| Forside | | Indhold | | Forrige |
Dokumentation af offentlige grønne indkøb
Bilag 3: Notat fra Danmarks Statistik "Opgørelse af benchmarktotal for det
offentlige indkøb"
Opgørelse af bench-mark for det offentlige varekøb
1. Afgræsning af den offentlige sektor
| Indledning |
Danmarks Statistik har i 2000, som serviceopgave for KPMG,
beregnet en række bench-mark totaler for det offentliges køb af varer og tjenester.
Bench-mark totalerne er beregnet for 1997. Beregningerne er sket med udgangspunkt i det
kildemateriale, der danner grundlag for nationalregnskabsopgørelserne for den offentlige
sektor. Beregningerne er udført ved kørsler på DIOR-databasen (Database for Integerede
Offentlige Regnskaber). Herved sikres, at beregningerne kan udføres for et
vilkårligt år på en veldokumenteret og konsistent måde. Der er nu opbygget et program
i DIOR, der meget hurtigt vil kunne danne de ønskede totaler. |
| |
|
| Afgrænsninggen af den offentlige sektor |
I opgaven er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks
opdeling af den offentlige sektor i nationalregnskabet (bilag 1). Denne afgrænsning
følger principperne i de internationale retningslinier for opstilling af
nationalregnskabet for den samlede økonomi. Retningslinierne herfor er formuleret i
manualerne SNA (System of National Accounts) og ENS 1995 (Det Europæiske
Nationalregnskabssystem 1995). Grundlæggende består den offentlige
sektor af offentlig forvaltning og service og den offentlige del af selskabssektoren.
Disse enheder kan igen underopdeles i i alt 9 undersektorer, jf. nedenfor. Offentlig
forvaltning og service består af de institutioner, der har som hovedformål at fremstille
ydelser på ikke–markedsmæssige vilkår ("gratisydelser") og som
hovedsageligt finansieres via opkrævning af skatter og afgifter. Den offentlige del af
selskabssektoren består af de institutioner og virksomheder, der fremstiller varer og
tjenster på markedsmæssige og som ejes og/eller kontrolleres af det offentlige. Ejerskab
foreligger når det offentlige ejer mere end 50 % af aktiekapitalen i virksomheden.
Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i følgende sektorer: |
| |
|
| Integrerede offentlige (statslige, amtslige og
primærkommunale) |
Myndigheder og institutioner, der producerer offentlige
ydelser, og som er integrerede (d.v.s. hvis regnskab er indarbejdet) i de statslige,
amtskommunale og primærkommunale regnskaber. Som eksempler kan nævnes ministerielle
departementer, gymnasier, hospitaler og folkebiblioteker. |
| |
|
| Ikke- integrerede statslige, amtslige og
primærkommunale institutioner |
De ikke-integrerede offentlige institutioner er ikke
indarbejdet i de statslige, amtslige eller primærkommunale regnskaber, men opererer med
selvstændige regnskaber. Hertil hører også kvasi-offentlige institutioner, som formelt
er private, ligeledes med selvstændige regnskaber, men som reelt er offentlige
institutioner, fordi de overvejende er finansierede med offentlige midler (dvs. over 50
pct. af finansieringen). Som eksempler kan nævnes erhvervsskoler og Dansk
Flygtningehjælp. |
| |
|
| Sociale kasser og fonde |
Sociale kasser og fonde omfatter de institutionelle enheder,
hvis hovedaktivitet er at levere sociale ydelser, og som opfylder følgende to kriterier: Visse
grupper af befolkningen er ved lov eller administrative bestemmelser forpligtiget til at
være medlem af ordningen eller til at indbetale bidrag til denne.
Ansvaret for institutionens forvaltning, hvad angår indbetaling og godkendelse af
bidrag og ydelser, påhviler den offentlige forvaltning og service, uafhængigt af dens
rolle som tilsynsførende organ eller arbejdsgiver.
