Miljøprojekt nr. 627 2001

Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser

Kortlægning af nuværende og fremtidige behov for klapning og deponering

Indholdsfortegnelse

Forord
  
Sammenfatning
  
Summary
 
1 Baggrund
 
2 Undersøgelse af havnesedimenters indhold For miljøfremmede stoffer
2.1 Prøvetagning
2.2 Kemisk Analyse
2.3 Resultater
2.3.1 Blødgørere
2.3.2 Nonylphenol
2.3.3 Chlorbenzener
2.3.4 Phenoler
2.3.5 PAH
2.3.6 PCB (CB congeners)
2.3.7 LAS
2.3.8 Antibegroningsmidler
2.3.9 Kobber
2.3.10 Total hydrocarboner (THC)
2.3.11 Glødetab
2.3.12 Detektionsgrænser
2.4 Korrelationsanalyse
2.5 Beskrivelse af de undersøgte havne
2.6 Konklusion på indholdet af miljøfremmede stoffer i de analyserede havnesedimenter
  
3 Kortlægning af nuværende og fremtidige behov for klapning og deponering af havnesedimenter
3.1 Tidligere undersøgelser for miljøfremmede stoffer i havnesedimenter
3.2 Grænseværdier for miljøfremmede stoffer
3.3 Nuværende og fremtidige behov for klapning og deponering
3.4 Beskrivelse af nuværende klapområdet
3.5 Landdeponering af havnesediment
3.6 Diskussion af klapning kontra deponering på land
3.7 Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen
  
4 REFERENCE
 
Bilag 1 Anvisning for prøvetagning af havnesedimenter til analyse for antibegroningsmidler og organiske forureninger
 
Bilag 2 Prøvetagningspositioner og sedimentbeskrivelse
Bilag 3 Tørstofindhold i de udtagne sedimentprøver
  
Bilag 4 GC-MS Multi-screening for udvalgte organiske forbindelser
 
Bilag 5 Bestemmelse af kobber i sediment
 
Bilag 6 Bestemmelse af biocider i sediment ved LC-MS
  
Bilag 7 Analyseresultater
  
Bilag 8 Nuværende og fremtidige klapningsbehov

 

Forord

Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet " Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser". Projektet er gennemført for Miljøstyrelsens midler for forskning og udvikling. Projektet er udført af DHI - Institut for Vand og Miljø med Arne Jensen som projektleder og Kim Gustavson som projektmedarbejder.

Nærværende rapport er udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø. Formålet med projektet har været:
at få en beskrivelse af forureningen af havnesedimenter i udvalgte havne med miljøfremmede organiske forbindelser;
at foretage en kortlægning af amternes nuværende strategi for klapning og deponering af havnesedimenter, herunder en oversigt over det fremtidige behov for oprensning af sediment og deponeringsmuligheder.

Projektet har været fulgt af en styregruppe, der har afholdt 2 styregruppemøder i løbet af projektperioden. Styregruppen havde følgende medlemmer:

Kjeld Frank Jørgensen (formand) Miljøstyrelsen
Alf Aagaard, Miljøstyrelsen
Britta Pedersen Danmarks Miljøundersøgelser
Christian A. Jensen Århus Amt
Jan Rasmussen (andet møde) Miljøkontrollen, Københavns Kommune
Jan Burgdorf Nielsen (første møde) Miljøkontrollen, Københavns Kommune
Tom Knudsen Sønderjyllands Amt, repræsentant for Lillebæltssamarbejdet
Arne Jensen (projektleder) DHI-Institut for Vand og Miljø (sammenslutningen af DHI og VKI pr. 1. januar 2000)
Kim Gustavson DHI-Institut for Vand og Miljø (sammenslutningen af DHI og VKI pr. 1. januar 2000)

 

Styregruppens medlemmer takkes for et konstruktivt samarbejde under udførelsen af projektet. Desuden takkes Fyns Amt, Miljøkontrollen, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt og Århus Amt for arbejdet med prøvetagningen af sedimenter i de udvalgte havne samt for levering af beskrivelse af disse havne. Alle amterne takkes for besvarelserne af de udsendte spørgeskemaer. Endvidere takkes Sammenslutningen af Danske Havne for deres bidrag.

 

Hørsholm, den 29. august 2000

 

Arne Jensen Kim Gustavson

 

Sammenfatning

Formålet med denne undersøgelse har været dels at beskrive forureningen af havnesedimenter med miljøfremmede organiske forbindelser, dels at kortlægge nuværende strategier og fremtidige behov for klapning og deponering af havnesedimenter.

Forureningen af havnesedimenter med miljøfremmede organiske forbindelser er undersøgt i industrihavne (Frederiksholmløbet, Odense Havn, Vejle Havn, Kolding Havn og Åbenrå Havn), oliehavne (Prøvestenen og Århus Havn), fiskerihavn (Århus Fiskerihavn) og lystbådehavne (Svanemøllen Lystbådehavn, Fåborg Lystbådehavn, Marselisborg Lystbådehavn og Sønderborg Lystbådehavn). Af de i alt 113 stoffer, der blev analyseret for i havnesedimenterne, er kun 34 stoffer påvist, og det er stort set de samme stoffer, som forekommer i alle havnesedimenterne. Forekomsten indenfor forskellige stofgrupper er opsummeret i tabel:

 

Stofgruppe

Antal parametre målt

Antal parametre påvist

Fundet i antal
sedimentprøver

Blødgørere

11

5

2-12

Nonylphenoler

1

1

12

Chlorbenzen

8

1

2

Phenol

14

1

10

PAH

18

18

91

PCB

7

2

1

LAS

1

1

10

Antibegroningsmidler

8

6

122

Hydrocarboner

1

1

12

1 I tre prøver er en eller flere af PAH’er under detektionsgrænsen.

2 En prøve under detektionsgrænsen for irgarol. Fem prøver under detektionsgrænsen for dibutyltin og 8 prøver under detektionsgærnsen for monobutyltin.

Forekomsten af phosphat-triestere (3), chlorerede pesticider (16) og pesticider og diverse organiske stoffer (27) i havnesedimenterne var alle under detektionsgrænserne. Antibegroningsmidlerne atrazin og simazin var ligeledes under detektionsgrænsen i alle prøver.

Belastningen i de enkelte havne er meget afhængig af hvilke stof, som man ser på. Der er fundet de højeste koncentrationer (rækkefølgen er med aftagende indhold) af
blødgørere i Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn, Odense Havn, Kolding Havn og Svanemøllen Lystbådehavn;
nonylphenol i Frederiksholmsløbet og Odense Havn;
3/4-methylphenol i Vejle Havn og Kolding Havn;
sum PAH’er i Århus Fiskerihavn, Svanemøllen Lystbådehavn, Odense Havn og Århus Havn;
LAS i Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn, Odense Havn og Kolding havn;
diuron i Marselisborg Lystbådehavn, Vejle Havn og Odense Havn;
irgarol i Marselisborg Lystbådehavn og Sønderborg Lystbådehavn;
TBT i Århus Havn og Odense Havn;
DBT i Århus Havn;
kobber i Svanemøllen Lystbådehavn, Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn, Marselisborg Lystbådehavn og Odense Havn;
total hydrocarboner i Svanemøllen Lystbådehavn, Århus Havn og Odense Havn.

Nedbrydningsprodukterne fra TBT, som er mono- og dibutyltin, fandtes i sedimenterne fra Århus Oliehavn, Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn og Marselisborg Lystbådehavn. Dibutyltin blev ligeledes påvist i Svanemøllen, Fåborg og Sønderborg lystbådehavne.

Korrelationsanalyser viser, at der generelt ikke er en sammenhæng mellem glødetabet af sedimentet og de fundne stofkoncentrationer, samt at der ikke er en entydig sammenhæng imellem de fundne koncentrationer og havnenes anvendelse.

Strategier vedr. klapning/deponering af havnesedimenter, herunder nuværende og fremtidige behov for klapning hhv. deponering er kortlagt ved en spørgeskemaundersøgelse udsendt til amter samt Københavns Kommune og Statshavne. I næsten alle amter er der foretaget undersøgelse af kobberindholdet (samt andre tungmetaller) i havnesedimenter i forbindelse med klaptilladelser. Seks amter har undersøgt indholdet af antibegroningsmidlet TBT (DBT og MBT) i havnesedimenter; mens kun et amt har rapporteret analyser af antibegroningsmidlet irgarol. Fem amter har undersøgt indholdet af total hydrocarboner i havnesedimenter.

Næsten alle amter anvender en grænseværdi for kobber for klapning af havnesediment. De fleste anvender en grænseværdi lig med to gange diffust belastet sediment baseret på glødetab. Generelt findes der ingen grænseværdier for organiske forureninger, LAS og total hydrocarboner. Kun Vejle Amt og delvist Århus Amt har udarbejdet en strategi for klapning/deponering af havnesedimenter.

Hovedparten af amterne har rapporteret de klappede mængder i 1998-99, hvor 800-900.000 t er blevet klappet pr. år. Det skønnede behov for 2000-2003 varierer fra 1,5 mill. t i 2000 til 0,8 mill t i 2003. Gedser, Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals Havn klapper årligt 150-300.000 t pr. havn bestående hovedsageligt af sandet uforurenet sediment.

De fleste klappladser ligger i områder, hvor det klappede materiale borttransporteres af moderat til stærk strøm. Meget få klappladser ligger i sedimentationsbassiner, hvor sedimentet bliver liggende. De fleste klappladser har derfor mindst 10 års kapacitet eller ubegrænset kapacitet. Ni amter har etableret 24 landdepoter/kystdepoter eller indspulingsbassiner. I 1998 er der deponeret ca. 230.000 t forurenet sediment og i 1999 ca. 425.000 t. Det skønnede behov er i 2000 ca. 340.000 t og i 2001-2003 ca. 240.000 t pr. år. Det opgravede sediment pumpes som regel til depotet. Nogle depoter er midlertidige for at afvande sedimentet, hvorefter det deponeres på kontrolleret losseplads. Ingen depoter har membraner. De fleste depoter har et overløb, hvor overskydende vand udledes til havet efter en vis opholdstid for at reducere indholdet af partikler.

