| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i økologiske renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning

5. Analyseresultater

5.1 Generelt om resultaterne

Alle analyser er udført af Miljøkemi og prøverne er udtaget af COWI efter laboratoriets anvisninger. Alle prøver blev emballeret i præparerede beholdere udleveret fra laboratoriet og transporteret hurtigst muligt til analyse.

Usikkerhedsfaktorer

Mange analyseværdier for specielt miljøfremmede stoffer ligger tæt ved detektionsgrænsen, hvorfor resultaterne bør tages som indikationer, mere end eksakte værdier. Dette skyldes at der, på trods af stor omhyggelighed, er relativt store usikkerheder knyttet til prøveudtagningen, behandlingen af prøverne og selve analysen, når der arbejdes med så små koncentrationer, som dem der findes i bl.a. grundvandsprøverne.

I det følgende angives kun hovedresultaterne af analyserne (gennemsnit, max. og min. samt typisk interval), mens der henvises til bilag 4 for en detaljeret oversigt over samtlige analyser.

Den første prøve af grundvandet under anlæg 2 viste sig at være direkte påvirket af spildevand. Dette skyldes evt. en opstuvning af spildevand i et lag af nedrivningsmaterialer fra en byggetomt, hvilket kan have givet direkte forbindelse mellem nedsivningsfaskinen og boringen. Analyseresultaterne lå for visse parametre dekader fra de værdier der blev fundet i andre boringer og den senere ekstra prøve fra samme boring. Analyseresultaterne fra denne første prøve, kaldet 2G, mærket RB64, er derfor udeladt af de følgende vurderinger.

Mest påvirkede prøve

Grundvandsprøverne blev udtaget i den boring, der havde den højeste ledningsevne og dermed formodentlig det største kloridindhold, hvilket indikerer en spildevandspåvirkning. Ved flere anlæg var kloridindholdet i referenceboringen dog højere end i det påvirkede grundvand, og i en enkelt grundvandsprøve var kloridindholdet meget lavt. Der er ikke analyseret for andre stoffer, der vil kunne bruges som tracer.

Generelt er det de boringer, der ligger i den nedstrøms ende af anlæggene (længst fra referenceboringen), der ved hjælp af ledningsevnemålingerne blev fundet at være "mest påvirkede prøve". Dette bestyrker at prøven med stor sandsynlighed er udtaget i den mest koncentrerede spildevandsfane fra anlægget. Uanset om denne prøve ikke repræsenterer punktet med det absolut mest påvirkede grundvand, er den en god indikator for det niveau af forurening, der kan forventes at findes under et nedsivningsanlæg. Ved beregningerne i afsnit 6, er det antaget at den fundne maksimal værdi for forurening i den "mest påvirkede prøve" optræder i grundvandet under hele nedsivningsanlægget og en bræmme på 1 m omkring anlægget.

Drikkevandskrav

I flere af skemaerne er angivet værdier for krav til drikkevand. Disse værdier er alene anført for at gøre det nemmere at forholde sig til størrelsesordenen af de fundne koncentrationer, og er på ingen måde udtryk for at kravene skal kunne opfyldes af nedsivende spildevand umiddelbart over grundvandsspejlet.

De anførte værdier svarer til drikkevandsdirektivet fra EU og den nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Hvor der angives "vv" ved kravet, svarer dette til "værdi ved afgang fra vandværk" og indeholder direktivet ikke en sådan værdi, anvendes i stedet "ejd" svarende til "værdi ved indgang til ejendom".

LAS/anioniske det.

Kravværdien angivet for LAS er bekendtgørelsens kravværdi for "anioniske detergenter", der omfatter mere end LAS. I almindeligt forekommende husspildevand fra større samlede bebyggelser udgør LAS omkring 10% af de anioniske detergenter (Miljøprojekt nr. 357, 1997). LAS koncentrationer, fundet i Miljøprojekt nr. 357, ligger dog 7 gange højere end resultaterne fra denne undersøgelse af spildevand fra enkelt-husholdninger, og 4 gange højere end fundet ved undersøgelsen ved en enkelt husstand (Højenvang et al. 1999). Ses på mængden af LAS pr. person pr. dag fås tilsvarende resultater. Antages at mængden af LAS fundet ved dette projekt er korrekt, og antages at mængden af de øvrige anioniske detergenter svarer til niveauet fundet ved Miljøprojekt nr. 357, findes at mængden af LAS i indløbsvandet i dette projekt udgør ca. 40% af de anioniske detergenter. Hvordan forholdet er, efter passagen af den umættede zone, kan ikke umiddelbart vurderes.