Sociale kasser og fonde består af: Arbejdsløshedskasserne, ATP og Lønmodtagernes
Garantifond
Den offentlige del af selskabsektoren kan underopdeles i følgende delsektorer: |
| |
|
| Integrerede offentlige virksomheder |
De offentlige integrerede virksomheder er selskabslignende
institutionelle enheder, der er kontrolleret af den offentlige forvaltning og service med
dertil hørende juridiske forpligtelser. Deres regnskaber er integreret i stats- eller
kommunalregnskaberne, men kan udskilles i en selvstændig enhed. Produktionen i disse
virksomheder er markedsbestemt, og indtægterne ved salg udgør 50 pct. eller mere af de
løbende driftsudgifter. De indgår kun i statistikken for offentlig forvaltning og
service med et overskud eller underskud. Som eksempler kan nævnes kommunale
forsyningsvirksomheder inden for el-gas-vand og varmeforsyning og samt Bornholmstrafikken. |
| |
|
| Ikke-integrerede offentlige virksomheder |
Ikke-integrerede offentlige virksomheder er privatretsligt
organiseret i en selskabs- eller selskabslignende form. Det gælder dog, at offentlige
myndig-heder enten kontrollerer og/eller ejer mere end 50 % af virksomheden. Som eksempler
kan nævnes DSB, A/S Storebæltsforbindelsen, Combus A/S og Post Danmark. En liste over de
30 største offentlige selskaber er opstillet i bilag 5. |
2. Afgræsningen af køb af varer og tjenesteydelser
Afgræningen af købet af varer og tjenester (i forhold til udgifter til f.eks.
køb af inevesteringsgoder) for de ovenstående 9 delsektorer kan ske på to måder.
| Afgræning i forhold til national- regnskabet |
For det første kan der tages udgangspunkt i, hvordan man i
nationalregnskabet definerer og afgrænser købet af varer og tjenester i forhold til
andre udgiftstyper. I nationalregnskabet benævnes køb af varer og tjenester Forbrug i
produktionen idet der måles værdien af varer og tjenester, der forbruges som input i
produktionsprocessen. I nationalregnskabet sker der ikke en opdeling af udgifterne på
varer og tjenester. Den præcise ordlyd af definitionen i ESA95 er gengivet i bilag 2. |
| |
|
| Afgræning i forhold kontoplanerne |
Alternativt kan man afgrænse udgiftstyperne efter de
informationer, der er tilgængelige i den statslige og kommunale kontoplan. Denne metode
kan kun anvendes for integrerede stats-amtslige og primærkommunale institutioner, da der
for de øvrige sektorer ikke findes ensartede og standardiserede kontoplaner. Fordelen ved
denne metode er, at den giver adgang til en meget detaljeret opdeling af udgifterne på
forskellige vare- og tjenestekategorier. Ulempen er, at kontoplanerne ikke er stabile over
tid. En oversigt over informationsindholdet i den standardiserede statslige kontoplan er
gengivet i bilag 3. En oversigt over informationsindholdet i den standardiserede kommunale
og amtskommunale kontoplan er gengivet i bilag 4. |
| |
|
| En kombination er anvendt i undersøgelsen |
I undersøgelsen er der anvendt en kombination af de to
metoder. Der er som udgangspunkt valgt at afgrænse udgifterne i henhold til
nationalregnskabets afgrænsning af Forbrug i produktionen. Hertil er der
yderligere tilføjet en række kriterier, der udelukker en række konti på statens og
kommunernes kontoplan. I statens kontoplan medtages således kun udgifter på
standardkonto 14, 15,1630 og 1650.
På den kommunale kontoplan medtages kun udgifter under arterne 22, 23, 29, 40, 45 og
49.
I bilag 7 er vist en samlet oversigt over udgifterne på den statslige og den kommunale
kontoplan fordelt på nationalregnskabskategorier. |
3. Undersøgelsens hovedresultater
I bilag 6 er undersøgelsens hovedresulateter gengivet. For de integerede statslige,
amtslige og primærkommunale integrede institutioner er udgifterne opdelt på varer og
tjenester ud fra oplysningerne i kontoplanerne. For de ikke-integrerede institutioner
(inklusive sociale kasser og fonde) er fordelingsnøglen for integrerede institutioner
(inden for samme hovedsektor) anvendt. For den offentlige del af selskabssektoren har det
ikke været muligt at opdele udgifterne på varer og tjenester.
Bilag 1. Danmarks Statistiks opdeling af den offentlige sektor i
nationalregnskabet.
Se her!
