|
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10, 2001 Bekæmpelsesmiddelstatistik 2000Salg 1998, 1999 og 2000 : Behandlingshyppighed 2000Indhold1. Salg af bekæmpelsesmidler 1998, 1999 og 2000.I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler: 1. Plantebeskyttelsesmidler
Bestemt til følgende formål:
2. Biocidmidler
Af de i loven nævnte grupper er følgende godkendte p.t.
De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 1998-2000. Anvendelsesgrupperne fra Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler har dannet grundlaget for inddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning. Omsætningen af bekæmpelsesmidler indgår ikke længere i bekæmpelsesmiddelstatistikken da afgiften på bekæmpelsesmidler m.v. opkræves af Told & Skat. Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en total-opgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort. ANTAL GODKENDELSESINDEHAVERE
BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER:
I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 1998-2000 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg. En streg angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning. Betydningen af de anvendte deklarationsnavne fremgår af "Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler" udgivet af Miljøstyrelsen. Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan endvidere findes på internetadressen: "http://www.mst.dk/bekaemp/default.htm".
II Landbrugets pesticidanvendelse i 20001. IndledningSom en del af Pesticidhandlingsplan II skal der hvert år udarbejdes en opgørelse af behandlingshyppigheden i landbruget. Opgørelsen, der afrapporteres i det følgende, publiceres som sædvanligt sammen med den årlige bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den gamle (oprindelige) metode, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den nye, der er en modificeret udgave af denne. Opgørelsen efter gammel metode fastholdes indtil videre af hensyn til muligheden for sammenligning med tidligere års opgørelser. Den nye beregningsmetode har nemlig vist sig at give resultater, der ligger lidt højere end den gamle. En nærmere beskrivelse af de foretagne ændringer i opgørelsesmetoden kan findes i "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998" og i notatet "Behandlingshyppighed - før, nu og i fremtiden", der kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). Selve opgørelsen er baseret på salgstallene for pesticidprodukter i det forudgående kalenderår. Disse indberettes hvert år af firmaerne til Miljøstyrelsen. Vurderingen af forbrugsmønstre for aktivstoffer og formulerede produkter er foretaget i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning. Yderligere er der i et vist omfang suppleret med statistiske data og andre oplysninger f.eks. fra den agrokemiske branche. Oplysningerne om arealanvendelsen i 2000 stammer fra Danmarks Statistiks Landbrugsstatistik, mens beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere i det væsentlige er baseret på "Oversigt over landsforsøgene 2000", der udgives af Landsudvalget for Planteavl. 2. Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere
2.1 ArealanvendelseUdgangspunktet for beregning af behandlingshyppigheden er det dyrkede landbrugsareal i omdrift, dvs. det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (166.000 ha i 2000), udyrkede brakarealer (191.000 ha i 2000) samt diverse, mindre arealer med gartneriprodukter og lignende. Omdriftsarealet var i 2000 på ca. 2,28 mill. ha. Herfra trækkes yderligere de økologisk dyrkede arealer, ca. 89.000 ha i 2000, hvorved for 2000 fås et konventionelt dyrket omdriftsareal på ca. 2,19 mill. ha. Størrelsen af det samlede, dyrkede landbrugsareal har, set over en længere årrække været svagt faldende. Således var det dyrkede areal 2,82 mill. ha i 1986, mens det i 2000 var 2,65 mill. ha. Arealgrundlaget har været nogenlunde konstant (ca. 2,3 mill. ha) siden midten af 1990'erne, hvor der skete et fald på små 200.000 ha som følge af introduktionen af en række braklægningsordninger. I de sidste par år har den tiltagende størrelse af de økologisk dyrkede arealer dog bevirket, at de konventionelt dyrkede arealer, for hvilke behandlingshyppigheden beregnes, er blevet lidt mindre. Afgrødefordelingen på det samlede landbrugsareal (omdriftsareal) udlagt til konventionel planteavl fremgår af tabel 2.1. Tabel 2.1
