordbundsforhold med megen moræneler, synes usikker. Firmaerne har derfor valgt at satse mere på de eksisterende teknikker.

Ifølge teorien og erfaringerne bindes forurening primært til de fine partikler i f.eks. moræneler. I et jordvaskeanlæg er den primære operation, at jorden opdeles i størrelsesfraktioner og formålet med jordvask er, at man opdeler fraktionerne således, at de grove fraktioner kan afhændes til genbrug og de fine fraktioner vil udgøre restfraktionen indeholdende den opkoncentrerede forurening. Finfraktionen vil sandsynligvis ved slutdisponering kræve specialdeponi eller rensning. Da restfraktionen er vanskelig at afvande og kan indeholde op til 50 % vand, er der risiko for, at mængden af finfraktion er så stor, at omkostningen til deponering/behandling gør teknikken økonomisk uacceptabel. Man kommer med andre ord til også at betale for deponering/rensning af restfraktionens vandindhold. Derfor er en sandet jord som udgangspunkt mere attraktiv til rensning ved jordvask, end lerjord er.

I 1999 blev der efter forhandlinger med forskellige jordrensere i hhv. Holland og Tyskland opstillet et tysk jordvaskeanlæg hos K.K. Miljøteknik A/S i Rødby, med henblik på en forsøgsrensning af jord, der lå i depot på anlægget. Et jordvaskeanlæg er sammensat af forskellige enhedsoperationer (det vil sige enkelt komponenter i vaskeprocessen), og der er ikke én bestemt sammensætning, der er den rigtige. Det valgte anlæg var ikke så raffineret som andre af de eksisterende jordvaskeanlæg, men til gengæld ville firmaet garantere K.K. Miljøteknik A/S, at de udvalgte jordtyper kunne renses. Desuden var betingelserne for lejen af anlægget væsentlig bedre end for det hollandske anlæg, og derfor blev anlægget fra Werner Frantzen valgt.

Et jordvaskeanlæg kan opbygges til oprensning af en bestemt jord-/slamtype, hvis der er erfaringer for, at en bestemt kombination af enhedsoperationer er særlig effektiv. Det tyske jordvaskeanlæg blev opsat med de enheder, som det havde fungeret i Tyskland, og det var hensigten efterhånden at opnå erfaringer med, hvilken type og kombination af enhedsoperationer, der var mest effektiv overfor danske forureninger og jordtyper. Specielt var en sigtekurve for hver jordtype inden rensningen baggrund for programmering af anlægget med hensyn til opholdstider, vandforbrug m.m.

K.K. Miljøteknik A/S lavede en aftale med det tyske firma Werner Frantzen om rensning af forurenet jord, der lå i depot på anlægget i Rødby. Aftalen gik på rensning af 10.000 ton kraftig forurenet jord ned til et på forhånd aftalt niveau. Jorden skulle ikke renses til klasse 1-niveau, men til et niveau, hvor deponering af de rensede fraktioner var mulig på almindelige deponeringsanlæg/lossepladser, hvis ikke genanvendelse var mulig.

K.K. Miljøteknik A/S og Werner Frantzen gennemførte derefter fem kørsler til rensning af jorden ved jordvask. Efter disse fem rensningsforsøg var der etableret et samarbejde med EKJ og Miljøstyrelsens Teknologipulje, hvorfor det sjette rensningsforsøg blev gennemført som første led i et Teknologi puljeprojekt med formål om at dokumentere fuld skala-oprensning ved jordvask.

På dette tidspunkt gik det tyske firma desværre konkurs, og alle yderligere planlagte rensningsprojekter måtte indstilles. K.K. Miljøteknik A/S havde efter de seks oprensninger den opfattelse, at Werner Frantzen ikke i tilstrækkeligt omfang benyttede erfaringerne fra vask af de første jordtyper til optimering af rensningen af de næste jordtyper. Samarbejdet med Werner Frantzen havde ikke fungeret optimalt, og bl.a. udleverede Werner Frantzen ikke oplysninger om, hvilke driftsbetingelser hver enkelt rensning var foregået under. Det betød, at det var vanskeligt for K.K. Miljøteknik A/S selv at opnå erfaringer med anlægget.

For at kunne vurdere effektiviteten af jordvask, er det besluttet alligevel at benytte de resultater, som K.K. Miljøteknik A/S indhentede i de første rensningsforsøg. Der er i denne rapport derfor medtaget og vurderet både resultater fra de første fem jordvaskeforsøg samt det ene forsøg, der blev udført som Teknologipuljeprojekt. Dokumentationsgraden i det sidste forsøg er selvfølgelig mere omfattende end fra de fem første forsøg, men alligevel er alle resultater inddraget i vurderingen af jordvask i et forsøg på at opnå et bedre grundlag for disse konklusioner.