Bilag 2. Forbrug i produktionen (ESA 95)
Afgrænsningen af varekøb over for f.eks. udgifter til investeringsformål er
foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets afgrænsninger. Det er denne
afgrænsning, der ligger til grund for nationalregnskabskodningen af de offentlige
regnskaber. Herunder gengives ordlyden af denne afgrænsning:
Forbrug i produktionen
| 3.69. |
Definition: Forbrug i produktionen er værdien af varer og tjenester, der
forbruges som input i en produktionsproces, bortset fra faste aktiver (forbruget heraf
registreres som forbrug af fast realkapital). Disse varer og tjenester kan enten forædles
eller forbruges i produktionsprocessen. |
| |
| 3.70. |
Forbrug i produktionen omfatter følgende grænsetilfælde: a)
værdien af alle varer og tjenester, der anvendes som input i hjælpeaktiviteter. Typiske
eksempler er indkøb, salg, markedsføring, regnskab, databehandling, transport, lager,
vedligeholdelse, sikkerhed osv. Der skelnes ikke mellem disse varer og tjenester og dem,
der forbruges i en lokal faglig enheds hovedaktivitet (eller biaktivitet)
b) værdien af varer og tjenester, der modtages fra en anden lokal faglig enhed inden
for den samme institutionelle enhed (kun hvis de falder inden for definitionen i paragraf
3.69.)
c) udgifter til anvendelse af lejede faste aktiver, f.eks. ved operationel leasing af
maskiner eller biler
d) abonnementer, bidrag eller kontingenter til ikke-udbyttegivende
erhvervssammenslutninger (se 3.35.)
e) poster, der ikke behandles som bruttoinvesteringer som f.eks.:
(1) værktøj, der ikke er særlig kostbart, og som anvendes til relativt simple
operationer, f.eks. save, hamre, skruetrækkere og andet håndværktøj; småapparater som
lommeregnere. Alle udgifter til sådanne varige goder på indtil 500 ECU (i 1995 priser)
pr. stk. (eller – hvis de købes i større mængder – for den totalt anskaffede
mængde) skal pr. konvention registreres i ENS som forbrug i produktionen
(2) almindelig, regelmæssig vedligeholdelse og reparation af faste aktiver anvendt i
produktionen
(3) militære ødelæggelsesvåben og det udstyr, der skal til for at affyre dem (men
ikke politiets eller sikkerhedsstyrkernes lette våben eller pansrede køretøjer, der
betragtes som bruttoinvesteringer)
(4) forsknings og udviklingstjenester, personaleuddannelse, markedsundersøgelser
og lignende aktiviteter, der købes udefra eller leveres af en separat, lokal faglig enhed
inden for den samme institutionelle enhed
f) betalinger for anvendelse af immaterielle ikke-producerede aktiver som patenterede
aktiver, varemærker osv. (ekskl. betalinger for køb af sådanne ejendomsrettigheder: De
skal nemlig behandles som anskaffelse af et immaterielt ikke-produceret aktiv)
g) ansattes udgifter, der refunderes af arbejdsgiveren, til anskaffelser, der er
nødvendige i produktionen, som f.eks. værktøj eller sikkerhedsbeklædning, som den
ansatte i henhold til ansættelseskontrakten selv er forpligtet til at indkøbe
h) udgifter, som er afholdt af arbejdsgiveren til egen eller de ansattes fordel, og som
er nødvendige til afvikling af produktionen. Typiske eksempler er følgende:
(1) refusion af ansattes udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og
repræsentation i forbindelse med jobbet
(2) etablering af faciliteter på arbejdspladsen
En mere udtømmende liste findes i afsnittet om aflønning af ansatte (D.1) (se 4.07.).
i) forsikringstjenester betalt af lokale faglige enheder (se også bilag III om
forsikring) enheder i forbindelse med tegning af skadesforsikringer (se også bilag III om
forsikring): For kun at registrere udgiften til forsikringstjenester som forbrug i
produktionen, skal skadesforsikringspræmierne reduceres med f.eks. udbetalte
skadeserstatninger og nettoændringer i de aktuarmæssige reserver. Sidstnævnte kan
tilskrives lokale faglige enheder i forhold til de indbetalte forsikringspræmier
j) kun for den samlede økonomi: Alle indirekte målte finansielle
formidlingstjenester (FISIM) leveret af residente producenter. |
| |
|
| 3.71. |
Forbrug i produktionen omfatter ikke: a) elementer, der
behandles som bruttoinvesteringer såsom:
(1) værdigenstande
(2) mineralefterforskning
(3) større forbedringer, der er betydeligt mere omfattende, end hvad der kræves til
blot at holde de faste aktiver i god og funktionsdygtig stand, f.eks. renovering,
genopbygning, udvidelse
(4) software indkøbt eller udviklet for egen regning
b) udgifter afholdt af arbejdsgivere til aflønning af ansatte i naturalier (se 4.05.)
