Der blev opført et lille pilotanlæg til ca. 200 kg jord. Anlægget blev bygget efter
et princip beskrevet i (Hansen, 1998), og benævnes i det følgende Megalab.Jorden blev
behandlet i to omgange. Den første Megalab opstilling stod udendørs, og den anden
indendørs. De to rensningsperioder, bliver i det følgende beskrevet hver for sig, men
først angives startkoncentrationerne for jorden.
Jorden blev udtaget i en dybde på op til 30 cm. Jorden blev blandet rundt ved at
fordele den i 5 portioner, som blev homogeniseret ved omrøring. De 5 portioner blev
efterfølgende blandet igen, og der blev udtaget 15 jordprøver, inden jorden blev fyldt i
Megalabanlægget, og endnu 10, medens jorden blev fyldt på. Koncentrationerne af Cu, og
Cr blev målt i alle disse 25 prøver, medens As koncentrationen blev målt i 16 prøver.
Koncentrationerne er vist på figur 6.1.
Figur 6.1:
Startkoncentrationer i Megalab. Der er ikke målt As i prøverne 7 til 15.
Middelværdien for Cr i de 25 prøver var 160 mg/kg, hvilket er under
jordkvalitetskriteriet. Middelværdien for Cu var 840 mg/kg og for As var middelværdien
830 mg/kg.
Det jordvolumen, som blev anvendt til Megalabanlægget var 90 x 50 x 26 cm, dvs. 0,117
m3 jord. Med en vægtfylde på 1,6 kg TS/l (beregnet ud fra
laboratorie-eksperimenter) var der 190 kg tør jord i anlægget. Beregnet ud fra
middelværdierne på startkoncentrationerne var der således ca. 30 g Cr, 160 g Cu og 160
g As.
I hver ende af et kar, blev der placeret en plan elektrodeenhed parallelt med hinanden.
Elektrodeenhederne blev konstrueret af fire PVC plader, hvoraf den bagerste var massiv, de
to næste var fræset ud efterladende et rum til elektrolytvæske. I den tynde plade, som
udgjorde bunden efter udfræsningen, blev der boret en række huller. Den forreste plade
blev fræset helt ud, således at der kun var en ramme tilbage, se figur 6.2. De ydre mål
af enhederne var 45 cm bred, 35 cm høj og 10 cm dyb. Membranoverfladearealet var 38 cm x
28 cm. Der var 90 cm mellem elektrodeenhederne.
Figur 6.2:
Dele til elektrodeenhed. Forrest i billedet er bagpladen til enheden.
Rundt i kanten af hver af de overflader som skulle fastholde en membran var der en
rille, hvori der lå en svampegummiliste for at holde enheden tæt. Ionbyttermembranerne
blev placeret som vist på figur 6.2 inden elektrodeenhederne blev boltet sammen. I toppen
af enhederne var der studse til cirkulation af elektrolytvæske, og endvidere var der et
hul til elektroden.
Elektrodeenhederne blev placeret i hver ende af en plastkasse. Anlægget stod ude, og
dunkene til de cirkulerende elektrolytvæsker stod indendørs. Plastkassen udendørs blev
dækket af en PVC plade.
Jorden blev påfyldt karret d. 01.12.98. For hver 10 cm jord blev der hældt et lag af
2,5% ammoniak og 1 M NaOH. Under påfyldningen blev der på denne måde brugt 4 l ammoniak
og 1l NaOH. Efter en uge blev der fra oven tilsat yderligere 40 l 2,5% ammoniak. I hvert
kammer i elektroderne blev der fyldt 25 l elektrolytopløsning. I de to kamre ved anoden
blev der benyttet 2,5% ammoniak, medens der i de to kamre ved katoden blev brugt HNO3,
med en pH værdi på 2. Efter 3 måneders drift blev elektrolytterne i katodeenheden
udskiftet til 2,5% ammoniak. Det elektriske felt blev påtrykt d. 07.12.98.