 

Summary

The aim of the project was to describe the contamination of harbour sediment with organic pollutants and summarising the recent strategies and future needs for dredging and deposition of sediment from harbours.

The pollution of harbour sediments was investigated in industrial harbours (Fredsholmløbet, Odense Havn, Vejle Havn, Kolding Havn, and Åbenrå Havn), oil harbours (Prøvestenen and Århus Havn), a fishing harbour (Århus Fiskerihavn) and yacht harbours (Svanemøllen Lystbådehavn, Fåborg Lystbådehavn, Marselisborg Lystbådehavn, and Sønderborg Lystbådehavn). Out of a total of 113 analysed compounds only 34 compounds were found in concentrations above the detection limit. The occurrence of compounds within different groups is summarised in the following table:

 

Compound

Number of parameters measured

Number of parameters detected

Number of detection in sediment samples

Phthalates

11

5

2-12

Nonylphenols

1

1

12

Chlorobenzen

8

1

2

Phenol

14

1

10

PAH

18

18

91

PCB

7

2

1

LAS

1

1

10

Antifouling

8

6

122

Hydrocarbons

1

1

12

1 In three samples one or more PAHs were below the detection limit.

2 One sample under detection limit for Irgarol. Five samples under detection limit for DBT and eight samples under detection limit for MBT

Phosphat triesters, chlorinated pesticides, pesticides and the antifouling compounds atrazine and simazine were not found in the sediment in concentration above the detection limit.

The loading of the harbours depends strongly on the individual compounds. The highest concentration was found (in descending order to the concentration) of:
Phthalates in Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn, Odense Havn, Kolding Havn and Svanemøllen Lystbådehavn;
Nonylphenol in Frederiksholmsløbet and Odense Havn;
3/4-methylphenol in Vejle Havn and Kolding Havn;
Sum PAH’er in Århus Fiskerihavn, Svanemøllen Lystbådehavn, Odense Havn and Århus Havn;
LAS in Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn, Odense Havn and Kolding Havn;
Diuron in Marselisborg Lystbådehavn, Vejle Havn and Odense Havn;
Irgarol in Marselisborg Lystbådehavn and Sønderborg Lystbådehavn;
TBT in Århus Havn and Odense Havn;
DBT in Århus Havn;
Copper in Svanemøllen Lystbådehavn, Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn, Marselisborg Lystbådehavn and Odense Havn;
Total hydrocarbons in Svanemøllen Lystbådehavn, Århus Havn and Odense Havn.

The degradation products (MBT and DBT) from TBT were found in Århus Oliehavn, Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn and Marselisborg Lystbådehavn. In addition, DBT was found in Svanemøllen Lystbådehavn, Fåborg Lystbådehavn and Sønderborg Lystbådehavn.

There was only two significant correlations between loss of ignition and the concentrations of the pollutants in the sediments. In addition, no unambiguous correlation between the concentration of the pollutants in the sediment and the application of the harbour was found.

The strategies in the Danish counties for dredging and disposal of sediments from harbours and the further needs for dredging and disposal were investigated by questionnaire. For most counties it is common to analyse for copper and other heavy metals prior to permission for dredging is given. Few counties have analysed for TBT (DBT and MBT) or hydrocarbons prior to permission for dredging. Only one county has analysed for irgarol in sediments prior to permission for dredging.

Most counties use a limit value for copper for dumping of dredged sediment. Typically, the limit value for copper concentration in the dredged sediment must not exceed a value higher than two times the background concentration. Generally, no limit for organic pollutants is established.

The amount of dredged sediment in 1998-99 was estimated at 0.8-0.9 mill. tons each year. The needs for the near future in 2000-2003 are estimated to 0.8-1.5 mill tons each year.

The majority of the dumping sites are located in areas with moderate to strong current and with no permanent sedimentation. Only very few places are in sediment accumulation areas. Nine counties have established deposits on land or basins for contaminated sediments. About 0.2 mill. tons contaminated sediment has been deposited in 1998 and about 0.4 tons in 1999. Some deposits are temporary and are used for drainage of the sediment for water after which the sediments are transported to more permanent deposits. No deposits are equipped with membranes and the majority has overflow outlet for water to the sea.

 

1 Baggrund

I de senere år har der været stigende fokusering på forurening af miljøet med miljøfremmede forbindelser, bl.a. blødgøringsmidler, tensider, polyaromatiske kulbrinter (PAH) og biocider i antibegroningsmidler. Forskellige undersøgelser af marine sedimenter i Danmark er bl.a. udført af Lillebæltsamterne, Århus Amt og Sønderjyllands Amt (Lillebæltsamarbejdet 1998, Århus Amt 1998 og Sønderjyllands Amt, 1998). Disse undersøgelser har påvist stærkt forhøjede koncentrationer af en række af disse miljøfremmede forbindelser. I de undersøgte sedimenter er der fundet forhøjede koncentrationer af bl.a. phthalater, nonylphenol, nonylphenolethoxylater, phosphat-triestere, polyaromatiske hydrocarboner (PAH), biocider bl.a. tributyltin (TBT) og irgarol. På grund af typisk dårlige iltforhold i havnesedimenter vil nedbrydningen af stofferne være langsom, og der vil foregå en ophobning. De højeste koncentrationer af miljøfremmede forbindelser er fundet i havnesedimenter, og samlet kan der være tale om betydelige mængder.

Flere af de fundne stoffer, som forekommer i havnesedimenter, er biotilgængelige og giftige selv ved lave koncentrationer. Der er således bl.a. målt effekter af TBT på snegle og alger ved lave koncentrationen af TBT som hyppigt forekommer i miljøet (fx. Fent 1996, Petersen & Gustavson 1998). Flere af de fundne stoffer har egenskaber, som gør, at de bioakkumuleres i organismer, og flere stoffer kan have hormonlignende effekter. Vigtige kilder til belastningen af havnesedimenter er den kontinuerte frigivelse af biocider fra skibe malet med antibegroningsmidler, udledning fra industri og værfter, kloaktilløb, tilførsel fra istandsættelse og drift af skibe m.m.

I flere amter har man valgt at foretage en deponering på land af de mest forurenede havnesedimenter, bl.a. på grund af stærkt forhøjede indhold af antibegroningsmidler. For nærværende findes der ikke en samlet strategi eller kriterier for, hvornår havnesediment kan klappes eller skal deponeres på land. Rapporten indeholder ikke en vurdering af problemer relateret til landdeponering så som transport, afvanding, nedsivning m.m. er ikke foretaget.

 

2 Undersøgelse af havnesedimenters indhold for miljøfremmede stoffer

2.1 Prøvetagning
2.2 Kemisk Analyse
2.3 Resultater

2.1 Prøvetagning

Styringsgruppen bestemte, at følgende havne skulle indgå i undersøgelsen:
Industrihavne: Odense, Vejle, Kolding, Åbenrå samt Frederiksholmløbet i Københavns Havn;
Oliehavne: Århus og Prøvestenen;
Fiskerihavn: Århus;
Lystbådehavne: Fåborg, Marselisborg, Svanemøllen og Sønderborg.

Amterne og Miljøkontrollen har foretaget selve prøveudtagningen på basis af vejledningen vedlagt i bilag 1. Prøvetagningen er foregået i november 1999.

I bilag 2 er positionerne angivet sammen med en kort beskrivelse af de udtagne sedimentprøver.

Alle prøverne er udtaget med en HAPS sedimentprøvetager med et stålrør med undtagelse af Marselisborg Lystbådehavn, hvor prøven er udtaget med en van Veen grab. Under hele prøvetagningen er det blevet sikret, at sedimentprøverne ikke er i kontakt med plast- eller gummimateriale, idet specielt DEHP let kan afgives fra disse materialer.

Hele den udtagne Haps/van Veen prøve blev efter udtagningen opbevaret i "Rilsanposer", som VKI havde fremsendt. Prøverne opbevaredes køligt, indtil de kunne nedfryses til mindst -18°C. Alle prøver blev fremsendt nedfrosne til VKI.

Efter modtagelsen af prøverne foretog VKI frysetørring af hvert enkelt prøve, idet der samtidigt blev bestemt tørstofindhold. Disse data er angivet i bilag 3, hvor de gennemsnitlige tørstofindhold for hver havn er beregnet.

Efter formaling af de tørrede prøver i en morter har VKI fremstiller én gennemsnitsprøve for hver havn ved at udtage lige andele af de frysetørrede prøver. På denne måde er alle prøver fra havnen ligeligt fordelt i gennemsnitsprøven.

Gennemsnitsprøven blev yderligere neddelt til to prøver, hvor
den ene prøve (ca. 50 g) blev fremsendt til DMU, som analyserede prøverne for organiske tinforbindelser;
den anden prøve blev analyseret af VKI.

2.2 Kemisk Analyse

Sedimentprøverne blev analyseret med VKI’s GC-MS Multi screeningsmetode efter følgende metode: Sur dichlormethan-ekstraktion af 10 g prøve og gaschromatografi med massespektrometrisk detektion (GC-MS), som beskrevet i bilag 4. Den anvendte analysemetode er udviklet til brug i forbindelse med US EPAs liste over prioriterede forurenede stoffer (Standard Methods).

Analysemetoden for kobber er vedlagt i bilag 5.

Sedimentprøverne til analyse for Lineære Alkybenzen Sulfonater (LAS) ekstraheres med methanol ved soxhlet i 12 timer. Ekstraktet inddampes, oprenses på C18-kolonne og analyseres ved omvendt fase væskekromatografi med UV- og fluorescensdetektion. Der anvendes en C8-LAS som intern standard til kvantificeringen. Identiteten bestemmes ved sammenligning med Marlon A. LAS bestemmes som summen af C10 - C14-LAS.

Endvidere blev tørstof og glødetab bestemt i prøverne. Analysemetoden for biocider er vedlagt i bilag 6. Analysemetoden for TBT er beskrevet af Jacobsen et. al., 1997.

2.3 Resultater

Resultaterne af de kemiske analyser er i fuldt omfang angivet i bilag 7. Analyseresultaterne er i bilag 7 inddelt efter stofgrupper:
blødgørere;
nonylphenoler (sum af nonylphenol + mono- og diethoxylater);
P-triestere (phosphat-triestere);
chlorbenzener m.m.;
phenoler;
PAH;
chlorpesticider;
PCB (individuel chlorbiphenyler);
pesticider og diverse;
LAS;
antibegroningsmidler (inklusiv kobber);
total hydrocarboner.