5.2 Miljøfremmede stoffer

5.2.1 Belastning fra husstande med septictank

Der blev udtaget prøver på udløbene fra septictankene ved anlæg 2 og anlæg 4. Anlæg 2 betjener en almindelig ejendom med to personer, samt et toilet som anvendes af en ansat. Anlæg 4 betjener, ud over familien på 4 personer, en frisørsalon med to pladser i ejendommen.

Der blev analyseret to gange med ca. 3 måneders mellemrum. Ved den sidste prøverunde blev kun analyseret for de grupper af parametre, hvor der var store afvigelser mellem de to anlæg eller store afvigelser fra forventede niveauer.

Af analyserne ses, at der som forventeligt findes lidt højere koncentrationer af visse miljøfremmede stoffer i spildevandet ved anlæg 4 med frisøraktiviteten end ved anlæg 2. Største afvigelse findes for alkylbenzenerne, hvor niveauet er ca. 10 gange højere ved anlæg 4 (dog ikke for toluen). For gruppen af blødgørere er koncentrationen af DEHP ca. 4 gange højere ved anlæg 4 end 2. I gruppen af detergenter ligger niveauerne for nonylphenoler og LAS lidt højere ved anlæg 4 end ved 2. Summen af PAH-forbindelser ligger til gengæld lidt lavere ved anlæg 4 end anlæg 2.

Sammenlignes med urenset husspildevand fra kloakerede områder ses at de fundne værdier for PAH og NPE ligger på samme niveau som i urenset spildevand. Der i det mekanisk rensede spildevand fundet ca. halvt så meget DEHP som i urenset spildevand, mens mængden af LAS ligger 7 gange højere.

I nedenstående Tabel 10 er resultaterne fra analyserne af indløbene til anlæg 2 og 4 angivet sammen med resultater fra Miljøprojekt nr. 357 og de standardværdier der er opgivet for råt spildevand i Spildevandsrensning (Henze et al.)

Tabel 10:
Miljøfremmede stoffer i husspildevand fra bundfældningstanke/septictanke

5.2.2 Referenceniveau i grundvandet

Ved alle anlæg blev der i en referenceboring udtaget prøver af de øverste 0-20 cm grundvand. Referenceboringerne formodes at være upåvirkede af nedsivningen af spildevand fra det pågældende anlæg, idet boringerne blev placeret 10-20 meter opstrøms for anlæggene.

Ved referenceboringerne blev der kun fundet begrænsede spor af miljøfremmede stoffer. Der er dog i de fleste boringer påvist mindre mængder af naphthalen, PAH, toluen og xylener. LAS ligger i de fleste boringer under detektionsgrænsen. Et enkelt sted er fundet en værdi på 3,4 µg/l, hvilket er langt under kravværdien på 100 µg/l for summen af anioniske detergenter drikkevand. Phenol er påvist i to boringer, hvoraf den højeste værdi lå halvdelen af kravværdien for drikkevand.

I nedenstående Tabel 11 er hovedresultaterne af analyserne af vand fra referenceboringerne angivet.

Tabel 11:
Resultat af analyser af vand fra referenceboringer

u.d. = under detektionsgrænsen

5.2.3 Niveau i grundvandet under anlæggene

Ved alle anlæg blev, på basis af en orienterende analyse (ledningsevne) af vandet i alle boringer, udtaget en grundvandsprøve til analyse fra den boring der var mest påvirket af spildevand. Ved alle anlæg blev der efter ca. 3 måneder udtaget ekstra prøver (mærket "x" i bilag 4). Disse blev analyseret for blødgørere og detergenter og ved tre af anlæggene også for PAH-forbindelser.