Første driftsperiode strakte sig fra 07.12.98 til 24.09.99. Strømstyrken blev fra
start sat til 200 mA og blev gradvist øget til 500 mA indenfor de første 2 måneder,
hvorefter strømstyrken lå konstant på 500 mA . Endelig blev strømstyrken øget til 900
mA i de sidste 2 ½ måned. Strømstyrke og spænding blev noteret tre gange ugentligt, og
fra disse aflæsninger kan det beregnes, at energiforbruget til denne fase var 340 kWh/ton
ved en jord med et vandindhold på 20%.
Under eksperimentet blev der jævnligt hældt en ammoniakopløsning ud over jorden. I
alt blev der påfyldt hvad der svarer til 17,2 l koncentreret ammoniak i perioden.
Under kørslen opstod der flere problemer.
- Anoden havde tendens til at gå i opløsning. Årsagen til dette er ikke afklaret, men
det kan skyldes, at der er kommet fluor fra jorden ud i anodekammeret. Det vides, at fluor
kan forårsage problemer med denne type elektroder, endvidere har fluor været anvendt
under imprægneringsprocessen på Stenholtvang, og kan derfor have været til stede i
denne jord i forhøjet koncentration. Anoden blev skiftet flere gange under kørslen.
-Elektrodeenhederne blev utætte. Efter ca. 7 1/2 måneder blev det konstateret, at
katodeenheden var utæt. Den blev gravet op, fik skiftet membraner og blev sat i igen en
uge efter. Der var løbet ca. 30 l væske ud fra enheden ud på jorden.
- Efter 9 måneders kørsel var anodeenheden utæt. Også denne enhed blev gravet op, fik
skiftet membraner, og anlægget kom atter i drift efter en uges ophold.
- Endelig var der problemer med at få en tilstrækkelig ammoniaktilledning til hele
jordvoluminet, idet den ammoniak, som blev hældt ud over jorden ikke fordelte sig ned
gennem hele jordlaget.
Der blev udtaget jordprøver den 24.04.99, efter 134 dages drift, og igen den 24.09.99
efter 240 dages drift. Jordprøverne blev taget i fem rækker med tre prøver i hver.
Prøverne i hver række havde samme afstand til anoden.
Koncentrationsprofilerne for de to prøvetagningstidspunkter ses på figur 6.3 til 6.5.
Figur 6.3:
Cu koncentrationsprofiler i Megalab, kørselsperiode 1 til to forskellige tidspunkter.
Middel, højeste og mindste målte startværdi er angivet.
Koncentrationsprofilerne viser et forløb for Cu fra anodesiden, som ligner de forløb,
som blev fundet i laboratorieeksperimenter. De første to rækker er renset ned til under
jordkvalitetskriteriet efter 240 døgn. Derimod ses en meget forhøjet Cu koncentration i
prøverne tættest ved katoden efter 240 døgn. Dette skyldes sandsynligvis den utæthed,
som gjorde, at der var diffunderet 30 l væske ud fra katodeenheden, væske som indeholdt
Cu, som allerede var fjernet fra jorden.
Figur 6.4:
Cr koncentrationsprofiler i Megalab, kørselsperiode 1 til to forskellige tidspunkter.
Middel, højeste og mindste målte startværdi er angivet.
Cr-niveauet var fra start lavt i jorden. Der er ikke nogen tydelig dannelse af profiler
for Cr (figur 6.4), men det stemmer også fint overens med, at der ikke fjernes Cr i
større mængde i laboratoriecellerne.
Figur 6.5:
As koncentrationsprofiler i Megalab, kørselsperiode 1 til forskellige tidspunkter.
Middel, højeste og mindste målte startværdi er angivet.
Der ses ingen tydelig tendens for As. Profilet for As efter de 240 døgn er skæmmet
af, at anodeenheden havde været utæt kort før prøverne blev udtaget. Der var derfor
sevet As holdig væske ud i den første jordskive, som derfor kan forventes at have en
forhøjet koncentration af As, i forhold til koncentrationen før denne utæthed. Generelt
må det siges, at der ikke var en succesfuld rensning for As.
Middelkoncentrationen for de prøver, som blev udtaget d. 24.09.99 (efter 240 døgn),
var 740 mg Cu/kg, 125 mg Cr/kg og 770 mg As/kg. I forhold til middelstartkoncentrationerne
svarer det til en reduktion på 12% for Cu , 21% for Cr og 7% for As.
