4 For god ordens skyld skal det bemærkes, at indkøberne ikke direkte er blevet spurgt om deres holdning til ressourceanvendelsen. Synet på ressourceanvendelsen fremkommer i stedet, når resultaterne sættes ind i den model, der er udviklet af Kai Kristensen mfl. og nævnt ovenfor.

Kapitel 4: Anvendelse, oplevet relevans og læsning på flere niveauer

4.1 Konklusion

Datamaterialet viser følgende sammenhænge med hensyn til anvendelse, relevans og niveaudelt læsning.

Anvendelse:

	-	Mere end halvdelen af indkøberne anvender højst vejledningerne et par gange om året. Omvendt anvender en fjerdedel af indkøberne dem mindst en gang om måneden
	-	Centrale indkøbere er flittigere brugere end decentrale indkøbere
	-	Vejledningerne bruges især, når indkøberen skal købe en ny type varer eller en større mængde af en ny type varer.
	-	De centrale indkøbere bruger også vejledningerne, når de på forhånd har mistanke om at der kan være miljøproblemer med en vare. Det er i påfaldende grad ikke tilfældet for decentrale indkøbere

Relevans:

	-	Den oplevede relevans får en udmærket bedømmelse. Omvendt er vejledningerne langt fra "need to know"
	-	De centrale indkøbere oplever vejledningerne som mere relevante end decentrale indkøbere

Niveaudelt læsning

	-	Læsning på flere niveauer bliver bedømt positivt
	-	Den niveaudelte læsning påvirker ikke den oplevede relevans
	-	Den niveaudelte læsning fører til større generel tilfredshed – men der er tale om en svag tendens
	-	Niveaudelt læsning giver bedre vurdering af faglighed og større anvendelse af "Den nemme vej"
	-	Jo mere relevant, materialet opleves, desto oftere anvendes materialet

Det viser sig, at selvom et flertal af brugerne har bemærket, at materialet lægger op til niveaudelt læsning, får det dem ikke til at opleve materialet som mere relevant. Dette strider imod den formodede sammenhæng og rejser spørgsmålet om, hvorfor niveauinddelingen ikke fører til det ønskede resultat.

Ét bud på svaret kan være, at de forskellige afsnit ikke lever op til det, man kunne forvente. Vores indledende analyse af materialet viste, at de punkter, der er angivet under "Den nemme vej", langt fra altid er nemme at følge; således opfordres man fx til at vælge leverandører, der "kan dokumentere et systematisk sikkerheds- og sundhedsarbejde".

Denne og lignende oplysninger kan man ikke umiddelbart læse sig til i fx produktkataloger, men ofte ud fra henvendelse til producenten. Hvis der er tale om et begrænset beløb og få produkter er det næppe realistisk at forestille sig, at en indkøber vil bruge en masse tid på at kontakte leverandøren og undersøge hans arbejdsmiljømæssige profil. Derfor burde afsnittet "Den nemme vej" måske kun indeholde råd, det er nemt og ikke alt for tidskrævende at efterleve.

Det kan desuden, som vi også påpegede i forbindelse med analysen af materialet, være svært at gennemskue, hvordan det er bestemt, at nogle ting skal stå under "gode råd før indkøbet", andre under "de vigtigste miljøhensyn" og atter andre under "Den nemme vej". Ligeledes kan det være svært at vurdere, hvad der er vigtigst at lægge vægt på i tilfælde, hvor det ikke er det samme, der nævnes i de tre rubrikker.

Denne tolkning forstærkes af, at vejledningerne for så vidt bliver betragtet som udmærkede, men kun sjældent er "need to know", jf. kapitel 4, og i mange tilfælde ikke bliver anvendt aktivt.

Den overordnede konklusion på dette kapitel er derfor, at der er klare tegn på at vejledningerne bør redesignes med henblik på at gennemføre en mere tydelig linie for, hvad der bør læses i hvilke situationer. Konklusionen vil blive udbygget mht. tekst og layout i det nedenstående.

4.2 Indledning

Formålet med vejledningerne er, at de skal anvendes af indkøberne, og at det på sigt skal føre til at der træffes mere miljørigtige valg, når der købes ind i de offentlige organisationer. Derfor er det i sig selv vigtigt at se på, hvor meget vejledningerne bliver anvendt, hvornår det sker - og om der er nogle grupper af indkøbere, der anvender vejledningerne oftere end andre.

En af ideerne bag opbygningen af miljøvejledningerne i deres nuværende form er, at de er opdelt i flere niveauer (fra "Den nemme vej" til den detaljerede baggrundsinformation). Det skulle gøre det lettere for den enkelte bruger at finde præcis den mængde information, der passer til hans/hendes behov.

Som følge heraf kan man forvente, at de læsere, der gør brug af muligheden for niveaudelt læsning, oplever materialet som mere relevant: Hvis man kun har brug for en mindre del af den samlede mængde information, burde det opleves mere relevant, hvis man kan gå direkte til det man skal bruge, end hvis man er nødt til at læse en stor informationsmængde igennem for at nå frem til det.

En øget oplevet relevans kan igen forventes at føre til en bedre bedømmelse af vejledningerne generelt samt af deres anvendelighed, troværdighed etc.

På den baggrund har vi opstillet en formodet sammenhæng, der lyder som følger:
Jo mere niveaudelt læsning, desto højere oplevet relevans;
Jo højere oplevet relevans, desto bedre vurdering af materialet i øvrigt.

4.3 Hvor tit og hvornår anvendes vejledningerne - og hvem er det, der især anvender dem?

Ser man på, hvor tit vejledningerne anvendes, fremkommer figur 6. Som det ses er der en stor del, der aldrig anvender vejledningerne (20%) eller kun gør det et par gange om året (35%). Der er dog også en overraskende stor del af indkøberne (24%), der anvender vejledningerne op til flere gange om måneden.

Figur 6:
Anvendelsen af vejledningerne

Det skal erindres, at gruppen af respondenter kun omfatter dem, der kunne erindre vejledningerne (spørgsmål 10 i skemaet). De indkøbere, der har et så distanceret forhold til vejledningerne at de end ikke kan huske dem, tæller altså ikke med i opregningen af brugen.

Indkøberne i stat, amt og kommune adskiller sig en smule fra hinanden når man ser på, hvor ofte vejledningerne anvendes. Det er vist i figur 7, hvor det fremgår at der er en del flere indkøbere i staten der højst bruger vejledningerne et par gange om året. Omvendt ser de kommunale indkøbere ud til at være de flittigste brugere, med indkøberne i amterne i en midterposition.

Figur 7:
Anvendelsen i stat, amter og kommuner

Opdeles den samlede gruppe af indkøbere i centrale og decentrale indkøbere (gengivet i figur 8) fås, at de centrale indkøbere er de flittigste brugere. Blandt de decentrale indkøbere er det kun lidt mere end 25%, der anvender vejledningerne oftere end et par gange om året.

Ser man i stedet på de centrale indkøbere er det mere end halvdelen, der anvender vejledningerne en gang hver 2. eller 3. måned eller oftere, og hele 35% anvender vejledningerne mindst en gang pr. måned. Denne tendens tyder derfor på, at vejledningerne i praksis mest er for centrale indkøbere.

Figur 8:
Anvendelsen i forhold til indkøbsstatus

Forskellen mellem decentrale og centrale indkøbere kan muligvis forklares af, at decentrale indkøbere sjældnere befinder sig i situationer, hvor det overhovedet er relevant at anvende miljøvejledningerne, for eksempel fordi de centrale indkøbere oftere køber nye typer varer. Derfor har vi i figur 9 sondret mellem centrale, decentrale og alle indkøbere i forhold til, hvilke situationer vejledningerne bruges i.