Enheden for alle stoffer er µg/kg TS med undtagelse af kobber og total hydrocarboner, som er angivet som mg/kg TS. Endvidere er nederst i bilag 7 inkluderet glødetabet i sedimentprøverne. For de 18 identificerede PAH’er er beregnet en sum (Sum PAH). For mange af de organiske stoffer er koncentrationen under metodens detektionsgrænse, hvilket er angivet med tegnet < efterfulgt af detektionsgrænsen for det specifikke stof.

Af de i alt 113 stoffer, der blev analyseret for i havnesedimenterne, er kun 34 stoffer påvist i havnesedimenterne (over detektionsgrænsen). Det er stort set de samme stoffer, som forekommer i alle havnesedimenterne. De påviste stoffer er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1
Oversigt over påviste stoffer i de 12 sedimentprøver

Stofgruppe

Antal parametre målt

Antal parametre påvist

Fundet i antal
sedimentprøver

Blødgørere

11

5

2-12

Nonylphenoler

1

1

12

Chlorbenzen

8

1

2

Phenol

14

1

10

PAH

18

18

91

PCB

7

2

1

LAS

1

1

10

Antibegroningsmidler

8

6

122

Hydrocarboner

1

1

12

1 I tre prøver er en eller flere af PAH’er under detektionsgrænsen.

2 En prøve under detektionsgrænsen for irgarol. Fem prøver under detektionsgrænsen for dibutyltin og
8 prøver under detektionsgærnsen for monobutyltin.

Stofferne: P-triestere (3), chlorpesticider (16) og pesticider og diverse (27) i havnesedimenterne var alle under detektionsgrænserne. Antibegroningsmidlerne atrazin og simazin var ligeledes under detektionsgrænsen i alle prøver.

2.3.1 Blødgørere

De 5 blødgørere, som blev fundet i havnesedimenterne, var bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), butylbenzylphthalat, diethylphthalat, dimethylphthalat og di-n-butylphthalat. Bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) og di-n-butylphthalat blev fundet i alle prøver og i de højeste koncentrationer (figur 1). Meget høje koncentrationer af bis(2-ethylhexyl)-phthalat blev fundet i sedimenter fra Frederiksholmløbet , Århus Fiskerihavn , Kolding Havn , Odense Havn og Svanemølle Lystbådehavn som vist i figur 1. Højeste koncentrationer af di-n-butylphthalat blev fundet i Svanemølle Lystbådehavn , Frederiksholmløbet, Sønderborg Lystbådehavn , Fåborg Lystbådehavn og Vejle Havn .

 

Figur 1.
Koncentrationen af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), butylbenzylphthalat, dimethylphthalat, di-n-butylphthalat og diethylphthalat i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser (O=Oliehavn, F=Fiskerihavn,, I=Industrihavn L=Lystbådehavn).

Butylbenzylphthalat blev fundet i Århus, Odense, Vejle, Kolding, og Åbenrå Havn, mens diethylphthalat kun blev fundet i Frederiksholmløbet og Kolding havn. Dimethyl-phthalat blev påvist i Århus Fiskerihavn, Århus Havn, Frederiksholmløbet og Fåborg lystbådehavn.

2.3.2 Nonylphenol

Nonylphenol blev fundet i alle de analyserede sedimenter i koncentrationer fra 100-3400 µg/ kg TS (figur 2). De markant højeste koncentrationer blev fundet i Frederiksholmløbet og Odense Havn .

Se her!

2.3.3 Chlorbenzener

1,4-dichlorbenzen blev kun fundet i sedimenter fra Frederiksholmløbet (29 µg/ kg TS) og i Svanemøllehavnen (20 µg/ kg TS).

2.3.4 Phenoler

Af de 14 phenoler var det kun 3/4-methylphenol, der blev fundet i alle havne med undtagelse af Prøvestenen og Sønderborg Lystbådehavn (figur 3). Højeste koncentrationer blev fundet i Vejle havn og Kolding Havn .

 

Figur 3
3/4-methylphenolkoncentrationen i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser (O=Oliehavn, F=Fiskerihavn, I=Industrihavn, L=Lystbådehavn).


2.3.5 PAH

Samtlige analyserede 18 PAH´er blev fundet i alle havnesedimenter med undtagelse af Sønderborg Lystbådehavn, hvor kun 10 PAH’er blev påvist, og Vejle havn (3 PAH’er ikke påvist) og Fåborg Lystbådehavn (en PAH ikke påvist) . Samlet total koncentration af alle PAH forbindelser (sum PAH) var markant højest i Århus Fiskerihavn, Svanemølle Lystbådehavn, Odense havn og Århus Havn som vist i figur 4. De laveste sum PAH’er er fundet i sedimenter fra Sønderborg Lystbådehavn g, Vejle Havn og Åbenrå Havn.

 

Figur 4.
Sum PAH koncentration i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser (O=Oliehavn, F=Fiskerihavn, I=Industrihavn, L=Lystbådehavn).


Som det fremgår af figur 5 er fluoranthen, pyren, benzo-fluoranthen, benzo(a)pyren, phenanthren, chrysen/triphenylen fundet i de højeste koncentrationer i sedimenterne. Acenaphthen, acenaphthylen, dibenzo(ah)anthracen og fluoren er alle fundet i koncentrationer under 250 µg/ kg TS.

 

Figur 5
PAH koncentrationer i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser O=Oliehavn, F=Fiskerihavn, I=Industrihavn, L=Lystbådehavn).


2.3.6
PCB (CB congeners)

PCB blev kun påvist i sedimentet fra Århus Havn, idet CB no. 28 (46 µg/ kg TS) og CB no. 52 (22 µg/ kg TS) lå over detektionsgrænsen på 10 µg/ kg TS. Det skal dog tilføjes, at med en lavere detektionsgrænse var der nok blevet påvist flere CB’er.

2.3.7 LAS

LAS blev fundet i alle sedimenter (figur 6) med undtagelse af Prøvestenen og Sønderborg Lystbådehavn. Som det ses af figuren er LAS koncentrationen markant højest i Frederiksholmløbet. Høje koncentrationer er også fundet i Åbenrå havn , Odense , Kolding og Århus Havn . Relativt lave koncentrationer er fundet i Århus Fiskerihavn, Vejle Havn, Svanemølle Lystbådehavn, Fåborg Lystbådehavn og Marselisborg Lystbådehavn.

 

Figur 6.
LAS koncentration i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser (O=Oliehavn, F=Fiskerihavn, I=Industrihavn L=Lystbådehavn).


2.3.8
Antibegroningsmidler

Diuron, Irgarol er fundet i alle de analyserede havnesedimenter (figur 7 ). Højeste koncentration af diuron er fundet i sedimenter fra Marselisborg Lystbåde-havn, Vejle Havn, Odense Havn og Åbenrå Havn. Irgarol er fundet i høje koncentrationer i Marselisborg Lystbådehavn, Sønderborg Lystbådehavn, Kolding Havn og Vejle Havn. Atrazin og simazin blev ikke fundet i de analyserede sedimentprøver.

 

Figur 7.
Diuron og irgarol koncentration i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser (O=Oliehavn, F=Fiskerihavn, I=Industrihavn, L=Lystbådehavn).


TBT blev fundet i alle havnesedimenter (figur 8). TBT koncentrationen i havnesediment fra Århus Havn er meget høj, herefter følger Odense Havn, Fåborg Lystbådehavn og Kolding Havn . I de øvrige havnesedimenter blev der fundet fra 53-195 µg Sn/kg TS.

Det ses endvidere af figur 8, at både mono- og dibutyltin fandtes i sedimenterne fra Århus Oliehavn, Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn og Marselisborg Lystbådehavn. Dibutyltin blev ligeledes påvist i Svanemølle, Fåborg og Sønderborg lystbådehavne. Di- og monbutyltin er nedbrydningsprodukter fra TBT. TBT nedbrydes ikke eller kun meget langsomt i anaerobe sedimenter.

 

Figur 8.
MBT, DBT og TBT koncentration i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser (O=Oliehavn, F=Fiskerihavn, I=Industrihavn, L=Lystbådehavn).


2.3.9 Kobber

Kobber er fundet i alle havne i koncentrationer mellem 32-203 mg Cu/ kg TS (figur 9). Koncentrationen af kobber er således 2-3 størrelsesordner over koncentrationen af de miljøfremmede stoffer. Højeste koncentrationer af kobber blev fundet i Svanemøllen Havn, Frederiksholmløbet, Århus Fiskeri-havn , Marselisborg Lystbådehavn og Odense Havn . For de øvrige havne ligger værdierne fra 32-105 mg Cu/ kg TS.

Typiske indhold af kobber i uforurenede sedimenter med et glødetab på 10% er ca. 25 mg Cu/ kg TS, så de fleste af sedimentprøverne har væsentligt forhøjede kobberkoncentrationer.

 

Figur 9
Kobberkoncentration i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser (O=Oliehavn, F=Fiskerihavn, I=Industrihavn, L=Lystbådehavn).


2.3.10
Total hydrocarboner (THC)

Hydrocarboner er fundet i alle sedimenterne (figur 10). Med undtagelse af Sønderborg Lystbådehavn (35 mg THC/ kg TS) er der fundet høje koncentrationer af hydrocarboner fra 125-567 mg THC/ kg TS. De højeste niveauer er fundet i Svanemøllehavnen, Århus Havn og Odense Havn.

 

Figur 10.
Koncentration af total hydrocarboner i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser (O=Oliehavn, F=Fiskerihavn, I=Industrihavn, L=Lystbådehavn).


2.3.11
Glødetab

Glødetabet i de analyserede sedimenter var mellem 38-167 g/kg TS (figur 11) svarende til 3,8-16,7%.

 

Figur 11
Glødetab i havnesedimenter. Havnetype er angivet i parenteser (O=Oliehavn, F=Fiskerihavn, I=Industrihavn, L=Lystbådehavn).


