| Indhold |
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 22, 2001
Økonomisk konsekvensvurdering af ny luftvejledning
Indholdsfortegnelse
Miljøstyrelsen har ønsket at revidere Vejledning nr. 6, 1990 om begrænsning af
luftforurening fra virksomheder (Luftvejledningen), og et udkast til en ny vejledning, i
det følgende benævnt høringsudkastet, blev sendt i høring d. 2000.10.25 med
høringsfrist til d. 2000.12.19.
Høringsudkastet indeholdt en række skærpelser og nyskabelser i forhold til den
gældende vejledning. Miljøstyrelsen ønskede derfor en vurdering af de hermed forbundne
økonomiske konsekvenser for den danske industri og energisektor, og ved kontrakt af
2000.10.13 blev denne opgave overdraget til RAMBØLL ved
| chefkonsulent, civilingeniør Søren Dalager (projektleder og sagsfagleder for teknik),
og |
| chefkonsulent, cand. polit. Lars Mønsted (sagsfagleder for økonomi) |
I det følgende benævnes RAMBØLLs projektgruppe som Konsulenten.
Arbejdet er blevet fulgt og støttet af en Følgegruppe bestående af
| fra Miljøstyrelsen: Erik Thomsen, Hans Christian Ellehauge, Jørgen Nielsen og
Finn Juel Andersen |
| fra Dansk Industri: Torkild Hoff Andersen |
| fra RAMBØLL: Søren Dalager og Lars Mønsted |
I forbindelse med udstedelsen af den gældende luftvejledning blev der i 1989
gennemført en tilsvarende konsekvensvurdering. Det aftaltes, at den bestilte opgave
skulle anvende den samme metode som den tidligere.
Dette indebærer, at der alene ses på de økonomiske konsekvenser, udkastet kan få
for bestående virksomheder og anlæg. Skærpelserne vil også gælde for nye
virksomheder, men vil kunne indarbejdes i beslutnings- og projekteringsfasen. Det er ikke
muligt at forudse hvilke nye virksomheder, der vil opstå i fremtiden. Det er derfor ikke
realistisk at lade betragtninger herom indgå i undersøgelsen.
Et hovedelement i undersøgelsen har derfor været at identificere og rette henvendelse
til bestående enkeltvirksomheder og brancher, som kunne tænkes at blive omfattet af de
foreslåede skærpelser. Dette har bl.a. forudsat en fastlæggelse af vejledningens
gyldighedsområde, og det konkluderes, at dette siden fremkomsten af den gældende
vejledning er blevet væsentligt indskrænket som følge af, at der er udstedt en række
bekendtgørelser, brancheorienteringer og andre vejledninger, som går forud for
luftvejledningen.
Et særligt forhold er fremkomsten fra og med år 2000 af de, branchespecifikke BAT
Reference Documents (BREFs), i vejledningsudkastet benævnt BAT-noter, der udfærdiges af the
European IPPC Bureau i henhold til Rådets direktiv nr. 96/61/EF af 1996.09.24 om
integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet). BAT = Best
Available Techniques. Disse BREFs kan ligeledes opfattes som en slags vejledninger. Se dog
også denne rapports kapitel 3.
Som tidsramme for undersøgelsen blev fastsat perioden frem til d. 2001.01.31. Dette
indebar, at Konsulenten måtte påbegynde undersøgelsen og også langt ad vejen
rapportere denne, mens høringen endnu pågik. Dette har haft den fordel, at Konsulenten
har kunnet fremlægge forskellige aspekter af høringsudkastet til drøftelse i
Følgegruppen, men også den ulempe, at en del af det pr. 2001.01.31 foreliggende
rapportudkast i mellemtiden er blevet mindre aktuelt, som det fremgår nedenfor.
Som nærmere omtalt i den nedennævnte Bilagsrapports kapitel 6 udsendte Konsulenten d.
2000.12.04 et brev til et større antal virksomheder og brancheorganisationer.
Besvarelsesfristen fastsattes til udløbet af Miljøstyrelsens høringsfrist, dvs. til d.
2000.12.19. Der fremkom herved enkelte ganske tungtvejende indvendinger mod forskellige af
de i høringsudkastet foreslåede skærpelser
Kun få af de adspurgte besvarede imidlertid Konsulentens henvendelse. Konsulenten har,
med støtte i Følgegruppen, antaget, at de manglende svar kunne tolkes derhen, at
høringsudkastet enten ikke vil få økonomiske konsekvenser for de pågældende eller kun
vil få det i mindre omfang.
Ikke desto mindre er det et interessant resultat af Konsulentens undersøgelse, at den
gældende luftvejledning endnu ikke er implementeret fuldt ud, hverken med hensyn til
emissionsgrænseværdier eller krav om kontrolmålinger. Det betyder, at en række af de
økonomiske konsekvenser, der blev estimeret ved konsekvensvurderingen i 1989 af det
daværende vejledningsudkast, ikke er realiseret.
På Følgegruppens møde d. 2001.02.01 oplyste Miljøstyrelsen, at den nu ville
gennemgå dels de høringssvar, styrelsen selv havde modtaget, og dels de svar, der var
fremkommet ved Konsulentens undersøgelse. På grundlag heraf ville styrelsen udarbejde et
nyt udkast. Det besluttedes samtidig, at Konsulenten skulle afvente dette udkast, og at
den ønskede konsekvensvurdering skulle omhandle de skærpelser, der er indeholdt heri, i
forhold til den gældende vejledning.
Det endelige udkast, som ikke har været i høring, forelå i juni 2001, og det er
dette udkast, der konsekvensvurderes i nærværende rapport.
Uanset, at det pr. 2001.01.31 foreliggende rapportudkast derved er blevet mindre
aktuelt, har Konsulenten valgt at vedlægge det i en lettere bearbejdet form i forventning
om, at i det mindste kapitlerne 3 om luftvejledningens gyldighedsområde, 4 om forholdet
mellem BREFs og luftvejledningen og 7 om de modtagne besvarelser vil kunne have en generel
interesse.
I det følgende benævnes rapportudkastet ved Bilagsrapporten.
Nærværende rapport indeholder en vurdering af, hvilke økonomiske konsekvenser der
må forventes for den danske industri og energisektor som følge af udstedelsen af en ny
luftvejledning med et indhold som i udkastet af juni 2001.
Som nærmere forklaret i kapitlerne 1, 2 og 3 vurderes det, at den nye luftvejledning
vil udløse
| et investeringsbehov over en årrække af størrelsesordenen 300-400 mio. kr. ekskl.
moms, heraf i størrelsesordenen 100 mio. kr. ekskl. moms til dioxinrensning |
| årlige udgifter til drift af investeringerne samt til målinger m.v. på 70-100 mio.
kr. pr år, ekskl. moms, når luftvejledningen er fuldt gennemført |
Udkastet af juni 2001 til en ny luftvejledning er struktureret på samme måde som
høringsudkastet fra oktober 2000, men indeholder alligevel en lang række ændringer i
forhold til høringsudkastet. Disse ændringer er resultatet af Miljøstyrelsens
behandling af dels de høringssvar, styrelsen selv har modtaget, og dels de svar, der er
fremkommet ved Konsulentens undersøgelse.
Mange af svarene indeholdt ganske tungtvejende indvendinger mod forskellige af de i
høringsudkastet foreslåede skærpelser (se Bilagsrapportens kapitel 7). Miljøstyrelsen
har været lydhør over for disse indvendinger og har derfor omformuleret
vejledningsudkastet på forskellig vis, således bl.a.:
| der er indføjet en forklarende uddybning i afsnit 1.3 i udkastet. Det hedder bl.a.
heri: "Miljøstyrelsen vil løbende informere om, hvordan de enkelte BAT-noter skal
anvendes af godkendelsesmyndighederne. Disse oplysninger skal lægges til grund ved
godkendelses- og tilsynsmyndighedernes fastsættelse af krav om begrænsning af
luftforureningen fra (i)-mærkede virksomheder. Luftvejledningens afsnit om afkasthøjder,
egenkontrolvilkår m.v. finder dog under alle omstændigheder anvendelse på denne type
virksomheder." |
Det kan heraf konkluderes, at de allerede foreliggende BAT-noter ikke umiddelbart kan
opfattes som værende gældende vejledninger i Danmark. Indtil de nævnte
"oplysninger" foreligger, er Luftvejledningen alene gældende
| en række specifikke forhold, f.eks.
udsendelse af SO2 fra kalkværker, molerværker, lecaværker,
stenuldsfabrikker og teglværker
udsendelse af NOx fra bestående fuelolie- og kulfyrede anlæg
overlades til en konkret vurdering. Udsendelse af formaldehyd fra bestående
gasmotoranlæg vil blive reguleret ved en kommende bekendtgørelse i stedet for gennem den
nye luftvejledning |
| det anerkendes, at visse brancher er nødsaget til at begrænse deres støvemission ved
hjælp af elektrofiltre i stedet for posefiltre og derfor bør have
emissionsgrænseværdier, der er tilpasset til denne situation |
Til gengæld indeholder det endelige udkast en skærpelse med hensyn til dioxin. Denne
behandles i kapitel 2.
Konsekvensen heraf er, at de fleste af de rejste indvendinger og påståede økonomiske
konsekvenser er imødekommet og imødegået. Tilbage bliver (se Bilagsrapportens kapitel
7) nogle få økonomiske konsekvenser i form af: øget SO2-rensning på
Cheminova og øgede krav til tanke i olie- og asfaltbrancherne, i alt ca. 35 mio. kr. i
investering og 2-5 mio. kr. i årlige driftsudgifter.
Som nævnt indeholder udkastet af juni 2001 en skærpelse i forhold til
høringsudkastet, nemlig for så vidt angår dioxin fra industrianlæg. I høringsudkastet
skelnedes mellem anlæg, der er omfattet af et BREF, og andre industrianlæg, men i det
endelige udkast er denne skelnen opgivet, formentlig i erkendelse af, at nogle af de
hidtil foreliggende BREFs ikke gør fyldestgørende op med dioxinudsendelsen fra de
omhandlede brancher.
Høringsudkastet indeholdt i forvejen en skærpelse i forhold til den gældende
vejledning, nemlig en stramning af emissionsgrænseværdien for dioxin fra 1 til 0,2 ng/m3,
og der indførtes en ny massestrømsgrænse på 0,5 g/år. I forbindelse med Konsulentens
henvendelse i december 2000 fremkom der to svar, fra NKT Cables og Rockwool A/S, der
specifikt kommenterede på denne stramning.
NKT Cables oplyste, at hvis dioxingrænsen bliver et problem på en af selskabets
kabelskrotvirksomheder, vil virksomheden antagelig blive lukket. Der er dog ikke givet
oplysninger om de direkte og indirekte økonomiske konsekvenser heraf, og der må derfor
ses bort herfra i det følgende.
Som nærmere diskuteret i Bilagsrapportens afsnit 7.2.6 har Rockwool anført, at den i
høringsudkastet indeholdte skærpelse af emissionsgrænseværdien fra 1 til 0,2 ng/m3
kan udløse en investering på 100 mio. kr. til efterbrændere på 4 af selskabets 5
danske kupolovnslinier. Den femte er allerede forsynet med en sådan brænder. Konsulenten
vurderede dog dengang, at denne investering også kunne kræves udfra den gældende
luftvejledning på grund af emissionen af benzen og acetaldehyd, og at den betydelige
opmærksomhed, der i de senere år har rådet med hensyn til dioxinemissioner, ville have
kunnet udløse et påbud om emissionsbegrænsning, selv om der ikke blev udstedt en ny
luftvejledning.
Rockwool bemærkede i øvrigt i høringssvaret til Miljøstyrelsen, at det for
stenuldsfabrikation gældende BREF ikke indeholder nogen dioxin-emissionsgrænseværdi, og
spørger om, hvorledes vejledningen da skal anvendes. Miljøstyrelsens reaktion på dette
og en række lignende spørgsmål er refereret i nærværende rapports kapitel 1.
For før: "andre", nu: "alle" industrianlæg skærpes for dioxin
både massestrømsgrænsen: fra 0,5 til 0,01 g/år og emissionsgrænseværdien: fra 0,2
til 0,1 ng/m3 (dog i særlige tilfælde fortsat 0,2 ng/m3).
Endvidere er nogle bemærkninger om en prøveperiode på op til 2 år udgået fra
høringsudkastet til det endelige udkast.
I og med, at det endelige udkast ikke har været i høring, kan det ikke udelukkes, at
den nævnte yderligere skærpelse kan berøre andre virksomheder. Da det endelige udkasts
kapitel 6 om energianlæg ikke indeholder emissionsgrænseværdier for dioxiner (udover
dem, der refereres til i udkastets afsnit 6.9 om affaldsforbrænding), har skærpelsen dog
ikke betydning for energianlæg, hverken i den egentlige energisektor eller i industrien.
Skærpelsen kan derimod få betydning for industriens procesanlæg.
Til belysning af skærpelsen kan anføres, at høringsudkastets massestrømsgrænse ved
en årlig driftstid på 6000 timer og en dioxinkoncentration på 1 ng/m3 svarer
til en røggasmængde på 83.333 m3/h, altså en ganske stor røggasmængde.
Det endelige udkasts massestrømsgrænse svarer, beregnet på samme måde til en emission
på blot 1667 m3/h med 1 ng/m3 eller til 3333 m3/h med
0,5 ng/m3. Skærpelsen må derfor forventes at ramme langt flere anlæg,
herunder mange små og mellemstore, end høringsudkastet og må betegnes som en meget
væsentlig opstramning i forhold til den gældende vejledning..
Udfra denne konstatering er det nu Konsulentens vurdering, at Rockwools skønnede
investeringsbehov på 100 mio. kr. ikke længere kan afvises, i hvert fald ikke fuldt ud.
Rockwool mener som nævnt ovenfor, at emissionen skal begrænses ved at installere
efterbrændere på 4 ovnlinier. Herved opnås andre emissionsreduktioner, men Konsulenten
finder det berettiget at henføre halvdelen, d.v.s. en investeringsudgift på 50 mio. kr.
til dioxinrensningen. Rockwool angiver en driftsudgift på 1-2 mio. kr. pr. anlæg. Der
regnes derfor med en samlet driftsudgift til dioxinrensningen på 3 mio. kr. pr. år.