Figur 9:
I hvilke situationer bruges vejledningerne?

Ser vi på den egentlige anvendelse er det især når der skal købes nye varer, større partier af nye varer eller når man på forhånd har mistanke om miljøproblemer, miljøvejledningerne anvendes.

Opdelt efter indkøbsstatus er der langt flere decentrale indkøbere, der vælger besvarelsen "aldrig" mv., end det er tilfældet for de centrale indkøberes vedkommende. Dette ligger i direkte forlængelse af ovennævnte tendens i forhold til kontakthyppigheden.

Omvendt anvender centrale indkøbere langt oftere vejledningerne, når de har mistanke til et produkt, mens decentrale indkøbere i langt mindre grad vælger denne besvarelsesmulighed.

Tallene viser ikke, om den manglende anvendelse i disse situationer skyldes, at decentrale indkøbere ikke gør sig overvejelser om miljøproblemer eller ikke tænker på vejledningerne når de har mistanke til et produkt. Under alle omstændigheder kan man konstatere, at en oplagt anvendelsesmulighed for vejledningerne ligger uundnyttet hen ift. de decentrale indkøbere.

Set i lyset af de forskellige måder at købe ind på, der er karakteristiske for centrale og decentrale indkøbere, kan det næppe undre, at langt færre decentrale indkøbere anvender vejledningerne i forbindelse med udbud mv. og når de skal rådgive andre.

De decentrale rådgivere har endelig en markant mindre tilbøjelighed til at anvende vejledningerne når de skal købe større partier af en ny type vare. Formentlig skyldes det, at det primært er centrale indkøbere der køber store partier af hver type vare, mens de decentrale indkøbere i højere grad køber småpartier.

4.4 En pæn bedømmelse for den oplevede relevans

Set over en bred kam er der størst tilslutning blandt indkøberne til at mene, at vejledningerne kun er lidt relevante eller er relevante. 7 ud af 10 kan tilslutte sig en af disse to svarkategorier. Det samlede billede af den oplevede relevans er derfor en middelkarakter: Kun de færreste (10%) oplever vejledningerne som decideret irrelevante. På den anden side er der lang vej til, at man oplever vejledningerne som så relevante, at de i praksis er uundværlige ("need to know").

Figur 10:
Relevansoplevelse fordelt på indkøbergrupper

Sammenligner man gruppen af centrale indkøbere med gruppen af decentrale indkøbere viser det sig, at de centrale indkøbere oplever vejledningerne som mere relevante end de decentrale.

Dette tyder, jævnfør afsnit 1.2 på, at vejledningerne er mere anvendelige i forbindelse med større indkøb og for personer, der har det som deres primære opgave at varetage indkøb og dermed formentlig tid til at sætte sig ind i vejledningernes brug og indhold. Det gør imidlertid, at de indkøb, der foretages decentralt, i mindre grad bliver "grønne", idet vejledningerne ikke opleves som så relevante af disse modtagere.

4.5 Læsning på flere niveauer bliver bedømt positivt

I undersøgelsen er brugerne blevet spurgt, om de synes, at vejledningerne lægger op til, at man kan nøjes med at læse en eller flere af dem, afhængigt af formål og viden om det emne, de beskriver.

33 procent af de adspurgte mener i høj grad, at dette er tilfældet, og 34 procent mener, at det er tilfældet i nogen grad. Der er således bred enighed om, at materialet giver mulighed for at udvælge og læse de dele, man finder relevante.

Figur 11:
Vurdering af egnethed til niveaudelt læsning

Sammenligner man indkøbergrupperne med hensyn til, om de oplever materialet som egnet til niveaudelt læsning, viser der sig en forskel på de to grupper. De decentrale indkøbere har i ringere grad end de centrale forholdt sig til muligheden for niveaudelt læsning, idet en markant større del svarer "ved ikke" og relativt flere koncentrerer sig om midterpositionen "i nogen grad".

Den umiddelbare forventning ville nok være stik modsat, da man skulle tro, at de decentrale indkøbere i høj grad ville kunne udnytte muligheden for tidsbesparelser ved at læse niveaudelt. Resultatet kan derfor tolkes som en indikation af, at den niveaudelte læsning ikke helt fungerer efter hensigten, idet det er de decentrale indkøberer, der kender vejledningerne bedst, der har opdaget den niveaudelte læsning.

4.6 Niveaudelt læsning påvirker ikke oplevet relevans

Det viser sig, at den oplevede relevans ikke påvirkes af hvorvidt der læses niveaudelt eller ej. Som det kan ses af figur 12 er der i praksis ingen forskel mellem de læsere, der vurderer materialet som egnet til niveaudelt læsning og dem, der vurderer det som mindre egnet. De forskelle, der findes, lader sig ydermere ikke indplacere i et fast mønster.

Figur 12:
Relevansoplevelse fordelt på vurdering af egnethed til niveaudelt læsning

Oplevelsen af materialets egnethed til niveaudelt læsning er således - mod forventning - ikke en parameter, der betyder noget for, hvor relevant materialet opleves for modtagerne.

Dette må anses for uheldigt, idet niveauopdelingen således forfejler et af sine væsentlige mål. Vi mener, at det kan skyldes uoverensstemmelse mellem idéen bag niveauopdelingen, som den afspejles i overskrifterne på de enkelte rubrikker, på den ene side, og læsernes oplevelse af rubrikkernes indhold på den anden. For eksempel, at "Den nemme vej" ikke opfattes som specielt nem.

4.7 Niveaudelt læsning og generel tilfredshed

Tallene viser, at der er en sammenhæng mellem den generelle tilfredshed og oplevelsen af at vejledningerne kan læses niveaudelt.

Figur 13 viser, at der er en stigende tilfredshed med vejledningerne i takt med en mere positiv holdning til, at de kan læses på flere niveauer. Ser man nærmere på tallene er det ikke mindst fordi, det kun er meget få af dem, der mener at vejledningerne kan læses på flere niveauer, der betegner dem som dårlige eller meget dårlige.

Figur 13:
Generel tilfredshed fordelt på vurdering af egnethed til niveaudelt læsning

Denne sammenhæng er nok som man kunne forvente: Hvis indkøberen ikke opfanger, at det ikke er nødvendigt at læse vejledningen fra start til slut er den næsten på forhånd dømt til at have en dårlig læseøkonomi. Ikke desto mindre er sammenhængen ikke givet på forhånd, og det er derfor værd at hæfte sig ved, at vejledningerne er "bestået" på dette punkt.

Holder man figur 12 og 13 sammen viser det sig altså, at indkøberens holdning til om vejledningerne kan læses niveaudelt eller ej ikke hænger sammen med relevansoplevelsen, mens den generelle tilfredshed hænger ganske fint sammen med besvarelsen om niveaudelt læsning.

Umiddelbart kan dette undre, da man normalt ville tro at relevans og overordnet bedømmelse ville hænge sammen og udvise den samme sammenhæng med, om vejledningerne kan læses niveaudelt. Som det ses af figur 14 er dette dog kun tilfældet i langt mindre omfang, end man på forhånd ville forvente.

Figur 14:
Generel bedømmelse fordelt på oplevet relevans

Materialet får en bedre bedømmelse, jo mere relevant det opfattes at være. Sammenhængen er dog ikke så stærk, som man skulle tro, idet omkring 80 procent af dem, der slet ikke oplever materialet som relevant, stadig giver det bedømmelsen "meget god" eller "god". Samtidig er der overvældende tilslutning til materialet selv blandt dem, der slet ikke har nogen mening om dets relevans.