2.3.12 Detektionsgrænser

For en række af de undersøgte stoffer var koncentrationerne under detektionsgrænsen. Det har været ønskeligt at få så mange stoffer som muligt inkluderet i undersøgelsen indenfor de afsatte midler. Det skal pointeres, at mere følsomme analysemetoder måske kunne have påvist en række af stofferne i lavere koncentrationer, f. eks. er flere individuelle chlorbiphenyler blevet påvist i sedimenter i andre undersøgelser. Man skal derfor være forsigtig i tolkningen af resultaterne, når der er mange resultater under detektionsgrænsen.

I forbindelse med NOVA 2003 overvågningsprogrammet bliver der udviklet mere følsomme multiscreeningsmetoder. Dette betyder dog, at færre stoffer bliver inkluderet i analysen.

2.4 Korrelationsanalyse

De stoffer, som er analyseret i havnesedimenterne i dette projekt, har alle en relativ stor affinitet for organisk stof. For at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de fundne stofkoncentrationer og indholdet af organisk stof, er korrelationen mellem sedimenternes glødetab og stofkoncentrationerne på tørvægtsbasis undersøgt (tabel 2). Af tabellen fremgår det, at der kun er en signifikant positiv korrelation mellem glødetab og butylbenzylphthalat samt 3/4-methylphenol i sedimentet . De øvrige r-værdier er alle lave med r-værdier under 0,58.

Tabel 2
Korrelation mellem glødetab og stofkoncentration på tørvægtsbasis.
Tabellen angiver r-værdier. Korrelationen er signifikant på 95% signifikansniveau, hvis r-værdien er større end 0,58; n=12.

 

Glødetab (g/kg TS)

DEHP

0,42

Butylbenzylphthalat

0,64

Dimethyl phthalat

0,14

Di-n-butyl phthalat

0,32

Nonylphenol (+ethoxylater)

0,49

3/4-methylphenol

0,80

Sum PAH

0,42

LAS

0,41

Diuron

0,53

Irgarol

0,12

Monobutyltin

0,00

Dibutyltin

0,05

Tributyltin

0,28

Kobber

0,50

Total hydrocarboner

0,30


For at undersøge om nogle stoffer "følger" hinanden som et resultat af stoffernes specifikke egenskaber, tilførsler, havnetype, m.m., er korrelationen mellem stofkoncentrationen for de enkelte stoffer (Tabel 3) blevet beregnet. Af Tabel 3 fremgår, at der er en signifikant positiv korrelation mellem DEHP og dimethylphthalat, Di-n-butylphthathalat, nonylphenol, LAS og kobber. Indholdet af butylbenzylphhalat korrelerer med indholdet af nonylphenol, ¾-methylphenol og TBT. Endvidere korrelerer dimethylphthalat med DBT og TBT og nonylphenol med LAS og kobber. Sum PAH korrelerer positivt med kobber og total hydrocarboner. Det ses endvidere, at irgarol korrelerer positivt med diuron. Endelig korrelerer TBT med DBTog DBT, hvilket er naturligt, da DBT og DBTer nedbrydningsproduktet af TBT.

Se her!

Dette viser en vis ensartethed i egenskaberne for blødgørerne, nonylphenoler og LAS m.h.t binding til sedimenterne.

For at undersøge, hvor meget de enkelte havne ligner hinanden m.h.t. de fundne stoffer og koncentrationen af disse, er der foretaget en tredje korrelationsanalyse. Korrelationsanalysen er foretaget på normaliserede data, for at alle stoffer får samme vægt i analysen. r-værdier for korrelationerne er angivet i tabel 4. Det fremgår af tabel 4, at forekomsten i Prøvestenen signifikant korrelerer med Århus Fiskerihavn, Odense Havn og Svanemølle Lystbådehavn. Århus Fiskerihavn korrelerer signifikant med Svanemølle Lystbådehavn og Fåborg Lystbådehavn. Tilsvarende ligner forekomsten i Odense Havn forholdene i Vejle Havn og Kolding Havn. Endvidere korrelerer Vejle og Kolding Havn med hinanden. Koncentrationsprofilerne i Marselisborg Lystbådehavn ligner den, som er fundet i Kolding Havn, og Sønderborg Lystbådehavn.

I tillæg er der udført analyser ved hjælp af multivariabel statistik (MDS). Som korrelationsanalysen viser disse analyser, at der ikke kan siges noget generelt om, hvilke forbindelser der findes i de enkelte havnetyper.

Se her!

2.5 Beskrivelse af de undersøgte havne

De enkelte havne er blevet karakteriseret m.h.t. betydende kilder til belastning, morfometri, oprensningshyppighed m.m.. De væsentligste oplysninger er vist i tabel 4. Det fremgår af tabellen, at Frederiksholmløbet sidst er blevet oprenset i 1975, Odense Havn i 1972, Fåborg Lystbådehavn i 1980 og Århus Fiskerihavn i 1989. Sønderborg Lystbådehavn er aldrig blevet oprenset i det bassin, hvor prøverne er udtaget. Marselisborg Lystbådehavn blev bygget i 1990 og er ikke endnu blevet oprenset. Svanemølle, Prøvestenen, Horsens og Vejle Havne blev delvist oprenset i 1999; men ikke hvor sedimentprøverne er blevet udtaget. Århus Industrihavn blev oprenset i 1996.

Det fremgår endvidere af tabel 5, at der i de fleste havne stadig kan være udledning af spildevand i mindre mængder, bl.a. fra overløbsbygværker. Desuden tilføres også forurenende stoffer med overfladeafstrømningen fra de befæstede havnearealer.

Sedimentbeskrivelserne i bilag 2 viser, at sedimenterne er af forskellig type og "alder".

Med undtagelse af sedimentet i Fåborg Lystbådehavn er sedimenterne typisk sorte med svovlbrintelugt og ofte uden makrofauna, hvilket indikerer anaerobe forhold. Beskrivelsen af sedimentet i Fåborg Lystbådehavn indikerer et mere oxideret, sandet sediment. Nedbrydningen af de analyserede stoffer er generelt ringe under anaerobe forhold, så fundne stoffer kan være tilført for mange år siden.

Se her!

2.6 Konklusion på indholdet af miljøfremmede stoffer i de analyserede havnesedimenter

Af de i alt 113 stoffer, som blev analyseret, er der kun fundet 34 stoffer i de analyserede havnesedimenterne. Generelt er det de samme 34 stoffer, som forekommer i alle havnesedimenter. Tabel 6 giver en oversigt over antallet af fundne stoffer.

Tabel 6
Oversigt over påviste stoffer i de 12 sedimentprøver

Stofgruppe

Antal parametre målt

Antal parametre påvist

Fundet i antal sedimentprøver

Blødgørere

11

5

2-12

Nonylphenoler

1

1

12

Chlorbenzen

8

1

2

Phenol

14

1

10

PAH

18

18

91

PCB

7

2

1

LAS

1

1

10

Antibegroningsmidler

8

6

122

Hydrocarboner

1

1

12

1 I tre prøver er en eller flere af PAH’er under detektionsgrænsen.

2 En prøve under detektionsgrænsen for irgarol. Fem prøver under detektionsgrænsen for dibutyltin og 8 prøver under detektionsgærnsen for monobutyltin.


Belastningen i de enkelte havne er meget afhængig af hvilke stof, som man ser på. Der er fundet de højeste koncentrationer (rækkefølgen er med aftagende indhold) af
blødgørere i Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn, Odense Havn, Koldign Havn og Svanemølle Lystbådehavn;
nonylphenol i Frederiksholmsløbet og Odense havn;
¾-methylphenol i Vejle havn og Kolding Havn;
sum PAH’er i Århus Fiskerihavn, Svanemølle Lystbådehavn, Odense havn og Århus Havn;
LAS i Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn, Odense Havn og Kolding havn;
diuron i Marselisborg Lystbådehavn, Vejle Havn og Odense Havn;
irgarol i Marselisborg Lystbådehavn og Sønderborg Lystbådehavn;
TBT i Århus Havn og Odense Havn;
DBT i Århus Havn;
kobber i Svanemølle Lystbådehavn, Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn, Marselisborg Lystbådehavn og Odense Havn;
total hydrocarboner i Svanemølle Lystbådehavn, Århus Havn og Odense Havn.

I de øvrige havne er de fundne niveauer noget lavere. Nedbrydningsprodukterne fra TBT, som er mono- og dibutyltin, fandtes i sedimenterne fra Århus Oliehavn, Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn og Marselisborg Lystbådehavn. Dibutyltin blev ligeledes påvist i Svanemølle, Fåborg og Sønderborg lystbådehavne.

Ovennævnte oversigt over de højeste koncentrationer viser, at belastningen af sedimentet (tallet viser hyppighed af høje koncentrationer) generelt er højest i Odense Havn (7), hvorefter følger Frederiksholmsløbet (4), Svanemølle Havn (4), Århus Fiskerihavn (3) og Marselisborg Lystbådehavn (3). Dette hænger formentlig sammen med, at disse havne ikke er blevet oprenset i mange år, henholdsvis 1972, 1975, (Svanemøllen: sidste oprensningsår ukendt), og 1989. Marselisborg Lystbådehavn blev bygget i 1990 og er ikke endnu blevet oprenset. Derimod optræder Fåborg Lystbådehavn ikke i listen over havne med høje koncentrationer; men det skyldes formentlig, at sedimentet er noget sandet, og der ikke er nogen udledninger til lystbådehavnen. De koncentrationer, som forekommmer, vil udover sidste oprensning afhænge af kilder, sedimentationsforhold, iltforhold i sedimentet m.m.

De udførte korrelationsanalyser viser, at der generelt ikke er en sammenhæng mellem glødetabet af sedimentet og de fundne stofkoncentrationerne. Der er en positiv sammenhæng mellem forekomsten af DEHP og dimethylphthalat, Di-n-butylphthathalat, nonylphenol, LAS og kobber. Indholdet af butylbenzylphhalat korrelere med indholdet af methylphthalat og TBT. Endvidere korrelerer nonylphenol og di-n-butylphthathalat med kobber. Sum PAH korrelerer positivt med kobber og total hydrocarboner. . Det ses endvidere, at irgarol korrelerer positivt med diuron. Endelig korrelerer TBT med DBTog DBT, hvilket er naturligt, da DBT og DBTer nedbrydningsproduktet af TBT.