På andre anlæg kan en løsning med dosering af aktivt kul eller Herdofenkoks til
røggassen og efterfølgende udskillelse heraf i et posefilter som det kendes fra
affaldsforbrændingsanlæggene være en egnet løsning. Denne er pr. m3
luft behandlet noget billigere i investering: for en røggasmængde som den, der haves på
Rockwools anlæg ca. 8 mio. kr. pr. anlæg. Hertil kommer driftsudgifterne til kul/koks,
til bortskaffelse af restproduktet samt til elektricitet i forbindelse med overvindelse af
det forøgede trykfald, som posefilteret foranlediger.
Det ses, at såvel den egnede rensningsmetode som investerings- og driftsudgifterne er
anlægsspecifikke.
Der haves næppe et fuldt overblik over emissionerne fra den danske industri, men i
Miljøprojekt nr. 570 2000: Substance Flow Analysis for dioxins in Denmark er den
eksisterende viden om ikke blot de forekommende emissioner til luft, men om hele flowet
ind og ud af Danmark af dioxiner søgt sammenfattet.
Kapitel 2 i dette miljøprojekt handler om industriproduktion, og den anslåede,
samlede emission til luften herfra angives til 2,0-36 g I-TEQ pr. år. Der savnes dog data
for den kemiske industri. Det ses, at intervallet dækker 2 størrelsesordener. Det er
fremkommet ved at summere del-intervaller fra 13 forskellige brancher og aktiviteter.
Disse rummer en endnu større spredning, men for 4 af brancherne/aktiviteterne er den
øvre intervalgrænseværdi mindre end den nye massestrømsgrænse på 0,05 g/år. De 4
brancher/aktiviteter har således ikke behov for at etablere rensning eller at opgradere
evt. eksisterende rensningsanlæg. (En af disse 4 brancher hedder Other Materials.
Den angives at omfatte bl.a. fremstilling af stenuld, men Rockwool A/S synes ikke at være
kontaktet i undersøgelsen).
For 10 brancher/aktiviteter er den nedre intervalgrænseværdi lavere end
massestrømsgrænsen, og da de fleste af brancherne/aktiviteterne tæller flere
enkeltvirksomheder, anses det for mindre sandsynligt, at skærpelsen vil udløse
investeringer i nye rensningsanlæg.
En enkelt af de 10 brancher: Lime, omfattende kalkbrænding, har en ganske høj
øvre intervalgrænseværdi. Denne er fastsat ud fra tyske undersøgelser og er derfor
ikke nødvendigvis dækkende for de danske anlæg. Ifølge Miljøstyrelsen foreligger der
endnu ikke målinger på disse anlæg, så det er ikke muligt at vurdere om skærpelsen
får betydning eller ej. Det er planlagt, at der skal måles i forbindelse med
revurderingen af den gældende miljøgodkendelse.
For to brancher angives emission til luft at ligge over 0,05 g/år. Disse er Steel
Reclamation og Aluminium Reclamation. Miljøstyrelsen har dog oplyst, at de
danske virksomheder i de to brancher overholder grænseværdien i det endelige udkast.
Selv om der ikke har kunnet identificeres andre virksomheder end Rockwool A/S, der vil
blive ramt af skærpelserne i forhold til den gældende vejledning, er det Konsulentens
vurdering, at skærpelsen vil udløse investeringer andre steder end hos Rockwool. Det
skønnes, at disse samlet let kan blive af samme størrelsesorden.
Det vurderes derfor, at skærpelsen af dioxingrænseværdien vil udløse investeringer
af størrelsesordenen 100 mio. kr. og nye, årlige driftsudgifter på 10 mio. kr.
Endvidere forventer Konsulenten, at den nye vejledning på sigt vil udløse en
forstærket opmærksomhed omkring og dermed indsats mod luftforureningen i Danmark.
Dels er en række, for så vidt allerede gældende, regler, f.eks. om egenkontrol,
blevet præciseret, og dels er der sat nye grænseværdier for emission af f.eks. NOx
og tungmetaller fra energianlæg. Ganske vist gælder disse grænseværdier primært for
nye anlæg, men alene det faktum, at der nu sættes grænseværdier, vil efter
Konsulentens opfattelse medføre, at det vil være naturligt for tilsynsmyndighederne
| at kræve de gældende egenkontrolprogrammer for bestående virksomheder ændret i
overensstemmelse med de nye krav i vejledningen |
| ved revurdering af gældende godkendelser at sikre at revurderingen også omfatter
"nye" stoffer og forbindelser. |
Dette vil indebære dels
| at der bliver et forstærket behov for emissionsmålinger og OML-beregninger. Udgifterne
hertil er i Bilagsrapportens afsnit 7.2.8 anslået til 50 mio. kr. pr år. Heraf vil en
del være "efterslæb", d.v.s. målinger og beregninger, som også kunne kræves
eller være relevante ud fra den gældende vejledning |
| at der tilvejebringes et yderligere grundlag for vurdering af, om produktions- og
forureningsbegrænsningsforholdene lever op til tidens standard, herunder til
BAT-princippet. På sigt vil dette udløse påbud om en forbedret indsats. Et forsigtigt
skøn vil ligge i størrelsesordenen 200-300 mio. kr. ekskl. moms. Driftsudgifterne i
forbindelse med disse investeringer anslås til 20-50 mio. kr. pr. år, ekskl. moms, men
incl. forrentning og afskrivning. De i kapitel 1 omtalte investeringer og driftsudgifter
regnes at indgå heri |
På grundlag af det foranstående, vurderes det, at det endelige udkast til ny
luftvejledning vil udløse
| et investeringsbehov over en årrække af størrelsesordenen 300-400 mio. kr. ekskl.
moms |
| årlige udgifter til drift af investeringerne samt til målinger m.v. på 70-100 mio.
kr. pr år, ekskl. moms, når luftvejledningen er fuldt gennemført |
Hovedparten heraf forventes at falde i industrisektoren, inkl. dennes energianlæg.
Bilagsrapport
Forord
Miljøstyrelsen har ønsket at revidere Vejledning nr. 6 1990 om begrænsning af
luftforurening fra virksomheder (Luftvejledningen), og et udkast til en ny vejledning, i
det følgende benævnt høringsudkastet, blev sendt i høring d. 2000.10.25 med
høringsfrist til d. 2000.12.19.
Høringsudkastet indeholder en række skærpelser og nyskabelser i forhold til den
gældende vejledning. Miljøstyrelsen har ønsket en vurdering af de dermed forbundne
økonomiske konsekvenser for den danske industri og energisektor, og ved kontrakt af
2000.10.13 er denne opgave overdraget til RAMBØLL ved
| chefkonsulent, civilingeniør Søren Dalager (projektleder og sagsfagleder for teknik),
og |
| chefkonsulent, cand. polit. Lars Mønsted (sagsfagleder for økonomi) |
I det følgende betegnes RAMBØLLs projektgruppe som Konsulenten.
Nærværende rapport er Konsulentens besvarelse af den stillede opgave. Arbejdet er
blevet fulgt og støttet af en Følgegruppe bestående af
| fra Miljøstyrelsen: Erik Thomsen, Hans Christian Ellehauge, Jørgen Nielsen
og Finn Juel Andersen |
| fra Dansk Industri: Torkild Hoff Andersen |
| fra RAMBØLL: Søren Dalager og Lars Mønsted |
Følgegruppen har i alt afholdt 4 møder.
I forbindelse med udstedelsen af den gældende luftvejledning blev der i 1989
gennemført en tilsvarende konsekvensvurdering, omfattende den danske industri.
Nærværende undersøgelse anvender den samme metode som den tidligere, se i øvrigt
afsnit 6.2.1.
Miljøstyrelsen har ønsket at revidere Vejledning nr. 6 1990 om begrænsning af
luftforurening fra virksomheder (Luftvejledningen), og et udkast til en ny vejledning blev
sendt i høring d. 2000.10.25.
Udkastet indeholder en række skærpelser og nyskabelser i forhold til den gældende
vejledning. Miljøstyrelsen har ønsket en vurdering af de dermed forbundne økonomiske
konsekvenser for den danske industri og energisektor. Formålet med nærværende rapport
er at søge at foretage en sådan vurdering.
I kapitel 2 sammenlignes udkastets opbygning med den gældende luftvejlednings. En
væsentlig forskel er, at energianlæg nu har fået deres eget, særskilte kapitel. En
anden er, at vejledningen ikke som den gældende indeholder B-værdier for samtlige de
omhandlede stoffer. Disse værdier vil fremover blive publiceret separat.
I kapitel 3 søges vejledningens gyldighedsområde fastlagt. Det konstateres, at der,
siden den gældende vejledning blev udstedt i 1990, er sket en væsentlig begrænsning
heraf, i og med at der er udstedt en række bekendtgørelser, brancheorienteringer og
andre vejledninger, som går forud for luftvejledningen. En komplet fortegnelser herover
søges opstillet.
Et særligt forhold er fremkomsten fra og med år 2000 af de BAT Reference Documents
(BREFs), der udfærdiges af the European IPPC Bureau i henhold til Rådets
direktiv nr. 96/61/EF af 1996.09.24 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening (IPPC-direktivet). BAT = Best Available Techniques. Det konkluderes, at
disse BREFs er at opfatte som vejledninger. Men Danmark er som medlem af EU forpligtet til
at implementere dem ved miljøgodkendelse og revurdering af godkendelser af de omhandlede
virksomheder.
Som påpeget til slut i kapitel 3 giver høringsudkastet ikke noget entydigt svar på,
om de forskellige BREFs går forud for luftvejledningen eller omvendt. Dette emne
diskuteres indgående i kapitel 4. Ultimo 2000 foreligger der 8 endelige BREFs, og
yderligere et antal af de planlagte, i alt 32 dokumenter, er tilgængelige i forskellig
grad af færdiggørelse. Dokumenterne foreligger på engelsk og er meget omfangsrige. Der
bringes eksempler på indholdet, og det konstateres, at ganske mange danske virksomheder
er eller vil blive omfattet; men også at dokumenterne ikke er specielt operationelle for
den typiske danske miljøsagsbehandling. Det foreslås, at Miljøstyrelsen udstikker nogle
mere præcise overordnede retningslinier om, hvorledes dokumenterne skal implementeres,
f.eks. i form af en separat vejledning.
Ved en drøftelse i Følgegruppen besluttedes det at søge at konsekvensvurdere
høringsudkastet, som det fremstår, uden hensyntagen til at en given emission evt.
fremover vil være omfattet af et BREF.
Kapitel 4 indeholder tillige en vurdering af nogle undtagelsesbestemmelser (side 10 og
27-28) i den gældende vejledning og af betydningen af, at disse ikke genfindes i
høringsudkastet.
Såfremt høringsudkastet til den nye luftvejledning antages at gå forud for de
forskellige BREFs, kan der identificeres de i kapitel 5 angivne skærpelser i forhold til
den gældende vejledning. Indholdet i dette kapitel er i bearbejdet form benyttet som
bilag ved forespørgsel til en række, i rapportens kapitel 6 nærmere angive virksomheder
og brancheorganisationer, om hvilke tekniske og økonomiske konsekvenser de ser af
udkastet.
I kapitel 7 gennemgås de modtagne besvarelser. Disse er forholdsvis få, og et
hovedtræk heraf er, at fleste af dem ikke lever op til det ønskede. Hovedparten af de
svarende virksomheder/brancheorganisationer har påpeget, at høringsudkastet, hvis det
ophøjes til ny luftvejledning, vil give dem problemer, men de har ikke angivet de
økonomiske konsekvenser heraf. Den af Konsulenten valgte forespørgselsstrategi et
således ikke blevet tilfredsstillet; måske fordi nogle af svarerne ikke har vurderet de
nye krav som realistisk gennemførlige.
I konsekvens heraf kan Konsulenten formelt set ikke besvare den stillede opgave, men
kun bidrage til at belyse og evt., ved en ændring af visse krav og formuleringer,
eliminere nogle problemområder. Ud fra besvarelserne kan der især identificeres
de i afsnit 7.4 angivne, særlige problemområder.
Disse drøftedes indgående i Følgegruppen i januar og februar 2001. Som konklusion
herpå besluttede Miljøstyrelsen, at den ville udarbejde et nyt udkast til den nye
luftvejledning, og at Konsulenten skulle afvente fremkomsten heraf, idet man da ønskede
dette udkast konsekvensvurderet i stedet for høringsudkastet.
I det endelige udkast har Miljøstyrelsen stillet sig lydhør og imødekommende over
for en række af høringssvarene. Som følge heraf adskiller det endelige udkast sig så
væsentligt fra høringsudkastet, at Konsulenten har valgt at foretage den ønskede
konsekvensvurdering i et særskilt dokument.
Uanset, at det pr. 2001.01.31 foreliggende udkast til nærværende rapport derved er
blevet mindre aktuelt, har Konsulenten valgt at vedlægge det i en lettere bearbejdet form
til den endelige rapport i forventning om, at i det mindste kapitlerne 3, 4 og 7 vil kunne
have en generel interesse. Nærværende dokument er således et bilag, benævnt
Bilagsrapporten, til Konsulentens endelige besvarelse af den stillede opgave.
Udkastet til ny luftvejledning tager udgangspunkt i den disposition, der er anvendt i
den gældende vejledning, og det er tilstræbt, at de forskellige kapitler og tabeller i
den nye vejledning får samme numre som i den gældende.
Udgangspunktet er således fortsat de forskellige luftforurenende stoffer som sådanne.
Man kan sige, at den gældende luftvejledning ved sin fremkomst brød med det før 1990
benyttede princip: at de vejledende grænseværdier afhang af, på hvilken virksomhedstype
emissionen fandt sted, til fordel for et princip om, at det må være det emitterede stof
skadevirkninger i miljøet, der danner grundlaget for den nødvendige indsats, uanset
hvorfra det udsendes.
Den gamle vejledning har 5 kapitler og 5 bilag samt et stikordsregister, mens den nye
vejledning får 10 kapitler og et register, men ingen bilag. Tabel 2.1 indeholder en
oversigt over den nye vejlednings kapitler og en angivelse af, hvor de tilsvarende regler
findes i den gamle vejledning.
Studeres tabellen, ses som en iøjnefaldende forskel, at energianlæg er udtaget af det
hidtidige kapitel 3 og givet deres eget kapitel, kapitel 6.
Nu som før opererer vejledningen med emissionsgrænseværdier,
massestrømsgrænseværdier og B-værdier. Disse begreber forklares i vejledningens afsnit
3.1.
Emissionsgrænseværdierne angives (normalt) i enheden mg/normal m³ tør gas.
(Betegnelsen normal m³ henfører til referencetilstanden: 0oC, 101,3 kPa). I
enkelte tilfælde refereres dog til våd gas. For dioxiner anvendes enheden ng/normal m³.