Dette kunne tyde på, at den generelle bedømmelse er venligere end bedømmelsen på de specifikke parametre egentlig retfærdiggør.

Et mere kritisk perspektiv til forklaring af sammenhængene i figur 12, 13 og 14 kunne være, at vejledningerne for så vidt bliver betragtet som udmærkede, men at de i praksis sjældent er "need to know" og kun i lille omfang bliver anvendt. Denne - lidt nedslående - konklusion bekræftes af, at så få indkøbere i praksis kendte til vejledningerne, da de blev kontaktet ifm. interview (jf. kapitel 1 og kapitel 9).

4.8 Niveaudelt læsning giver større anvendelse af "Den nemme vej"

Personer, der læser niveaudelt, viser sig i lidt højere grad at benytte sig af "Den nemme vej" end de personer, der ikke læser niveaudelt, jævnfør figur 15. Dette er ikke overraskende, da man må formode, at ønsket om at læse niveaudelt oftest skyldes et ønske om ikke at bruge mere tid end højst nødvendigt på læsningen, hvorfor "den nemme vej" formentlig er det, man læser, hvis man kun læser én rubrik i vejledningerne.

Figur 15:
Anvendelse af "Den nemme vej"

4.9 Jo højere oplevet relevans, desto højere troværdighed

Af figur 16 ses det, at relevansoplevelsen har en tydelig sammenhæng med vurderingen af materialets troværdighed, således at jo mere relevant, man finder materialet, desto større troværdighed er man også tilbøjelig til at tillægge det.

Figur 16:
Troværdighed fordelt på oplevet relevans

4.10 Sammenhæng mellem relevansoplevelse og anvendelse

Af figur 17 ses det, at der er en tydelig sammenhæng mellem den oplevede relevans og hvor ofte man anvender miljøvejledningerne. Ikke overraskende viser det sig, at dem, der vurderer relevansen som høj, også er dem, der oftest anvender vejledningerne.

Figur 17:
Sammenhæng mellem relevansoplevelse og anvendelse

Kapitel 5: Vejledningernes tekstmæssige indhold

5.1 Konklusion

I punktform er konklusionerne for det tekstmæssige indhold således:

	Vejledningerne har en meget høj troværdighed
	De bliver betragtet som nøgterne
	Deres oplysninger bliver betragtet som korrekte
	Rådene er generelt nemme nok at bruge
	Vejledningerne bliver ikke betragtet som overskuelige
	Vejledningerne bedømmes middelmådigt med hensyn til at have fokus på det væsentlige
	Ligeledes bedømmes det faglige niveau i forhold til indkøberens behov og viden kun middelmådigt
	Afsnittet "Den nemme vej" får en relativt positiv bedømmelse

Resultaterne bekræfter de øvrige resultater i rapporten om at man bør gennemtænke materialets endnu engang for at forbedre overskueligheden, luge ud i mindre væsentlig oplysninger og blive bedre til at ramme den ønskede sværhedsgrad.

Især burde man måske overveje, hvorvidt man kunne tilrettelægge materialet anderledes for at tilgodese de decentrale indkøbere mere.

Her falder det navnlig i øjnene, at rubrikken "Den nemme vej", som burde være specielt velegnet for de decentrale indkøbere, faktisk vurderes langt mere positivt af de centrale. Denne rubrik bør således tages op til grundig overvejelse – ikke så meget om den skal være der eller ej, da der tilsyneladende er stor tilfredshed med, at den er der men i høj grad hvordan indholdet i rubrikken lever op til overskriften, måske især set ud fra de decentrale indkøberes perspektiv.

Det er ærgerligt, at materialets positive vurdering på det rent faktuelle modsvares af en mindre positiv vurdering af det, vi kalder tilpasning til modtageren og at have fokus på det væsentlige. Det hjælper ikke meget, at oplysningerne anses for korrekte og troværdige, hvis de er så svære at finde, at de ikke bliver brugt i de relevante situationer, hvilket betyder at overskueligheden i endnu højere grad, end det er tilfældet nu, skal være i fokus. Vi kommer nærmere ind på denne problematik i næste kapitel, som handler om layoutet.

Sagt med andre ord er der meget der tyder på, at læseøkonomien i vejledningerne kun er god for centrale indkøbere. For decentrale indkøbere er den tidsmæsssige investering ved at læse vejledningerne for stor i forhold til det afkast, læsningen giver. Herved risikerer man, at vejledningerne bliver anvendt langt mindre, end de ellers kunne være blevet.

5.2 Indledning

Ud fra vores indledende analyse af vejledningerne har vi opstillet to arbejdshypoteser, som testes i dette kapitel. Den første hypotese går på det, man kan kalde vejledningernes faktuelle objektivitet og korrekthed, som ifølge vores hypotese vurderes positivt.

Den anden hypotese går på det, man kan kalde tilpasningen til modtageren, dvs. hvordan det faktuelle indhold i vejledningerne fremstilles og formidles til læseren. På dette område er vores hypotese, at vejledningerne vurderes knap så højt. Denne hypotese bestyrkes endvidere af konklusionerne i det foregående kapitel.

5.3  Samlet vurdering - faktuelt indhold

Vurderingen af det faktuelle indhold måler vi ved hjælp af parametrene troværdighed, nøgternhed (hvorvidt oplysningerne er nøgterne modsat farvede) og korrekthed. Indkøberne er for hvert parameter blevet bedt om at vurdere materialet på en skala fra 1 til 4, hvor 4 er bedste karakter.

Hvad det tekstmæssige indhold i vejledningerne angår, bliver det vurderet som meget troværdigt med en gennemsnitlig vurdering på 3,26 ud af 4 mulige. Materialet scorer ligeledes højt på nøgternhed med 3,22 og vurdering af oplysningernes korrekthed med 3,25, som det fremgår af figur 18. De tre elementer får altså en høj og næsten enslydende bedømmelse.

Figur 18:
Vurdering af vejledningernes faktuelle indhold

Der er således grund til at være tilfreds med vejledningernes status hvad angår det faktuelle aspekt af indholdet. Næsten ingen af de adspurgte finder grund til at betvivle sandhedsværdien af de oplysninger, der er i vejledningerne. Vores hypotese angående det objektive faglige indhold af teksterne viser sig således at holde stik.

5.4 Tilpasning til modtageren

Efter at have set på vurderingen af det faktuelle indhold, vender vi os nu imod vurderingen af, hvor gode vejledningerne er til at tilpasse teksten til modtagerne. Dette har vi målt ved hjælp af parametrene overskuelighed, sværhedsgrad og fokus på det væsentlige, der igen er afbildet i figur 19.

Her er vurderingen af materialet mere kølig. Således er vurderingen af materialets overskuelighed helt nede på 2,79, hvilket må anses for en middelmådig vurdering.

Figur 19:
Vurdering af vejledningernes tilpasning til modtageren

På spørgsmålet om hvorvidt materialet har fokus på det væsentlige, er bedømmelsen også på det jævne med 2,97. Det samme gælder letlæseligheden, som vurderes til 3. Dette må anses for at være en middelgod bedømmelse.
Hvad angår "Den nemme vej" vurderes denne rubrik ganske positivt af de fleste med et gennemsnit på 3,16.

5.5 Er det let at anvende de råd, vejledningerne giver?

Indkøberne er blevet spurgt, om de finder at det er let at anvende de råd, vejledningerne giver. Den gennemsnitlige bedømmelse er her 3,01, hvilket er en pæn bedømmelse. Der er små forskelle mellem de enkelte grupper af indkøbere - for eksempel er decentrale lidt mere negative - men de er i alle tilfælde så små, at de falder inden for den statistiske usikkerhed.