c) offentlige enheders kollektive tjenester som anvendes af markedsmæssige producenter
eller producenter af produkter til eget brug (og som af den offentlige forvaltning og
service behandles som udgifter til kollektivt konsum)
d) varer og tjenester produceret og forbrugt i samme regnskabsperiode inden for samme
lokale faglige enhed (de registreres heller ikke som produktion)
e) betalinger for tilladelser fra myndighederne og gebyrer, der skal behandles som
produktionsskatter (se 4.79.,4.80.). |
Bilag 3. Statens kontoplan
De poster, der i statsregnskabet falder ind under begrebet forbrug i produktionen fremgår
af tabellen herunder. Det statslige varekøb kan i det statslige regnskabssystem fordeles
på de standardkonti, der forekommer i tabellen. Disse standardkonti kan yderligere
disaggregeres i regnskabskonti bestående af to cifre, som det vil fremgå af de
selekterede poster, der indgår i det varekøb, der er beregnet i denne serviceopgave.
| Standardkonto |
Beskrivelse |
| 14 |
Køb af varer og tjenesteydelser |
| 15 |
Erhvervelse af materiel, netto |
| 16 |
Leje, vedligeholdelse og skatter |
| 19 |
Diverse driftsudgifter |
| 31 |
Byggeri og anlægsproduktion |
| 32 |
Erhvervelse af anlæg mv. |
| 52 |
Tilskud til personer |
| 53 |
Tilskud til erhverv |
| 54 |
Tilskud til anden virksomhed |
| 55 |
Investeringstilskud mv. |
| 72 |
Tilskud til kommuner |
| 75 |
Refusio Refusionsberettiget købsmoms. |
Efter et møde mellem repræsentanter fra KPMG og Offentlige Finanser, Danmarks Statistik
blev det besluttet kun at inkludere standardkonto 14 Køb af varer og
tjenesteydelser, 15 Erhvervelse af materiel, netto og visse regnskabskonti for
standardkonto 16 Leje, vedligeholdelse og skatter, nærmere bestemt 16.30 og
16.50. Fra varekøbet udelades altså standardkonto 19, 31, 32, 52, 53, 54, 55, 72, 75 og
på regnskabskontoniveau 16.10, 16.20, 16.60, 16.70, 16.80 og 16.90.
14. Køb af varer af tjenesteydelser indeholder:
Rejser og befordring
Repræsentation
Føde- og drikkevarer
Energi
Køb af varer og tjenesteydelser hos kommuner (bortset fra energi)
Køb af tjenesteydelser i øvrigt
Køb af varer i øvrigt
15. Erhvervelse af materiel, netto
Erhvervelse af transportmateriel
Erhvervelse af maskiner, inventar og andet materiel.
Afhændelse af brugt transportmateriel
Afhændelse af brugte maskiner, inventar og andet materiel
Modkonti mv.
16. Leje, vedligeholdelse og skatter (kun regnskabskonto 30 og 50)
indeholder:
Leasing og leje i øvrigt
Reperations- og vedligeholdelsesudgifter
Bilag 4. Den kommunale kontoplan
For amterne og kommunerne medtages under varekøb normalt nedenstående arter:
|
Art |
| 22 |
Fødevarer |
| 23 |
Brændsel og drivmidler |
| 29 |
Øvrige varekøb |
| 40 |
Tjenesteydelser uden moms |
| 45 |
Entreprenør- og håndværkerydelser |
| 46 |
Betalinger, stat |
| 47 |
Betalinger, kommuner |
| 48 |
Betalinger, amter |
| 49 |
Øvrige tjenesteydelser |
Det blev vedtaget, at artspecifikationenerne for amternes og kommunernes varekøb skulle
bestå af 22. Fødevarer, 23. Brændsel og drivmidler, 29. Øvrige varekøb, 40.
