Miljøprojekt, 623

Statistik for hjemmekompostering

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

Summary

1 Metode
1.1 Dataindsamling
1.2 Opgørelsesmetode
1.2.1 Metode for 1998
1.2.2 Metode for 1999
1.3 Afgrænsning og definitioner
 
2 Kortlægningens resultater
2.1.1 Mængden af hjemmekomposteret dagrenovation
 
3 Datakvalitet
 
4 Referencer

Forord

Notatet "Statistik for hjemmekompostering 1999" er en statistisk opgørelse af udbredelsen og omfanget af hjemmekompostering i Danmark. Statistikken er en fortsættelse af tidligere års statistikker på området. Statistik for hjemmekompostering 1999 er forfattet som et selvstændigt notat. Tidligere er statistikken blevet offentliggjort som en del af "Behandling af organisk affald fra husholdninger m.v.".

Formålet med statistikken er at tilvejebringe et datagrundlag, der løbende kan anvendes af Miljøstyrelsen og kommunerne til vurdering af omfanget og udviklingen af hjemmekompostering af organisk dagrenovation.

Denne statistik er én ud fire statistikker, der udarbejdes inden for området "Organisk affald". De fire statistikker er:
Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger
Statistik for hjemmekompostering
Statistik for madaffald
Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse

Udarbejdelsen af statistikkerne er finansieret af Miljørådet for Renere Produkter under projektrammen "Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder".

Udover statistikkerne inden for "Organisk affald" udarbejdes følgende tilsvarende notater under projektrammen:
Statistik for glasemballage
Statistik for plastemballage
Statistik for returpapir og -pap

Endvidere udarbejdes der et notat, der opgør det samlede emballageforbrug i Danmark. Notatet "Emballageforsyningen i Danmark 1999" opgør en række forsyningstal, der anvendes i de andre statistiknotater.

Notaterne under projektrammen "Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder" er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Econet AS, Teknologisk Institut og Lars Mørck Ottosen med Econet som den projektansvarlige organisation.

Claus Petersen har været udførende på "Statistik for hjemmekompostering 1999".

Sammenfatning

I "Statistik for hjemmekompostering 1999" skønnes antallet af kommunale ordninger for hjemmekompostering, antallet af husstande omfattet af ordninger for hjemmekompostering, og endelig mængden af organisk dagrenovation, der håndteres gennem ordninger for hjemmekompostering.

I 1999:
har 91 kommuner oplyst ordninger for hjemmekompostering, der totalt har omfattet 238.000 husstande.
skønnes det, at 202.000 af disse husstande aktivt deltager i en ordning for hjemmekompostering, mens 36.000 husstande skønnes ikke at deltage aktivt med hjemmekompostering.
skønnes de deltagende husstande gennemsnitlig at kompostere 2,7 kg pr. husstand pr. uge.
skønnes det, at der håndteres 28.400 tons vegetabilsk dagrenovation gennem ordninger for hjemmekompostering.

Summary

"Statistics on home composting for 1999" contains estimates on the number of municipal schemes for home composting, the number of households in such schemes and the amount of organic refuse which is home composted through these schemes.

In 1999:
91 municipalities advised that they had schemes for home composting which cover a total of 238,000 households.
202,000 of these households are estimated to participate actively in a scheme for home composting, whereas 36,000 households are estimated not to participate in such schemes.
the participating households are estimated to compost an average of 2.7 kg per household per week.
It is estimated that 28,400 tons of vegetable refuse is being home composted through such schemes.

1. Metode

1.1 Dataindsamling
1.2 Opgørelsesmetode
1.2.1 Metode for 1998
1.2.2 Metode for 1999
1.3 Afgrænsning og definitioner

1.1 Dataindsamling

Siden 1994 har Kompoststatistikken indeholdt et særligt kapitel om hjemmekompostering, /1/. For statistikåret 1999 udarbejdes et særskilt notat indeholdende "Statistik for hjemmekompostering".

I statistikken beskrives omfanget af hjemme- og lokalkompostering af organisk dagrenovation – i det følgende blot benævnt som "hjemmekompostering".

Statistikken baseres på kommunernes indberetning til Kommunedatabasen, /2/. En gang årligt indberetter kommunerne oplysninger om eksisterende ordninger for affaldshåndtering. Eventuelle ordninger for hjemmekompostering, omfanget og deltagelsen i sådanne ordninger indgår i Kommunedatabasen. Det er alene indberetninger for året 1999, der anvendes.

1.2 Opgørelsesmetode

Gennem årene er der anvendt forskellige metoder til at beskrive omfanget af hjemmekompostering. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne omfanget af hjemmekompostering fra år til år.