Vi må derfor konstatere, at de råd, indkøberne finder i vejledningerne, er nemme nok at bruge. Det viser, at det er vejen til at finde frem til de konkrete råd, der må være problemet.

5.6 Sammenligning af centrale og decentrale indkøbere

Som det kan ses af figur 20, er de decentrale indkøbere mere kritiske end de centrale på visse punkter. Det gælder såvel det indholdsmæssige som det formidlingsmæssige. Overraskende i den forbindelse er, at sværhedsgraden vurderes ens af de to grupper. Man skulle ellers formode, at de decentrale indkøbere, der ikke har indkøb som deres primære opgave, ville være mere følsomme over for en for høj sværhedsgrad i materialet, især da de tilsyneladende oplever materialet som relativt uoverskueligt.

Figur 20:
Sammenligning af centrale og decentrale indkøbere

Det er interessant, at de centrale indkøbere er mere begejstrede for "Den nemme vej" end de decentrale. Det er således de centrale indkøbere, der trækker den samlede vurdering af rubrikken op over parametre som sværhedsgrad og væsentlighed. Igen ville man have formodet, at de decentrale i højere grad end de centrale ville benytte sig af "Den nemme vej" for at spare tid i forbindelse med indkøb.

Også på parametrene nøgternhed og korrekthed er de decentrale indkøbere mere kritiske end de centrale. Dette kan skyldes, at de decentrale tilsyneladende i det hele taget i mindre grad har taget materialet til sig end de centrale og derfor generelt er mindre tilbøjelige til at give topkarakter til vejledningerne.

5.7 Sammenligning af indkøbere i stat, amter og kommuner

Sammenligner man indkøberne i stat, amt og kommune ift. de samme parametre fås figur 21.

Figur 21:
Sammenligning af indkøbere i stat, amt og kommune

De statslige indkøbere er generelt mere skeptiske, og især når det drejer sig om oplysningernes korrekthed. Omvendt er de kommunale og amtskommunale indkøbere meget enige, uanset hvilken parameter der er i fokus.

Når det gælder overskuelighed, hvor vidt vejledningerne har fokus på det væsentlige og det faglige niveau i vejledningerne er man stort set enige i de tre grupper.

De statslige indkøbere er kun mere positive, når det gælder om at bedømme hvorvidt "Den nemme vej" giver gode råd, uden at man behøver læse særlig meget. Her kan der spores en markant større tilfredshed blandt de statslige indkøbere

Kapitel 6: Layoutet

6.1 Konklusion

Besvarelserne viser, at layoutet er et af de områder af vejledningerne, læserne gerne ser opprioriteret. Der er ikke tale om en knusende dom, men en venlig henstilling om, at tingene kunne være bedre.

Går man tæt på layoutet viser der sig følgende tendenser:

	Layoutet indbyder ikke i særlig høj grad til, at man læser vejledningerne
	Layoutet har en tendens til at virke uoverskueligt
	Der efterlyses flere illustrationer
	Layoutet virker til gengæld seriøst og er med til at give vejledningerne et meget troværdigt udtryk
	Der er bred enighed om bedømmelsen af layoutet blandt de forskellige grupper af indkøbere

6.2 Indledning

Layoutet af vejledningerne blev kommenteret flittigt i de tre læserworkshops, der blev afholdt, og var også genstand for en række kritiske kommentarer i den indledende desk analyse.

Et af kritikpunkterne var, at vejledningerne ikke i særligt høj grad appellerer til læsning; blandt andet fordi man i overvejende grad har valgt at betjene sig af gråtoner og en enkelt farve i designet i stedet for en mere farverig fremtoning, og at der generelt kun er få illustrationer i vejledningerne. For de medtagne illustrationers vedkommende blev det endvidere hævdet, at de kunne være mere velvalgte.

Herudover blev det fremført, at layoutet ikke giver den optimale indføring i de forskellige elementer af vejledningen. For eksempel kunne man forestille sig, at "Den nemme vej" fremstod endnu mere klart, end det er tilfældet.

I forbindelse med gennemgangen af den generelle tilfredshed med vejledningerne (jævnfør kapitel 3) blev det vist, hvordan layoutet er med til at give en pæn samlet bedømmelse af vejledningerne, og ikke en fremragende.

6.3 Layoutet virker seriøst

Når indkøberne blev spurgt om deres holdning til layoutets seriøsitet var der en høj grad af enighed om, at layoutet afgjort giver tiltro til at vejledningen er seriøs.

Besvarelserne fremgår af figurerne 22 og 23, der viser frekvensfordelingen for alle indkøbere set under ét og de gennemsnitlige besvarelser for de forskellige grupper af indkøbere.

Figurerne viser, at man er meget enige om, at layoutet virker seriøst og giver hele vejledningen indtryk af at være seriøs.

Figur 22:
Virker layoutet seriøst? Alle grupper

Hvis man inkluderer vigtigheden af, at layoutet virker seriøst, bliver den positive bedømmelse suppleret af, at seriøsiteten kan være en smule overdrevet, og parameteren kommer derfor langt ned på listen over prioriteringer.

Der kan være faktorer på spil, som læserne ikke nødvendigvis er bevidste om. For eksempel kan layouet være med til at give hele vejledningen et seriøst præg, selv om det isoleret set vurderes til at være mindre vigtigt. Omvendt er det klart, at layoutet ikke må være så seriøst, at det i praksis bliver kedeligt og ikke giver lyst til at læse vejledningen.

Figur 23:
Virker layoutet seriøst? Opdelt på grupper

6.4 Giver layoutet lyst til at læse vejledningen?

Som sagt skal layoutet være med til at give vejledningen seriøsitet. Hvis ikke vejledningen bliver set som seriøs er der en stor risiko for at de råd, der er angivet i den, ikke vil blive fulgt af læseren.

Omvendt må layoutet ikke være så seriøst, at det hæmmer lysten til at læse vejledningen. Skillelinien mellem seriøs og kedelig er hårfin, og de tre læserworkshops gav tydeligt udtryk for, at man for en del læseres vedkommende var kommet på den forkerte side af linien: Layoutet virker så seriøst, at det hæmmer lysten til at give sig i kast med læsningen.

Figur 24:
Giver layoutet lyst til at læse vejledningen? Alle grupper

Figurerne 24 og 25 viser, at denne tendens også gør sig gældende i denne del af undersøgelsen: Forholdsvis mange respondenter angiver, at vejledningerne er "dårlige" eller "meget dårlige" når det gælder layoutets evne til at give lyst til læsning. Omsat til en gennemsnitsbedømmelse fås værdien 2,72.

Figur 25:
Giver layoutet lyst til at læse vejledningen? Opdelt på grupper

Det ses samtidig, at der er bred enighed om, at layoutet ikke for alvor giver lyst til at læse vejledningen. Der er ikke tale om en klar afvisning, men nok en tydeligt afventende holdning. Forskellene er meget små og er langt fra at være statistisk signifikante. Det betyder, at layoutet ikke i sig selv kan forklare, hvorfor det i særlig grad er decentrale modtagere af vejledningerne der er ikke-læsere. Omvendt betyder den høje grad af enighed blandt indkøberne, at der er tale om et problem ved vejledningerne der skal tages meget seriøst.

Layoutets evne til at give lyst til læsning vægtes højt af læserne. Derfor kommer denne parameter også ind på en klar førsteplads hos samtlige grupper af indkøbere (dvs. i forhold til indkøbsstatus og forvaltningsniveau).