I nærværende rapport henfører alle angivelser i enheden mg/m³ og ng/m³ til den
nævnte referencetilstand.
Ved forbrændingsprocesser og energianlæg benyttes referencetilstanden: 0oC,
101,3 kPa, tør røggas ved 10% O2, med mindre andet er angivet. Konsulenten
tolker dette derhen, at referencetilstanden gælder ikke blot for egentlige
forbrændingsprocesser, men også for smeltnings-, brændings-, kalcinerings- og
tørringsprocesser, hvorved der anvendes et brændsel, og hvor røggasserne kommer i
direkte kontakt med det behandlede materiale.
Tabel 2.1
Oversigt over den nye vejlednings indhold
Kapitel i ny vejledning |
Kapitel i gældende vejledning |
Forord |
Forord |
1. Indledning |
1. Miljøbeskyttelseslovens generelle principper |
2. Vejledningens indhold og anvendelse |
2. Vejledningens anvendelse |
3. Vejledende emissionsgrænser og beregningsværdier1) |
3. Vejledende emissionsgrænser og beregningsværdier1)
for virksomheder, der emitterer forurenende stoffer til luften |
4. Beregning af skorstenshøjder |
4. Beregning af skorstenshøjder |
5. Vilkår og kontrolregler |
5. Udformning af vilkår og kontrolregler |
6. Energianlæg |
Kap. 3, tabel 10 og 11
Bilag E. Begrænsning af luftforurening fra oliefyrede anlæg |
7. Krav til indretning og drift af tanke og siloer |
(Tilsvarende regler findes ikke) |
8. Måling af emissioner fra luftforurenende anlæg |
Bilag D. Måling af emissioner fra luftforurenende
anlæg |
9. Omregning vedr. luftoverskud og fugtindhold |
Bilag C. Omregning vedr. luftoverskud |
10. Vejledende emissionsgrænseværdier og
kontrolregler for termiske og katalytiske oxidationsanlæg til destruktion af gasformige
organiske forbindelser |
(Enkelte af de nye regler findes i kapitel 3, 4 og 5) |
1 ) Ordet beregningsværdi er ikke defineret i hverken den gældende eller i
udkastet til den nye vejledning. Det antages, at der menes B-værdi.
I den gældende vejledning (side 17) er emissionsgrænseværdierne fastsat som
månedsmiddelværdier. I udkastet til den nye vejledning er denne bemærkning udgået, men
det fremgår indirekte af den nye vejlednings afsnit 5.2.4, at emissionsgrænseværdierne
er middelværdier over kontrolperioden. Denne varierer fra 3 timer til 1 år i
afhængighed af den kontrol, det pålægges virksomheden at føre med
forureningsudsendelsen.
Da reglerne for, hvornår der skal føres den ene eller den anden form for kontrol,
stort set er uændrede, vurderer Konsulenten, at den nævnte ændring alene er en
præcisering og ajourføring af de allerede gældende regler, som ikke udløser ekstra
økonomiske byrder for de berørte virksomheder (se dog også afsnit 5.3.7 og 7.2.7).
Hvad angår massestrømsgrænseværdierne og B-værdierne, er definitionen heraf
uændrede.
I den gældende vejledning er emissionsgrænseværdien for en række stoffer angivet
som et interval. F.eks. er grænseværdien for Støv i øvrigt ved en massestrøm > 5
kg/h angivet til 20-40 mg/norm.m³. Disse "intervalgrænseværdier" har givet
anledning til megen diskussion i sagsbehandlingen, og det har derfor været et af
formålene med revisionen af vejledningen at erstatte dem med en enkelt talværdi, i det
nævnte eksempel med værdien 10 mg/m³.
Resten af kapitel 3 består af afsnit 3.2 Massestrømsgrænser, emissionsgrænser og
B-værdier.
Dette afsnit gælder således for andre anlæg end energianlæg. Det indeholder
vejledende emissions- og massestrømsgrænser for de omhandlede stoffer. Disse er som
hidtil inddelt i
| Hovedgruppe 1: Særligt farlige stoffer |
| Hovedgruppe 2: Farlige stoffer |
Stofferne tilhørende Hovedgruppe 2 er tillige inddelt i 6 stofgrupper: Uorganisk
støv, NOx, SO2, [Andre] Damp- eller gasformige uorganiske stoffer,
Organiske stoffer og Støv i øvrigt. Visse af grupperne er underinddelt i klasser.
Til trods for den tilstræbte lighed adskiller kapitel 3 i udkastet til den nye
luftvejledning sig fra det tilsvarende i den gældende derved, at det ikke angiver
samtlige de stoffer, der er omfattet af vejledningen. Miljøstyrelsen har nemlig bestemt,
at B-værdierne "fremover vil blive offentliggjort i en [separat] vejledning fra
Miljøstyrelsen om B-værdier".
Den gældende vejledning indeholder kun B-værdier for visse af de omhandlede stoffer.
Miljøstyrelsen har derfor efterfølgende udsendt Orientering fra Miljøstyrelsen Nr.
15 1996: B-værdier, som bringer en "samlet, let tilgængelig oversigt over alle
de fastsatte B-værdier". Det er således denne Orientering, der vil blive afløst af
den kommende, nye vejledning om B-værdier.
For at afgøre, om et stof er omfattet af luftvejledningen, og i givet fald i hvilken
hoved- og stofgruppe, samt evt. også i hvilken klasse, det er placeret, må man slå op i
Orientering Nr.15 eller - senere - den nye vejledning om B-værdier. Den nye
luftvejledning kan således ikke anvendes uafhængigt af disse dokumenter.
I konsekvens heraf er den gamle vejlednings bilag A: Principper for fastsættelse af
grænseværdier for kemiske stoffer udgået. Den gamle vejlednings Bilag B:
PAH-forbindelser indgår i den nye vejlednings afsnit 3.2.3.8
Dette indeholder emissionsgrænseværdier for en række luftforurenende stoffer fra
energianlæg, opdelt på de forskellige brændsler. Disse grænseværdier varierer med
anlægsstørrelsen. Til gengæld er der ikke nogen massestrømsgrænseværdier.
Referencetilstanden er 0oC, 101,3 kPa, tør røggas, 10% O2.
Kapitlet indeholder tillige regler om emissionskontrol med energianlæg.
I høringsudkastets afsnit 2.1 hedder det om kapitel 6, at "man kan gå lige ind
og se, hvilke krav der gælder de enkelte typer anlæg".
Konsulenten opfatter dette således, at kapitel 6 er tænkt at skulle gå forud for
afsnit 3.2. Som det vil fremgå senere i denne rapport, har en enkelt bemærkning,
3.-sidste afsnit i høringsudkastets afsnit 6.1: "I dette afsnit er der særlige
emissionsgrænser for energianlæg. For alle andre stoffer gælder vejledningens
massestrømsgrænser og emissionsgrænser samt B-værdier." dog givet anledning til
tvivl om, hvor vidt kapitlet står alene eller ej.
Hovedprincippet i vejledningen er uforandret.
- Der skal først og fremmest lægges vægt på at forebygge forureningen ved at anvende
renere teknologi
- Herudover skal uundgåelig forurening søges begrænset ved anvendelse af den bedste
tilgængelige produktions- og rensningsteknik. Denne teknik kan være beskrevet branche
for branche, eller der kan være udstedt en bekendtgørelse, som fastsætter bindende
emissionsgrænseværdier for den pågældende virksomhedstype
- Foreligger der ikke en sådan beskrivelse eller bekendtgørelse, anvendes
luftvejledningen. Dette kræver kendskab til forureningsindholdet (mg/m³) og luftmængden
(m³/h) i alle afkast før og efter evt. filter- og luftrensningsinstallationer.
Forureningsindholdet før et evt. filter og den tilhørende luftmængde multipliceres for
hvert afkast, og produkterne adderes forurening for forurening. Herved fremkommer
virksomhedens massestrømsværdi for hvert enkelt forurenende stof. Disse
massestrømsværdier sammenholdes med luftvejledningens grænseværdier for massestrøm
- For stoffer, hvor virksomhedens massestrøm overskrider luftvejledningens
massestrømsgrænse, må den udsendte luft ikke indeholde en koncentration af hvert enkelt
stof, der overskrider vejledningens emissionsgrænseværdi. Om nødvendigt forbedres og
suppleres rensningsforanstaltningerne, indtil emissionsgrænseværdien er overholdt i alle
afkast
Stammer forureningen fra et energianlæg, må emissionskoncentrationen ikke overstige den
for den for den pågældende anlægsstørrelse og brændsel fastsatte
emissionsgrænseværdi
- Herefter beregnes, afkast for afkast og forurening for forurening virksomhedens
massestrømsværdier efter rensning. Disse værdier udgør afkastenes kildestyrker. Er der
kun ét afkast, kan de divideres med den for hvert enkelt stof gældende B-værdi.
Kvotienten kaldes spredningsfaktoren. Det stof, der har den højeste spredningsfaktor, er
dimensionerende for afkasthøjden ved en OML-beregning som nærmere gennemgået i
vejledningens kapitel 4, idet højden skal være tilstrækkelig til at sikre, at stoffet
fortyndes til B-værdien. Er der flere afkast, kan forholdene være mere komplicerede.
Dette er ligeledes omtalt i vejledningens kapitel 4
Der skal endvidere føres egenkontrol med emissionen efter reglerne i kapitel 5, 6 og
10.
Den direkte regulering af luftforureningen i Danmark sker med udgangspunkt i lov om
miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 698 af 1998.09.22 med senere ændringer).
Dette fremgår allerede af lovens kapitel 1: "Med denne lov tilsigtes særlig 1) at
forebygge og bekæmpe forurening af luft
" (§ 1 stk. 2) og "Loven omfatter
1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige
stoffer
der kan være til skade for miljø eller sundhed, eller
kan medføre
forurening af luft
" (§ 2 stk.1).
Loven er en rammelov, som indeholder en lang række bemyndigelser til Miljø- og
energiministeren til at fastsætte regler, bl.a. (§ 7 stk. 1) om
1. |
forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og
transportmidler. Eksempler herpå er følgende bekendtgørelser: |
|
|
nr. 792 af 1988.12.15 om begrænsning af udledning af asbest til luften
fra industrielle anlæg |
|
|
nr. 689 af 1990.10.15 om begrænsning af emissioner af svovldioxid,
kvælstofoxider og støv fra store fyringsanlæg som ændret ved bekendtgørelse
nr.518 af 1995.06.20 |
|
|
nr. 885 af 1991.12.18 om begrænsning af udledning af svovldioxid og
kvælstofoxider fra kraftværker som ændret ved bekendtgørelse nr. 321 af
1998.06.04 |
|
|
nr. 667 af 1998.09.14 om begrænsning af luftforurening fra mobile
ikke-vejgående maskiner |
|
|
nr. 720 af 1998.10.05 om begrænsning af emission af nitrogenoxider,
uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner |
|
2. |
indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er
nævnt i nr. 1. Eksempler herpå er bekendtgørelserne |
|
|
nr. 311 af 1991.05.14 om overfladebehandling af skibe |
|
|
nr. 852 af 1995.11.11 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring
og distribution af benzin |
|
|
nr. 922 af 1997.12.05 om miljøkrav i forbindelse med etablering og
drift af autoværksteder m.v. |
|
3. |
forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter
og lossepladser samt indretning, drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg. Et eksempel
herpå er Miljø- og Energiministeriets |
|
|
bekendtgørelse nr. 41 af 1997.01.14 om affaldsforbrændingsanlæg |
|
4. |
renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes
til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner. Eksempler herpå er
bekendtgørelserne |
|
|
nr. 901 af 1994.10.31 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til
fyrings- og transportformål (gælder i dag for dieselolie, kul og pet-coke) og |
|
|
nr. 580 af 2000.06.22 om begrænsning af svovlindholdet i visse
flydende brændstoffer (gælder for fuelolie og gasolie samt for raffinaderier) |
Se tabel 3.1.
Tabel 3.1
Gældende svovlgrænser for olie og kul og (afrundede) resulterende røggaskoncentrationer
ved forbrænding
Brændsel |
Max. % S |
Emissionskoncentration,
mg/m³ tør |
3% O2 |
6% O2 |
10% O2 |
Gasolie |
0,2 (fra 2008: 0,1) |
320 |
- |
200 |
Dieselolie |
0,05 |
80 |
- |
50 |
Fuelolie |
1,0 |
1700 |
- |
1050 |
Kul |
0,9 |
- |
2000 |
1450 |
Pet-coke |
1,3 |
- |
2350 |
1700 |
Det hedder dog (§ 11): "Inden miljø- og energiministeren fastsætter regler i
medfør af loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende
erhvervs- og miljøorganisationer, de kommunale organisationer og andre berørte statslige
myndigheder, herunder arbejdsministeren".
Men det ses, at sådanne regler fastsættes i bekendtgørelser.
I følge § 14 stk. 1 kan miljø- og energiministeren til vejledning for myndighederne
angive kvalitetskrav til luft
, og i følge stk. 2 kan han "til opfyldelse af
internationale forpligtelser fastsætte bindende regler om kvalitetskrav til
luft
" Sådanne er udstedt, men omtales ikke nærmere i denne rapport.
Lovens kapitel 6 handler om affald. Også dette indeholder en række bemyndigelser til
ministeren. Disse er bl.a. udnyttet ved udstedelsen af
| bekendtgørelse nr. 619 af 2000.06.27 om affald. |
Denne indeholder i § 57 og bilag 11 nogle krav, herunder nogle
emissionsgrænseværdier gældende for afbrænding og medforbrænding af olieaffald.
Et centralt virkemiddel i bekæmpelsen af luftforurening fra virksomheder er de regler,
der er indeholdt i lovens kapitel 5: Forurenende virksomhed, se nærmere i afsnit
3.2 nedenfor.
I henhold til lovens § 80 kan miljø- og energiministeren "bemyndige en under
ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren".
Denne adgang er udnyttet i to bekendtgørelser,
| nr. 783 af 1998.11.01 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen, |
og
| nr. 85 af 1999.01.31 om overførsel af opgaver vedr. dyrehold, husdyrgødning,
ferskvandsdambrug, genteknologi, vandløb, okker og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler fra
Miljøstyrelsen til Skov- og Naturstyrelsen. |
I førstnævnte bekendtgørelse hedder der bl.a.: "Miljøstyrelsen udarbejder
vejledninger m.v. inden for lovens område, herunder vejledninger som nævnt i lovens §
14 stk. 1".
