Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land 

8. Muligheder og barrierer for implementering

8.1 Mini-dialogværksted om barrierer for recirkulering
8.2 Dialogværksted om recirkulering af næringsstoffer
8.3 Afsluttende kommentarer om muligheder og barrierer for implementering

Omstilling til et system der sikrer genanvendelse af bygødning er ikke kun et spørgsmål om hvor store mængder der potentielt kan indsamles, det er også et spørgsmål om der i samfundet er tilstrækkelig interesse og vilje til omstilling og om teknologierne udvikles til det nødvendige stade. For at belyse denne type spørgsmål er der som en del af projektet afholdt 2 dialogværksteder, der på forskellig vis belyser muligheder og barrierer i implementeringsproces. Det ene dialogværksted handlede om barrierer for implementering af toiletsystemer til recirkulering af næringsstoffer. Det andet dialogværksted handlede både om muligheder og barrierer for implementering af sådanne systemer. Dialogværksteder er en særlig mødeform, der fremmer dialog mellem forskellige aktører ved at de enkelte deltagere fremlægger egne erfaringer og viden.

8.1 Mini-dialogværksted om barrierer for recirkulering

En lang række barrierer for større udbredelse af toiletsystemer til recirkulering af næringsstoffer er identificeret på baggrund af erfaringer med aktuelle forsøg med denne type toiletsystemer.

Formålet med workshoppen var at diskutere tre typer af barrierer, som har betydning for recirkulering af næringsstoffer fra by til land:

1. tekniske barrierer
2. brugermæssige barrierer
3. barrierer i forhold til myndighederne

Tekniske barrierer

Toilet teknologierne er ikke udviklet tilstrækkeligt
Blandt væsentlige udviklingsbehov kan nævnes:
Driftsikkerheden skal øges.
Urin skal kunne opsamles koncentreret.
Komposteringen kræver teknologiudvikling.
Transport af urin.

Årsager til manglende teknologisk udvikling
Blandt årsagerne kan nævnes:
Eksisterende systemer udgør en barriere.
Opfindere har for lidt kendskab til den eksisterende teknologi og
baggrunden for at den ser ud som den gør.
Mangler aftagningssystem til udnyttelse af næringsstoffer.

Brugermæssige barrierer

For dårlige løsninger
Blandt andet kan nævnes:
Manglende hygiejnisk og æstetisk standard.
Lugt.
Rengøring af toiletter og håndtering af materiale.
Arbejdsmiljørisici ved håndtering.

"Toiletkultur"

Blandt andet i form af:
Æstetik.
Folk mener: hygiejne kræver masser af vand.
Umiddelbar afstandtagen til anderledes toiletter.
Brugeren skal tænke i ressourceopsamling i stedet for affaldsbortskaffelse.

Behov for adfærdsændring
Blandt andet i form af:
Vaner/vanetænkning.
I dag i modsætning til for 100 år siden er vi uvante med at tage ansvar for eget affald, der for er vi ikke indstillet på at skulle håndtere det og bruge tid herpå.
Systemerne stiller krav til typen af rengøringsmidler.
At få informeret brugerne om vigtigheden af at holde urin og fækalier "rene" (fri for vand eller rengøringsmidler).

Barrierer i forhold til myndighederne
Manglende vilje til at gå nye veje

Blandt andet i form af:
Myndigheder skal være lidt risikovillige for at give tilladelse. De har ikke mange regler at holde sig til.
Myndighederne læner sig op af det kendte.
Mange myndigheder skal være involveret: Miljøstyrelsen, embedslæger, boligministeriet m.fl.

Gældende regler som barrierer
Blandt andet kan nævnes:
Engagerede brugere kan ikke få lov til at tage ansvaret for håndtering af egne restprodukter på egen grund som det f.eks. er muligt i Sverige.
Mangler vejledninger/retningslinier for udformning af de alternative løsninger.
Manglende godkendelsesregler.
Manglende koordinering mellem byggelovgivningen og miljølovgivningen.
Myndighederne tolker gældende regler forskelligt, derfor er det svært at få klar besked og det fører til handlingslammelse.

De ovennævnte barrierer viser, at teknologierne endnu ikke er udviklet tilstrækkeligt til at anvendes i større omfang og at der er grundlag for forbedring af de nuværende løsninger.

8.2   Dialogværksted om recirkulering af næringsstoffer

For at identificere både muligheder og barrierer for recirkulering af næringsstoffer fra by til land er afholdt et daglangt dialogværksted om emnet. Deltagerne repræsenterede relevante aktørgrupper som landmænd, teknikere, og myndigheder.

Det følgende er en kort præsentation af essensen fra dialogværkstedet. En fyldig redegørelse findes i referatet fra mødet (Nielsen og Almlund, 2001).