Koncentrationsmønstrerne af stofferne er ved korrelationsanalysen fundet signifikant ens i flere havne, hvilket indikerer, at det er belastningerne, som styrer sedimentationen af stofferne. Prøvestenen korrelerer med Århus Fiskerihavn, Odense Havn og Svanemølle Lystbådehavn. Århus Fiskerihavn korrelerer signifikant med Svanemølle Lystbådehavn og Fåborg Lystbådehavn. Tilsvarende ligner forekomsten i Odense Havn forholdene i Vejle Havn og Kolding Havn. Endvidere korrelerer Vejle og Kolding Havn med hinanden. Koncentrationsprofilerne i Marselisborg Lystbådehavn ligner den, som er fundet i Kolding Havn, og Sønderborg Lystbådehavn.

Generelt kan det konkluderes, at der ikke bortset fra sedimentets alder er entydig sammenhæng imellem sedimentets forureningsgrad og havnenes anvendelse.

 

3 Kortlægning af nuværende og fremtidige behov for klapning og deponering af havnesedimenter

Den anden del af projektet har bestået i at foretage en gennemgang af amternes nuværende strategi for klapning og deponering af havnesedimenter, herunder en oversigt over det fremtidige behov for oprensning af sediment og deponeringsmulig-heder. Et spørgeskema blev udarbejdet og fremsendt af Miljøstyrelsen til alle amterne, Miljøkontrollen og Statshavneadministrationen. I det følgende gives et oversigt over de indkomne svar.

3.1 Tidligere undersøgelser for miljøfremmede stoffer i havnesedimenter

I tabel 7 er givet en oversigt over svarene på spørgsmål no. 4:

"Er havnesedimenter blevet analyseret for antibegroningsmidler, LAS, total olie og organiske forureninger. I givet fald bedes man rapportere de fundne niveauer for de undersøgte havnesedimenter, samt tørstof og glødetabsværdier for prøverne."

Antallet af havne, som er blevet undersøgt i de forskellige amter, varierer fra en enkelt havn til flere havne. Glødetabet er altid blevet analyseret sammen med de øvrige analyser. Hovedparten af amterne har undersøgt indholdet af kobber i havnesedimenterne, fordi det har indgået i undersøgelser af andre tungmetaller i havnesedimenter. Undersøgelser af indholdet af TBT er blevet foretaget af amterne i København, Frederiksborg, Fyn, Sønderjylland, Ribe og Nordjylland, som vist i tabel 7. Det er stort set kun Lillebæltsamterne, 1998, og Århus Amt, 1998, der har undersøgt sedimenter for organiske forureninger. Fem amter har undersøgt indholdet af total hydrocarboner i havnesedimenter.

Sammenslutningen af danske Havne har svaret på spørgeskemaet, som blev sendt til Statshavneadministrationen. De har udarbejdet en fyldig oversigt over analyse af total tin, org. tin, TBT, DBT og MBT. Oplysninger er hovedsaglig baseret på tidligere publiceret materiale (Miljøstyrelsen, 1998 og 1993, Sønderjyllands Amt, 1998), samt undersøgelser foretaget af Fyns Amt af sedimenter fra Odense Havn og Lindøværftet. Desuden er inkluderet data fra endnu ikke rapporterede undersøgelse foretaget af DMU i samarbejde med Ribe og Sønderjyllands Amt samt Esbjerg Havn over antibegroningsmidler i Vadehavet samt Esbjerg og Rømø Havn. I tabel 8 er også inkluderet data fra denne oversigt. Data fra Miljøstyrelsen, 1998 og 1993, er ikke inkluderet i tabel 8.

Det fremgår af tabel 8, at meget høje koncentrationer af TBT er fundet i Rungsted Havn (1844 m g Sn/kg TS), Årøsund Fiskerihavn (48-1500 m g Sn/kg TS) og Lindøværftet (343-5712 m g Sn/kg TS). I nærværende undersøgelse er der fundet op til 1122 m g Sn/kg TS i Århus Havn (figur 8). De fundne niveauer ved Lindøværftet er meget høje. Desuden er der fundet en meget højt indhold af irgarol i Augustenborg Lystbådehavn (380 m g Sn/kg TS). Dette indhold er meget forhøjet i forhold til nærværende undersøgelse, hvor der maximalt er fundet 23 m g Sn/kg TS (figur 7).

Tabel 7
Oversigt over analyserede havnesedimenter

Amt

Kobber

TBT1

Irgarol/
Diuron/
Triazin

Organiske forure-
ninger

Total
hydro-
carboner

Havne
undersøgt

Københavns Kommune

ja

Sn/TBT

nej

nej

nej

Svanemøllen+
0rientbassinet

København

ja

TBT

nej

nej

nej

Hvidovre

Frederiks-
borg

ja

Sn/TBT

nej

nej

ja

Lynæs, Rungsted,
Hundested,

Gilleleje, Nivå (THC), Helsingør Skibsværft (THC)

Roskilde

ja

Sn

nej

få analyser

ja

Garderhøj Lystbådehavn, Køge Lystbådehavn, Køge Nordhavn, Roskilde Havn

Vestsjælland

?

nej

nej

phenol, cresol, xylenol

ja

Stigsnæs, Kalundborg

Storstrøm

nej

nej

nej

nej

nej

nej

Bornholm

nej

nej

nej

nej

nej

nej

Fyn

ja

ja

nej

ja2

3

Marstal, Søby, Bagenkop,

Fåborg, Ærøskøbing, Lindø Værft, Sejlrende Odense Fjord, Kerteminde og Lundeborg.

Sønderjyl-
land

ja

TBT

Irgarol

ja2

nej

Rømø, Augustenborg lystb., Kalvø, Årøsund, Haderslev, Augustenborg, Sønderborg Lystb. og Åbenrå Lystb.

Ribe

ja

4

4

4

ja

Esbjerg

Vejle

ja

nej

nej

ja2

nej

2

Århus

ja

Sn

nej

ja

Århus Havn, 1989

Århus og Randers samt Århus Bugt, Stavns Fjord, Randers Fjord, Mariager Fjord

Ringkøbing

 

 

 

 

 

Ingen besvarelse, da Amtet har højere prioriterede opgaver.

Viborg

nej

nej

nej

nej

nej

nej

Nordjylland

ja

TBT

nej

nej

nej

Gjøl Lystbådehavn (TBT) og Frederikshavn ved at blive undersøgt for TBT,

1 Sn/TBT betyder, at total tin og/eller TBT er blevet analyseret.
2 Lillebælssamarbejdet, 1998, har foretaget undersøgelser af sedimenterne i kystområder samt i det åbne Lillebælt.
3 Fyns Amt har undersøgte enkelte havnesedimenter for indhold af PAH’er.
4 DMU er ved at færdiggøre en rapport til Ribe og Sønderjyllands Amt over antibegroningsmidler og PAH’er i Vadehavet samt Esbjerg og Rømø Havn.


3.2 Grænseværdier for miljøfremmede stoffer

I dette afsnit resumeres i tabel 9 svarene på spørgsmålet:

"Beskriv de grænseværdier, som amtet anvender for klapning af havnesediment med indhold af ovennævnte stoffer, og/eller beskriv amtets fremtidige strategi for klapning/deponering af havnesedimenter indeholdende disse stoffer."

Tabel 9 viser, at de fleste amter har grænseværdier for kobber vedr. klapning af opgravet sediment. Derimod har ingen af amterne fastsat grænseværdier for de øvrige miljøfremmede stoffer med undtagelse af Fyns Amt, som har anvendt en grænseværdi for TBT, som nu er under revision. Vejle Amt og delvist Århus Amt har udarbejdet en strategi for klapning/deponering af forurenede havnesedimenter. Flere amter efterlyser, at Miljøstyrelsen udarbejder ensartede retningslinier for fastlæggelse af grænseværdier for de undersøgte stoffer vedr. klapning/deponering af opgravede havnesedimenter.

Tabel 8
Oversigt over analyser af TBT, DBT, MBT og Irgarol i havnesedimenter (m g Sn/kg TS). <d.l. = koncentration lavere end detektionsgrænsen. IK = ikke kvantificeret.

Havn

År

TBT

DBT

MBT

Irgarol

Københavns Amt

Hvidovre Lystbådehavn

1999

222-274

62-102

151-220

 

Frederiksborg Amt

Lynæs Havn

1999

220± 2

47± 1

12± 2

 

Gilleleje C

1999

136

29

20

 

Gilleleje B

1999

58± 11

5,9± 0,7

<2

 

Rungsted S1

1998

1844± 76

211± 17

 

 

Rungsted S2

1998

890± 1

276± 1

 

 

Rungsted S3

1998

162± 18

106± 6

 

 

Sønderjyllands Amt

Rømø

1998

23-61

1,3-9,9

<1

 

Augustenborg Lystbådehavn

1998

205-291

 

 

380

Kalvø Havn

1998

54-120

11-23

7-22

 

Årøsund Fiskerihavn

1998

48-1500

6,7-170

2,3-32

 

Haderslev Havn

1998

47

78

11

3,5

Augustenborg Havn

1998

29

58

17

18,5

Sønderborg Lystbådehavn

1998

51

4

1

10

Åbenrå Lystbådehavn

1998

<d.l.

<d.l.