6.5 Gør layoutet vejledningerne overskuelige?

Ud over at være med til at gøre vejledningerne troværdige og opmuntre til læsning har layoutet til formål at hjælpe læseren med at orientere sig, det vil sige at finde frem til det der er af interesse på en let og lettilgængelig måde.

Figur 26:
Layoutets overskuelighed. Alle grupper

Kort fortalt lever vejledningerne op til kravene på dette punkt, men heller ikke mere. I forhold til indkøbernes forudsætninger og behov for at finde frem til den efterlyste information på en let og overskuelig måde får vejledningerne en gennemsnitsbedømmelse på 2,89, jævnfør figur 27. Det skal også her bemærkes, at de forskellige grupper af indkøbere giver stort set samme besvarelse af spørgsmålet.

Figur 27:
Layoutets overskuelighed. Opdelt på grupper

6.6 Illustrationerne i vejledningen

Når det gælder illustrationerne i vejledningen blev det i desk analysen slået fast, at de generelt optræder sparsomt. Dette blev bekræftet i de tre læserworkshops, hvor der samtidig med en efterlysning af flere illustrationer fremkom en del udsagn der peger på, at illustrationerne ikke opleves som velvalgte.

Den kvantitative analyse bekræfter disse konklusioner. Man er ikke direkte utilfredse med valget af illustrationerne blandt indkøberne, men tilfredse er man heller ikke. Omsat til en gennemsnitsbedømmelse fås værdien 2,8.

Ser man på læsernes tilfredshed med antallet af illustrationer er konklusionen den samme: Man er akkurat tilfreds, men heller ikke mere. Også her fås gennemsnitsværdien 2,8, hvilket dækker over at hele 43% mener at vejledningerne er "gode" på dette punkt mens kun 9% mener at de er "meget gode" og 22% angiver, at de er "dårlige" eller "meget dårlige".

De læsere, der angav at være mindre tilfredse med antallet af illustrationer blev spurgt, om de ønskede flere eller færre illustrationer (ikke vist). Her er der en entydig og stærk tendens til at ønske flere illustrationer i vejledningerne. Antallet af læsere, der ønsker færre illustrationer i vejledningerne, kan – næsten – tælles på én hånd: 7 læsere angiver, at de ønsker "færre" eller "meget færre" illustrationer.

Også med hensyn til illustrationerne er det værd at lægge mærke til, at tendenserne er at finde på tværs af grupperne af indkøbere.

6.7 Den vejede tilfredshed med layoutet

Set under ét viser den vejede tilfredshed, at man generelt gerne ser layoutet opprioriteret. Layoutet får – ifølge læserne – ikke helt den opmærksomhed, dets vigtighed berettiger til.

Hvis man går tættere på CSI-tallene bliver den bedømmelse, som er fremkommet i det ovenstående, bekræftet. I prioriteret rækkefølge er de tre vigtigste indsatsområder i forbindelse med layoutet:

	at layoutet giver lyst til at læse vejledningen
	at layoutet er overskueligt
	at illustrationerne er velvalgte

Der er i det store og hele enighed blandt grupperne af indkøbere om, at det er disse områder man skal sætte ind over for, da de forventninger der er givet ved områdernes vigtighed ikke helt indfries. Omvendt tolker vi de ovenstående resultater i retning af, at man med sindsro kan skære ned på layoutets seriøsitet.

Kapitel 7: Baggrundsinformationen

7.1 Konklusion

I punktform er konklusionerne for baggrundsinformationen:

	28% af respondenterne har anvendt baggrundsinformationen
	Det er i overvejende grad de centrale indkøbere og de hyppigste læsere af miljøvejledningen, der anvender baggrundsinformationen.
	Læserne af baggrundsinformationen er generelt tilfredse med det tekstmæssige indhold
	Troværdigheden er høj; til gengæld måtte teksten godt være mere letlæselig
	Layoutet måtte gerne give mere lyst til læsning, og der måtte gerne være flere illustrationer

7.2 Indledning

Baggrundsinformationen er en særskilt del af vejledningerne, som er mere omfangsrig og en del mere detaljeret end de egentlige vejledninger. Den er møntet på dem, der gerne vil have et grundigt kendskab til miljøforholdene omkring den vare, der påtænkes anskaffet, og der optræder af samme årsag en del fagtermer og lignende i dem.

Det præcise faglige niveau i baggrundsinformationen vil altid være et resultat af en afvejning: Jo højere det faglige niveau er, jo smallere er målgruppen, der dog på den anden side får en bedre dokumentation for anbefalingerne i vejledningerne. Det modsatte vil selvsagt være tilfældet, hvis det faglige niveau sænkes.

Mens det optimale faglige niveau kan diskuteres er der ingen tvivl om, at baggrundsinformationen bør skrives så klart og læsevenligt som muligt. Faglige termer og lignende vil aldrig kunne undgås, men skal kun benyttes, hvor de er nødvendige. Selvfølgeligheder, gentagelser og deslige må under ingen omstændigheder optræde.

I desk analysen samt de afholdte læserworkshops fik
baggrundsinformationen en hård medfart på nogle af disse punkter. Der var passager i de uddrag af baggrundsinformationen, der blev gennemgået af de inviterede indkøbere, som virkede nærmest uforståelige på dem. Og desk analysen fremdrog en del passager, som er rene selvfølgeligheder og får et grotesk udtryk, når de står sammen med informationer på et højt fagligt niveau. For eksempel, at borde kan være både runde, firkantede og ellipseformede eller at papir bliver lysere, når det bliver bleget.

7.3 Hvor meget bliver baggrundsinformationen anvendt, og hvem er de primære brugere?

Set under ét har 28% af de 234 interviewede læsere anvendt baggrundsinformationen. Det må siges at være overraskende mange, når det høje faglige niveau, tekstmængden og det høje lix-tal holdes in mente.

Betragtes tallene nøjere ses det, at det især er de centrale indkøbere der har anvendt baggrundsinformationen. 38% af de centrale indkøbere har angivet at anvende den, mens det "kun" er 17% af de decentrale indkøbere der gør det samme.

Forskellen på de centrale og decentrale indkøberes forskellige anvendelse af baggrundsinformationen er ikke overraskende. Det ligger tværtimod i god forlængelse af de forskelle mellem de to grupper, der blev opregnet i kapitel 1.

Figur 28:
Anvendelse af baggrundsinformation i forhold til, hvor ofte vejledningerne anvendes

Vi har undersøgt brugerprofilen for at se, om der er en sammenhæng mellem anvendelsen af baggrundsinformationen og hvor ofte, indkøberen anvender vejledningen. Det viser sig, at det især er de hyppigste læsere der anvender baggrundsinformationen, jævnfør figur 28.

At det er de hyppigste brugere der er de primære brugere af baggrundsinformationen er en naturlig konsekvens af, at de i indhold og form henvender sig til en smal målgruppe, der er kendetegnet ved allerede at vide en del om de emner, der behandles. Det betyder samtidig, at målgruppen for baggrundsinformationen reelt er meget lille.

Udtrykt i absolutte tal er der 66 af de adspurgte læsere der har angivet at anvende baggrundsinformationen. Hvis man ser undersøgelsens stikprøves størrelse i forhold til det samlede antal modtagere betyder det, at mellem 100 og 150 indkøbere på landsplan læser baggrundsinformationen, ud over dem der læser dem på Internettet og ikke abonnerer på vejledningerne. Sidstnævnte læsergruppe er formentlig forholdsvis begrænset. I forhold til den indsats, der tydeligvis er lagt i baggrundsinformationen, må målgruppen derfor vurderes til at være begrænset. Ud fra en isoleret cost-benefit betragtning bør man derfor overveje, om baggrundsinformationen stadig skal udkomme.