Det er således denne bemyndigelse, der danner grundlaget for, at Miljøstyrelsen kan
udstede den nye luftvejledning.
Herudover har en række andre love en direkte eller mere indirekte betydning for
regulering af luftforureningen i Danmark. Blandt andre kan nævnes lov om råstoffer,
som indeholder nærmere bestemmelser om meddelelse af tilladelser til indvinding af sten,
grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster og fastsættelse af
vilkår, herunder med hensyn til begrænsning af luftforurening, i forbindelse hermed, og lov
om planlægning, som bl.a. har til formål at forebygge forurening af luft, vand og
jord. Endvidere lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, som giver
mulighed for at styre brændselsanvendelsen i el- og varmeværker, samt lov om
statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler.
Uden for Miljø- og Energiministeriets lovgivning kan nævnes lov om arbejdsmiljø
og byggeloven, sidstnævnte i kraft af det i medfør heraf udstedte Bygningsreglement
for småhuse, der bl.a. indeholder regler om skorstensforhold ved mindre
fyringsanlæg.
Desuden kan nævnes dele af den under Skatteministeriet hørende lovgivning, som ved
sin adfærdsregulerende virkning har bidraget til en reduktion af bl.a. det danske
energiforbrug og dermed af den dertil knyttede forurening. Af særlig interesse i denne
sammenhæng er lov om afgift af svovl, som lægger en afgift på 20 kr. pr kg svovl
i en række brændsler. Der ydes en godtgørelse af afgiften til virksomheder, der
begrænser udledningen af SO2, svarende til den mængde svovl, der bortrenses
eller bindes i andre materialer.
Derimod er der ikke afgift på anden SO2-emission, f.eks. ved
svovlsyrefabrikation eller som skyldes frigivelse af SO2 fra råmaterialer. Det
hedder (lovens § 9 stk. 3): "Den
mængde svovl, for hvilken der ydes
godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler".
Som medlem af EU skal Danmark gennemføre de love og administrative bestemmelser, der
er nødvendige for at efterkomme de forskellige EU-direktiver, der er vedtaget af Rådet
eller nu af Europa-Parlamentet og Rådet i forening.
Af størst betydning i denne sammenhæng er
| Rådets direktiv nr. 84/360/EØF af 1984.06.28 om bekæmpelse af luftforurening fra
industrianlæg |
og
| Rådets direktiv nr. 96/61/EF af 1996.09.24 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening (IPPC-direktivet) |
Sidstnævnte trådte i kraft d. 1996.10.30 og skulle være gennemført i dansk
lovgivning inden d. 1999.10.30. Førstnævnte vil gradvis miste sin betydning for helt at
blive ophævet d. 2007.10.30.
Hovedprincippet i begge direktiver er, at en række industrielle aktiviteter, som er
nærmere specificeret i direktivernes bilag I, ikke må drives uden godkendelse. Med
IPPC-direktivet skal en sådan godkendelse meddeles efter en integreret fremgangsmåde,
der sikrer mod forurening af ikke blot luft, men også af vand og jord. "Godkendelsen
skal omfatte emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, navnlig de på listen i
[IPPC-direktivets] bilag III opførte, som
vil kunne udledes fra det pågældende
anlæg i betydelige mængder" (Artikel 9 stk. 3).
Bilag III er en vejledende liste over de vigtigste forurenende stoffer til luft og
vand. Den indeholder for lufts vedkommende 13 stoffer, tabel 3.2.
Tabel 3.2
De vigtigste luftforurenende stoffer
1. |
Svovldioxid og andre svovlforbindelser |
2. |
Nitrogenoxider og andre nitrogenforbindelser |
3. |
Carbonmonoxid |
4. |
Flygtige organiske forbindelser |
5. |
Metaller og forbindelser heraf |
6. |
Støv |
7. |
Asbest (svævestøv, fibre) |
8. |
Chlor og chlorforbindelser |
9. |
Fluor og fluorforbindelser |
10. |
Arsen og arsenforbindelser |
11. |
Cyanider |
12. |
Stoffer og præparater, hvis kræftfremkaldende,
mutagene eller eventuelt forplantningspåvirkende egenskaber gennem luft er påvist |
13. |
Polychlordibenzodioxin og polychlordibenzofuraner |
|
Disse emissionsgrænseværdier skal fastsættes "på grundlag af den bedste
tilgængelige teknik [på engelsk Best Available Techniques, BAT], uden at der foreskrives
anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, og under hensyn til det pågældende
anlægs tekniske karakteristika, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold"
(Artikel 9 stk. 4).
I henhold til direktivets Artikel 16 stk. 2 sørger Kommissionen for udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaterne og de berørte industrier om den bedste tilgængelige
teknik. Dette koordineres af the European IPPC Bureau, som er lokaliseret i Sevilla,
Spanien, og sker opdelt i 32 sektorer, (omtrent) svarende til opdelingen i
IPPC-direktivets Bilag I.
For hver sektor er eller vil der blive nedsat en Technical Working Group (TWG), som har
udarbejdet eller skal udarbejde et såkaldt BREF (BAT reference document). TWG'erne er som
hovedregel sammensat af repræsentanter for Kommissionen og for de enkelte medlemslandes
miljøstyrelser, men også ikke EU-lande og industrielle og miljø NGO-repræsentanter
deltager. Danmark har i nogle tilfælde valgt at lade sig repræsentere af medarbejdere
fra forskellige amtskommuner.
Dette arbejde vil blive færdiggjort inden udgangen af 2003, men der er indtil nu
færdiggjort 8 BREFs, omfattende
| Cellulose- og papirfremstilling |
| Jern- og stålfremstilling |
| Cement- og kalkfremstilling |
| Køling (med luft og vand) |
| Klor-alkali-fremstilling |
| Bearbejdning af jern |
| Fremstilling af andre metaller end jern, samt |
| Fremstilling af glas |
De forskellige BREFs har til formål at hjælpe de godkendende myndigheder, men må
opfattes som værende af vejledende karakter, jfr. den ovenfor citerede bestemmelse i
Artikel 9 stk. 4. For de af et BREF omfattede virksomheder foreligger der således to sæt
vejledninger: dels det pågældende BREF og dels Luftvejledningen. Forholdet herimellem
diskuteres nærmere i kapitel 4.
I henhold til Artikel 13 skal godkendelsesmyndigheden med mellemrum revurdere og om
nødvendigt ajourføre vilkårene i en gældende godkendelse.
Herudover indeholder direktivet (Artikel 15 stk. 1 og 2) nogle regler om, at
offentligheden skal gøres bekendt med ansøgninger om godkendelse af de af direktivet
omfattede industrielle aktiviteter samt have adgang til resultaterne af den overvågning
af udledninger, som kræves i følge vilkårene i godkendelsen.
Begge direktiver giver dog også Rådet mulighed for at fastsætte bindende
emissionsgrænseværdier dels for nogle nærmere angivne kategorier af anlæg og dels for
nogle, ligeledes nærmere angivne stoffer. Denne adgang er udnyttet i et antal tilfælde
ved udstedelse af såkaldte datterdirektiver.
Eksempler herpå er
| Rådets direktiv nr. 88/609/EØF af 1988.11.24 om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra store fyringsanlæg som ændret ved direktiv nr. 94/66 EF, som
er gennemført i dansk lovgivning ved den førnævnte bekendtgørelse nr. 689 af
1990.10.15 om begrænsning af emissioner af svovldioxid, kvælstofoxider og støv fra
store fyringsanlæg som ændret ved bekendtgørelse nr. 518 af 1995.06.20.
Dette direktiv er for tiden under revision. De (pr. 2001.01.16) foreliggende oplysninger
herom peger i retning af, dels at emissionsgrænseværdierne vil blive skærpet, for så
vidt angår anlæg, som godkendes efter d. 2000.01.01, og dels at gyldighedsområdet
udvides til også at omfatte gasturbiner med en termisk kapacitet på 50 MW og derover.
Når direktivet er vedtaget, vil bekendtgørelse nr. 689 og antagelig også nr. 720 af
1998.10.05 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og
carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner skulle ændres.
Europa-Parlamentet har foreslået, at det ændrede direktiv også skal indeholde
emissionsgrænseværdier for store fyringsanlæg, der er godkendt før d. 1987.07.01, men
Kommissionen har afvist dette ændringsforslag med henvisning til, at man er i færd med
at udarbejde et direktiv om nationale emissionslofter, hvilket vil sikre, at
medlemslandene kan opnå den ønskede emissionsreduktion på "den mest cost-effective
manner". |
og
| Rådets direktiv nr. 1999/13/EF af 1999.03.11 om begrænsning af emissionen af flygtige
organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter
og anlæg. Sidstnævnte er endnu ikke gennemført i Danmark, men skal være det senest
d. 2001.04.01. Direktivet angiver emissionsgrænseværdier udtrykt i enheden mg C/m³,
hvor C står for kulstof, i stedet for at sætte en grænseværdi for den enkelte VOC. Se
eksempler i tabel 3.3. |
Tabel 3.3
Flygtige organiske forbindelser
Engelsk betegnelse:
Volatile Organic Compounds (VOC) |
Definition: Organisk
forbindelse, hvis damptryk ved 293,15 K [=20 oC] er mindst 0,01 kPa. Ved
organisk forbindelse forstås en forbindelse, der indeholder grundstoffet kulstof og et
eller flere af stofferne brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silicium eller kvælstof med
undtagelse af CO, CO2 og uorganiske karbonater og bikarbonater |
Eksempler: |
Methanol, CH4O, kulstofindhold
37,5% |
Ethylacetat, C4H8O2,
kulstofindhold 54,5% |
Toluen, C7H8,
kulstofindhold 91,3% |
Emissionsgrænseværdier
ved visse nærmere angivne anvendelser: |
20 - 150 mg C/m³, svarende til for: |
Methanol: 53 - 400 mg/m³ |
Ethylacetat: 37 - 275 mg/m³ |
Toluen: 22 - 165 mg/m³ |
For visse særligt farlige VOC sætter direktivet dog strengere emissionsgrænseværdier.
Som eksempel kan nævnes, at der for de halogenerede VOC, som falder ind under
risikosætning R 40, gælder en emissionsgrænse på 20 mg/m³ for koncentrationen af de
pågældende VOC-er. For stoffet diklormethan, CH2Cl2, med en
kulstofindhold på 14% svarer denne emissionsgrænse til 2,8 mg C/m³.
Når direktivet er gennemført, vil det for de omhandlede anvendelser af VOC gå forud
for luftvejledningen.
Endvidere kan nævnes:
| Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/76/EF af 2000.12.04 om forbrænding af
affald. Skal være gennemført i medlemslandene senest d. 2002.12.28 |
EU-direktiverne er som sådan ikke umiddelbart gældende for danske virksomheder. De
skal først gennemføres i den nationale lovgivning. Da de er såkaldte
minimumsdirektiver, vil Danmark kunne gennemføre strengere regler, end dem, direktiverne
angiver. Et eksempel herpå er, at vi Danmark har strengere emissionsgrænser for NOx
fra nye store fyringsanlæg end krævet i direktiv 88/609.
Alligevel er der eksempler på, at direktiverne har fået virkning, inden de er
gennemført, ja endda inden de er endeligt vedtaget. Dette sidste gælder således for en
række affaldsforbrændingsanlæg, som - frivilligt - har valgt at opfylde de krav, der
fremgår af det nævnte, nye direktiv om forbrænding af affald.
Kapitlet har overskriften: Forurenende virksomhed og kan siges at
bestå af 2 dele: §§ 33-41, der handler om såkaldt listevirksomhed, og § 42, der
omhandler forurening fra andre virksomheder.
Listevirksomheder er de virksomheder, anlæg og indretninger, der er optaget på en i
henhold til § 35 stk. 1 af miljøministeren udfærdiget liste.
Den nugældende liste findes i Bilag 1 til Miljø- og Energiministeriets
| bekendtgørelse nr. 807 af 1999.10.25 om godkendelse af listevirksomhed som ændret
ved bekendtgørelse nr. 107 af 2000.02.01. |
I henhold til lovens § 33 må listevirksomhed ikke anlægges eller påbegyndes, før
der er meddelt godkendelse heraf. Den må heller ikke udvides eller ændres
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening,
før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Til gengæld opnår den godkendte virksomhed
i henhold til lovens § 41 a er retsbeskyttelse i en periode på (normalt) 8 år mod
skærpede vilkår. "Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en
godkendelse, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 41",
med mindre en af 6 i § 41 a stk. 2 nærmere angivne betingelser er opfyldt.
Ministeren har med hjemmel i § 35 stk. 2 fastsat nærmere regler om
godkendelsesordningen. Disse findes i den nævnte bekendtgørelse nr. 807.
I den nugældende liste er de omhandlede virksomheder indplaceret i nogle hovedgrupper,
benævnt ved bogstaverne A - K. Hvert litra er underopdelt i et antal nummererede punkter.
Disse kan igen være underopdelt ved et tilføjet bogstav, i enkelte tilælde (listepunkt
E.8) ved yderligere et bogstav. For at være omfattet af listen skal man være omfattet af
et af de nummererede, evt. underopdelte punkter.
En række af virksomhedskategorierne er mærket med et (a), et (i) eller både med (a)
og (i). (a) angiver, at godkendelses- og tilsynsmyndigheden er amtsrådet. For de
virksomheder, der ikke er mærket med (a), varetages denne myndighed af
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen.
(i) angiver, at sager om godkendelse for den pågældende virksomhedstype er omfattet
af de i IPPC-direktivet foreskrevne regler om forudgående offentlighed. Endvidere
indebærer (i)-mærkningen, at godkendelsesmyndigheden ikke blot må (jfr.
ovenfor), men ligefrem skal, "regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage
virksomhedens samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene
heri ved påbud efter lovens § 41".
Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år,
efter at virksomheden er godkendt første gang. Dette behøver ikke nødvendigvis at føre
til, at vilkårene ændres, men der skal træffes en selvstændig afgørelse herom. Såvel
i en sådan afgørelse som ved en afgørelse, der indebærer en ændring af vilkårene,
skal det angives, hvornår godkendelsen næste gang vil blive taget op til revurdering.
Som en overgangsbestemmelse hedder det dog i bekendtgørelsens § 27, at
godkendelsesmyndighederne kan "vente med at tage en godkendelse, der er meddelt før
den 1. januar 1995, op til første regelmæssige revurdering indtil den 1. januar
2003". Denne bestemmelse er formodentlig begrundet i, at man vil afvente fremkomsten
af den fulde række af de i afsnit 3.1.3 omtalte BAT Reference Documents (BREFs).
