| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afprøvning af jordvask

Sammenfatning og konklusioner

I nærværende rapport gennemgås resultaterne fra et fuldskala oprensningsprojekt for forurenet jord ved jordvask. Anlægget var indlejet af K.K. Miljøteknik AS til rensning af forurenet jord, som lå i depot i Rødby. Anlægget var fra det tyske firma Werner Frantzen.

Der blev gennemført seks forsøg med rensning af jord. Det sidste forsøg blev gennemført som en intensiveret prøvetagning efter aftale om støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Erik K. Jørgensen AS stod for prøvetagning og den senere afrapportering. Desværre gik det tyske firma efter dette forsøg konkurs, og alle yderligere planlagte kørsler med jordvaskeanlægget måtte indstilles.

Principperne ved jordvask gennemgås i kapitel 2 og går kort fortalt ud på, at man ved jordvask opnår en sortering af udgangsmaterialet i forskellige størrelsesfraktioner efter en mekanisk/fysisk behandling af jorden. Ved hjælp af sigtning, vask i tromler, separering i hydrocycloner, separationsspiraler eller separation i settlertanke fraktioneres indgangsmaterialet i 6 forskellige størrelsesfraktioner. De store fraktioner som sten, brokker, grus og sand forventes efter jordvask at kunne genbruges ved f.eks. bygge og anlægsprojekter, mens finfraktionen og den organiske fraktion enten skal renses eller deponeres efterfølgende. Vandet i et jordvaskeanlæg genbruges fra gang til gang og indeholder ikke væsentlige forureninger, idet jordvask primært er beregnet til rensning af jord for tungmetaller og tunge, organiske oliekomponenter.

Der blev gennemført rensning af i alt 3600 ton jord fordelt på fem forskellige typer jord med varierende indhold af forureningskomponenter og med forskellig historisk baggrund for forureningen. Der var både udvalgt to almindelige københavnske fyldjorder indeholdende tunge kulbrinter og bly samt jord fra farve/lak fabrik, en tidligere akkumulatorfabrik og jord fra et støberi.

En vigtig del af Teknologiudviklingsprojektet var at opstille forslag til, hvilke indledende analyser eller karakteriseringer af jorden, der kunne anvendes til at vurdere jordens eventuelle egnethed til rensning ved jordvask. Jordens indhold af finfraktion viste sig at have en væsentlig indflydelse på, hvor stor en del af den rensede jord, der fandtes i de genanvendelige fraktioner. Til vurdering af jordens indhold af finfraktion fandtes en kornstørrelsesbestemmelse ved sigteanalyse at være det bedste redskab evt. kombineret med en analyse for indhold af naturligt organisk materiale.

Rensning af 3600 ton jord resulterede i, at ca. 680 ton blev renset med et tilfredsstillende resultat. Kriteriet for en tilfredsstillende rensning var, at koncentrationen af forureningskomponenter i de genanvendelige fraktioner skulle ned på et niveau, så jorden kunne deponeres på fyldpladser eller lignende. Samtidig skulle andelen af de genanvendelige fraktioner være tilstrækkelig til, at økonomien i rensningen kunne sikres, og i de tre sidste forsøg fandtes ca. 65 % af jorden efter rensning i disse fraktioner.

Der viste sig betydelige problemer med rensning af jord indeholdende metallisk bly. Problemet viste sig at være, at bly blev separeret sammen med de størrelsesfraktioner, som blyklumperne fandtes i. Hvis anlægget skulle håndtere denne form for forureninger, ville det være nødvendigt med sortering efter vægtfylde, hvilket ikke var en enhedsoperation, som var tilknyttet det aktuelle anlæg, men som ville kunne tilkobles.

Et andet problem ved håndtering af specielt fyldjord var, at jorden indeholdt klumper af slagger, der blev separeret med de genanvendelige fraktioner. Ved efterfølgende analyse af stenfraktionerne, viste der sig indhold af både tungmetaller og tjærekomponenter i de forventede rene fraktioner. Idet slagger normalt ikke udgør noget problem ved genanvendelse i f.eks. anlægsprojekter under vejarealer eller lignende, vil der ved kontrol af de genanvendelige fraktioner være behov for en anden type af analyser, f.eks. udvaskningstests i stedet for totalanalyser.

I flere af forsøgene viste der sig mere forurening efter jordvask end før. Dette formodes at skyldes forureningens inhomogene fordeling i jorden inden rensning, hvorimod indholdet efter rensning vil være mere jævnt fordelt. Dette har givet nogen vanskeligheder i forbindelse med tolkning af resultaterne, og generelt har man valgt at se bort fra denne komplikation ud fra en vurdering af, at der ikke kan tilføres forurening til jorden ved en jordvask.

Der viste sig ingen markant forskel på resultaterne ved rensning af tungmetaller og rensning af tunge kulbrinter ved jordvask. Begge stofgrupper vurderes at være lige velegnede til jordvask.

Det blev forsøgt at vurdere, om der blev flyttet forurening fra store fraktioner til små fraktioner ved sammenligning mellem Indanalyser og Udanalyser. På baggrund af analyserne fra kun et forsøg var det ikke muligt at udlede nogen klar konklusion på denne hypotese.

Ressourceforbruget til jordvask er belyst i kapitel 4. Ved rensning af 3600 ton jord blev der forbrugt 12.000 liter olie og 1500 m³ vand. Det svarer til ca. 3,3 liter olie/ton og 0,42 m³ vand/ton renset jord og en deraf følgende udgift på ca. 25 kr./ton. Dette vurderes at være et acceptabelt forbrug.

På baggrund af de forventede udgifter til deponering af restfraktionerne kan det estimeres, at jordvask må koste mellem 300 og 500 kr. pr. ton renset jord. K.K. Miljøteknik AS havde betalt det tyske firma Werner Frantzen 300 kr./ton for rensning af jorden.

På baggrund af de gennemførte forsøg vurderes jordvask at være en mulighed for rensning af jord i Danmark. Dog vurderes det som nødvendigt at forbedre resultaterne f.eks. ved indsættelse af yderligere enhedsoperationer til behandling af specielle forureningstyper.