1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne2 Inkl. ærter til konserves I forhold til 1999 adskiller fordelingen på afgrødetyper i 2000 sig væsentligst ved, at arealerne med vårsæd er forøget med ca. 37.000 ha, og det samlede rapsareal, der er reduceret med mere end 40.000 ha, nu er nede under 100.000 ha. Endvidere bemærkes endnu en gang en markant nedgang i arealet med markærter, denne gang med 31.000 ha, og en pæn stigning i arealerne med majs (med 13.000 ha til 60.000 ha). 2.2 Klimatiske forholdDe klimatiske forhold har betydning for vækstbetingelser af både afgrøder og ukrudt samt for udviklingen af sygdomme og skadedyr. Derfor gives der i det følgende et kort resumé af klimaforholdene i vækståret 1999/2000. Efteråret 1999 bød på en del fine dage til såning af vintersæd og efterfølgende gode betingelser for afgrøderne samt muligheder for at foretage ukrudtsbekæmpelse. Vintermånederne i 1999/2000 var præget af temperaturer, der lå noget over normalen (især januar og februar med hhv. 3,0 og 3,6 grader over gennemsnittet) og der var derfor vækst i både afgrøder og ukrudt gennem det meste af vinteren. December og februar var mere nedbørsrige end normalt, mens januar og marts var tæt på gennemsnittet. Den milde vinter blev efterfulgt af et forår, der også var varmere end normalt. Specielt var perioden april (8,2° C mod normalt 5,7° C) til medio maj meget varm. Antallet af solskinstimer var højt, især i maj. Nedbørsforholdene i forårsmånederne var tæt på normalen. Sammenlagt gav vejrforholdene i foråret anledning til tidlig og kraftig vækst i afgrøderne. Vejret slog om i sidste halvdel af maj og sommermånederne juni, juli og august havde alle gennemsnitstemperaturer, der lå 0,5-0,7 grader under normalen. Sommermånederne var mindre solrige end sædvanligt (især juli måned), og juli og august var tillige relativt nedbørsfattige i forhold til gennemsnittet; hhv. 42 mm mod 66 mm og 48 mm mod 67 mm). Slutningen af vækstsæsonen 2000 bød på en september måned med klimaforhold tæt på normalen, mens oktober var både varmere og gav mere nedbør end gennemsnittet. 2.3 SkadegørereDen milde vinter i 1999/2000 gav anledning til en del efterbehandlinger mod ukrudt i vintersæd i foråret, ligesom den udbredte dyrkning af vinterafgrøder i almindelighed har bevirket, at græsukrudt er et udbredt problem. Ukrudtsforekomsterne i vårsæd var beherskede i 2000, men der forekom en del ukrudt i kornmarkerne efter høsten. Med hensyn til sygdomme i kornafgrøder var Septoria udbredt i vinterhvede i 2000, mens angreb af meldug og gulrust indtraf så sent, at de reelt ikke havde nogen betydning. I vinterbyg forekom en del bygrust og havrerødsot, mens udbredelsen af svampesygdomme i vårbyg var ret moderate. I frøgræsafgrøder og raps var svampeangrebene gennemgående ret svage, mens der i markærter forekom en del ærtesyge. I kartoffelmarkerne forekom angreb af skimmel gennemgående forholdsvis sent og udviklede sig relativt langsomt i det kølige sommervejr. Der var en del problemer med indvendig rust. Det var tidlige og kraftige angreb af bladlus i vårbyg og havre, mens forekomsten af kornbladbiller var moderat. I vinterhvede var bladlusangreb moderate og kornbladbiller kun af ringe betydning. På grund af vejrforholdene i vinter- og forårsmånederne forekom der nogle steder angreb af snegle i kornafgrøderne. I raps var rapsjordloppens larve et problem i den sydlige del af landet, mens der nogle steder på svær lerjord var angreb af agersnegle. I øvrigt var skadedyrsangreb i raps moderate. I markærter var der moderate til kraftige angreb af bladlus, mens der i roer ikke var de store problemer med skadedyr i 2000.