7.4 Er læserne tilfredse med baggrundsinformationen?

Når man skal bedømme tilfredsheden med baggrundsinformationen skal man være opmærksom på, at læserskaren er meget begrænset. Det betyder, at man hele tiden skal holde sig de særlige forudsætninger, ønsker og krav hos læserskaren in mente og altså ikke må forveksle dem med de karakteristika, der er gældende for den brede kreds af indkøbere.

Af mere praktisk karakter betyder den begrænsede læserskare, at man skal tolke forskelle i resultaterne overordentlig forsigtigt. For eksempel kan man ikke finde forskelle mellem decentrale og centrale indkøbere der er statistisk signifikante.

Figur 29:
Bedømmelse af teksten i baggrundsinformation. Gennemsnitsbedømmelse for alle grupper

Efter disse forbehold kan vi konstatere, at baggrundsinformationen alt i alt passer udmærket til målgruppens ønsker og forventninger. Brugerne giver det tekstmæssige indhold en pæn bedømmelse, som det fremgår af figur 29.

Det er især baggrundsinformationens troværdighed, der som forventet får en god bedømmelse af læserne. Der er dog også bred enighed om, at teksten giver svar på det væsentlige og at informationen er brugbar. Når læserne blev bedt om at bedømme, om teksten er så letlæselig, som indholdet giver mulighed for, var reaktionen lidt mere kritisk. Der er dog stadig tale om en pæn bedømmelse.

Læserne er mere kritiske når det gælder layoutet af baggrundsinformationen. Her ligger de gennemsnitlige bedømmelser mellem 2,5 og 3, hvilket svarer til en moderat kritik eller en jævn bedømmelse. Omvendt bedømmes layoutet ikke til at være det vigtigste aspekt af baggrundsinformationen. Den gennemsnitlige vigtighed er 3,25, hvilket er væsentligt under vigtigheden af, at oplysningerne er brugbare (3,79), troværdige (3,88) og lignende. Vigtigheden af et godt layout er også lavere for baggrundsinformationen end for selve vejledningerne (3,42).

Figur 30:
Bedømmelse af layoutet af baggrundsinformation. Gennemsnitsbedømmelse for alle grupper

Det er især layoutets evne til at give lyst til at læse baggrundsinformationen, der får en moderat kritik af læserne (gennemsnit 2,65). Her er der tale om en bedømmelse, der i store træk ligner den der blev selve vejledningerne til del.

Illustrationerne får en jævn bedømmelse. Der er tale om en jævn bedømmelse, hvor læserne ikke er decideret utilfredse, men heller ikke er begejstrede.

De læsere, der har angivet at der godt kunne være et andet antal illustrationer, er enige om at der gerne måtte være flere illustrationer. Også her er der tale om en parallel tendens i forhold til bedømmelsen af miljøvejledningerne.

Kapitel 8: Brug af alternative medier

8.1 Konklusion

Når man tester ideen om at baggrundsinformationen kun skal kunne findes på Internettet danner der sig følgende billede:

	Der er overraskende stor opbakning til, at baggrundsinformationen kun skal findes på Internettet (69%)
	Det er både brugere og ikke-brugere af baggrundsinformationen, der slutter op om ideen
	Den vanskeligste barriere er, at en gruppe af de decentrale indkøbere ikke har adgang til Internettet fra deres arbejdsplads
	Herudover er barrieren at fortælle grundigt og overbevisende om, at materialet kan hentes på Internet og at finde det rette format til den Internetbaserede del af vejledningerne

8.2 Indledning

Det har været på tale at baggrundsinformationen til vejledningerne ikke længere skulle følge med selve vejledningerne, men i stedet skulle distribueres på andre måder, for eksempel ved kun at ligge på Internettet.

Der kunne være store fordele forbundet med kun at udgive baggrundsinformationen på Internettet. For det første vil man kunne spare en del udgifter til trykning og lignende, ligesom der vil være en miljømæssig fordel ved ikke at skulle trykke de forholdsvis omfangsrige foldere, som kun læses af en lille del af indkøberne.

For det andet kan det ikke afvises, at medsendelsen af baggrundsinformationen får vejledningerne til at virke mere uoverskuelige og krævende end de egentlig er. I den forbindelse skal man ikke være blind for, at nogle læsere kan se baggrundsinformationen som en del af vejledningen, det vil sige et pensum der skal læses hvis man skal have udbytte af de råd, der findes i vejledningerne.

På den anden side vil det være uheldigt, hvis man ved at overføre baggrundsinformationen til kun at udkomme på Internettet gik imod indkøbernes ønsker. For eksempel kan man forestille sig, at indkøberne ser baggrundsinformationen som vejledningens naturlige forlængelse, der derfor skal komme sammen med vejledningen. En anden mulighed er, at læserne af baggrundsinformationen kun i lille grad har adgang til Internet på deres arbejdsplads.

Endelig skal man ikke undervurdere, at det at få mindre information end man får nu stort set altid vil blive vurderet negativt. Uanset om informationen bruges i praksis eller ej vil det i de allerfleste tilfælde blive opfattet negativt, hvis man ikke længere vil komme i besiddelse af den – heller ikke selv om det i praksis er muligt at skaffe sig den på andre måder.

8.3 Hvor mange af indkøberne ved, at baggrundsinformationen allerede ligger på Internettet, og hvor mange har hentet dem?

Ud over at blive sendt sammen med vejledningerne ligger baggrundsinformationen allerede på Internettet. Figur 31 viser, at dette vides af lige under halvdelen af læserne (45%), og at der er en lille tendens til at det især er de centrale indkøbere der er klar over, at baggrundsinformationen allerede ligger på Internettet.

Figur 31:
Ved man, at baggrundsinformationen allerede ligger på Internettet?

Af dem, der ved at baggrundsinformationen allerede ligger på Internettet, har en fjerdedel prøvet at downloade dokumentet. Det må siges at være forholdsvis mange, når man tager i betragtning at de allerede har informationen på skrift.

Dette er illustreret i figur 32, der også viser at det især er de centrale indkøbere der har prøvet at downloade baggrundsinformationen. Ud over, at de i højere grad kender til muligheden for at hente dokumentet på Internettet er de centrale indkøbere altså også de flittigste brugere af muligheden, endda med en pæn margen til de decentrale indkøbere.

Figur 32:
Har man prøvet at downloade baggrundsinfo? Andel af dem der ved, at den findes på Internettet

Ser vi på hele gruppen af indkøbere – altså uanset om de ved, at baggrundsinformationen også ligger på Internettet – angiver 11%, at de ikke har adgang til det. Ydermere er det i langt overvejende grad de decentrale indkøbere, der – som forventeligt – ikke har adgang til Internettet (16% har ikke adgang), mens det for de centrale indkøbere kun er 4%.

At det især er de decentrale indkøbere, der ikke har adgang til Internettet fra deres arbejde, afspejler sig også i at 9% af de indkøbere, der ved at baggrundsinformationen kan findes elektronisk, ikke har hentet den på grund af manglende adgang. Der er ingen af de centrale indkøbere der angiver samme årsag til ikke at have downloadet baggrundsinformationen.

8.4 Hvor stor er opbakningen til, at vejledningerne kun ligger på Internettet?

Ser man på læsernes holdning til, at baggrundsinformationen kun ligger på Internettet, viser der sig en overraskende stor opbakning. Hele 69% af den samlede læserskare mener, at det vil være tilstrækkeligt hvis baggrundsinformationen kun kunne downloades fra Internettet og ikke kom i papirform. Det betyder, at den forventede negative holdning til at skulle undvære information, er blevet gjort til skamme.

