| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land 

1. Indledning

Det er grundlæggende enkelt og rimeligt, at fremtidens byer skal have så meget styr på stofskiftet at næringsstofferne og det organiske stof kan recirkuleres uden at udgøre en risiko for omgivelserne. Byerne skal på lang sigt leve med deres omgivelser uden at skade dem. Tankegangen indenfor byplanlægning, byøkologi og forvaltning skal udviddes til også at omfatte forståelse og ansvar for byernes stofskifte, og et samarbejde med de bynære jordbrug der kan hjælpe med til at aftage bygødninger.

Nutidens by skaffer sig af med meget affald i kloakken hvor mange kemiske stoffer blandes sammen. Før i tiden blev spildevandet pumpet direkte ud i de nærliggende søer, fjorde og havet. En del af næringsstofferne og de organiske stoffer fjernes fra spildevandet inden det udledes. I de kommende år står Danmark over for at skulle renovere kloakker, som repræsenterer en nyværdi på mere end 100 mia. kr. Der bruges i øvrigt milliardbeløb årligt på at rense spildevandet for næringsstoffer som herved går til spilde.

Hvis man vil bruge spildevandsslammet som gødning, kan det være et problem at det indeholder en række uønskede stoffer og mikroorganismer. Samtidig mangler mange af de vigtige næringsstoffer. Slammet er derfor kun til dels egnet til at blive bragt tilbage til den dyrkede jord. I ’fremtidens by’ er det formodentlig muligt at indrette håndteringen af affald sådan at en uhensigtsmæssig sammenblanding af affaldsstrømme undgås. Herved kan behovet for at fjerne næringsstoffer fra spildevandet falde bort.

Myndighederne har de seneste år kunnet konstatere at tilbageførslen af affaldsstoffer til jordbruget p.g.a. landmænds modvilje mod spildevandsslam er blevet vanskeligere trods en betydelig indsats for at fremme den. Dette har medført at lokale myndigheder må betale landmænd for at aftage slam fra rensningsanlæg. I år 2000 blev der indført skærpede krav til indholdet af udvalgte miljøfremmede stoffer i spildevandsslam, hvilket forventes at føre til en halvering af de slammængder der kan bruges jordbrugsmæssigt (Wejding 1998). Byens stofkredsløb bliver derfor i praksis spaltet væk fra landjordens kredsløb, hvilket på længere sigt vil hindre en økologisk forsvarlig samfundsudvikling.

Det er i dette lys at nærværende projekt er blevet til. Ved sin gennemførelse vil projektet være en del af en større strategi, der skal styrke den danske ressource og vidensbase vedrørende håndtering af byaffald, under samtidig hensyntagen til såvel folkesundhed som recirkuleringen af næringsstoffer og organisk stof.

Projektets mål er med udgangspunkt i den jordbrugs-, teknisk-, sundheds- og samfundsfaglige vidensbase at vurdere muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land, med henblik på etablering af byer med .

I rapporten er der beskrevet 14 systemer til recirkulering af næringsstoffer fra by til land. Nogle af systemerne anvendes i dag til håndtering af spildevand og køkkenaffald, mens andre endnu ikke anvendes i Danmark. Ved valget af systemerne er der ikke taget hensyn til om de behandlede affaldsprodukter opfylder den gældende lovgivning, da det er et teoretisk projekt der vurderer potentialerne for genanvendelse. Da lovgivningen i dag er indrettet med henblik på konventionel spildevandshåndtering og ikke specifikt på alternativ spildevandshåndtering, bør det - i takt med udviklingen af de alternative løsninger - vurderes om den eksisterende lovgivning er hensigtsmæssig.. Her tænkes især på regler for anvendelse af separat opsamlet urin og komposterede fækalier. Ved etablering af nye teknologier henvises til lovgivningen for anvendelsen og bortskaffelse af behandlede affaldsprodukter.

Ved etablering af nye teknologier bør følgende lovgivning konsulteres:
Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål bekendtgørelse nr 49 af 20 januar 2000.

Bekendtgørelse om ikke erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m., Miljøministeriet s bekendtgørelse nr. 366 af 10 maj 1992.

Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, særligt krav til opsamling m.m.

De 14 systemer der er beskrevet er sammenstykket af kendte komponenter, der vurderes at kunne leve op til minimums krav m.h.t. sundhed, komfort, økonomi, driftsikkerhed m.m. Komponenterne er valgt ud fra en ingeniørmæssig vurdering af at de ville kunne fungere og accepteres i samfundet i dag. Der er både valgt løsninger med lokal og central håndtering af affaldsprodukter.