Det antages, at valget af bogstavet "i" hentyder til IPPC-direktivet, jfr.
ordene "IPPC-virksomheder m.fl." i overskriften til
godkendelsesbekendtgørelsens kapitel 8. Den delmængde af listevirksomhederne, der er
mærket med (i) i bekendtgørelsen, er imidlertid ikke ganske identisk med listen i
direktivets bilag I.
Visse kategorier er således ikke overført ordret, men med forskellige udeladelser
og/eller tilføjelser. F.eks. er kat. 3.1: "Anlæg til fremstilling af klinker
(cement) i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag, eller kalk i
rotationsovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag eller i andre ovne med
en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag" blevet til "B.1
Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker. (i) (a)". "kridtværker" er
her en dansk tilføjelse.
Kat. 3.5 (keramiske produkter) er overført som listepunkt B.4 men med tilføjelse af
"klinker, glaserede rør, samt molerværker".
Den danske listes K. 2 e: "Shredderanlæg" er (i)-mærket, selv om den
antagelig ikke er omfattet af direktivets hovedkategori 5: Affaldshåndtering.
Oprindelig gjaldt kravet om godkendelse kun for nye og ændrede virksomheder, men som
et led i vedtagelsen i 1991 af den - helt nyformulerede - lov om miljøbeskyttelse
besluttedes det, at bestående virksomheder, som ikke havde en samlet godkendelse, i
løbet af perioden frem til 2002 skulle have en sådan. I overensstemmelse hermed udstedte
Miljøministeriet
| bekendtgørelse nr. 532 af 1992.06.20 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra
bestående listevirksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 830 af
1997.11.06. |
Bekendtgørelsen pålagde de forskellige kategorier af ikke godkendte virksomheder at
indgive ansøgning inden nogle nærmere angivne frister. Den seneste af disse, omfattende
4 kategorier, udløb d. 2000.07.01. Alle de berørte virksomheder bør derfor nu have
indgivet ansøgning.
Udover de nævnte bekendtgørelser om godkendelse findes der
| bekendtgørelse nr. 660 af 1997.08.11 om godkendelse m.v. af anlæg, der
forbrænder farligt affald. |
Da sådanne anlæg er optaget under listepunkt K.1, må den særskilte bekendtgørelse
anses for underordnet i forhold til den almindelige godkendelsesbekendtgørelse, men den
indeholder en række bindende grænseværdier for emission til luft fra
forbrændingsanlæg for farligt affald. Den kan derfor i denne henseende sidestilles med
de bekendtgørelser, der er nævnt i afsnit 3.1.1.
De virksomheder, som på grund af deres art og/eller størrelse ikke er optaget på
bilaget til godkendelsesbekendtgørelsen, er ikke godkendelsespligtige, og de kan derfor
ikke via en godkendelse sikre sig en retsbeskyttelse mod påbud om nedbringelse af f.eks.
deres luftforurening.
Virksomhederne falder i 3 klasser:
1. |
Virksomheder, der helt eller delvis er omfattet af bekendtgørelser, jfr.
det foregående |
|
2. |
Virksomheder der er omfattet af Miljøministeriets |
|
|
bekendtgørelse nr. 367 af 1992.05.10 vedrørende anden virksomhed end
listevirksomhed som ændret ved bekendtgørelse nr. 358 af 1993.06.04 |
|
3. |
Andre virksomheder |
Den under punkt 2 nævnte bekendtgørelse indeholder bl.a. en Liste over
anmeldelsespligtig virksomhed. En påtænkt virksomhed, der er optaget på listen, skal
forud for etableringen anmeldes til kommunalbestyrelsen. Endvidere skal ændringer eller
udvidelser af sådan virksomhed på en måde, der indebærer forøget forurening forud
anmeldes. For virksomhed, der drives af kommunalbestyrelsen, skal anmeldelse ske til
amtsrådet.
Eksempler på anmeldelsespligtige virksomheder er:
| B.52. Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier, som ikke er placeret ved
indvindingsstedet |
| B.54. Anlæg for udvinding og oparbejdning af salte fra undergrunden |
| E. 52. Savværker [< nærmere angivne årlige produktionsmængder], møbelfabrikker
og maskinsnedkerier |
| E. 55. Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn og frø |
| E.58. Papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker |
Bekendtgørelsen nævner ikke, hvorledes kommunalbestyrelsen (eller amtsrådet) skal
forholde sig til anmeldelserne, men lovens § 42 stk. 5 indeholder en hjemmel til
tilsynsmyndigheden til på forhånd at kunne tilkendegive, at visse forhold kan forventes
at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod
virksomhedens drift, såfremt den bliver opmærksom herpå.
Endvidere skal nye gasmotorer og -turbiner i størrelsesområdet 120 kW - 5 MW indfyret
effekt anmeldes, jfr. bekendtgørelse nr. 720 af 1998.10.05 om begrænsning af emission af
nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og
gasturbiner.
Udover luftvejledningen findes der følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen, der kan
anvendes ved regulering af en virksomheds luftforureningsforhold:
| nr. 4 1985: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder |
| nr. 3 1991: Overfladebehandling af skibe |
| nr. 4 1991: Retningslinier for grovvarebranchen |
| nr. 2 1993: Begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg |
| nr. 13 1997: Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg |
Disse vejledninger går forud for eller supplerer luftvejledningen inden for deres
respektive gyldighedsområder. Dog går lugtvejledningen kun forud for luftvejledningen,
når lugten skyldes sammensatte stofblandinger, hvor det ikke er muligt at angive
koncentrationen af de enkelte stoffer.
Først- og sidstnævnte har deres egne, særskilte regler for rensning og fastlæggelse
af afkasthøjder, som altså går forud for luftvejledningens. Dog anvendes OML-modellen
meget ofte i forbindelse med lugt, idet lugtemissionen da multipliceres med en
korrektionsfaktor på 7,8.
Endvidere har Miljøstyrelsen udsendt et antal brancheorienteringer i
publikationsserien Orientering fra Miljøstyrelsen:
| nr. 3 1993: Varmforzinkningsindustrien |
| nr. 4 1993: Galvanoindustrien |
| nr. 4 1995: Asfaltindustrien |
| nr. 6 1995: Jern- og metalgenvindingsvirksomheder |
| nr. 5 1996: Lak- og farveindustrien |
| nr. 13 2000: Autoværksteder |
Disse indeholder bl.a. oplysninger om den bedste tilgængelige teknologi inden for den
pågældende branche.
Endelig kan nævnes Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 8 2000: Referencer til
renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser, som listepunkt for listepunkt
indeholder referencer og anden litteratur om renere teknologi. Publikationen erstatter en
tidligere publikation Orientering Nr. 3 1993 med samme titel.
Det fremgår af det foranstående, at luftvejledningen viger for
| bekendtgørelser |
| BREFs og andre brancheorienteringer |
| andre vejledninger, |
i det omfang disse dækker den pågældende problemstilling. Gyldighedsområdet for den
nye vejledning er derfor noget snævrere end det, den gældende vejledning havde ved sin
fremkomst i 1990.
De nævnte dokumenter indeholder typisk emissionsgrænseværdier og regler om
egenkontrol, men kun undtagelsesvis regler om fastlæggelse af skorstens- eller
afkasthøjder. I disse tilfælde anvendes reglerne i luftvejledningens kapitel 4:
Beregning af skorstenshøjder sammen med Orientering Nr. 15 eller den kommende, nye
vejledning om B-værdier.
Luftvejledningen vil i øvrigt især blive anvendt i forbindelse med godkendelses- og
påbudssager i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Sådanne sager knytter sig
til den faste ejendom, på hvilken aktiviteten finder sted, og vil i alt væsentligt være
relateret til ejendommens stationære kilder til luftforurening.
Et særligt emne er forholdet mellem de to typer af vejledninger: De som følge af
IPPC-direktivet udarbejdede, internationale BAT Reference Documents (BREFs) og
luftvejledningen.
Det hedder i høringsudkastet til den nye luftvejledning (side 18): "I nogle
tilfælde vil man kunne finde emissionsgrænser for det samme stof både i BAT-noter1) og i denne vejledning. I så fald gælder, at hvis
en emissionsgrænse for et bestemt stof i en BAT-note er strengere end den tilsvarende
grænse i Luftvejledningen, skal BAT-notens grænseværdi lægges til grund for
vurderingen af en godkendelsesansøgning. I modsat fald lægges Luftvejledningens
emissionsgrænse til grund". (Formuleringen er efter aftale i Følgegruppen lettere
ændret i forhold til høringsudkastets).
På den anden side må man af formuleringen af høringsudkastets afsnit 3.2.3.5.4 om
dioxiner fra industrianlæg, der er omfattet af BAT-noter, få det indtryk, at BAT-noterne
går forud for luftvejledningen, i hvert fald på længere sigt.
Disse bemærkninger gør det vanskeligt entydigt at fastlægge luftvejledningens
gyldighedsområde. Dette emne behandles nærmere i det efterfølgende kapitel.
1 ) Konsulenten er af den opfattelse, at
anvendelsen af ordet "BAT-note" i høringsudkastet til den nye luftvejledning er
ukorrekt og i strid med den terminologi, der anvendes i EU. Der menes givetvis "BAT
Reference Document" eller forkortet "BREF". I det følgende anvendes disse
betegnelser.
I alt er det planlagt at udstede BAT Reference Documents (BREFs) for følgende
aktiviteter, tabel 4.1. Tillige er angivet eksempler på berørte danske
virksomheder.
Tabel 4.1
Den fulde række af BAT Reference Documents
Aktivitet |
Status1) |
Berørte danske virksomheder |
Pulp and Paper manufacture2) |
BREF (07.00) |
Brdr. Hartmann
Dalum Papir
SCA Packaging Djursland |
Iron and Steel production3) |
BREF (03.00) |
Det danske Stålvalseværk
Tasso |
Cement and Lime production |
BREF (03.00) |
Aalborg Portland
Faxe Kalk
dankalk? |
Cooling Systems |
BREF (11.00) |
Mange |
Chlor-Alkali manufacture |
BREF (10.00) |
Ingen |
Ferrous Metal processing4) |
BREF (10.00) |
Det danske Stålvalseværk
NKT Trådværket
Herning Galvanisering
Elplatek |
Non-Ferrous Metal processes |
BREF (05.00) |
Gotthard Aluminium |
Glass manufacture |
BREF (10.00) |
Royal Scandinavia Holmegaard
Rexam Glass Holmegaard
St-Gobain Isover
Rockwool |
Tanning of hides and skins |
D2 (06.00) |
Swewi Svendborg |
Textile processing |
MR (02.98) |
Grenaa Dampvæveri
Trevira Neckelmann |
Monitoring systems5) |
D1 (01.99) |
Mange |
Refineries |
D1 (02.00) |
DONG, Nybro
Shell-Raffianderiet
Statoil |
Large Volume Organic Chemicals |
D2 (12.00) |
Ingen? |
Large Volume Gaseous and Liquid Inorganic
Chemicals |
1999 |
Hydrogas Danmark |
Smitheries and Foundries |
MR (04.99) |
Valdemar Birn
div. metalstøberier |
Intensive Livestock Farming |
D1 (10.00) |
Mange |
Emissions from storage of bulk or
dangerous materials |
MR (12.99) |
Alle typer IPPC-virksomheder |
Common wastewater and waste gas treatment
and management systems in the chemical sector6) |
D1 (05.00) |
Mange |
Economic and cross media issues under
IPPC |
MR (08.00) |
Mange |
Large Combustion Plant |
MR (06.00) |
Mange |
Large volume solid inorganic chemicals |
2000 |
Kemira |
Slaughterhouse and animal carcases
disposal or reuse etc |
MR (10.00) |
Mange |
Food and Milk processes |
2000 |
Arla Foods
Carlsberg
Danisco Sugar
Aarhus Oliefabrik |
Ceramics |
2001 |
Teglværker
Porcelænsfabrikker
Damolin7)
Dansk Leca7)
Optiroc, Ølst7)
Skamol7) |
Polymers |
2001 |
? |
Surface treatment of metals |
2001 |
NKT Trådværket? |
Surface treatments using solvents |
2001 |
ABC Coating |
Waste Incineration |
2001 |
Mange |
Speciality inorganic chemicals |
2002 |
? |
Organic fine chemicals |
2002 |
Cheminova? |
Landfills |
2002 |
Mange |
Waste Recovery/Disposal activties |
2002 |
Mange |
- Pr. 2000.12.22. BREF = dokumentet foreligger. FD = Final draft foreligger. D1 og D2 =
første, henholdsvis andet draft foreligger. MR = Referat af kick-off møde foreligger.
(xx.yy) = måned,år. Årstal = planlagt starttidspunkt. De understregede dokumenter kan
klikkes frem fra nettet på adressen http://eippcb.jrc.es.
Herefter klikkes på Activities.
- inkl. hjælpekedelanlæg
- inkl. jernstøberier med kontinuerlig støbning
- inkl. valsning, trådtrækning, pålægning af lag af smeltet metal i en kontinuert
proces samt batchvis galvanisering
- indeholder overordnede regler vedr. måling af emission til luft, vand og jord. Reglerne
vedr. måling af emissioner til luft er ikke ganske identiske med luftvejledningens
- kommer bl.a. til at indeholde en håndbog i vand- og luftrensning, som også kan være
af interesse uden for den kemiske industri
- det er uvist, jfr. afsnit 3.2.1, om denne BREF vil omfatte Lecafabrikker og molerværker
Det er således et ganske ambitiøst projekt, EU har igangsat, og man kan umiddelbart
være i tvivl om, hvorvidt ambitionsniveauet og/eller tidsplanen kan holde. I den
forbindelse skal man dog mærke sig, at det ikke nødvendigvis er en forudsætning, at der
opnås fuldstændig enighed i de enkelte arbejdsgrupper. De færdige BREFs indeholder en
angivelse af, hvilken grad af consensus, der er opnået, hvilke
mindretalsudtalelser og hvilke split views, der er fremkommet under arbejdet.
Som det fremgår, findes der på nuværende tidspunkt 8 færdige BREFs. Dokumenterne,
som er ganske omfangsrige - det hidtil længste: Non-Ferrous Metal Processes er på 7566
kB og fylder udskrevet godt 800 sider - foreligger på engelsk.