1.2.1 Metode for 1998

Fra 1998 blev det valgt at basere statistikken på de kommuner, der i indeværende år indberettede, dels at have en permanent ordning for hjemmekompostering, dels at kunne skønne antallet af husstande, der er omfattet af ordningen. I 1998 havde totalt 80 kommuner således oplyst, at i alt 211.000 husstande var omfattet af en permanent ordning for hjemmekompostering.

Sandsynligvis var antallet af husstande, der reelt deltog i hjemmekompostering, lavere end de 211.000. Af de husstande, der i 1993 selv havde tilmeldt sig en ordning for hjemmekompostering i Ringkøbing kommune, var der 15 % der reelt ikke komposterede deres affald, /3/. I kompoststatistikken for 1998 blev antallet af husstande, der faktisk komposterer, derfor nedskrevet med 15 pct. – eller til i alt 179.000 husstande.

Fra 22 kommuner – omfattende i alt 77.000 husstande – blev der ligeledes i 1998 indberettet hvor meget affald, der efter kommunens skøn blev hjemmekomposteret. Kommunernes skøn var, at de 77.000 husstande i alt komposterede ca. 10.800 tons vegetabilsk dagrenovation i 1998. Dette svarer til 140 kg pr. husstand pr. år – eller ca. 2,7 kg pr. husstand pr. uge.

Målinger i Ringkøbing Kommune viste, at de reelt deltagende husstande i gennemsnit komposterer 2,7 kg vegetabilsk dagrenovation pr. husstand pr. uge, /3/.

I "Statistik for hjemmekompostering 1999" forudsættes det derfor, at deltagende husstande gennemsnitlig komposterer 2,7 kg pr. husstand pr. uge.

1.2.2 Metode for 1999

For 1999 er det valgt at benytte den samme metode til at beskrive omfanget af hjemmekompostering, som blev anvendt for 1998. Det vil sige:
Antallet af husstande omfattet af ordning for hjemmekompostering baseres på indberetninger til Kommunedatabasen, hvor der både er oplysning om en ordning og en oplysning om antallet af omfattede husstande.
Antallet af husstande, der reelt komposterer, nedskrives med 15 %.
Deltagende husstande hjemmekomposterer gennemsnitlig 2,7 kg pr. husstand pr. uge.

1.3 Afgrænsning og definitioner

Ordninger for hjemmekompostering dækker ordninger for både hjemmekompostering og lokalkompostering.

Der skelnes således ikke mellem husstande som hjemmekomposterer (enfamilieboliger med have) og husstande som deltager i lokalkompostering (fælleskompostering for flere husstande - typisk i etageboliger med kompostering i gård eller på fællesarealer). Kommunedatabasen giver i sin nuværende opbygning ikke mulighed for at skelne mellem de to former for kompostering.

Mængden af hjemmekomposteret organisk affald er skønnet på baggrund af
dels kommunernes oplysninger om antallet af husstande omfattet af ordningerne
dels kommunernes egne skøn over den komposterede mængde.

Kommunerne har til Kommunedatabasen indberettet hvor mange husstande, der i 1999 var omfattet af en permanent ordning for hjemmekompostering, /2/.

2. Kortlægningens resultater

2.1.1 Mængden af hjemmekomposteret dagrenovation

I 1999 indberettede 91 kommuner, at de havde en permanent ordning for hjemmekompostering. 238.000 husstande var på denne måde omfattet af en permanent ordning for hjemmekompostering.

Kun 35 af de 91 kommuner oplyste også i 1998, at de havde en permanent ordning for hjemmekompostering. I de 35 kommuner, der oplyste at have en permanent ordning for hjemmekompostering i såvel 1998 som 1999, indgår de 99.000 husstande i opgørelsen for begge år. Med de store udsving i det antal kommuner, der indberetter at have en permanent ordning for hjemmekompostering er det sandsynligt, at omfanget af hjemmekompostering er større end det her kan opgøres til ved alene at basere opgørelsen på kommunernes indberetning (1999) til Kommunedatabasen, /2/.

Der er ikke gennemført nogen kontrol af kommunernes indberettede oplysninger om hjemmekompostering. Af de 238.000 husstande er der således 10.000, hvorom det specifikt er oplyst, at der er tale om sommerboliger. I tilfælde, hvor oplysninger i Kommunedatabasen er åbenlyst forkerte, er data revideret. Af databasens oplysninger fremgår f.eks., at 16.000 husstande i Tjele Kommune hjemmekomposterede i 1999. Så mange husstande eksisterer slet ikke i Tjele, og antallet er reduceret til 1.600.

Det forudsættes, at 85 pct. af de husstande, der er omfattet af en permanent ordning for hjemmekompostering, deltager aktivt i ordningen. For 1999 bliver det 202.000 aktivt deltagende husstande.

I 1999 antages det, at de deltagende husstande komposterer 2,7 kg pr. husstand pr. uge.