Tjenesteydelser uden moms, Entreprenør- og håndværkerydelser og 49. Øvrige
tjenesteydelser. Følgende skulle udelades: 46. Betalinger stat, 47.
Betalinger kommune og 48. Betaling amter.
I modsætning til den statslige kontoplan kan arterne i det kommunale budget- og
regnskabssystem ikke disaggregeres yderligere. Indholdet af de i serviceopgaven medtagne
arter i det offentlige varekøb fremgår af nedenstående liste:
Hovedart 2 varekøb
Under hovedart 2 Varekøb registreres kommunens udgifter til momsbelagte varekøb
samt udgifter til varekøb af jord og bygninger.
Varekøb er i artsinddelingen opdelt på 5 arter:
2.2. Fødevarer
2.3. Brændsel og drivmidler
2.6. Køb af jord og bygninger
2.7. Anskaffelser
2.9. Øvrige varekøb
Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 2 kan anføres:
2.2. Fødevarer
 | Brød |
| Dybfrostvarer |
| Kaffe, te og kakao |
| Kartofler, grøntsager og frugt |
| Kolonialvarer |
| Konservesvarer |
| Kød, fjerkræ og fisk |
| Mejeriprodukter |
| Øl, vand og andre drikkevarer |
2.3. Brændsel og drivmidler
| Benzin |
| Dieselolie |
| Elektricitet |
| Fast brændsel (kul, koks) |
| Fjernvarme |
| Flydende brændsel (olie) |
| Forsyningsvirksomheders køb af energi med henblik på videresalg |
| Gas |
| Petroleum |
2.6. Køb af jord og bygninger
| Køb af jordarealer |
| Køb af bygninger |
2.7. Anskaffelser
Her registreres større og bekostelige indkøb af genstande med levetid på over 1 år
(eksklusiv køb af jord og bygninger), f.eks.:
Maskiner
Motorkøretøjer og andet kørende materiel
Tekniske anlæg og installationer, f.eks. elevatorer, forbrændingsanlæg, kedelanlæg,
køleanlæg, sanitære anlæg, varme- og ventilationsanlæg, større apparaturer såsom
f.eks. røntgenanlæg, scannere o. lign.
2.9. Øvrige varekøb
Byggematerialer, f.eks. betonelementer, mursten, cement, grus og tømmer
Kontorartikler, f.eks. papir og tryksager
Lægelige artikler, f.eks. apparatur og instrumenter, behandlingsapparater,
laboratorieudstyr, forbindsstoffer, medicin, proteser, røntgenartikler,
tand-plejeartikler og transfusionsmateriale
Rengøringsartikler, f.eks. affaldsposer, vaske- og opvaskemidler, toiletartikler og
desinfektionsmidler
Inventar, f.eks. armaturer, tæpper, møbler, senge og service
Undervisningsmidler, f.eks. bøger, film, bånd, samlinger, håndgerningsmaterialer,
skriveredskaber, sløjdmaterialer og varer til skolekøkken
Vejmaterialer, f.eks. asfalt, beton, kantsten, cement, grus og vejsalt
Hovedart 4 tjenesteydelser mv.
På hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. registreres udgifter vedrørende køb af
tjenesteydelser, der leveres af fremmede.
Hovedart 4 omfatter altså kun tjenesteydelser, der direkte leveres fra omverdenen.
Ydelser og præstationer, der leveres af kommunens egne afdelinger, registreres ikke under
hovedart 4, jf. nærmere om registreringen af interne udgifter under omtalen af hovedart 9
Interne udgifter og indtægter nedenfor.
Forsyningsvirksomheder, dvs. virksomheder, der er registreret på udlægskontiene 9.30
til 9.35, anses for eksterne i relation til kommunens øvrige virksomhed. Alle ydelser,
som leveres mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne, registreres derfor som eksterne.
Som eksempel kan nævnes, at leverancer af vand fra kommunens egne forsyningsvirksomheder
registreres under art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Endvidere registreres
forsyningsvirksomhedernes faktiske andele af kommunens almindelige administrationsudgifter
under art 4.0 Tjenesteydelser uden moms, på funktionerne for forsyningsvirksomhederne.
Køb af varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed (dvs. staten eller
andre kommuner), der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistreret, og altså
afregner leverancer incl. moms, registreres på de momsbærende udgiftsarter og altså
ikke på art 4.6-4.8. Der skal i denne situation anvendes samme fremgangsmåde som
vedrørende forsyningsvirksomhederne, jf. ovenfor.