Det ses i øvrigt af tabel 4.1, at ganske mange danske virksomheder er eller vil blive
omfattet af et BREF, nogle endda af flere. Med introduktionen af disse BREFs er vi
således på vej tilbage til det før 1990 benyttede system, at luftforureningen reguleres
branchevis i stedet for stofvis.
Det falder uden for rammerne af nærværende rapport nærmere at analysere og vurdere
indholdet i de forskellige BREFs. Men til belysning heraf skal dog som eksempler omtales
de fem BREFs for the Pulp and Paper Industry, the Production of Iron and Steel,
the Cement and Lime Manufacturing Industries, the Ferrous Metals Processing
Industry og for the Glass Manufacturing Industry. Omtalen er fortrinsvis
baseret på dokumenternes Executive Summary.
Det foreliggende BREF har en længde på 509 sider og beskæftiger sig dels med
fremstilling af jomfruelig papirmasse, hvilket ikke finder sted i Danmark, dels med
oparbejdning af returpapir med eller uden afsværtning med henblik på fremstilling af
forskellige helt eller delvis returpapirbaserede produkter. Sådanne anlæg findes i
Danmark.
De vigtigste forureningsproblemer i denne industri er vandforurening og
affaldsfrembringelse.
Den væsentligste kilde til luftforurening er de på anlæggene installerede
energianlæg. "Disse kan være af meget forskellig kapacitet (fra 10 til over 200
MW)". Som BAT nævnes bl.a.: Samproduktion af el og varme, anvendelse af lav-NOx-brændere
og, ved fyring med faste brændsler, anvendelse af effektive elektrofiltre (eller
posefiltre) til støvudskillelse. Gasturbiner og gasmotorer omtales ikke i Executive
Summary.
For kedelanlæg angives følgende BAT emission levels, tabel 4.2, som årsmiddelværdier:
Tabel 4.2
BAT emission levels i hjælpekedelanlæg i papir- og papirmasseindustrien
Stof\Brændsel |
Kul |
Fuelolie |
Gasolie |
Gas |
mg S/MJ |
100-200 |
100-200 |
25-50 |
<5 |
mg NOx/MJ |
80-110 |
80-110 |
45-60 |
30-60 |
mg støv/Nm3 |
10-30
ved 6% O2 |
10-40
ved 3% O2 |
10-30
ved 3% O2 |
<5
ved 3% O2 |
De angivne svovlmængder svarer til anvendelse af kul med et svovlindhold på mellem 0,25
og 0,5%, fuelolie med et svovlindhold i intervallet 0,4-0,8%, gasolie med intervallet
0,1-0,2% og gas med < 0,024% S. "En vis reduktion af S kan opnås ved injektion af
calciumkarbonat. Større anlæg kan anvende en scrubber".
"På større kul- eller fueloliefyrede anlæg kan evt. anvendes SNCR, hvorved NOx-emissionen
kan nedbringes til 50-80 mg/MJ".
Der var nogen uoverensstemmelse i arbejdsgruppen. Bl.a. fandt et mindretal, at der ikke
er taget tilstrækkeligt hensyn til forskellen mellem de økonomiske muligheder i
nye/eksisterende og store/små anlæg.
Dette dokument er på 509 sider. Fra et dansk synspunkt er især kapitel 9: Electric
Steelmaking and Casting af interesse. For så vidt angår luftforurening, konstaterer
det, at der især bør fokuseres på emissionerne af uorganiske (jernoxid-støv og
tungmetaller) og organiske stoffer (PCB og PCDD/F). Bl.a. følgende tiltag anses for BAT:
| afstøvning til mindre end 5 mg/m3 på nye og mindre end 15 mg/m3
på eksisterende anlæg som døgnmiddelværdier |
| begrænsning af emissionen af PCDD/F til 0,1-0,5 ng I-TEQ/m3 |
I selve dokumentet (side 285) hedder det, at SO2-emissionen ikke er af stor
relevans, og at NOx-emissionen heller ikke fordrer særlig opmærksomhed.
Der var en høj grad af consensus, og der fremkom ingen split views.
Dette BREF er på 127 sider og indeholder to kapitler: 1. Cement og 2. Kalk.
Nogle hovedpunkter af det færdige BREF er sammenstillet i tabel 4.3.
Tabel 4.3
Cement og kalk
Bedste tilgængelige produktionsteknik:
Cement klinker: Tør proces med flertrinsforvarmning og
forkalcinering. Brændslesforbrug ca. 3000 MJ/ton klinker
Kalkfremstilling (CaO og Ca(OH)2): Ikke angivet
|
Vigtigste forureningsproblemer:
Cement klinker: NOx, SO2, støv og affald
Kalkfremstilling: støv, NOx, SO2, CO og
affald
|
Bedste tilgængelige teknik til
begrænsning af: |
Stof: |
Cement klinker
|
| Kalk
|
|
| NOx
|
|
Combination of general primary measures,
primary measures to control NOx emissions, staged combustion and SNCR.
BAT emission level: 200-500 mg/m³ 1) |
Ikke angivet |
| SO2
|
|
initial level < 1200 mg/m³:
Combination of general primary measures and absorbent addition
initial level > 1200 mg/m³
Wet or dry scrubber
BAT emission level: 200-400 mg/m³ 1) |
Ikke angivet |
| støv
|
|
Combination of general primary
measures
and application of electrostatic precipitators and/or fabric filters.
BAT emission level: 20-30 mg/m³ 1) |
Combination of general primary measures
and
application of electrostatic precipitators and/or fabric filters.
BAT emission level: 50 mg/m³ 1) |
| CO |
|
Ikke angivet |
Ikke angivet |
| Affald
|
|
Recycling to the process
Utilisation in other products |
Utilisation in other products |
Udsatte spørgsmål (bl.a.): |
1. Cement
- Anvendelse af SCR
- BAT emission values for VOC, metals, HCl, HF, CO og PCDD/F |
2. Kalk
(Der bør tilvejebringes et bedre overblik over branchens teknik og emissioner) |
1 ) Emissionsniveauer er angivet som døgnmiddelværdier ved
referencetilstanden 273 K, 101,3 kPa, 10% O2 og tør røggas, undtagen for
kalklæskeanlæg, hvor tilstanden er "as emitted". NOx-værdierne
gælder for NOx regnet som NO2.
For så vidt angår cementfremstilling, var der opposing views med hensyn til
BAT emission level for NOx.
Det bemærkes, at dokumentet ikke angiver BAT for andre væsentlige støvkilder på
cementfabrikker, f.eks. klinkerkølere og cementmøller.
Som anført i fodnote 4 til tabel 4.1 omfatter dette 538 sider store dokument bl.a.
varmvalsning af jern, inkl. for- og efterbehandling af emnerne. Det bemærkes, at de
vigtigste luftemissioner er støv fra en række aktiviteter og NOx og SO2
fra forvarmnings- og varmebehandlingsovne. Denne del af dokumentet er i høj grad præget
af split views, herunder med hensyn til den opnåelige støvkoncentration og om der
bør træffes særlige foranstaltninger til reduktion af udsendelsen af SO2 og
NOx, eller ej.
Dokumentet skal derfor ikke citeres yderligere.
Det foreliggende Reference Document on Best Available Techniques in the Glass
Manufacturing Industry, October 2000 er på 323 sider. Det omhandler fremstilling af
| Emballageglas |
| Fladt glas |
| Glasfibre |
| Husholdningsglas |
| Specialglas |
| Mineraluld (glasuld og stenuld) |
men er i modsætning til de andre dokumenter opdelt på i alt 7 kapitler, der beskriver
beslægtede emner på tværs af de omhandlede fremstillingsprocesser. Der gøres ikke
noget forsøg på at identificere BAT inden for selve fremstillingsprocessen, idet dog
elektriske smelteprocesser fremhæves ved de produktioner, hvor denne form for smeltning
kan anvendes.
Derimod indeholder det BAT Conclusions med hensyn til begrænsning af emissionen til
| luft af: Støv, NOx, SOx, Andre emissioner fra smeltning samt fra
Downstream Processes. Dioxin omtales ikke. Referencetilstande er for forbrændingsgasser 0
oC (273 K), 101,3 kPa, tør røggas ved 8% O2 for kontinuerte
smelteanlæg og 13% O2 for diskontinuerte. For andre gasser, inkl. fra hærde-
og tørreovne, 0 oC og 101,3 kPa uden korrektion for ilt- og vanddampindhold. |
| vand af: 19 forureninger, |
hvorimod det afstår fra at fastlægge BAT på området affaldsfrembringelse. Hensynet
til at begrænse affaldsdannelsen indgår dog indirekte, derved at der for flere af
fremstillingsprocesserne identificeres to BAT emission levels for SO2: ét, der
gælder, hvis SO2-begrænsning tillægges prioritet, og et andet, højere, der
gælder, hvis hensynet til at minimere affaldsfrembringelsen vejer tungest.
I det følgende ses kun på de dele af dokumentet, der vedrører emballageglas samt
glas- og stenuld.
| Støv: Brug af elektrofiltre og posefiltre. BAT emission level: 5 - 30 mg/m³ som
middelværdi over mindst œ og højst 24 timer. Der peges på, at BAT for
metalemission kan motivere lavere emissionsniveauer for støv |
| NOx, regnet som NO2: Emballageglas og mineraluld: 500 - 700
mg/m³. "Stone wool cupolas do not generally give rise to substantial NOx
emissions and emissions less than 0.5 kg/tonne of melt can be achieved without specific
controls". Det fremgår, at det har været meget vanskeligt at nå frem til faste
BAT-konklusioner for NOxs vedkommende, og der advares direkte mod (som
gjort her) at basere sig alene på de oplysninger, der er indeholdt i Executive Summary. |
| SOx: De herfor opstillede BAT emission levels afhænger dels af glastypen,
dels af, om der anvendes gas eller olie til smeltningen, og dels - som tidligere nævnt -
af, om der lægges størst vægt på at begrænse SO2-emissionen eller på at
begrænse affaldsdannelsen. Som teknik til opnåelse af de lave niveauer angives sur gas
scrubning i forbindelse med støvudskillelsen. Tabel 4.4 giver en oversigt. |
Tabel 4.4
BAT emission levels for SO2 (mg/m³) fra smelteovne til glas-,
glasulds- og stenuldsfremstilling
Sektor |
Gasfyring |
Oliefyring |
Emballageglas |
|
|
| SO2-reduktion prioriteret
|
|
200 - 500 |
500 - 1200 |
| Affaldsminimering prioriteret
|
|
< 800 |
< 1500 |
Glasuld |
normalt < 50 |
300 - 1000 |
Stenuld (koksfyret) 1) |
|
| SO2-reduktion prioriteret |
|
a. < 200
b. < 350
c. < 420 |
| Affaldsminimering prioriteret |
|
a. < 600
b. < 1100
c. < 1400 |
1 ) (a) = Stone charge; (b) = 45% cement bound briquettes; (c) = Cement
briquettes incl. filter dust.
| Andre emissioner fra smeltning: Disse omfatter |
|
|
- |
klorider som HCl |
< 30 mg/m³ |
|
- |
fluorider som HF |
< 5 mg/m³ |
|
- |
metaller, gruppe 1 + 2 |
< 5 mg/m³ |
|
- |
metaller, gruppe 1 |
< 1 mg/m³ |
|
|
Gruppe 1 er: As, Co, Ni, Se og Cr (VI) |
|
Gruppe 2 er: Sb, Pb, Cr(III), Cu, Mn, V, Sn |
|
|
BAT-teknik: Valg af hensigtsmæssige råvarer og,
om nødvendigt: sur gas scrubning. |
|
|
Ved stenuldsfabrikation tillige: |
|
|
|
- |
CO |
< 200 mg/m³ |
|
- |
H2S |
< 5 mg/m³ |
|
| Downstream Processes: |
|
|
- |
støv |
< 20 mg/m³ |
|
- |
klorider, fluorider og metaller: |
som ovenfor |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Phenol og formaldehyd fra glas- og stenuldsfremstilling omtales ikke nærmere i
Executive Summary, men er dog omtalt i selve dokumentets afsnit 4.5.6.
Som det fremgår, er dokumenterne ikke struktureret på en ensartet måde, og de
angiver kun i begrænset omfang, hvad der anses for BAT, for så vidt angår
produktionsprocesser. De gør heller ikke op med samtlige de i IPPC-direktivet angivne
vigtigste luftforurenende stoffer (tabel 3.2). I det hele taget må de anses for værende
af foreløbig natur, og de slutter med en anbefaling af, at de tages op til revision inden
for de nærmeste år.
Et andet karakteristisk træk ved dokumenterne er, at de fastsatte BAT emission levels
oftest angives ved et interval. Dette er for så vidt ikke så overraskende, idet
dokumentet skal gælde alle virksomheder, nye som gamle og store som små, i hele Europa.
Men angivelsen af intervaller er naturligvis i modstrid med de intentioner, der (jfr.
afsnit 2.2 i denne rapport) ligger bag udkastet til den nye luftvejledning.
Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at lade de respektive dokumenter indgå i
sagsbehandlingen vedr. de af IPPC-direktivet omfattede aktiviteter, men på grund af deres
længde og sprog er dokumenterne ikke specielt operationelle for den typiske danske
miljøsagsbehandling.
Nogle af de omhandlede aktiviteter udøves kun på en enkelt virksomhed i Danmark, og
man vil derfor evt. kunne lade det være op til virksomheden og dens miljømyndighed selv
at afgøre, hvorledes det pågældende BREF skal implementeres på virksomheden.
Intervallerne kan her være en fordel, idet de kan give en større fleksibilitet. Det vil
herved kunne blive lettere at tage hensyn til de enkelte anlægs alder og størrelse, end
hvis der kun er angivet en enkelt talværdi.
I andre tilfælde er mange virksomheder, spredt ud over landet, berørt. Det vil da
efter Konsulentens vurdering være mest hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen udstikker de
overordnede retningslinier for implementeringen.
I afsnit 4.4 vurderes, om høringsudkastet til den foreslåede nye luftvejledning kan
siges at indeholde sådanne overordnede retningslinier vedrørende de af de refererede
BREFs omhandlede aktiviteter. (For så vidt angår fremstilling af glas, ses alene på
BREFens regler for anlæg med kontinuerlig smeltning).
Forinden skal dog fremhæves nogle forhold i den gældende luftvejledning.