Der blev i alle prøver fundet PAH-forbindelser på et niveau mellem 0,02 og 0,5 µg/l, med et gennemsnit omkring 0,2 µg/l.

Af blødgørere blev fundet DEP i de fleste prøver, mens øvrige blødgørere stort set ikke blev påvist. Anlæg 4 med frisøraktivitet er dog en undtagelse, idet der i den første prøve blev fundet blødgørere i koncentrationer på omkring 2 gange detektionsgrænsen. I den ekstra prøve blev, i lighed med de øvrige anlæg, kun fundet DEP.

Detergenterne nonylphenoler (NPE) og LAS blev fundet under alle anlæg med undtagelse af anlæg 2 og 6, hvor der ikke blev fundet nonylphenoler og LAS blev kun påvist i koncentrationer omkring detektionsgrænsen. Indholdet af LAS ligger de fleste steder 2-10 gange højere end kravværdien for drikkevand.

Phenol og cresoler kunne alene påvises under anlæg 1 og 5.

Alkylbenzenerne toluen og xylener er, som for referenceboringerne, påvist i grundvandet umiddelbart under alle anlæg med undtagelse af anlæg 6.

Tabel 12:
Miljøfremmede stoffer i det mest påvirkede grundvand umiddelbart under nedsivningsanlæggene

u.d. = under detektionsgrænsen

5.3 Øvrige stoffer

Ud over analyserne for miljøfremmede stoffer blev der i alle udtagne prøver analyseret for de almindelige forureningsparametre, tungmetaller og hygiejniske parametre. I det følgende angives resultaterne for disse tre typer parametre.

5.3.1 Almindelige forureningsparametre

Der blev analyseret for pH, klorid, sulfat, COD, BI₅, NH₃+NH₄-N, NO₃-N, total-N samt total-P.

Indholdet af disse almindelige forureningsparametre i udløbet fra to septictanke (indløb til nedsivningsanlæg) blev fundet at svare rimeligt godt til det forventelige udfra resultater fra andre undersøgelser. Spildevandet indeholder dog kun ca. halvt så meget organisk stof (COD og BI₅) som spildevand fra kloakerede boligområder, hvor vandet ikke har passeret en septictank.

Analyseresultaterne er i nedenstående Tabel 13 sammenholdt med koncentrationerne i spildevand fra kloakerede boligområder.

Tabel 13:
Almindelige forureningsparametre. Analyser af indløbsvand (mekanisk renset) sammenlignet med undersøgelser af urenset husspildevand

Der forekommer en forholdsvis stor spredning i indholdet af de almindelige forureningskomponenter i det øverste grundvand i nærheden af de undersøgte nedsivningsanlæg. Dette kan evt. skyldes forskellig sammensætning af jorden, anvendelsen af arealerne eller lignende. Der synes ikke at være et system i spredningen, så enkelte boringer generelt ligger højere end andre. Således ligger indholdet af chlorid og sulfat meget højt ved anlæg 1 og 2, mens øvrige parametre for disse boringer ligger på niveau med, eller under, niveauerne i de øvrige referenceboringer.

Det er bemærkelsesværdigt at koncentrationerne af bl.a. total-P og kvælstofforbindelser i flere af boringerne ligger højere end kravet til drikkevand.

Tabel 14: Almindelige forureningparametre. Analyser fra referenceboringerne

Prøverne fra det mest påvirkede grundvand, umiddelbart under anlæggene, viser som referenceboringerne en vis spredning.

Ved tre anlæg (anlæg 1, 2 og 4) blev der udtaget ekstra prøver efter ca. 3 måneder. Der blev fundet en væsentlig forskel på resultaterne fra første og anden analyserunde. For en enkelt parameter, total-N, er der for anlæg 1 en faktor 7 mellem resultatet af første og anden prøve. Dette understreger, at alle resultater skal tages som gennemsnitlige indikationer af niveauerne, mere end eksakte værdier for de enkelte anlæg.

Tabel 15:
Almindelige forureningsparametre. Mest påvirkede grundvand umiddelbart under anlæggene

5.3.2 Tungmetaller

Der blev analyseret for bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel og zink.