I elektrolytvæsker og på katoden blev der genfundet 23,7 g Cu og det svarer til en
rensningsprocent på 15% i forhold til de 160 g Cu, som blev skønnet fra starten.
Masseballancen for Cu stemmer således fint overens. For Cr derimod, er der kun blevet
fjernet 2,3 g, svarende til 8% i forhold til det vurderede startindhold på 30 g Cr. Alt
den fjernede Cr blev fundet i anodeenheden. Massebalancen for Cr stemmer således
dårligere overens, men skyldes sandsynligvis den store koncentrationsvariation på
startprøverne. Af As blev der fundet ca. 25 g i anodeopkoncentreringskammeret, og det
svarer til, at der skulle være blevet fjernet ca. 15% As, og der er således fjernet
dobbelt så meget As, som det ser ud til ud fra jordanalyserne.
Rensningsprocenterne ville have været bedre, hvis ikke de to enheder var blevet
utætte. Pga. utæthederne løb der både Cu og As tilbage på jorden, som allerede var
blevet fjernet en gang.
Der blev målt pH i de jordprøver, som blev udtaget d. 24.09.99, og det blev fundet,
at pH i alle prøverne lå mellem 8 og 8,5. Erfaringsmæssigt er det fundet ud fra
laboratorieeksperimenter, at pH bør være mere end 9,5 hvis Cu skal fjernes med ammoniak
som additiv. Det blev besluttet at grave jorden op og blande den godt op med ammoniak, og
påbegynde en ny rensningsperiode.
Jorden fra Megalab, kørselsperiode 1 (udendørs) blev gravet op den 4.10.99 og med det
samme fyldt i et nyt kar, som er placeret i et stinkskabe indendørs. Der var flere grunde
til denne omrokering. Den første var, at rensningshastigheden var blevet meget lav, fordi
jorden ikke indeholdt nok ammoniak. Ammoniakken kan ikke tilsættes i stor nok mængde fra
oven, og derfor var det hensigtsmæssigt at grave jorden op og blande den godt op med
ammoniak. En anden årsag var, at der var uhensigtsmæssig langt mellem elektroderne i det
første kar (90 cm), og denne afstand kunne med fordel mindskes, således at
rensningstiden, som i forvejen er lang, kunne afkortes. I det nye kar er der 60 cm mellem
elektroderne, og jorden ligger i et højere lag (33 cm). Jordvolumenet i Megalab (2) var
60 x 33 x 52 cm dvs. 103 L, svarende til 165 kg TS.
Foruden at tilføre ammoniak fra oven på jorden, var der placeret 8 perforerede rør
lodret i jorden, hvori ammoniak også blev tilledt. Figur 6.6 viser opstillingen.
Figur 6.6:
Megalab, kørselsperiode 2. Opstillingen er placeret indendørs i et stinkskab
Jorden blev blandet godt med 4 l konc. ammoniak under påfyldningen, og der blev
udtaget 9 jordprøver jævnt fordelt i jorden. Gennemsnitskoncentrationerne var 720 mg
Cu/kg, 100 mg Cr/kg og 810 mg As/kg. Disse koncentrationer for Cu og Cr ligger lidt under
det, som blev fundet som gennemsnitlig slutværdi for Megalab, kørselsperiode 1, medens
As niveauet er lidt højere.
Strømstyrken var fra start 265 mA, men blev langsomt sat op i løbet af den første 1
½ måned til 1 A. De efterfølgende 3 måneder var strømstyrken konstant 1 A og
spændingen ca. 25 V. Herefter blev der problemer med strømforsyningen, og den blev
udskiftet. Resten af perioden blev der renset med en strømstyrke på 500 mA. Perioden
varede i 237døgn og energiforbruget var 380 kWh/ton. Der er blevet tilført jorden hvad
der svarer til 17 l koncentreret ammoniak under eksperimentet. Hovedparten af den ammoniak
blev tilført som 2,5% opløsning. Jorden tørrede hurtigt ud i forhold til Megalab,
kørselsperiode 1 pga. udsuget i stinkskabet.