Vejledningen indeholder bl.a. en undtagelsesbestemmelse (side 10):
| "Ved fastlæggelse af krav efter denne vejledning skal det fortsat vurderes, om der
er et rimeligt forhold mellem omkostningerne forbundet med de krav, der stilles, og den
opnåelige miljømæssige effekt. Heri ligger selvfølgelig, at vejledningen kan fraviges,
hvor dette forhold ikke er opnåeligt for den pågældende virksomhedstype. Som eksempler
herpå kan nævnes, at emissionsgrænserne for NOx og SO2 ikke bør
gælde for kraft-varmeproducerende anlæg, teglværksovne, molersovne, raffinaderiovne,
cementovne, glasovne, kupolovne og stålovne". |
For andre virksomhedstyper har den gældende vejledning (afsnit 3.2.2.2 og 3.2.2.3)
emissionsgrænser for henholdsvis NOx og SO2. Disse er begge 500
mg/m³, gældende for en massestrøm > 5000 g/h. Referencetilstanden er 0 oC,
101,3 kPa, tør gas. Ved forbrændingsprocesser henføres tillige (normalt) til 10% O2.
(De 500 mg/m³ kan omregnes til 590 mg/m³ ved 8 % O2, som jo benyttes i BREFet
vedr. glasovne).
Den citerede passus er efter Konsulentens opfattelse ikke ensbetydende med, at der for
de nævnte virksomheder ikke kan fastsættes emissionsgrænseværdier for SO2
og NOx. De skal blot være højere end 500 mg/m³ eller fastsættes på en
anden måde end den, vejledningen generelt angiver.
Til uddybning heraf anfører vejledningen (side 27):
|
"Det er med denne vejledning ikke hensigten at regulere emissioner,
der skyldes urenheder i fossile eller fornybare brændsler. Vejledningens
emissionsgrænser gælder (bortset fra støvemissionsgrænserne) derfor ikke for kraft-
og/eller varmeproducerende anlæg som f.eks. kraftværker, fjernvarmecentraler,
gasmotorer, gasturbiner og anlæg til forbrænding af dagrenovation [altså de anlæg, der
i høringsudkastet til den nye luftvejledning benævnes energianlæg], og heller ikke for
industrivirksomheder, hvor forbrænding er en del af produktionsprocessen, som beskrevet i
det følgende. |
|
|
For fyringsanlæg [< 50 MW]
er der angivet emissionsgrænser for
støv i afsnit 3.2.2.6. Emissioner fra [sådanne] fyringsanlæg behandles således, uden
hensyntagen til vejledningens emissionsgrænser, bortset fra ovennævnte
støvemissionsgrænser
Derimod skal der ved afkast fra produktionsprocesser tages
hensyn til såvel massestrømsgrænser/emissionsgrænser som B-værdier. |
|
|
[Andre] emissioner fra kraft- og/eller varmeproducerende anlæg reguleres
via andre bestemmelser, jfr. f.eks
[forskellige vejledninger/bekendtgørelser
m.v.]". |
Gasturbiner og gasmotorer er ikke direkte nævnt, men den omtrent samtidig med
luftvejledningen udstedte bekendtgørelse nr. 688 af 15. oktober 1990 om begrænsning af
kvælstofoxidforurening m.v. fra gasmotorer og -turbiner, må anses for værende omfattet
af de vejledninger/bekendtgørelser, der sigtes til med ordene "jfr.
f.eks
" på side 27.
Teksten fortsætter (side 28):
|
"For anlæg med en nominel termisk effekt over 50 MW henvises der til
Miljøministriets bekendtgørelse om begrænsning af svovlidioxid, kvælstofoxider og
støv fra store fyringsanlæg. |
|
|
Denne skelnen mellem forurenende stoffer fra afbrænding af brændsler og
anden emission af de samme stoffer, skal ske med omhu ved behandling af sager om
virksomheder, hvor forbrænding indgår i produktionsprocesserne. |
|
|
Skelnen kan være vanskelig i de tilfælde, hvor røggassen anvendes
direkte i produktionen og udledes via samme afkast som f.eks. ved glasovne, cementovne,
kupolovne og tørrerier. For at denne type virksomheder ikke skal pålægges strengere
krav end andre, skal miljømyndighederne være særlig opmærksom på, at emissioner fra
afbrænding af brændsler ikke medfører særlige økonomiske byrder. Dette kan
eksempelvis ske ved i vurdering af emissionerne i relation til massestrømsgrænser og
emissionsgrænser at fratrække bidraget fra afbrændingen af brændslet
" |
Konsulenten tolker disse bemærkninger derhen, at der - med udgangspunkt i vejledningen
- til
| fyringsanlæg < 50 MW alene kan stilles emissionskrav med hensyn til støv |
| gasturbiner og gasmotorer alene kan stilles de emissionskrav, der fremgår af den til
enhver tid gældende bekendtgørelse herom |
| produktionsprocesser med forbrænding, hvori råmaterialerne bidrager til emissionen af
SO2, skal ses bort fra brændslets bidrag, inden vejledningens massestrøms- og
emissionsgrænseværdier bringes i anvendelse. (Logisk set burde dette princip også
gælde for disse aktiviteters NOx-emission, men en sådan skelnen vil i praksis
være yderst vanskelig at foretage). |
De af de hidtil udstedte BREFs dækkede aktiviteter er således kun i begrænset omfang
omfattet af den gældende luftvejledning.
Undtagelsen side 10 fortsætter:
| "Endvidere bør emissionsgrænseværdierne for støv af farlig art, tungmetaller,
HCl og HF ikke anvendes for kraftvarmeproducerende anlæg, og der bør ved fremstilling af
blyholdigt glas fastsættes emissionsværdier efter en konkret vurdering". |
Det må - modsætningsvis - kunne sluttes, at disse grænseværdier gælder for f.eks.
cementovne, glasovne og kupolovne. HCl og HF er omfattet af vejledningens afsnit 3.2.2.4,
og emissionsgrænseværdierne er henholdsvis 100 mg/m³ og 5 mg/m³ ved en massestrøm
større end henholdsvis 500 og 50 g/h. (Ved 8% O2 er HCl- og
HF-grænseværdierne henholdsvis 59 og 6 mg/m³).
De af undtagelsen omfattede virksomheder har skullet overholde vejledningens
emissionsgrænseværdier for Støv i øvrigt (afsnit 3.2.2.6), typisk "værdien"
20-40 mg/m³, der gælder ved en massestrøm > 5 kg/h. (Omregnet til 8% O2
udgør intervallet 24-48 mg/m³).
For nye cementovne efter vådproces eller semivådproces gælder dog en
emissionsgrænseværdi for støv på 100 mg/m³, og for læskere gælder 200 mg/m³.
Den gældende vejledning indeholder ikke nogen emissionsgrænseværdi for CO, men i
Orientering Nr. 15 1996 er stoffet indrangeret i Hovedgruppe 2, tabel 6, klasse IV. Her
står i forvejen NH3, for hvilket der gælder en emissionsgrænse på 500
mg/m³ ved en massestrøm > 5 kg/h. Tillægges CO samme emissionsgrænseværdi ved 10%
O2, kan denne omregnes til 590 mg/m³ ved 8% O2.
For H2S gælder en grænseværdi på 5 mg/m³ ved en massestrøm > 50
g/h. Hvis denne værdi gælder ved 10% O2, kan den omregnes til 6 mg/m³ ved 8%
O2.
Der henvises i øvrigt for en sammenstilling til tabel 4.6 i afsnit 4.5.
Høringsudkastet til den nye luftvejledning omtaler i kapitel 1, at der er en serie BAT
reference documents på vej, men angiver ikke nærmere, hvorledes disse skal implementeres
i sagsbehandlingen. Den tager heller ikke stilling til, om et BREF erstatter vejledningen
fuldtud for den pågældende aktivitet, eller om vejledningen skal anvendes supplerende,
f.eks. ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier for andre stoffer end dem, der
direkte er nævnt i BREFet.
Dog hedder det (afsnit 3.2.5.2): "Emissionsgrænsen for NOx gælder
ikke for cementovne. En emissionsgrænse herfor vil fremgå af en kommende BAT-note for
cementindustrien". Denne bemærkning angiver, at et BREF går forud for vejledningen,
men undtagelsen for NOx's vedkommende burde da være udstrakt til også at
gælde for f.eks. fremstilling af glas, herunder glasuld og stenuld. Ligeledes burde
undtagelsen også være anført under SO2 (afsnit 3.2.5.3).
Vejledningen kan derfor ikke, som den nu ser ud, siges at indeholde de i afsnit 4.2.6
omtalte overordnede retningslinier for implementeringen af de forskellige BREFs i
sagsbehandlingen.
De i afsnit 4.3.1 citerede undtagelsesbestemmelser genfindes ikke i høringsudkastet
til den nye luftvejledning. Det må derfor antages, at vejledningens generelle
grænseværdier - sammen med det respektive BREF - fremover skal gælde som udgangspunkt
ved godkendelse af nye anlæg af de nævnte typer samt ved revision af deres godkendelser.
Dette er således en af de skærpelser, der skal indgå i den økonomiske
konsekvensvurdering.
I udkastet skærpes i øvrigt bl.a. emissionsgrænseværdierne for NOx og SO2
til 400 mg/m³ (svarende til 470 mg/m³ ved 8% O2). Det hedder dog:
"Emissionsgrænsen for NOx gælder ikke for cementovne". SO2-grænsen
er ledsaget af en henvisning til bekendtgørelserne om svovlindhold i brændsler.
Endvidere henvises for begge stoffers vedkommende til kapitel 6 for emissionsgrænser for
energianlæg. Studeres dette, vil det ses, at kapitlet ikke indeholder SO2-emissionsgrænser
(for anlæg < 50 MW) for fyringsanlæg for gas, gasolie, fuelolie og kul.
Konsulenten tolker dette på den måde, at det ikke er hensigten, at vejledningens SO2-grænseværdier
skal overholdes af virksomheder, hvis SO2-emission ikke overstiger den, der
stammer fra det anvendte, lovlige brændsel (tabel 3.1), uanset at dette kan føre til
større emissionskoncentrationer end, hvad der svarer til 400 mg/m³ ved 10% O2.
Miljøstyrelsen har under udarbejdelsen af denne rapport bekræftet, at denne tolkning er
korrekt.
For Støv i øvrigt skærpes grænseværdien ved en massestrøm > 5 kg/h til 10
mg/m³. (Hertil svarer ved 12 mg/m³ ved 8% O2).
Den særlige grænseværdi for støv fra cementovne er uændret. Grænseværdien for
bl.a. læskere skærpes fra 200 til 150 mg/m³, men - vigtigere i denne sammenhæng er
det, at - der tilføjes: "For kalklæskere
gælder en emissionsgrænse for støv
på 100 mg/normal m³ våd, målt som tørstof".
For HCl, HF og H2S er emissionsgrænseværdierne uændrede, og der regnes
som før med, at der for CO gælder en grænseværdi på 500 mg/m³ ved 10% O2.
Endelig er der en række nye emissionsgrænseværdier for NOx, CO og visse
tungmetaller m.fl. samt nogle få skærpede støvemissionsgrænser fra energianlæg i
høringsudkastets kapitel 6. Se nærmere herom i denne rapports afsnit 5.3.
Det nævnte kapitel 6 indeholder (i sidste del af afsnit 6.1) en bemærkning, der har
givet anledning til usikkerhed: "I dette afsnit er der særlige emissionsgrænser for
energianlæg. For alle andre stoffer gælder vejledningens massestrømsgrænser og
emissionsgrænser samt B-værdier". Efter forespørgsel fra Dansk Gasteknisk Center
(DGC) har Miljøstyrelsen efterfølgende ændret formuleringen af sidste punktum til:
"For alle andre stoffer, der ikke direkte er nævnt under det enkelte punkt (anlæg),
gælder vejledningens massestrømsgrænser og emissionsgrænser. B-værdierne gælder for
alle emitterede stoffer".
Dette indebærer, at der nu kan stilles emissionsgrænseværdier for f.eks. formaldehyd
og acetaldehyd fra gasmotoranlæg, og Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at dette er
hensigten, for så vidt angår formaldehyd, for hvilket der skal gælde en
emissionsgrænseværdi på 5 mg/m³.
En konsekvens af den reviderede bemærkning vil imidlertid tillige være, at der også
til andre energianlæg vil kunne stilles emissionskrav til særlige stoffer, f.eks. PAH og
dioxiner fra halm-, kul- og fueloliefyrede anlæg.
Konsulenten er dog usikker på, om dette er meningen, (jfr. bemærkningen til sidst i
høringsudkastets afsnit 2.1: "For energianlæg har Miljøstyrelsen valgt at lave et
selvstændig kapitel, kapitel 6, hvor man kan gå lige ind og se, hvilke krav der gælder
for de enkelte typer anlæg"), og skal i benægtende fald anbefale, at
| bemærkningen i afsnit 6.1 ændres til: "I dette kapitel er der særlige
emissionsgrænser for energianlæg. Herudover gælder de for de enkelte stoffer fastsatte
B-værdier. Massestrøms- og emissionsgrænserne i kapitel 3 finder derimod ikke
anvendelse." |
| ønsket om, at der skal ske en begrænsning af emissionen af formaldehyd m.fl. fra
gasmotorer indskrives utvetydigt i vejledningen, f.eks. i form af en tilføjelse til
afsnit 6.2.2. |
De i tabel 4.2 angivne NOx- og støvværdier kan omregnes til den
referencetilstand, der gælder i høringsudkastet til den nye luftvejledning (NLV). Herved
fremkommer værdierne i tabel 4.5.
I det omfang angivelserne i BREFet kan udstrækkes til at omfatte energianlæg i
almindelighed, ses, at der er god overensstemmelse, for så vidt angår NOx,
samt med hensyn til støv fra gas- og gasoliefyring. Derimod er BREFet meget strengere end
høringsudkastet hvad angår støvemission fra kul- og fueloliefyrede anlæg.
Tabel 4.5
BAT emission levels i hjælpekedelanlæg i papir- og papirmasseindustrien og
til sammenligning de foreslåede emissionsgrænseværdier for NOx og
støv fra fyringsanlæg i størrelsesområdet 5-50 MW. mg/m³, 10% O2
Stof |
NOx |
Støv |
Brændsel |
BREF |
NLV |
BREF |
NLV |
Kul |
170-230 |
200 |
6-18 |
100 |
Fuelolie |
170-230 |
200 |
6-25 |
100 |
Gasolie |
95-125 |
110 |
6-18 |
30 |
Gas |
63-95 |
65 |
<3 |
5 |
I tabel 4.6 er de i afsnit 4.2 oplistede BAT emission levels sammenstillet med de
tilsvarende grænseværdier i dels den gældende og dels udkastet til den nye
luftvejledning. De danske grænseværdier er i tabellen omregnet til den
referencetilstand, der er angivet i de pågældende BREFs.
