|
Miljøvurdering af kemiske stoffer i byggevarer 5. Resultater af afprøvningen
I dette kapitel præsenteres resultaterne fra brug af EURAM-metode, modifikation 2 og 3. Resultaterne afhænger af metoden og for at anskueliggøre dette, afprøves flere forenklede metoder. (Mængde af forskellige kategorier af stoffer og UMIP-screeningsmetode). 5.1 Nødvendige data til modifikationer af EURAM-metodeModifikationer af EURAM-metoden er afprøvet på to vandtætningssystemer, et bestående af en primer og en membran af acrylatdispersion (produkt 1), og et bestående af tokomponent epoxyprimer og en membran af acrylat (produkt 2). Tabel 18 giver en oversigt over de parametre, der er nødvendige for at kunne beregne scorer for det enkelte stof. Tabel 18. Data needed for assessing impacts from chemicals in product 1 using modifications of the EURAM method. Data listed in the last three columns are needed for other simple methods used. 1) RD50 er den luftkoncentration, hvor 50 % af forsøgsdyrene (mus) får slimhindeirritation.2) Nedbrydelighed er defineret i Hansen et al., 1999, se appendiks 7.1. 3) LC50 for organismer i vand, LC50 er den koncentration, hvor 50 % af dyrene dør. 4) LUS: Listen over uønskede stoffer, EFL: Effektlisten. 5) R45 kan udelades, hvis det kan påvises, at benzenindholdet er <0,1 %, hvilket oftest er tilfældet i Danmark. Derfor baseres UMIP-score på R65 (effektscore 1). Alle stofferne indgår i primeren med undtagelse af stof nr. 8, som er estimeret restmonomer i flisemørtlen. Der er ingen oplysninger om sammensætningen af membranen. Data for primeren er maskeret for at bevare fortroligheden. Som det fremgår af tabel 18 er der fundet data for de fleste stoffer i produkt 1. Lugtgrænse for solvent naphtha er ikke tilgængelig, og der er derfor anvendt en default-værdi for lugtgrænsen på 100 ppb, som i de øvrige tilfælde, hvor lugtgrænsen ikke kan findes. Desuden er visse nedbrydelighedsdata estimeret ved hjælp af analogislutninger (EPIWIN-program). De øvrige data er fundet i databaser, der er tilgængelige på internettet2 eller i VOC-databasen (Jensen et al.,1996). Der er enkelte mangler i data for produkt 1, men ikke flere end at det med en vis usikkerhed er muligt at anvende metoden. For slimhindeirritation er der dog så få data, at det ikke er muligt at beregne en score for effekt. Tabel 19 giver data for stoffer i produkt 2, der alle stammer fra primeren. Der er ingen oplysninger om sammensætningen af membranen. Membranen indeholder bindemidler, blødgørere og fyldstoffer, som eventuelt kan være af betydning. Med undtagelse af data for benzylalkohol er de øvrige data i skemaet estimeret ved analogislutninger. Lugtgrænsen for benzylalkohol findes, men de øvrige værdier for lugtgrænse er default-værdier. Der er ingen data for slimhindeirritation. Tabel 19. Data needed for assessing impacts from chemicals in product 2 using modifications of the EURAM method. Data listed in the last three columns are needed for other simple methods used.
Som nævnt tidligere kan emissionen til indeklimaet kun fastlægges ved målinger. Da der ikke foreligger målinger af emissionen, må eksponeringen derfor håndteres simpelt.
Figur 5. The figure gives an overview of scores in modifications of the EURAM method. The score for human health in modification 2 is based on odour detection limit, and in modification 3 on classification of chemicals (R-phrases). Modifikation 2 benytter en kontinuerlig skala for effektscoren, hvor scoren baserer sig på lugtgrænser og således tager udgangspunkt i en specifik viden om stofferne. Modifikation 3 benytter en arbitrær skala for effektscoren, hvor scoren tager udgangspunkt i stoffernes fareklassificering. Modifikation 2 er derfor umiddelbart at foretrække. 5.2 Resultater med modifikationer af EURAM-metodeBegge modifikationer af EURAM-metoden benytter den anvendte mængde af stoffet som et mål for eksponeringen, se figur 5. I figur 6 ses resultaterne af afprøvningen.
Figur 6. The figure shows scores for human health using modifications of the EURAM method. 1-8 give the score for the single substance in product 1. See table 18. Som det ses af figuren, er scoren meget lav for nogle stoffer. Figur 7 viser scorer for produkt 2 med anvendelse af default-værdier for lugtgrænsen. Det er selvfølgelig et problem, at der anvendes default-værdier, idet default-værdier giver gennemsnitsværdier. Således tages der ikke hensyn til stoffer med særligt betænkelige egenskaber.