Efter 170 døgn blev der konstateret et lille læk i katodeenheden, og den blev gravet
op og fik skiftet membraner, inden anlægget igen blev startet.
Der blev udtaget prøver hver uge fra elektrolytterne hvor Cu og Cr koncentrationerne
blev fulgt. På figur 6.7 ses den fjernede kobbermængde som funktion af tiden. Cr er ikke
indtegnet, idet der kun er fjernet 1,4 g Cr i hele perioden. Den Cr mængde, som er blevet
fjernet, er genfundet i anode opkoncentreringskammeret.
Figur 6.7:
Cu mængde opsamlet i katode opkoncentreringskammer som funktion af tiden for Megalab
(2). Efter 170 døgn blev membranerne i enheden skiftet, og den anionbyttermembran, som
adskilte opkoncentrerings-kammer fra elektrodekammer, var tydeligvis defekt, idet der fra
dette tidspunkt blev målt Cu i elektrodekammeret på op til 140 ppm. Cu er derfor
udfældet på katoden i denne periode, og derfor er perioden repræsenteret ved det sidste
punkt, hvor Cu mængden på katoden er medtaget.
Jordprøver blev udtaget efter 170 dages drift og igen efter 237 dages drift.
Koncentrationsprofilerne vises på figur 6.8 til 6.10.
Figur 6.8:
Cu koncentrationsprofiler i Megalab, kørselsperiode 2, til to forskellige
tidspunkter. Middel, højeste og mindste målte startkoncentration er indtegnet.
Det ses på figur 6.8, at Cu koncentrationen er faldet fint mellem 170 døgn og 237
døgn. De 35 første cm af jorden er under 500 mg/kg efter de 237 døgn. Middelværdien i
jorden efter 237 døgn er 450 mg Cu/kg hvilket svarer til en reduktion på 38%. Beregnet
ud fra jordkoncentrationer er der fjernet 44 g Cu, og ud fra koncentrationer i
katodeopkoncentreringskammer og katode er der fjernet ca. 37 g Cu. Der er forholdsvis stor
forskel på de to tal, men det skyldes sandsynligvis de store variationer, som der er på
de udtagne jordprøver og endvidere er der fjernet mere Cu, end den mængde som er fundet
i elektrolytter og på katode idet der ses tydeligt Cu udfældninger på den del af
overfladen af kationbyttermembranen, som sidder over jordoverfladen.
Figur 6.9:
Cr koncentrationsprofiler i Megalab, kørselsperiode 2, til to forskellige
tidspunkter. Middel, højeste og mindste målte startkoncentration er indtegnet.
Der er ingen entydig profildannelse for Cr i jorden, hvilket stemmer overens med
resultatet fra første kørsel. Cr niveauet ligget indenfor det interval, som blev målt
fra start.
Figur 6.10:
As koncentrationsprofiler i Megalab, kørselsperiode 2 til to forskellige. Middel,
højeste og mindste målte startkoncentration er indtegnet.
De to As profiler minder en del om hinanden, idet de begge viser den laveste
koncentration i katodesiden og den højeste i anodesiden. Den laveste koncentration på
310 mg As/kg blev målt i katodesiden efter 234 døgn og gennemsnittet var på 630 mg
As/kg svarende til en reduktion på 23%.
De to kørsler af megalabanlægget var af ca. samme varighed - 9 mdr. Ammoniakforbruget
var i begge kørsler hvad der svarer til 17 l konc. ammoniak, men under kørselsperiode 2
blev der brugt mest ammoniak under forbehandlingen. Energiforbruget var også
sammenligneligt i de to kørsler: 340 kWh/t for kørselsperiode 1 og 380 kWh for
kørselsperiode 2.
De forbedringer, som blev gjort i kørselsperiode 2 med hensyn til en bedre
forbehandling og en kortere elektrodeafstand gav et klart bedre rensningsresultat. I fase
1 blev der totalt fjernet 23,7 g Cu hvorimod der i fase 2 blev fjernet 37 g Cu. Af Cr blev
der kun fjernet få gram i begge faser, medens der blev fjernet 11 g As i første fase og
32 g As i anden fase.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|