Opbakningen er illustreret i figur 33, der også viser at det i lidt større grad er de centrale indkøbere, der slutter op om ideen. Andelen af indkøbere der afviser ideen er nogenlunde konstant på tværs af de to grupper, mens der er en væsentlig gruppe tvivlere blandt de decentrale indkøbere.

Figur 33:
Vil det være tilstrækkeligt, hvis baggrundsinfo. kun ligger på Internettet?

Forskellen hænger givetvis sammen med, at det især er de centrale indkøbere der ved, at baggrundsinformationen allerede nu kan downloades og i størst omfang har prøvet at downloade den, mens det er hos de decentrale indkøbere at man finder den største andel af indkøbere uden adgang til Internettet. Omvendt er det – som beskrevet i kapitel 6 – også i langt højere grad de centrale indkøbere, der har anvendt den papirbaserede udgave af baggrundsinformationen (henholdsvis 38% og 17%)

Vi har undersøgt, om det i overvejende grad er de læsere, der alligevel ikke bruger baggrundsinformationen, der mener at det vil være nok hvis den udelukkende findes på Internet. Der er dog ingen sammenhæng mellem de to variable: Såvel brugere som ikke-brugere af baggrundsinformationen slutter op om ideen.

8.5 Hvorfor synes man ikke om ideen?

De tre vigtigste grunde til, at nogle indkøbere ikke ønsker baggrundsinformationen overført til kun at ligge på Internettet er i prioriteret rækkefølge:

	Har ikke adgang til Internet
	Kan ikke lide skærmlæsning
	Vil have begge type oplysninger på samme tid

Der er kun få variationer mellem de forskellige grupper af indkøbere.

Den første af disse begrundelser er umiddelbart den sværeste at løse. Man kan dog forvente, at flere og flere vil få adgang til Internet på deres arbejde, selv om det for en række gruppers vedkommende går forholdsvis langsomt – for eksempel, hvis man som sygeplejerske (og decentral indkøber) kun i lille grad arbejder ved et skrivebord. Print-on-demand fra Miljøbutikken kan nå et godt stykke ad vejen, men der er nok ingen tvivl om at der stadig vil være tale om en barriere i forhold til de indkøbere, der selv kan udskrive materialet direkte fra Internet.

Den anden begrundelse vil muligvis kunne løses ved at anvende formater (for eksempel pdf-filer), der er platformsuafhængige og relativt lette at udprinte i et pænt format.

Den sidste begrundelse kan pege på, at man ser baggrundsinformationen som en integreret del af vejledningen. I så fald vil problemstillingen være sværere at løse, idet man både skal gøre opmærksom på forskellen mellem vejledning og baggrundsinformation og omvendt ikke må nedtone budskabet om deres slægtskab for meget (jævnfør den samlede konklusion og anbefalingerne ovenfor).

Kapitel 9: Bortfaldet i undersøgelsen

9.1 Konklusion

Bortfaldet i undersøgelsen er problematisk og viser følgende om vejledningerne:

	Antallet af læsere er langt mindre, end antallet af modtagere indikerer - sandsynligvis mellem 800 og 900 personer på landsplan, hvortil kommer et ukendt men mindre antal, der læser vejledningerne på Internet.
	Det er især decentrale indkøbere, der ikke tager vejledningerne til sig
	En stor gruppe indkøbere må derfor støtte sig til andre kilder, eller står helt uden udbygget miljømæssig viden, når de foretager indkøb.
	Det er især indkøberne fra SKI; der falder fra på grund af manglende kendskab. Det bør føre til, at man overvejer strategien for at udsende vejledningerne

9.2 Indledning

I kapitel 1 blev det beskrevet, at undersøgelsen var præget af et stort bortfald blandt de modtagere, der var udpeget til interview.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der altid vil være et bortfald ved undersøgelser af denne type. I denne undersøgelse er det dog en del større end man på forhånd kunne forvente, når man tager undersøgelsen og dens emne i betragtning.

Bortfaldet har nogle statistiske og metodiske konsekvenser, som der er redegjort nærmere for i afsnit 1.4. Men samtidig kan det store bortfald være en indikation af et større problem, for eksempel at den reelle anvendelse af vejledningerne ikke er så stor som listen af modtagere kunne indikere.

Derfor behandler dette kapitel bortfaldet nærmere for at finde frem til, om der er noget i vejledningerne, deres distribution eller lignende, der kan forklare bortfaldets størrelse og indgå i den samlede evaluering af vejledningerne.

9.3 Bortfaldets størrelse

Som nævnt i afsnit 1.4 blev der udpeget 1.094 respondenter til at deltage i undersøgelsen. En del af respondenterne blev udpeget på én gang før interviewperiodens start, mens resten blev udpeget ved senere runder under interviewforløbet. Grunden til de senere udpegninger var, at bortfaldet gjorde det vanskeligt at indhente det nødvendige interview i de opstillede kvoter (jf. afsnit 1.3), hvilket betød at bruttolisten måtte udvides flere gange.

Af de 1.094 emner blev der gennemført 234 interview, hvilket svarer til 21%. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at 83 af emnerne i bruttolisten ikke blev benyttet. Det drejede sig om 83 indkøbere i statslige organisationer, det vil sige en gruppe hvor der ikke var problemer med at få opfyldt den opstillede kvote. Tages der højde for dette blev der gennemført interview med 23% af indkøberne fra bruttolisten.

Det vil ikke være fair at sammenligne de 23% direkte med gennemførselsprocenter fra andre undersøgelser, der ofte er højere. De 23% udtrykker en "ren" gennemførelsesprocent, hvor der ikke er taget højde for fejlnumre og lignende.

Set i sin egen ret er den lave gennemførelsesprocent dog alligevel interessant, når man erindrer at samtlige kontaktede indkøbere er modtagere af miljøvejledningerne. Når det kun var muligt at gennemføre et interview med under en fjerdedel af dem, der med jævne mellemrum modtager nye vejledninger, kan det tyde på at en forstyrrende faktor ødelægger den naturlige forbindelse mellem modtagelse, læsning og anvendelse af vejledningernes informationer og gode råd. Spørgsmålet er i så fald, hvor det er forbindelsen bliver brudt og hvad bruddet skyldes.

9.4 Hvilke grunde ligger der bag bortfaldet?

Der kan være mange grunde til at man ikke ønsker at deltage i en undersøgelse. Her er vi dog primært interesseret i dem, der ligger ud over de sædvanlige, elementære grunde til ikke at deltage i telefoniske (CATI) undersøgelser.

Tabel 3 viser den – store – del af bortfaldet fra tabel 2, der er rubriceret som "frafald" og altså i princippet ligger ud over de normale grunde til frafald.

Tabel 3:
Grunde til frafald i undersøgelsen

Nogle af begrundelserne bag frascreeningen behøver ingen nærmere forklaring. For eksempel begrundelsen "Har ikke tid/har ikke lyst", der i store træk dækker det samme som kategorien "nægtere" i tabel 2 og som i varierende omfang altid vil gøre sig gældende i sådanne undersøgelser.

Af større interesse er de kategorier, der er markeret med fed. Under forskellige formuleringer dækker de over, at indkøberen nok er modtager af vejledningerne men reelt ikke anvender dem.

En forholdsvis stor gruppe respondenter er frascreenet i forbindelse med spørgsmål 10, hvor respondenten bliver spurgt om vedkommende kender "serien af miljøvejledninger rettet mod offentlige indkøbere". Her svarer 162, at de ikke kender serien eller at de ikke ved, om de kender serien.