Figur 7: The figure shows scores for human health for product 2 using modifications of the EURAM method. A-I gives the score for the single substance. See table 19. I figur 8 er vist en sammenligning af de to produkter. Som det ses af figuren er scorerne for produkt 2 meget større (ca. 10 gange) end scorerne for produkt 1, når scorerne er baseret på fareklassificering (R-sætninger). Dette skyldes dels, at de farlige stoffer i produkt 1 kun findes i små mængder, dels at primeren for produkt 2 næsten udelukkende består af farlige stoffer. Dog reagerer stofferne i primeren med hinanden efter blanding, og dette tager EURAM-metoden ikke hensyn til. Scorerne for produkt 2 er højere, når disse baserer sig på grænseværdier for lugt, men i dette tilfælde er der næsten udelukkende anvendt default-værdier. Figur 8. The figure shows the scores for human health for product 1 and 2 using different modifications of the EURAM method, see table 20. (Modification 2: Effect score based on odour detection limit; modification 3: Effect score based on classification of chemicals, R-phrases). Produkt 1 indeholder kun 8 stoffer, hvorfor der ingen score er ud for nr. 9. Nogle stoffer giver desuden en meget lav score. For produkt 2 er det især stofferne 1 og 5, som har betydning, jf. tabel 20. Disse stoffer har en allergen henholdsvis ætsende virkning. 5.2.2 Miljøeffekter ved bortskaffelse I nedenstående figur 9 ses det, at også ved bortskaffelse scorer produkt 2 højere end produkt 1.
Figur 9. The figure shows the scores for ecological health using modifications of the EURAM method. 1-9 give the score for the single substances and 10 gives the total score. Den modificerede EURAM-metode viser således, at produkt 1 er bedre end produkt 2. 5.3 Resultater med andre metoderDet har været et ønske at undersøge, om der opnås samme konklusioner med andre metoder. Ud fra mængden, der anvendes, og produktets sammensætning beregnes mængde af forskellige kategorier af stoffer, se figur 10.
Figur 10. The figure shows the amount (in g) of different hazard categories (type 1, 2 and 3) for product 1 and 2. Diagrammet viser, at der indgår en stor mængde af type 1 og type 2 stoffer i produkt 2 og kun en lille mængde af type 3 stoffer, dvs. klassificerede stoffer uden sundhedsskadelige egenskaber. UPH-metoden fastlægger mængden af henholdsvis U, P, og H stoffer (Uacceptable, Problematiske og Håndterbare stoffer). Som det fremgår af figur 11, viser denne metode også, at produkt 1 scorer lavere end produkt 2.
Figur 11. The figure shows the amount (in g) of different hazardous categories (undesirable, problematic and non-problematic) in the two products. Det er især epoxykomponenterne, der bidrager til mængden af U stoffer. Disse stoffer findes i tokomponentprimeren og vil reagere med hinanden ved sammenblandingen af komponenterne. Begge metoder når frem til, at produkt 2 har den største mængde af yderst problematiske stoffer. Det kan anbefales at benytte metoden (type 1, 2 og 3 stoffer), da kriterierne er nemme at forstå, og gør dermed metoden let at anvende. UMIP-screeningsmetoden tildeler scorer på baggrund af stoffernes fareklassificering. Da der ikke er oplysninger om emission af stoffer, antages det, at alle stoffer emitteres og nedbrydes langsomt (eksponeringsscore 8). Som det ses, er scorer for produkt 1 også her lavere end scorer for produkt 2, selv om forskellen er mindre end ved de to andre metoder.
Figur 12. The figure shows the scores for human health using the EDIP screening method. Nos. 1-9 give the score for the single substance and 10 gives the total score. Product 1 contains 8 substances and product 2 contains 9 substances.
Figur 13. The figure shows the scores for human health using the EDIP screening x amount method. In this method the scores are multiplied by the amount used. Nos. 1-9 give the score for the single substance and 10 gives the total score. Product 1 contains 8 substances and product 2 contains 9 substances. I UMIP-screeningsmetoden tages der ikke hensyn til mængden. I figur 13 er scoren for det enkelte stof multipliceret med mængden af stoffet. Figuren viser, at produkt 2 scorer højere end produkt 1, men også at denne metode giver en større forskel på de to produkter end ved UMIP-screeningsmetoden. Det er rimeligt at medtage den anvendte mængde i scoren, da anvendelse af en større mængde sandsynligvis også vil føre til en større eksponering, og dermed til en større risiko for sundhedseffekter. Primært Aquire tilgængelig på http://www.epa.gov/ecotox/, HSDB tilgængelig på http://toxnet.nlm.nih.gov/ samt environmental fate data base tilgængelig på http://esc.syrres.com/efdb.htm.
|