Bortset fra køb af momspligtige varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig
myndighed gælder, at køb hos staten, eller andre kommuner registreres på art 4.6-4.8.
Med hensyn til sondringen mellem hovedart 4 Tjenesteydelser m.v., og hovedart 1
Lønninger henvises til bemærkningerne til hovedart 1.
På art 4.0 Tjenesteydelser uden moms registreres de tjenesteydelser, som ikke er
momsbelagte. Hertil kommer, at der på art 4.0 skal konteres visse udgifter, som ikke er
egentlige tjenesteydelser, men mere har karakter af varekøb og anskaffelser, som
imidlertid ikke er belagt med moms (f.eks. avisabonnementer og køb af visse
kunstgenstande).
På art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v., må kun konteres momsbelagte ydelser.
Tjenesteydelser er i artsinddelingen for offentligt varekøb i denne serviceopgave
opdelt på 3 arter:
4.0 Tjenesteydelser uden moms
4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser
4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v.
Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 4 kan anføres:
4.0 Tjenesteydelser uden moms
Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. efteruddannelse, kontingenter til
kommunale sammenslutninger, ikke-skattepligtige diæter til kommunalbestyrelsesmedlemmer,
porto og aviser
Skatter, visse afgifter og forsikringer, f.eks. ejendomsskatter og vægtafgift
Sundhedsmæssige tjenesteydelser, f.eks. almen læge- og sygeplejemæssig bistand,
betaling til private sygehuse, lægeerklæringer, betaling for forskellige undersøgelser
Visse transportudgifter, f.eks. befordringsgodtgørelse, patientbefordring samt
ikke-momsbelagte udgifter til bustransport
Varekøb og anskaffelser, der ikke er momsbelagte, herunder f.eks. andel af
varmeudgifter opkrævet af ikke-momsregistrerede boligforeninger og lignende.
4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser
Samtlige udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, som ikke udføres
af kommunens eget personale
4.9 Øvrige tjenesteydelser
Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. annoncer og edb-udgifter samt
vederlag til sagkyndige m.v.
Betaling til den regnskabsførende kommune i fælleskommunale anliggender for
momsbelagte ydelser
Fragt
Leverancer fra kommunens egne forsyningsvirksomheder
Revision og telefon m.v.
Sanitære tjenesteydelser, f.eks. rengøring, bortkørsel og forbrænding af affald,
skorstensfejning, slamsugning, vask og rensning samt vinduespolering
Udgifter til vand
Bilag 5. Liste over de 30 største offentlige selskaber
Aftalen var, at Danmarks Statistik skulle levere en liste over de 25 største
offentlige selskaber. Vi udarbejdede imidlertid en liste på 30 selskaber. Da Danmarks
Statistik har en diskretionsforpligtelse m.h.t. indberettede økonomiske oplysninger mv.,
var det ikke muligt at anføre indkøbsvolumen eller at rangordne virksomhederne efter
nettoudgifter. Derfor er rækkefølgen på nedenstående liste over de 30 største
offentlige selskaber tilfældig.
Danske Elværkers Forening
Dangas A/S
Danske Fjernvarmeværkers Forening
Combus A/S
Hovedstadens Trafikselskab
Storstrøms Trafikselskab
Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab
Dansk Olierør A/S
Scandlines A/S
Københavns Lufthavne A/S
Tele Danmark Koncernen A/S
Danmarks Radio
TV 2 / Danmark
I/S Lynettefællesskabet-Renseanlæggene
A/S Storebæltsforbindelsen
Tarco A/S
Københavns Havn
Det Danske Luftfartselskab A/S
Marius Pedersen A/S
I/S Amagerforbrænding
I/S Vestforbrænding
Kommunekemi A/S
Kommunedata A/S
CSC Danmark A/S
Indbindingscentralen
Dopas A/S
Dansk Tipstjeneste
Post Danmark
Danmarks Nationalbank
Kommunernes Pensionsforsikring
Bilag 6. Hovedresultatet af undersøgelsen
Se her!
Bilag 7. Fordeling af den statslige og kommunale kontoplan på
nationalregnskabskategorien
Se her!
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top | |
|