Ser man de forskellige begrundelser for frascreening under ét er 324 modtagere frascreenet på grund af manglende kendskab og manglende anvendelse af vejledningerne. Det svarer til 63% af samtlige frascreenede og er forholdsvis mange, når det erindres at der er tale om faste modtagere af materialet som for en stor dels vedkommende var blevet varslet om undersøgelsen via et brev en uges tid før, de blev ringet op.

Hermed står det klart, hvorfor modtagerene faldt fra i undersøgelsen. Det næste spørgsmål bliver at afklare, om det i særlig grad var nogle indkøbere frem for andre, der faldt fra på grund af manglende kendskab.

9.5 Hvem er det, der er faldet fra på grund af manglende kendskab?

Hvis vi ser på, hvilke grupper af indkøbere der i særlig grad er faldet fra i undersøgelsen på grund af manglende kendskab kan man tage udgangspunkt i besvarelserne af spørgsmål 10 i spørgeskemaet og beregne en "kendskabsprocent" for hver gruppe af indkøbere.

De indkøbere, der blev frasorteret i forbindelse med spørgsmål 10 var dem, der angav besvarelsen "Nej" eller "Ved ikke", når de blev spurgt hvorvidt de kendte serien af miljøvejledninger rettet mod offentlige indkøbere. De indkøbere, der angav besvarelserne "Ja, kender godt", "Ja, kan godt huske", Ja, kan svagt huske", er altså inkluderet i de 234 interview.

Det er altså et udsnit af dem, der er faldet fra, der indgår i beregningen af kendskabsprocenten. Det skyldes, at det desværre kun er hos disse indkøbere, at det kan lade sig gøre at efterspore de nødvendige oplysninger. Vi har dog ikke grund til at tro, at de indkøbere der er frascreenet i forbindelse med spørgsmål 10 adskiller sig væsentligt fra den samlede gruppe af indkøbere, der er frascreenet på grund af manglende kendskab eller manglende anvendelse af vejledningerne.

Ses først på fordelingen mellem decentrale og centrale indkøbere og mellem indkøbere fra de tre forvaltningsniveauer (stat, amt og kommune) fremkommer tabel 4.

Tabel 4:
Hvor mange af indkøberne kender vejledningerne? Opdelt på indkøbsstatus og forvaltningsniveau

Som det ses er det især de decentrale indkøbere, der ikke kender vejledningerne. Under halvdelen af de adspurgte angiver at kende serien af vejledninger, hvilket indikerer at endnu færre har taget springet til i større eller mindre grad at bruge dem aktivt.

Man skal samtidig huske på, at de indkøbere der ved interviewets start har tilkendegivet, at de ikke kender vejledningerne, allerede er frasorteret. Det betyder, at det kun er et godt stykke under halvdelen af de decentrale indkøbere der modtager vejledninger, der kan erindre dem.

For de centrale indkøbere er situationen lidt bedre. Men stadigvæk ikke imponerende; der er trods alt kun tale om at indkøberen direkte adspurgt skal kunne erindre serien af miljøvejledninger, vedkommende modtager med posten.

Der er en tendens til, at indkøberne i amterne sjældnere er i stand til at huske vejledningerne end for de to øvrige forvaltningsniveauers vedkommende. Forskellen er dog ikke så udtalt som for decentrale og centrale indkøberes vedkommende.

Som nævnt er modtagerene blevet rekrutteret gennem tre organisationer: IKA; SKI og Miljøbutikken. Tabel 5 viser kendskabsprocenten (igen opgjort i forhold til besvarelserne for spørgsmål 10) opdelt på de tre organisationer.

Tabel 5:
Hvor mange af indkøberne kender vejledningerne? Opdelt på, hvorfra indkøberen modtager dem

Note: Betegnelsen "flere" dækker over, at en mindre gruppe indkøbere er opført som modtagere fra både SKI og Miljøbutikken

Som det ses er det især indkøbere der får materialet gennem SKI der ikke kender de vejledninger, de modtager. Spørgsmålet kan ikke afklares her, men den lave kendskabsprocent og det forhold at SKI tegner sig for langt den største del af den samlede gruppe af modtagere kunne tyde på det.

9.6 Implikationer af frafaldet

Den primære og væsentligste implikation af frafaldet er, at den reelle anvendelse af vejledningerne er langt mindre, end antallet af modtagere indikerer.

Det præcise antal indkøbere, der kender vejledningerne blandt den samlede gruppe af indkøbere er vanskeligt at estimere på grund af de andre faktorer bag frafaldet (for eksempel manglende tid og lyst til at deltage i interviewet). I værste fald er der kun 600 indkøbere på landsplan der kender vejledningerne. I absolut bedste fald kender 1.800 indkøbere vejledningerne. Vi vurderer, at et realistisk bud vil være mellem 800 og 900 indkøbere. Hertil skal lægges en mindre gruppe indkøbere, der læser vejledningerne direkte på Miljøstyrelsens hjemmeside. Det er ukendt, præcis hvor mange indkøbere det drejer sig om, men angiveligt er det en begrænset skare. Det overordnede billede af et lavt kendskab ændres ikke.

Den reelle anvendelse vil nødvendigvis være mindre end kendskabet til vejledningerne. Omkring 20% af de indkøbere der kender vejledningerne angiver direkte, at de aldrig bruger vejledningerne⁵. Det betyder, at vejledningerne i praksis bliver lavet for en særdeles eksklusiv skare, og at man må overveje om resultatet står mål med indsatsen i den form, vejledningerne findes i nu.

Det er samtidig værd at lægge mærke til den store forskel i kendskabet blandt decentrale og centrale indkøbere. At centrale indkøbere i langt større grad end decentrale indkøbere kender vejledningerne indikerer, at vejledningerne i form og indhold er mere rettet mod den første gruppe end den anden.

Sandsynligvis er dette ikke tilsigtet men blot et resultat af de valg, der er truffet omkring vejledningerne. Ikke desto mindre betyder det, at de decentrale indkøbere i praksis ikke bliver bistået af de råd og den information, vejledningerne indeholder, når de skal foretage indkøb.

Selv om eventuelle alternative informationskilder ikke kan udlæses af denne undersøgelses tal frygter vi, at mange decentrale indkøbere reelt står uden sagligt funderet vejledning. Som det er beskrevet i konklusionen mener vi i høj grad, at der burde tages yderligere hensyn til denne gruppe af indkøbere.

I lyset af, at det især er modtagerene gennem SKI, der har en lav kendskabsprocent, må man overveje distributionen af vejledningerne nøjere. Noget tyder på, at det ikke er indsatsen værd – i form af trykning og betaling for distribution – at lade SKI stå for distributionen af en så stor del af vejledningerne. En anden faktor, man skal være opmærksom på, er at det ikke nødvendigvis er fremmende for læsning og anvendelse, hvis vejledningerne "gemmer sig" i en stak af øvrigt materiale, rammekontrakter og andet.

⁵ Jævnfør besvarelsen af spørgsmål 16 og 17

Bilag 1: Det anvendte spørgeskema

Projekt nr. 3209
Grønne indkøb

Introduktion

Goddag, mit navn er … . Jeg ringer fra analyseinstituttet I & A Research. Vi gennemfører i øjeblikket, i samarbejde med Miljøstyrelsen, en undersøgelse vedrørende miljøvejledninger. Må jeg i den forbindelse have lov til at tale med *.

(INTV.: Ved rette person)

Goddag mit navn er ... . Jeg ringer fra analyseinstituttet I & A Research. Vi gennemfører i øjeblikket, i samarbejde med Miljøstyrelsen, en undersøgelse vedrørende muljøvejledninger. Må jeg i den forbindelse have lov til at stille dig nogle spørgsmål. Interviewet tager ca. 15-20 min. og du deltager anonymt?