De ovennævnte barrierer viser, at teknologierne endnu ikke er udviklet tilstrækkeligt
til at anvendes i større omfang og at der er grundlag for forbedring af de nuværende
løsninger.
For at identificere både muligheder og barrierer for recirkulering af næringsstoffer
fra by til land er afholdt et daglangt dialogværksted om emnet. Deltagerne
repræsenterede relevante aktørgrupper som landmænd, teknikere, og myndigheder.
Det følgende er en kort præsentation af essensen fra dialogværkstedet. En fyldig
redegørelse findes i referatet fra mødet (Nielsen og Almlund, 2001).
Udgangspunkt i to tekniske scenarier
Gruppearbejdet på dialogværkstedet tog udgangspunkt i to forskellige tekniske
scenarier, for at lette konkretiseringen af muligheder og barrierer.
Scenario 1 var et teknisk system til bioforgasning af urin, fækalier og køkkenaffald i
en etableret by. Scenario 2 var et tilsvarende system til bioforgasning af fækalier og
køkkenaffald men i nybyggeri. Se figur 7.2.1. og 7.2.2. Systemerne er tænkt i en
størrelsesorden til mellem 1.000 og 10.000 personer.
Figur 8.2.1: Se her!
Scenario 1: Bioforgasning af urin, fækalier og køkkenaffald.
Figur 8.2.2.: Se her!
Scenario 2: Bioforgasning af fækalier og køkkenaffald.
Muligheder og barrierer for hvert scenario
Formålet med det første gruppearbejde var at beskrive muligheder og barrierer som
forskellige aktørgrupper så dem. Derfor arbejdede deltagerne i homogene grupper hhv. i
landmandsgruppen, teknikergruppen og myndighedsgruppen.
Tabel 7.2.1: Se her!
Landmands-, tekniker og myndighedsgruppernes vurderinger af muligheder og
barrierer for hhv. scenario 1 og scenario 2
Alle tre grupper pegede på nogle generelle muligheder ved recirkulering af
næringsstoffer, som blev nævnt både for scenario 1 og 2. De generelle muligheder er: en
bedre udnyttelse af næringsstofferne og et lavere vandforbrug. Desuden er der fordele ved
energiproduktion ved anvendelse af biogasteknologi. Biogasteknologien blev dog også
fremstillet som en barriere, idet anlæggene på nuværende tidspunkt ikke er
tilstrækkeligt udviklet til at håndtere denne type biologisk materiale. Både teknikere
og myndigheder pegede på fordele i forhold til kloaksystemer og renseanlæg,
energiforbrug og økonomi. Mens landmandsgruppen så en mulighed for at forbedre
forbindelsen mellem land og by og at dette kunne være med til at skærpe
miljøbevidstheden i byerne.
Blandt barriererne for systemer til recirkulering af næringsstoffer var der enighed i
de tre grupper om at: økonomi, sundhedsmæssigeforhold, myndighedsshåndtering, mistillid
til produktkvalitet og et stort transport behov er væsentligste barrierer. Desuden mener
flere at vaner og tekniske begrænsninger samt drift og vedligeholdelse er centrale
barrierer.
Forslag til handlingsplan
I det andet gruppearbejde blev deltagerne delt i to grupper, på tværs af den
tidligere gruppedannelse. Målet med gruppearbejdet var at lave en handlingsplan, der kan
overvinde centrale barrierer og udnytte centrale muligheder for ét af de to scenarier.
Tabel 7.2.3:
Handlingsplaner for realisering af scenario 1 og 2.
Handlingsplan 1 er præget af en strategi om at lære fra konkrete pilotprojekter, mens
handlingsplan 2 tyder mere på en satsning på generelle udredningsarbejde omkring
særlige forhold bl.a. økonomi, lovgivning, sygdomsrisici m.v.
De to dialogværksteder giver en kvalitativ beskrivelse af muligheder og barrierer for
implementering af tekniske systemer til recirkulering. Her af fremgår det at nogle
aktører ser muligheder for denne type systemer i form af bedre udnyttelse af
næringsstoffer, muligheder for energiproduktion (biogas), vandbesparelser og nogle
nævner også, at det muligvis også kan være økonomisk fordelagtigt især ved nye
bebyggelser. Men det er tydeligt at der også er mange barrierer forbundet med en
implementering. Teknologierne er fortsat under udvikling og der er mange
"børnesygdomme". Der er usikkerhed mht. hvordan sundhedsrisikoen kan minimeres
og hverken lovgivning eller myndighedsbehandling er gearet til denne type systemer.
Endeligt er der tvivlen om, hvordan den brede befolkning vil modtage sådanne anlæg, da
det er vanskeligt at ændre "toiletkultur", selv for de personer, der frivilligt
lever med pilotanlæggene.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|