Udgangspunkt i to tekniske scenarier

Gruppearbejdet på dialogværkstedet tog udgangspunkt i to forskellige tekniske scenarier, for at lette konkretiseringen af muligheder og barrierer.
Scenario 1 var et teknisk system til bioforgasning af urin, fækalier og køkkenaffald i en etableret by. Scenario 2 var et tilsvarende system til bioforgasning af fækalier og køkkenaffald men i nybyggeri. Se figur 7.2.1. og 7.2.2. Systemerne er tænkt i en størrelsesorden til mellem 1.000 og 10.000 personer.

Figur 8.2.1: Se her!
Scenario 1: Bioforgasning af urin, fækalier og køkkenaffald. 

Figur 8.2.2.: Se her!
Scenario 2: Bioforgasning af fækalier og køkkenaffald. 

Muligheder og barrierer for hvert scenario

Formålet med det første gruppearbejde var at beskrive muligheder og barrierer som forskellige aktørgrupper så dem. Derfor arbejdede deltagerne i homogene grupper hhv. i landmandsgruppen, teknikergruppen og myndighedsgruppen.

Tabel 7.2.1: Se her!
Landmands-, tekniker og myndighedsgruppernes vurderinger af muligheder og barrierer for hhv. scenario 1 og scenario 2   

Alle tre grupper pegede på nogle generelle muligheder ved recirkulering af næringsstoffer, som blev nævnt både for scenario 1 og 2. De generelle muligheder er: en bedre udnyttelse af næringsstofferne og et lavere vandforbrug. Desuden er der fordele ved energiproduktion ved anvendelse af biogasteknologi. Biogasteknologien blev dog også fremstillet som en barriere, idet anlæggene på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt udviklet til at håndtere denne type biologisk materiale. Både teknikere og myndigheder pegede på fordele i forhold til kloaksystemer og renseanlæg, energiforbrug og økonomi. Mens landmandsgruppen så en mulighed for at forbedre forbindelsen mellem land og by og at dette kunne være med til at skærpe miljøbevidstheden i byerne.

Blandt barriererne for systemer til recirkulering af næringsstoffer var der enighed i de tre grupper om at: økonomi, sundhedsmæssigeforhold, myndighedsshåndtering, mistillid til produktkvalitet og et stort transport behov er væsentligste barrierer. Desuden mener flere at vaner og tekniske begrænsninger samt drift og vedligeholdelse er centrale barrierer.

Forslag til handlingsplan

I det andet gruppearbejde blev deltagerne delt i to grupper, på tværs af den tidligere gruppedannelse. Målet med gruppearbejdet var at lave en handlingsplan, der kan overvinde centrale barrierer og udnytte centrale muligheder for ét af de to scenarier.

Tabel 7.2.3:
Handlingsplaner for realisering af scenario 1 og 2.

 

Handlingsplan 1

Scenario 1

Handlingsplan 2

Scenario 2

Kort sigt

Definere produktkvalitet i de enkelte led

Lave systembeskrivelse

Udpege område (lokal forankring og relevante myndigheder)

Identificere forskningsbehov

Sikre finansiering

Udforme pilotprojekt

Måle aktuelt på produktkvalitet

Igangsætte projekter (indsamling I huse, biogas, nye råvare)

Forskning i sygdomsrisici og kontrolsystem

Udvikling af teknologisk udstyr

Økonomisk afklaring (anlæg og drift)

Økonomiske styringsmidler

Tilpasning af lovgivning

Langt sigt

Oplysning til landmænd, beboere/naboer, og driftspersonale

Afklaring af arbejdsmiljøforhold

Afklaring af produktansvar

Bynært landbrug

I begge handlingsplaner indgår følgende tiltag:
Udvikling af teknologisk udstyr
Afklaring af økonomiske forhold og økonomiske styremidler
Definition af produktkvalitet og afklaring af produktansvar

Handlingsplan 1 er præget af en strategi om at lære fra konkrete pilotprojekter, mens handlingsplan 2 tyder mere på en satsning på generelle udredningsarbejde omkring særlige forhold bl.a. økonomi, lovgivning, sygdomsrisici m.v.

8.3 Afsluttende kommentarer om muligheder og barrierer for implementering

De to dialogværksteder giver en kvalitativ beskrivelse af muligheder og barrierer for implementering af tekniske systemer til recirkulering. Her af fremgår det at nogle aktører ser muligheder for denne type systemer i form af bedre udnyttelse af næringsstoffer, muligheder for energiproduktion (biogas), vandbesparelser og nogle nævner også, at det muligvis også kan være økonomisk fordelagtigt især ved nye bebyggelser. Men det er tydeligt at der også er mange barrierer forbundet med en implementering. Teknologierne er fortsat under udvikling og der er mange "børnesygdomme". Der er usikkerhed mht. hvordan sundhedsrisikoen kan minimeres og hverken lovgivning eller myndighedsbehandling er gearet til denne type systemer. Endeligt er der tvivlen om, hvordan den brede befolkning vil modtage sådanne anlæg, da det er vanskeligt at ændre "toiletkultur", selv for de personer, der frivilligt lever med pilotanlæggene.