3. Pesticidsalg og behandlingshyppighed
3.1 Pesticidsalget i 20003.1.1.1 Det samlede salg i 2000 Salget af pesticider til landbrugsformål i 2000 udgjorde 2841 tons aktivstoffer, hvilket er lille fald i forhold til året før. Der blev derudover solgt ca. 48 tons fungicide og insekticide bejdsemidler. I tabel 3.1 og tabel 3.2 vises oversigter over udviklingen i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens salgstallene for de enkelte aktivstoffer (kun andelen til landbrugsanvendelse) i 2000 kan findes i Bilag 1. Tabel 3.1 Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl, 1997 - 2000.
* Bejdsemidler ikke medregnet.
Tabel 3.2
Salget af herbicider udgjorde i 2000 ca. 1982 tons eller 70% af det samlede salg af pesticider til landbrugsformål, og forholdsmæssigt lå forbruget af stoffer til bekæmpelse af ukrudt dermed på linie med de foregående år. Det er fortsat midler til bekæmpelse af forskellige former for græsukrudt, der dominerer salget af herbicider. Salget af græsmidler udgjorde 1164 tons, hvilket svarer til salget i 1999, men relativt er en smule lavere (59% mod 62%) pga. et større, samlet salg af herbicider i 2000. Salget af glyphosatmidler steg fra 693 tons i 1999 til 878 tons i 2000, en stigning der dog blev mere end modsvaret af bortfaldet af isoproturonmidler. Sulfonylureamidlerne, de såkaldte minimidler, udgør mængdemæssigt kun en forsvindende del af herbicidsalget (0,3%), mens de traditionelle hormonmidler (phenoxysyrer) tegner sig for små 8%. De mest solgte ukrudtsmidler i 2000 var, ud over glyphosat, stofferne prosulfocarb (248 tons), pendimethalin (243 tons), MCPA (142 tons) og metamitron (100 tons). Chlormequat-chlorid er forsat det altdominerende vækstregulerende middel og tegnede sig i 2000 for ca. 95% (194 tons) af aktivstofferne til disse formål (i alt 204 tons). Salget af vækstregulerende midler udgjorde kun 6,6% af det samlede salg af pesticider i 2000. Forbruget af fungicider faldt med 14% i forhold til 1999 til i alt 614 tons. Inden for fungicidgruppen er mancozeb mængdemæssigt det dominerende stof med næsten 311 tons svarende til godt 50% af det samlede salg. De fire mest solgte stoffer i 2000 (azoxystrobin, fenpropimorph, mancozeb og tebuconazol) udgjorde 88% af det samlede salg af fungicider. Der blev derudover solgt ca. 33 tons fungicide bejdsemidler. Insekticidsalget faldt til godt 41 tons eller med små 10% i forhold til 1999. Mængdemæssigt er dimethoat det dominerende stof. Det udgjorde i 2000 små 25 tons svarende til ca. 59% af insekticidforbruget. På grund af de større problemer med snegle mange steder steg salget af metaldehyd markant (til ca. 8 tons) og det var i 2000 det næstmest solgte insekticid (19%). Gruppen af syntetiske pyrethroider tegnede sig tilsammen for 17% af insekticidsalget i 2000. Heraf stod tau-fluvalinat for størstedelen (12% af det samlede salg). Øvrige stoffer inden for gruppen tegnede sig således tilsammen kun for ca. 5% af salget. 3.2 Behandlingshyppighed i 2000Som nævnt i indledningen sker beregningen af behandlingshyppighed indtil videre efter to metoder; den oprindelige metode, der blev benyttet under Pesticidhandlingsplan I, og en "ny" (revideret) metode, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Behandlingshyppigheden for det samlede landbrugsareal i perioden 1997-2000 beregnet efter ny metode fremgår af tabel 3.3, mens en oversigt for samme periode beregnet efter gammel metode er vist i tabel 3.4. Fordelingen af behandlingshyppigheden for 2000 på hovedafgrøder beregnet efter henholdsvis ny og gammel metode fremgår af tabel 3.5 og tabel 3.6. Oversigter på aktivstofniveau over de teoretisk behandlede arealer i 2000 findes i Bilag 2A og Bilag 2B (hhv. ny og gl. metode). Tabel 3.3