<d.l

<d.l

Fyns Amt1

Marstal Færgehavn. 98, T

1998

33

10

IK

 

Søby industrihavn (værft), 97, A

1997

5201

1082

1185

 

Søby Fiskerihavn, 97, A

1997

1681

280

IK

 

Søby Færgehavn, 97, A

1997

1154

176

IK

 

Søby Lystbådehavn, 97, A

1997

1293

414

192

 

Bagenkop Færgehavn. 98, T

1998

11 – 17

IK-2,67

<d.l

 

Fåborg Værft, udenfor molen. 99

1999

82

34

23

 

Ærøskøbing Havn. 99, A

1999

757

145

56

 

Marstal Industrihavn. 99, A

1999

1.614

155

88

 

Lindø Terminal, svejebassin, før oprensning

1997

352-397

10-12

3-5

 

Lindø Terminal, svejebassin, efter oprensning

1998

155

22

<2

 

Sejlløb på fjorden, ved Flintholm

1996

170

 

 

 

Sejlløb på fjorden, ved Flintholm

1997

41

51

8

 

Sejlløb på fjorden, ved Flintholm

1997

198

434

28

 

Kanalen ved spulefelt

1997

49-72

<20

<20-38

 

Klapplads i Kattegat

1997

1-2

<20

<20

 

Lindøværftet

1998

343-5712

29-145

<24

 

Bagenkop Fiskerihavn, 99, A

1999

171

53

11

 

BagenkopHavn bassin 3, 99, A

1999

234

42

20

 

Kerteminde Lystbådehavn, 99

1999

38

14

14

 

Kerteminde Fiskerihavn, 99

1999

1908

307

161

 

Lundeborg Havn, 99

1999

128

13

3,3

 

Vejle Amt

Kolding, ny lystbådehavn

1999

38-103

<2-51

<2-10

 

DMU/Ribe og Sønderjyllands Amt

Rømø

1998

24-61

<1-10

<1

 

Vadehavet 10 forskellige lokaliteter

1998

<0,2-4,0

<0,2-2,5

<0,2-3

 

Esbjerg Havn – forskellige bassiner

1998

3-96

<2

<1

 

Nordjyllands Amt (Gjøl Havn)

Fruens Holm, st. 1

1998

2,50± 0,63

<0,3

<0,3

 

Fruens Holm,, st. 2

1998

0,47± 0,02

<0,3

<0,3

 

Gjøl st. 3

1998

0,18± 0,04

<0,3

<0,3

 

Gjøl sejlrende, st. 4

1998

0,07± 0,01

<0,3

<0,3

 

Nibe Bredning, st. 5

1998

0,19

<0,3

<0,3

 

Tabel 9
Oversigt over grænseværdier for klapning af miljøfremmede stoffer.

Amt

Kobber

TBT/

Irgarol/

Diuron/

Triazin

Organiske foruren-inger

Total hydro-
carboner

Kommentarer

Københavns Kommune

nej

nej

nej

nej

Alle havnesedimenter er forurenede og deponeres på et depot ved Lynetten bortset fra en lille mængde fra Sundby Sejlforening. Derfor ingen grænse-
værdier fastsat.

København

nej

nej

nej

nej

Ingen formulerede grænseværdier eller fremtidig strategi.

Frederiksborg

ja

nej

nej

nej

Grænseværdi for Cu svarende til diffust belastet sediment
og afhængig af glødetab. Ingen fremtidig strategi.

Roskilde

nej

nej

nej

nej

Forventer at anvende detektionsgræn-
serne som grænseværdi for klapning. For landdeponering skeles til "Vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland-Falster.

Vestsjælland

ja

nej

nej

nej

Enkelte tilfælde anvendt 2x baggrundsværdien for Cu (ca. 10 mg Cu/kg). Fremtidig strategi ikke fastlagt, da udspil fra MST afventes.

Storstrøm

nej

nej

nej

nej

Problemer i fremtiden med mere forurenede sedimenter. Afventer vejledning fra MST.

Bornholm

nej

nej

nej

nej

ingen strategi p.g.a. få sager.

Fyn

ja

ja

nej

nej

Grænseværdi for Cu svarende til ca. 2x baggrundsværdi. Grænseværdi for
TBT 190 mg/kg TS i 1998 og efterfølgende 100 mg/kg TS.

Sønderjylland

ja

nej

nej

nej

Cu sammenstilles med regional baggrundsværdier eller MST’s værdier for diffust belastet sediment.

Ribe

ja

nej

nej

nej

Grænseværdi for Cu svarende til ca. 2x baggrundsværdi.

Vejle

ja

nej

nej

nej

Grænseværdi for dumpning for Cu: 500 mg Cu/kg GT ved GT³ 10%,
50 mg Cu/kg TS ved GT£ 10%. Udarbejdet "Retningslinier for bortskaffelse af optagne havbunds-
materialer, 1996."

Århus

ja

nej

nej

nej

I mange år: grænseværdi for Cu svarende til ca. 2x baggrundsværdi på GT-basis. Nu tages både koncentration og mængde i betragtning ved dumpning. I vandkvalitets-
planen for Århus Amt, 1997, er udarbejdet en strategi/plan for klapning af opgravede sedimenter.

Ringkøbing

 

 

 

 

Ingen besvarelse, da Amtet har højere prioriterede opgaver.

Viborg

nej

nej

nej

nej

Planer om nedsættelse af fælles klapgruppe for Limfjordsamterne. Afventer vejledning fra MST.

Nordjylland

ja

nej

nej

nej

Grænseværdi for Cu: 34 mg/kg TS, bevirket, at materiale fra inderhavne er blevet deponeret, mens mindre belastet sediment er klappet.


3.3 Nuværende og fremtidige behov for klapning og deponering

I bilag 8 er vist svarene på spørgsmålet:

"Beskriv i nedenstående tabel de havne, hvor klapning/landdeponering er udført og skal udføres med et skøn over det fremtidige mængder."

Det fremgår af bilag 9, at hovedparten af amterne har opgivet de klappede mængder i 1998-99 samt det skønnede behov for klapninger i perioden 2000-2003. I 1998 er klappet ca. 870.000 t og i 1999 ca. 800.000 t. Det fremtidige behov i årene 2000-2001 er ca. 1,5 mill. tons pr. år, mens det falder til 1,2 mill. t i 2002 og 0,8 mill. t i 2003. De lavere tal for 2002 og 2003 skyldes formentlig manglende viden om behovet. I Gedser, Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals havne klappes årligt fra hver havn 150.000-300.000 t, hovedsageligt uforurenet sand.

Indberetninger fra amterne til Miljøstyrelsen over klappede mængder har normalt ligget i intervallet 3-5 mill. tons pr. år. Det tyder på, at opgørelserne i denne rapport er for lave. Dette kan delvist være forårsaget af, at mange amter har angivet antal m3 klappet sediment, som i denne rapport er blevet omregnet til tons ved at gange med en faktor 1,25. Nogle amter har anvendt en faktor på 1,8.

3.4 Beskrivelse af nuværende klapområdet

I tabel 10 er vist en oversigt over svarene på spørgsmålet.

"Beskriv klapområdet for hver havn med angivelse af afstand til klapområdet.
Hvorledes transporteres det opgravede sediment til klappladsen?
Hvor længe forventes, at der forsat kan klappes i området?
Beskriv strømforholdene i klapområdet.
Beskriv sedimenttypen i klapområdet."

Det fremgår af tabel 10, at
det opgravede havnesediment enten transporteres med klappram eller skib (uddybningsfartøj) til klappladsen;
de fleste klappladser har fra mindst 10 års kapacitet til ubegrænset kapacitet;
de fleste klappladser ligger på mere end 10 m dybde;
på de fleste klappladser er der moderat til stærk strøm, hvilket bevirker, at sedimentet spredes fra klappladsen;
sedimenttyperne på klappladser er sand og silt og enkelte steder mudder. Meget få klappladser ligger i sedimentationsområder.

De fremsendte besvarelser viser, at de fleste klappladser ligger i områder, hvor det klappede materiale bliver borttransporteret, da områderne ikke er sedimentationbassiner.

Se her!

3.5 Landdeponering af havnesediment

Amterne er også blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål:

"Beskriv eventuelle deponeringsområder på land for hver havn med angivelse af afstand til deponeringsområdet.
Sker der afvanding af det opgravede sediment før deponering? Beskriv hvorledes?
Hvorledes transporteres det opgravede sediment til deponeringspladsen?
Hvor længe forventes det, at der kan deponeres i depotet?
Beskriv jordtype i deponeringsområdet.
Hvad er der foretaget/bliver foretaget for at forhindre evt. nedsivning til grundvandet (membran eller andre tiltag)?
Hvad er der foretaget for at forhindre udsivning til havet?"

Svarene på spørgsmålene kan resumeres som følger:
Ni amter har etableret 24 landdepoter/kystdepoter eller indspulingsbassiner;
i 1998 er der deponeret ca. 230.000 t og i 1999 ca. 425.000 t;
det skønnede behov er i 2000 ca. 340.000 t og i 2001-2003 ca. 240.000 t.
det opgravede sediment pumpes som regel til deponeringspladsen;
nogle depoter er midlertidige, hvor det opgravede sediment afvandes, hvorefter det afvandede sediment deponeres på kontrolleret losseplads;
København Havns depot ved Lynetten er det største kystnære, lukkede depot;
Ålborg havn har etableret et depot på et inddæmmet fjordareal, hvor der årligt deponeres ca. 170.000 t/år. Depotet er godkendt i 1990 og har tilladelse til at anvende depotet indtil 2010;
ingen depoter har membraner; men de er i de fleste tilfælde placeret langs kysten eller i havneområder, hvor der ikke er fare for grundvandsforurening;
ingen oplysninger er givet om jordtyper under depotet;
udsivning til havet er forhindret ved at opbygge dæmninger;
i mange depotet udledes overskydende vand til havet via et overløb. Der er i de fleste tilfælde i godkendelsen givet en minimum opholdstid for overskydende vand før udledning til havet. I landdepoter afvandes depotet ved nedsivning til grundvandet og ved fordampning. Depotet er normalt placeret tæt ved kysten, så grundvandet siver til havet.

Landdeponering af havnesedimenter er omfattet af Miljølovens bestemmelser for landdepoter. Dette betyder, at havnen skal have en miljøgodkendelse for depotet. I denne godkendelse indgår også krav til indholdet af forurenede stoffer i overløbs-/overskydende vand fra depotet.

3.6 Diskussion af klapning kontra deponering på land

I de fleste tilfælde er yderhavnen mindre forurenet end inderhavnen. Dette betyder, at sediment fra yderhavnen oftere kan klappes, mens sedimentet fra inderhavnen ofte er forurenet, så der ikke kan gives tilladelse til klapning. Det må derfor landdeponeres.

De store havne har økonomiske midler til at foretage undersøgelser af sedimenter, inden de fremsender en klaptilladelse. De får derved belyst omfanget af forureningen af det sediment, som skal opgraves. Derimod har små havne, som ofte har mindre områder at uddybe, vanskeligt ved at finansiere prøvetagning og de dyre kemiske analyser.