Udledningen af spildevand fra de undersøgte septictanke (indløb til nedsivningsanlæggene) viser koncentrationer af chrom, kobber, kviksølv og zink på niveau, svarende til det der findes i urenset spildevand fra kloakerede boligområder (Miljøprojekt 357).

Der blev ikke fundet spor af bly, cadmium eller nikkel i spildevandet, selvom disse metaller er normalt forekommende i spildevand fra boligområder.

Det samlede resultat af analyserne er i nedenstående Tabel 16 sammenholdt med koncentrationerne i spildevand fra kloakerede boligområder.

Tabel 16: Tungmetaller. Analyser af indløbsvand (mekanisk renset) sammenlignet med undersøgelser af urenset husspildevand

Referenceboringerne udviser også for tungmetallernes vedkommende en stor spredning. Der er fundet spor af de fleste tungmetaller i referencevandet ved anlæg 1 og 2, mens der ved de øvrige anlæg primært er fundet kviksølv og zink.

Alle værdier ligger meget lavt og langt under kravværdierne for drikkevand.

Eneste afvigelser er et højt indhold af chrom ved anlæg 1 og et højt indhold af zink ved anlæg 4.

Tabel 17:
Tungmetal. Analyser fra referenceboringer

Under anlæggene blev i det påvirkede grundvand fundet meget lave koncentrationer af tungmetaller set i forhold til kravet til drikkevand.

Resultaterne viser stor spredning uden nogen klar systematik. Som for referenceboringerne findes dog de fleste tungmetaller ved anlæg 1 og delvis ved anlæg 2. De fleste steder er der ikke fundet spor af bly eller cadmium.

Ved flere anlæg ses at referenceboringen indeholder mere tungmetal end grundvandsprøven for flere tungmetallers vedkommende. Dette kan ses i sammenhæng med at der, i det spildevand der nedsives, ikke er påvist bl.a. bly, cadmium og nikkel

Tabel 18:
Tungmetaller. Mest påvirkede grundvand umiddelbart under anlæggene

5.3.3 Hygiejniske parametre

Der blev analyseret for:
Kimtal 21°C
Kimtal 37°C
Coliforme 37°C
Termotol. Coli. 44°C
Fækale streptokokker
Clostridium perfringens
Pseudomonas aeruginosa
Salmonella
Campylobacter (6 prøver)

Indløb:

Indholdet af bakteriologiske parametre i spildevand fra de undersøgte septictanke (indløb til nedsivningsanlæggene) viser for de fleste parametre koncentrationer, der ligger noget under eller på det forventelige niveau. Kun kimtal 21 ligger lidt højere.

Der blev ikke fundet campylobacter eller salmonella og kun spor af clostridium perfringens.

Tabel 19:
Bakteriologiske parametre. Analyser af indløbsvand (mekanisk renset) sammenlignet med resultater fra andre undersøgelser

i.p. = ikke påvist

Referenceboringer:

Referenceboringerne burde principielt være upåvirkede, men der er i alle boringer fundet kimtal, der ligger over kravet til drikkevand for kimtal 21 og 37.

I referenceboringen for anlæg 5 blev der endvidere fundet forholdsvis høje værdier for coliforme bakterier, hvilket evt. kan skyldes at arealet bruges til hestefold.

For øvrige anlæg og bakteriologiske parametre blev der kun fundet spor. Der blev ikke påvist salmonella eller campylobacter i referenceboringerne.

Tabel 20:
Bakteriologiske parametre. Analyser fra referenceboringer

u.d. = under detektionsgrænsen
i.p. = ikke påvist
i.d. = ikke detekterbar

Grundvand:

Prøverne fra det mest påvirkede grundvand, umiddelbart under anlæggene, viser som referenceboringerne høje kimtal.

Det er kun grundvandet under anlæg 5, der viser tegn på bakteriologisk påvirkning af nedsivningen af husspildevand. Alle øvrige analyseresultater ligger på niveau med referenceboringerne.

Tabel 21:
Bakteriologiske parametre. Mest påvirkede grundvand umiddelbart under anlæggene

u.d. = under detektionsgrænsen

i.p. = ikke påvist

i.d. = ikke detekterbar