Målsætningen fastlagt i Pesticidhandlingsplan II for pesticidanvendelsen i landbruget er, at behandlingshyppigheden skal reduceres til under 2,00 (gammel metode) med udgangen af 2002. Behandlingshyppigheden for 2000 er således meget tæt på målsætningen. 3.2.1.1 De enkelte grupper af midler Som det var tilfældet med de solgte mængder, tegner herbicidgruppen sig også med hensyn til behandlede arealer for den største del af pesticidanvendelsen i dansk landbrug. Af de samlede, teoretisk behandlede arealer på næsten 4,7 millioner hektarer hidrører 60% (mere end 2,8 millioner ha) således fra herbicidbehandlinger. Græsmidlerne udgjorde i 2000 ca. 35% af de samlede herbicidbehandlinger og minimidlerne ca. 31%. Øvrige, arealmæssigt vigtige herbicider var fluroxypyr, MCPA og bromoxynil. 219.000 ha blev behandlet med vækstregulerende midler, heraf alene næsten 200.000 ha med chlormequat-chlorid (91%). Størrelsen af fungicidbehandlede arealer gik ned fra 1,33 millioner ha i 1999 til 1,09 millioner ha i 2000. De fungicidbehandlede arealer udgjorde i 2000 ca. 24% af de samlede, pesticidbehandlede arealer. De fem vigtigste enkeltstoffer blandt fungiciderne var i 2000 azoxystrobin (275.000 ha), fenpropimorph (158.000 ha), mancozeb (208.000 ha), propicinazol (170.000 ha) og tebuconazol (155.000 ha), der sammenlagt tegner sig for 89% af fungicidbehandlingerne. Forbruget af tebuconazol er steget stærkt, mens der har været markante fald i anvendelsen af azoxystrobin og især krexosim methyl (fra 182.000 ha til blot 17.000 ha). 2000 var samlet set et moderat bladlusår, og også med hensyn til andre skadegørende insekter var problemerne i de fleste afgrøder temmelig begrænsede. Dette har givet sig udtryk i behandlingshyppigheden for insekticider, der nærmest er halveret i forhold til 1999 (fra 0,37 til 0,19). Anvendelsen af dimethoat er steget en smule, men til gengæld er anvendelsen af syntetiske pyrethroider faldet fra 711.000 ha i 1999 til 307.000 ha i 2000. Dimethoat tegnede sig i 2000 for en større relativ andel af insekticidsprøjtningerne end i 1999 (20% mod 10%), mens pyrethroidernes relative andel faldt fra 85% til 75%. På grund af de mere omfattende angreb af snegle i korn og raps i 2000 blev anvendelsen af metaldehyd mere end fordoblet i forhold til året før. 3.2.1.2 Antallet af aktivstoffer Antallet af aktivstoffer, der anvendes til plantebeskyttelse i landbruget og dermed indgår i beregningen af behandlingshyppighed, var 70 i 2000 mod 71 i 1999 (bejdsemidler ikke medregnet). 42 af stofferne var herbicider, 5 vækstregulerende midler, 14 fungicider og 9 insekticider. Hertil skal lægges 13 aktivstoffer i bejdsemidler (gengangere fratrukket). 3.2.1.3 Pesticidhandlingsplan II Et af målene i Pesticidhandlingsplan II er, at behandlingshyppigheden på de behandlede arealer bliver så lille som mulig. I første omgang er målet, at behandlingshyppigheden ved udgangen af 2002 skal være reduceret til under 2,0. Det er blevet tilkendegivet, at evalueringen af, hvorvidt målsætningen er opfyldt vil ske med udgangspunkt i behandlingshyppigheden beregnet efter den gamle metode. Tabel 3.5 Se her! Tabel 3.6 Se her! Bilag 1: Mængde aktivstoffer solgt til anvendelse i landbrugets planteavl i 2000
Bilag 2: Teoretisk behandlede arealer i 2000 efter aktivstoffer og hovedafgrøder2A: Ny metode2B: Gammel metodeBilag 2. A Se her! Bilag 2.B Se her! Bilag 3 Normaldosering 2000Bilag 3 Se her!
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