Havnesediment, som skal deponeres i et landdepot, er afgiftsfrit, hvis det kun bruges til havnesedimenter. Hvis depotet anvendes til andre formål, er der pålagt en affaldsafgift, som p.t. er 375 kr per ton, samt et gebyr som afhænger af lossepladsen. Derimod er der ingen afgift på klapning af havnesediment.

Analyseudgifterne vil blive væsentlig større, hvis der både skal analyseres for tungmetaller og organiske forureninger. Mange små havne vil derfor få et endnu større incitament til at landdeponere.

Der er lille incitament til at genanvende havnesedimenter, idet Skov- og Naturstyrelsen kan bevilge fritagelse for råstofafgift, som p.t er ca. 4-5 kr/m3.

3.7 Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen

Miljøstyrelsen udsendte et spørgeskema om amternes strategi vedr. klapning/deponering af havnesedimenter til Københavns Kommune, alle amterne og Statshavneadmini-strationen (i det følgende benævnt amterne). Alle amterne har besvaret spørgeskemaet.

I næsten alle amter er der foretaget undersøgelse af kobberindholdet (samt andre tungmetaller) i havnesedimenter i forbindelse med klaptilladelser. Seks amter har undersøgt indholdet af antibegroningsmidlet TBT (DBT og MBT) i havnesedimenter; men kun Sønderjyllands Amt har rapporteret analyser af antibegroningsmidlet irgarol. Undersøgelser af organiske miljøfremmede stoffer er kun blevet foretaget af Lillebæltsamterne og Århus Amt. Fem amter har undersøgt indholdet af total hydrocarboner i havnesedimenter. Desuden har Sammenslutningen af danske Havne svaret på MST’s henvendelse til Statshavneadminstrationen, idet de har lavet en oversigt over TBT analyser udført i danske havne fra 1992-99. Hovedparten af disse data er publiceret i Miljøprojektrap-porter fra Miljøstyrelsen og er derfor ikke medtaget i denne rapport.

Meget høje koncentrationer af TBT er fundet i Rungsted Lystbådehavn (1844 m g Sn/kg TS), Årøsund Fiskerihavn (48-1500 m g Sn/kg TS) og Lindøværftet (343-5712 m g Sn/kg TS). Disse niveauer, især ved Lindøværftet, ligger væsentligt over denne undersøgelses resultater, hvor max. værdien er på 1122 m g Sn/kg TS. I Augustenborg Lystbådehavn er der fundet et meget højt indhold af irgarol (380 m g Sn/kg TS), hvor nærværende undersøgelse har fundet en max. værdi på 23 m g Sn/kg TS i Marselisborg Lystbådehavn.

Næsten alle amter anvender en grænseværdi for kobber for klapning af havnesediment. De fleste anvender en grænseværdi lig med to gange diffust belastet sediment baseret på glødetab. Derimod har ingen amter rapporteret grænseværdier for antibegroningsmidler, organiske forureninger, LAS og total hydrocarboner. Vejle Amt og delvist Århus Amt har udarbejdet en strategi for klapning/deponering af havnesedimenter. Flere amter efterlyser, at Miljøstyrelsen udarbejder ensartede retningslinier for fastlæggelse af grænseværdier for de undersøgte stoffer vedr. klapning/deponering af opgravede havnesedimenter.

Hovedparten af amterne har rapporteret de klappede mængder i 1998-99, hvor 800-900.000 t er blevet klappet pr. år. Det skønnede behov for 2000-2003 varierer fra 1,5 mill. t i 2000 til 0,8 mill t 2003. Gedser, Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals Havn klapper årligt 150-300.000 t pr. havn bestående hovedsageligt af sandet, uforurenet, sediment.

I de fleste tilfælde transporteres det opgravede sediment til klappladsen med opgravningsfartøjet eller med klappram. De fleste klappladser ligger i områder, hvor det klappede materiale borttransporteres af moderat til stærk strøm. Meget få klappladser ligger i sedimentationsbassiner, hvor sedimentet bliver liggende. De fleste klappladser har derfor mindst 10 års kapacitet eller ubegrænset kapacitet.

Ni amter har etableret 24 landdepoter/kystdepoter eller indspulingsbassiner. I 1998 er der deponeret ca. 230.000 t forurenet sediment og i 1999 ca. 425.000 t. Det skønnede behov er i 2000 ca. 340.000 t og i 2001-2003 ca. 240.000 t pr. år. Det opgravede sediment pumpes som regel til depotet. Nogle depoter er midlertidige for at afvande sedimentet, hvorefter det deponeres på kontrolleret losseplads. Ingen depoter har membraner. De fleste depoter har et overløb, hvor overskydende vand udledes til havet efter en vis opholdstid for at reducere indholdet af partikler.

1I skemaet er de havne, hvor det målte indhold af TBT har givet anledning til et afslag på ansøgning om klaptilladelse mærket med A og de havne, hvor der efter målingen er udstedt klaptilladelse er mærket med T. Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagerne om Lundeborg Havn og Kerteminde Havn. De havne som ikke er mærket med A eller T er havne, hvor andre forurenende stoffer ( f.eks. tungmetaller) har givet anledning til et afslag.

 

4 Reference

Miljøstyrelsen, 1998. Kortlægning og vurdering af antibegroningsmidler til lystbåde i Danmark. Miljøprojekt Nr. 384.

Miljøstyrelsen, 1993. Organotin i danske farvande. Miljøprojekt Nr. 226

Lillebæltsamarbejdet 1998. Fyns Amt, Sønderjyllands Amt og VejleAmt. Miljøfremmede stoffer i havbunden.

Århus Amt 1998. Miljøfremmede stoffer i Århus Amt Fase 2 og 3, 1997-1998.

Sønderjyllands Amt, 1998. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i havne og fjorde.

Jacobsen J.A, Stuer-Lauridsen F. and Pritzel G., 1997. Organotin Speciation in Environmental Samples by Capillary Gas Chromatography and Pulsed Flame Photometer Detection (PFPD). Appl. Organometallic Chem. 11, 737-74.

Petersen S. and Gustavson K., 1998. Toxic effects of tri-butyl-tin (TBT) on autotrophic pico-, nano-, and microplankton assessed by a size fractionated pollution-induced community tolerance (SF-PICT) concept. Aquatic Toxicology 40, 253-264.

Fent K.. Ecotoxicology of organotin compounds. Critic. Rev. Toxicol. 26 (1) 1-117.

Standard Methods 6410B: "Extractable Base/Neutrals and Acids: Liquid-Liquid

Extraction, Gas Chromatographic/Mass Spectrometric Method".

Standard Methods 6640B: "Chlorinated Phenoxy Acid Herbicides: Liquid-Liquid Extraction, Gas Chromatographic Method".

 

Bilag 1 Anvisning for prøvetagning af havnesedimenter til analyse for antibegroningsmidler og organiske forureninger

Denne anvisning beskriver, hvorledes prøvetagning og prøvehåndtering skal udføres i forbindelse med MST/VKI projektet om undersøgelser af havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser.

Det blev aftalt på første møde i styringsgruppen for projektet d. 28. september 99 (se mødenotat), i hvilke havne sedimentprøverne skal udtages.

Prøvetagningsstrategi

I hver af de udvalgte havne udtages så mange sedimentkerner, så vi får en dækkende beskrivelse af forureningen i havnen. Det skønnes, at 3-5 prøver vil være tilstrækkeligt med mindre, at havnen er meget stor.

Beskrivelse af havnen

For hver havn skal der udarbejdes en beskrivelse.

Den skal indeholde en beskrivelse af
havnetype og anvendelse;
mulige forureningskilder i havnen (spildevand, overløbsbygværker, åudløb, etc.);
kort beskrivelse af havnen, herunder dybde, strøm og sedimentationsforhold;
tykkelse og arealmæssig udbreddelse af sedimentlag;
information om tidspunkt for tidligere uddybninger af havnen med oplysninger om dybde og areal med angivelse af opgravede mængder, kemiske analyser etc.
andre relevante oplysninger.

Der udarbejdes et kort, som beskriver kilderne og prøvetagningspositionerne.

Positionering

Positionen på stationen skal fastlægges med et D-GPS system eller med et system med en tilsvarende nøjagtighed.

Udtagning af prøver

Sedimentprøven (kernen) skal udtages med en "Haps" prøvetager af rustfrit stål med en minimum diameter på 80 mm (diameter skal oplyses, da dette kan påvirke resultatet). Der udtages en kerne på 20-25 cm længde.

Det skal sikres, at prøven ikke bliver kontamineret ved håndteringen ombord, f.eks. at dækket er godt rengjort (skyllet med havvand), så prøven ikke kan komme i kontakt med olie og lignende stoffer. Prøvetagningsudstyret skal skylles godt med vand fra prøvetagningsstedet inden prøvetagning på et nyt sted, for at undgå evt. kontaminering fra prøve til prøve. Hvis der anvendes handsker, skal man være opmærksom på, at de kan indeholde organiske forbindelser, som kan kontaminere prøven.

Det er vigtigt, at sedimentet indsamles så uforstyrret som muligt. Der er særligt vigtigt, at overfladesedimentet ikke hvirvles op ved prøvetagningen. Dette kan specielt ske, hvis prøvehenteren rammer bunden i en skæv vinkel eller hvis det er problemer, når den hejses op fra bunden. En sedimentkerne skal altid inspiceres, når den tages om bord for at se, om den er intakt, og man skal bl.a. sikre sig, at der står lidt vand over prøven i prøvehenteren.

Hele den udtagne sedimentkerne overføres til og opbevares i "Rilsanposer", der leveres fra VKI. Prøven fra hver position opbevares i hver sin mærkede pose.

Mærkning af prøver

Prøver skal mærkes på en unik måde, så den entydigt kan identificeres senere, med en pen/etiket, der kan modstå fugt.