2.1.1 Mængden af hjemmekomposteret dagrenovation

I 1999 komposterede 202.000 husstande ca. 28.400 tons vegetabilsk dagrenovation gennem egen hjemmekompostering. De sidste års udvikling i omfanget af hjemme- og lokalkompostering af vegetabilsk dagrenovation i Danmark fremgår af Tabel 2.1.

Tabel 2.1
Omfanget af hjemme- og lokalkompostering af vegetabilsk dagrenovation.

 

1995

1996

1997

1998

1999

Antal kommuner med permanent ordning

81

83

86

80

91

Antal omfattede husstande
(Kommunens skøn/opgørelse)

145.000

167.000

179.000

211.000

238.000

Antal aktive husstande
(85 % af omfattede husstande)

123.000

142.000

152.000

179.000

202.000

Komposteret mængde
[kg pr. husstand pr. uge]

3,5

3,0

3,0

2,7

2,7

I alt komposteret
[tons]

22.000

22.000

23.700

25.200

28.400

Kilde: Statistik for hjemmekompostering 1999

Omfanget af hjemmekompostering er opgjort på samme måde som i 1998. Tilsyneladende er der sket en stigning såvel i antallet af kommuner med permanente ordninger for hjemmekompostering som i antallet af tilsluttede husstande. Der er dog stor usikkerhed om rigtigheden af de indberettede oplysninger. I år 2001 gennemføres en særskilt undersøgelse med henblik på at evaluere ordninger for hjemmekompostering. Resultaterne fra denne evaluering vil blive forsøgt indarbejdet i en senere udgave af Statistik for hjemmekompostering.

3. Datakvalitet

I forbindelse med indberetning til Kommunedatabasen har kommunerne blandt andet oplyst forekomsten af permanente ordninger for hjemmekompostering, antallet af omfattede husstande og den skønnede affaldsmængde, som borgerne har komposteret i eget regi, /2/.

91 kommuner har oplyst, at de har en permanent ordning for hjemmekompostering og samtidig oplyst, at 238.000 husstande var omfattet af disse ordninger i 1999.

Ved udarbejdelsen af statistikken er der alene medtaget oplysninger fra de kommuner, der har indberettet omfanget af de permanente ordninger for hjemmekompostering gældende for 1999.

Det er ikke alle kommuner, der hvert år indberetter til Kommunedatabasen. Det er alene indberetninger fra de indberettende kommuner, der indgår i årets opgørelse over den komposterede mængde organisk dagrenovation. Det er sandsynligt, at der også i de kommuner, der ikke har indberettet til Kommunedatabasen, findes husstande, som er omfattet af permanente ordninger for hjemmekompostering.

80 kommuner indberettede i 1998, dels at de havde en permanent ordning for hjemmekompostering, dels et skøn over antallet af omfattede husstande. I 1999 var antallet af indberettende kommuner steget til 91. Det skønnede antal omfattede husstande steg også fra forrige år. Imidlertid viste det sig, at mere end halvdelen af de kommuner, der indberettede i 1998, ikke har indberettet oplysninger om ordninger for hjemmekompostering til Kommunedatabasen for 1999.

Dette viser, at der er stor usikkerhed på kommunernes indberettede data.

Til denne usikkerhed hører også, at nogle husstande må formodes ikke at deltage i ordningen for hjemmekompostering på trods af, at de er omfattet af denne. Det antages, at 15 % af de omfattede husstande reelt ikke komposterer.

Kommunerne indberetter ligeledes et skøn over den samlede mængde dagrenovation, som husstandene selv komposterer. Denne mængde er ikke beregnet for 1999. Det er i stedet valgt at benytte oplysningerne fra 1998. Kommunernes skøn over den komposterede mængde er ikke baseret på registrering af den komposterede mængde. Derfor er der stor usikkerhed på den faktisk komposterede mængde. Usikkerheden bliver ikke mindre af, at det er uklart, hvad der er potentialet for hjemmekompostering.
Omfanget af hjemmekompostering er baseret på en række skøn, der hver især er forbundet med en større eller mindre usikkerhed.

Det beregnede omfang af hjemmekompostering må derfor kun betragtes som et bedste bud.

I 2001 bliver der igangsat en undersøgelse, der blandt andet skal evaluere etablerede ordninger for hjemmekompostering. Resultatet fra denne undersøgelse vil senere blive anvendt til at korrigere omfanget af hjemmekompostering.

4. Referencer

/1/ Teknologisk Institut (1999). Behandling af organisk affald fra husholdninger m.v. (Kompoststatistik 1998). Videncenter for Affald og Genanvendelse.
[Tilbage]
/2/ Kommunedatabasen. Udarbejdet og vedligeholdt af Videncenter for Affald og Genanvendelse.
[Tilbage]
/3/ Miljøstyrelsen (1995). Ringkøbing kommunes 4-strømssystem. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 19, 1995.
[Tilbage]