Der skal som minimum registreres følgende oplysninger på prøven:
stationsnummer (position)
prøvenummer og type af prøve
prøvetagningstidspunkt- og dato og navn på prøvetager

Opbevaring og transport

Prøverne kan opbevares, enten i et køleskab eller i en køletaske med fryseelementer i op til 24 timer ved ~4 0 C, og transporteres til VKI ved ~4 0 C. Ved længere tids opbevaring skal prøverne opbevares frosne og fremsendes til VKI i frossen tilstand.

Stationsoplysninger

Følgende stationsoplysninger skal noteres i en logbog og fremsendes til VKI
navn
position fastlagt med D-GPS
tidspunkt
vejrforhold (vindstyrke, temperatur og skyforhold, vindretning og bølgehøjde) vanddybde
saltholdighed ved overflade og bundvand (måles med en CTD-sonde eller i vandprøverne)
ansvarlig for prøvetagning.

Sedimentkernen

Ved prøvetagningen skal sedimentkernen undersøges visuelt og som minimum følgende oplysninger noteres i en logbog/skema:
Sedimentkernens længdestruktur (=lagdeling og gravegange)
estimat af kornstørrelse
farve angives for de forskellige dybder ned igennem kernen lugt
makrofauna (fjern muslinger; men skriv, hvad der fjernes i logbogen)
prøvetagningsudstyr
udfyldt af (navn på person)

Fremsendelse af prøver til DHI

De udtagne prøver fremsendes enten indenfor 24 timer nedkølet til 4o C. Ved længere tids opbevaring fremsendes de nedfrosne, som beskrevet i afsnit 3.4.

Prøverne mærkes "MST Havnesediment" og sendes til:


DHI Institut for Vand og Miljø

Att.: O-lab

Agern Allé 11

2970 Hørsholm


Fremstilling af en gennemsnitsprøve

Efter modtagelsen af prøverne foretager DHI frysetørring af hvert enkelt prøve, idet der samtidigt med foretages bestemmelse af tørstofindholdet.

DHI fremstiller én gennemsnitsprøve for hver havn ved at udtage lige andele af de frysetørrede prøver. På denne måde er alle prøve fra havnen ligeligt fordelt i gennemsnitsprøven.

Gennemsnitsprøven neddeles yderligere til to prøver, hvor
den ene prøve (ca. 50 g) fryses og fremsendes til DMU, som analyserer prøverne for organiske tinforbindelser;
den anden prøve analyseres af DHI.

Der udtages så meget prøve, at der er mulighed for at udføre senere supplerende analyser. Desuden gemmes en passende mængde af de individuelle sedimentkerner, så der evt. senere kan udføres supplerende analyser. Disse prøver gemmes nedfrossen.

 

Bilag 2 Prøvetagningspositioner og sedimentbeskrivelse

Se her!

 

Bilag 3 Tørstofindhold i de udtagne sedimentprøver

Havn

Prøveno.

Tørstof

Gennensnit tørstof

 

 

%

%

Århus Oliehavn

AH-1

56,67

 

 

AH-2

54,75

 

 

AH-3

42,42

 

 

AH-4

59,14

53,25

Århus Fiskerihavn

AF-1

39,01

 

 

AF-2

42,31

 

 

AF-3

45,93

 

 

AF-4

31,50

39,69

Marselisborg

MH-1

39,24

 

Lystbådehavn

MH-2

26,49

 

 

MH-3

19,83

 

 

MH-4

33,29

29,71

Frederiksholmløbet

1F

48,72

 

 

2F

38,33

 

 

3F

50,20

 

 

4F

39,80

 

 

5F

46,84

44,78

Svanemøllen

1S

49,17

 

Lystbådehavn

2S

50,65

 

 

3S

37,24

45,69

Prøvestenen

1P

59,09

 

Oliehavn

2P

53,62

 

 

3P

50,56

 

 

4P

40,25

50,88

Aabenraa

Aabh199901

58,50

 

Industrihavn

Aabh199902

81,95

 

 

Aabh199903

43,92

 

 

Aabh199904

55,70

60,02

Sønderborg

SønLH199901

56,00

 

Lystbådehavn

SønLH199902

47,10

 

 

SønLH199903

74,30

 

 

SønLH199904

75,90

63,33

Kolding

Kol 1

37,19

 

Industrihavn

Kol 2

28,93

 

 

Kol 3

19,95

28,69

Vejle

Vej 1

22,61

 

Industrihavn

Vej 2

35,01

 

 

Vej 3

23,74

 

 

Vej 4

24,54

26,48

Odense

Station 1

50,73

 

Industrihavn

Station 2

39,51

 

 

Station 3

27,76

 

 

Station 4

37,14

 

 

Station 5

34,24

37,88

Fåborg

Station 1

44,70

 

Lystbådehavn

Station 2

50,94

 

 

Station 3

26,48

 

 

Station 4

53,83

43,99

 

Bilag 4 GC-MS Multi-screening for udvalgte organiske forbindelser

Princip: Gaschromatografi/massespektrometrimetoden dækker bestemmelsen af mere end 100 organiske forbindelser, der kan ekstraheres med et organisk opløsningsmiddel. Listen over analyserede stoffer er inkluderet i bilag 7.

Forbehandling af prøver

Faste prøver, sedimenter og slam (TS > 10%). En afvejet mængde prøve (ca. 50 g eller svarende til 10 g tørstof) ekstraheres med dichlormethan efter, at pH er justeret til under 2. Dichlormethan ekstraktet tørres og opkoncentreres. En delprøve tages fra til analyse for blødgørere. Ekstraktet behandles med aktiveret kobber, derivatiseres vha. diazomethan, oprenses på Florisil søjle.

Analyse af prøver og resultat af screening

Ekstrakterne analyseres ved GC-MS i scan mode vha. pulsed splitless injektion, kapillær kolonne og temperaturprogrammering. Kvalitativ identifikation af parametrene i ekstraktet udføres ved brug af retentionstid og relativ abundance for udvalgte karakteristiske masser (m/z), og en kvalifikationsværdi (Qvalue %) beregnes for hver kalibreret forbindelse, ved at Qualifier ion forholdet sammenlignes med metodens database.

For hvert ekstrakt bestemmes indholdet af hver specifik forbindelse i ekstraktet ved kvantisering efter kalibrering med eksterne standardopløsninger, der indeholder de ca. 100 forbindelser. Beregningen foretages vha. en karakteristisk ion under anvendelse af intern standard.

Intern kvalitetskontrol: Genfinding beregnes ud fra surrogatstandarder, der tilsættes inden ekstraktionen. Resultaterne er ligeledes kontrolleret ved samtidig analyse af spikede, naturlige jordprøver.

Detektionsgrænser: Metodens detektionsgrænser ligger mellem 10 og 50 m g/kg TS for faste prøver. Detektionsgrænserne kan evt. sænkes ved anvendelse af GC-MS i SIM mode, men herved mistes metodens fleksibilitet til at identificere ikke kalibrerede parametre.

Bestemmelse af LAS i sedimenter ved HPLC

Princip: Prøven tørres ved 105°C, neddeles og homogeniseres. 10 g prøve ekstraheres med methanol ved soxhlet i 12 timer. Ekstraktet inddampes, oprenses på C18 og analyseres ved omvendt fase væskekromatografi med UV og fluorescens detektion. Der anvendes en C8-LAS som intern standard til kvantificeringen. Identiteten bestemmes ved sammenligning med Marlon A. LAS bestemmes som summen af C10 - C14-LAS.

Detektionsgrænse: 0,2 mg/kg TS

Intern kvalitetskontrol: Resultatet kontrolleres ved samtidig analyse af spikede sedimenter og blindprøver.

Bestemmelse af totalkulbrinter i sediment

Princip: 50-100 g sediment koges med basisk metanol i 2 timer, hvorefter de organiske forbindelser rystes over i pentan. Kulbrinter bestemmes efter, at polære forbindelser er fjernet ved oprensning på en søjle med aluminiumoxid og silica. Derefter bestemmes indholdet af kulbrinter ved gaskromatografi med flammeionisationsdetektion, GC-FID.

Intern kvalitetskontrol: Resultaterne kontrolleres ved samtidig analyse af spikede sedimenter.

Detektionsgrænser: 0,5 mg/kg TS for total kulbrinter.

Referencer: Intergovernmental Oceanographic Commision, Manuals & Guides No 11, UNESCO 1982

 

Bilag 5 Bestemmelse af kobber i sediment

Princip:

Forbehandling: Prøvematerialet homogeniseres.

Destruktion: En repræsentativt udtaget delprøve af det foreliggende prøvemateriale afvejes i specialrensede glasflasker. 20 ml 7 M salpetersyre tilsættes. Prøveblandingerne destrueres under tryk ved opvarmning i autoklave til 120 ° C (200 kPa) i 30 minutter. Blindprøver samt referencemateriale destrueres parallelt med prøverne.

Analyse:

Cu: De destruerede prøver analyseres ved hjælp af atomabsorptionsspektrometri med flammeteknik (FAAS), idet der anvendes baggrundskorrektion, og måling foretages ved brug af en kalibreringskurve.

Reference:

Destruktion; Dansk Standard DS 259, DS 2210.

Måling ved FAAS; Dansk Standard DS 263, Perkin Elmer Analytical Methods for Atomic Absorption Spectrometry 1990.

Detektionsgrænser:

Analysedetektionsgrænsen er følgende:

Cu: 1-10 mg/kg.

Intern kvalitetskontrol:

Resultaterne er kontrolleret ved samtidig analyse af syntetiske og naturlige referencematerialer.

Usikkerhed:

Ved kontrolanalyse er der en analyseusikkerhed, CVTotal, på 5-10 %.

 

Bilag 6 Bestemmelse af biocider i sediment ved LC-MS

Princip:

Sedimentprøven ekstraheres to gange med dichlormethan. Det samlede ekstrakt inddampes, genopløses og analyseres derpå ved væskekromatografi med massespektrometrisk detektion ved selektiv ion monitering (LC/MS-SIM). Ved metoden bestemmes atrazin, diuron, irgarol og simazin med en detektionsgrænse på 1 m g/kg tørstof.

Analyseusikkerhed:

RSD 20%, ved værdier mindre end 10 gange detektionsgrænsen dog op til 50%.

 

Bilag 7 Analyseresultater

 

Se her!

 

 

Bilag 8 Nuværende og fremtidige klapningsbehov

 

Se her!