Tabel 4.6
Sammenligning af grænseværdier, mg/m³
Virksomhed |
Proces |
Stof |
BREF |
Gældende vejl. |
Ny luftvejl. |
Cement |
ovne |
NOx
SO2
støv |
200-500
200-400
20-30 |
i.g. 1)
2)
100 |
i.g.
2)
100 |
kølere |
støv |
i.g. |
20-40 |
10 |
møller |
støv |
i.g. |
20-40 |
10 |
Kalk |
brænding |
NOx
SO2
støv |
i.g.
i.g.
50 |
500
2)
20-40 |
400
2)
10 |
læskning |
støv |
50 |
200 |
100 |
Glas, glasuld
og stenuld |
ovne for
kontinuert smeltning |
støv
HCl
HF
met.1+2
met. gr. 2 |
5-30
< 30
< 5
< 5
< 1 |
24-48
59
6
-
- |
12
59
6
-
- |
øvrige processer |
støv |
20 |
20-40 |
10 |
Emballageglas,
kontinuert smeltning |
gasfyring |
SO2 |
< 800 |
i.g. |
i.g. |
oliefyring |
SO2 |
< 1500 |
i.g. |
2 ) |
Glasuld |
gasfyring |
SO2 |
< 50 |
i.g. |
i.g. |
Emb.glas og glasuld |
kont. |
NOx |
500-700 |
i.g |
470 |
Stenuld |
konti-nuert smeltning |
SO2 3)
NOx
CO
H2S |
600-1400
?
200
5 |
i.g.
i.g.
590
6 |
i.g.
470
590
6 |
1 ) ingen grænseværdi. 2) se tabel 3.1. 3) Se også
tabel 4.4.
Sammenholdes værdierne i kolonnerne BREF og Ny luftvejl., fås et broget billede.
I en række tilfælde er den nye luftvejledning den strengeste, i andre det
pågældende BREF og i atter andre angiver BREFet et interval, som omslutter
luftvejledningens grænseværdi.
I princippet bør luftvejledningen ikke kunne angive en lavere emissionsgrænseværdi
end et BREF, idet sidstnævnte jo skal afspejle, hvad der anses for BAT emission level for
den pågældende aktivitet. En lavere værdi vil kunne være teknisk og/eller økonomisk
uigennemførlig.
Dette indebærer efter Konsulentens opfattelse, at Miljøstyrelsen ikke kan opretholde
den i nærværende rapports afsnit 3.4 citerede bestemmelse om, at luftvejledningens
emissionsgrænse skal lægges til grund, hvis den er strengere end den tilsvarende
grænseværdi i det for den pågældende aktivitet gældende BREF.
Gennemgangen i dette kapitel rejser i øvrigt et par principielle spørgsmål:
1. |
Kan der til en aktivitet, der er omfattet af et BREF, stilles yderligere
krav, f.eks. ud fra luftvejledningen, i de tilfælde, hvor aktiviteten ikke er fuldt
dækket af BREFet (eks. klinkerkølere og cementmøller), eller hvor BREFet ikke angiver
BAT emission levels for alle relevante luftforurenende stoffer (eks. NOx fra
elektrostålovne)? |
|
|
Det anbefales, at Miljøstyrelsen udstikker nogle mere præcise
overordnede retningslinier herom, f.eks. i form af en separat vejledning. Der vil også
heri kunne tages stilling til de mindretalsudtalelser og split views, der er
indeholdt i dokumenterne. Der skal endvidere tages stilling til, at grænseværdierne i de
forskellige BREFs refererer til forskellige midlingstider. |
|
|
Dette arbejde kan så småt igangsættes, selv om der først en gang i år
2002, hvor den sidste TWG har holdt sit kick-off møde og publiceret referatet
deraf, vil foreligge et fuldt overblik over, hvilke nærmere beskrevne aktiviteter der er
eller vil blive omfattet af et BREF. |
|
2. |
Kan der til (røggassen fra) et energianlæg stilles yderligere
emissionskrav end dem, der er angivet i høringsudkastets kapitel 6? |
På nuværende tidspunkt foreligger der endnu kun få BREFs. Det er derfor vanskeligt
entydigt at vurdere, om fremkomsten af dem vil komme til at indebære en skærpet indsats
mod luftforureningen i Danmark i forhold til den, der lægges op til med den nye
luftvejledning, eller ej.
Konsulenten har i denne situation valgt at forespørge bredt, d.v.s. også til de
virksomheder, der er eller vil blive omfattet af et BREF, om hvilke konsekvenser de ser af
høringsudkastet til den nye luftvejledning. Det antages således her, at luftvejledningen
går forud for de forskellige BREFs. Miljøstyrelsen har i projektets Følgegruppe
tilsluttet sig denne fremgangsmåde, idet man er interesseret i at få fjernet eventuelle
uretfærdige krav.
Der kan da identificeres de i det følgende kapitel angivne skærpelser i
høringsudkastet til den nye luftvejledning.
I det følgende skelnes mellem procesanlæg og energianlæg. Sidstnævnte har i
udkastet til den nye vejledning fået deres eget, selvstændige kapitel. De er derfor -
med få undtagelser såsom emissioner i forbindelse med håndtering og oplagring af
brændsel og evt. aske - ikke omfattet af emissions- og massestrømsgrænseværdierne i
kapitel 3.
Kapitel 6 antages at gælde ikke blot for rene energianlæg (jfr. punkt G.1 - G.3 på
listen over godkendelsespligtig virksomhed), men også for energianlæg til fremstilling
af damp og/eller varmt vand eller hedtolie på andre virksomheder. De herfra udsendte
forureninger findes i en røggas med et O2-indhold < 21%, ofte også <
10%.
Et anlæg, hvori et stof f.eks. tørres eller inddampes under anvendelse af røggas som
energikilde, men hvor der ikke er kontakt mellem røggassen og det stof/materiale, der
tørres/inddampes, betragtes som et energianlæg.
Procesanlæg er derimod omfattet af kapitel 3. De herfra udsendte forureninger findes
dels i luft (O2 = 21%), dels i procesgasser fra f.eks. smeltnings-,
brændings-, kalcinerings- og tørringsprocesser, hvorved der anvendes et brændsel, og
hvor røggasserne kommer i direkte kontakt med det behandlede materiale. Afhængig af
processen vil der her findes O2-indhold på alt mellem nogle få og tæt op
imod 21%.
De vigtigste skærpelser inden for hovedgruppe 2 er de allerede omtalte skærpelser af
emissionsgrænseværdierne for NOx, SO2 og Støv i øvrigt.
NOx- og SO2-emissionsgrænseværdierne skærpes begge fra
500 til 400 mg/m³. Derimod er massestrømsgrænseværdierne uændrede. De skærpede
grænseværdier får således umiddelbart alene virkning over for de virksomheder, som i
forvejen er pålagt at overholde de nugældende 500 mg/m³.
Hertil kommer dog, at en række undtagelser anført side 10 og 27-28 i den gældende
vejledning ikke overføres til den nye. Herved udvides gyldighedsområdet til også at
omfatte teglværksovne, molerovne, raffinaderiovne, cementovne, glasovne, kupolovne og
stålovne.
Dog hedder det: "Emissionsgrænsen for NOx gælder ikke for
cementovne", og Miljøstyrelsen har under udarbejdelsen af nærværende rapport
tilkendegivet, at SO2-emissionsgrænseværdien ikke skal overholdes af
virksomheder, hvis SO2-emission ikke overstiger den, der stammer fra det
anvendte, lovlige brændsel, uanset at dette kan føre til større
emissionskoncentrationer end, hvad der svarer til 400 mg/m³ ved 10% O2.
For så vidt angår Støv i øvrigt er massestrømsgrænserne ligeledes
uforandrede, mens emissionsgrænseværdierne skærpes
| ved en massestrøm større end 0,5 kg/h, men mindre end eller lig 5 kg/h: fra 75 til 50
mg/m³ |
| ved en massestrøm større end 5 kg/h: fra 20-40 til 10 mg/m³ |
Disse skærpelser vil ramme bredt.
De særlige grænseværdier for Vådt støv skærpes generelt fra 200 til 150
mg/m³, og den samme skærpelse sker for "støv i en tørreproces med et dugpunkt ned
til 60-65 oC samt for læskere og befugtere". Grænseværdien for
kalklæskere fastholdes rent numerisk (100 mg/m³), men referencetilstanden ændres fra
"ved 100 oC" til "0oC, 101,3 kPa, ved 10% ilt".
"For korntørringsanlæg og på lucernemelsfabrikker, hvor der anvendes
cyclofaner, venticloner eller tilsvarende" skærpes fra 40-50 til 40 mg/m³. Ordet
"presseanlæg" i den gældende vejledning udgår og erstattes med
"pillekølere (foderstofproduktion)". Konsulenten vurderer, at denne skærpelse
næppe vil blive gjort gældende over for eksisterende anlæg, og at den derfor ikke vil
udløse investeringer i anlæg, der overholder mellem 40 og 50 mg/m³.
Grænseværdierne for vådt støv gælder fortsat "målt som tørstof".
For asfaltfabrikker ændres grænseværdien fra 55-110 mg/m³ uden angivelse af nogen
iltprocent til 30 mg/m³ ved 10% O2.
Det Organiske stof "Blandingsfortynder" omdefineres, og B-værdien
reduceres fra 0,3 til 0,15 mg/m³. Sidstnævnte værdi er Lugtrelateret. Det hedder dog
"For bestående maleanlæg, hvor afkast er dimensioneret på grundlag af en B-værdi
på 0,3 mg/m³, bør påbud om forhøjelse af skorstenshøjde el. lign. med henblik på
overholdelse af en B-værdi på 0,15 mg/m³ kun meddeles, hvis der er modtaget
veldokumenterede klager over væsentlige lugtgener".
For phenol fastholdes emissionsgrænseværdien, 5 mg/m³, men den gældende
vejlednings tilføjelse: "Imidlertid kan særlige produktionstekniske forhold gøre
det nødvendigt at acceptere en højere emissionsgrænse, f.eks. op til 20 mg/normal
m³" ændres til: "For mineraluldsfabrikker og glasuldsfabrikker kan særlige
produktionsteknsiske forhold dog gøre det nødvendigt at acceptere en højere
emissionsgrænse, f.eks. op til 20 mg/normal m³".
Blandt de mulige fremgangsmåder til overholdelse af emissionsgrænseværdierne for
(dampformige) organiske stoffer er termisk og katalytisk oxidation. Som noget nyt
indeholder udkastet i kapitel 10 nogle emissionsgrænseværdier for TOC, CO, lugt og NOx
fra sådanne anlæg.
I stofgrupperne Uorganisk støv af farlig art og Damp- eller gasformige
uorganiske stoffer sker der ingen ændringer. Dog indføres der i kapitel 7 nye
bestemmelser om opbevaring i tanke og siloer af henholdsvis flydende og faste stoffer.
Desuden udvides gyldighedsområdet, idet nogle undtagelser på side 10 i den gældende
luftvejledning: "Endvidere bør der normalt ikke stilles krav om yderligere rensning,
når der allerede er foretaget rensningsforanstaltninger med høj tilbageholdelsesgrad,
f.eks. ved fluoremission ved produktion af PK-gødning
og der bør ved fremstilling
af blyholdigt glas fastsættes emissionsværdier efter en konkret vurdering", udgår.
For Støv ændres den krævede udskilningsgrad fra 99,9 til 99,97%.
For Brændbare stoffer sker der ingen ændringer.
For Stoffer, hvor absolutfiltrering eller forbrænding ikke er mulig, ændres
emissionsgrænseværdierne for Klasse I fra 0,1-0,5 til 0,25 mg/m³ og for Klasse II fra
1-5 til 2,5 mg/m³. For nogle virksomheder vil dette betyde en skærpelse, for andre en
lempelse.
Særlige stoffer: For PCB er emissionsgrænseværdien uændret, mens den
generelle emissionsgrænseværdi for dioxiner skærpes fra 1 til 0,2 ng/m³ I-TEQ,
og det tilføjes, at værdien gælder ved 10% O2. Asbest er fortsat
omfattet af en særlig bekendtgørelse fra 1988 (se afsnit 3.1.1).
De hidtidige grænseværdier for formaldehyd: 20 mg/m³ ved en massestrøm
større end 100 g/h skærpes til 5 mg/m³ ved en massestrøm større end 25 g/h. Dog
opretholdes de gældende grænseværdier for mineraluldsfabrikker og træ- og
møbelfabrikker. For glasuldsfabrikker skal gælde en ny emissionsgrænseværdi på 5
mg/m³ ved en massestrøm større end 100 g/h.
Som noget nyt fastsættes for PAH en emissionsgrænseværdi på 0,005 mg/m³
benz[a]pyren-ækvivalenter.
Udkastets kapitel 7, afsnit 7.1.1 indeholder nye, særlige regler for tanke til
opbevaring af flydende hovedgruppe 1 stoffer, og i afsnit 7.2 hedder det: "Siloer til
opbevaring af faste stoffer bør forsynes med egnede filtre ved påfyldning
(konvolutfiltre eller filterpatroner), så luftvejledningens vejledende emissionsgrænser
kan overholdes". D.v.s., at den konkrete emissionsgrænseværdi afhænger af det
stof, der opbevares.
Udkastets kapitel 6 indeholder de i fremtiden gældende emissionsgrænseværdier for
energianlæg med en indfyret effekt < 50 MW, excl. gasmotorer og gasturbiner.
Ved "anlæg" menes det samlede anlæg. D.v.s., at hvis et anlæg har to
kedler, der hver har en indfyret effekt på 4 MW, så er anlæggets kapacitet 8 MW, og
hver kedel er derfor omfattet af f.eks. afsnit 6.2.5 og 6.3.4.
Fuelolie bør fremover ikke anvendes i brændere med indfyret effekt mindre end 5 MW. I
den gældende vejledning er denne grænseværdi 1 MW. Tilsvarende bør kul, pet-coke og
brunkul ikke anvendes i anlæg, der er mindre end 5 MW. For kul gælder i dag en nedre
grænse på 1 MW.
For anlæg på 50 MW eller derover, inkl. anlæg for fyring med biomasseaffald, træ og
halm, gælder bekendtgørelsen om store fyringsanlæg, for så vidt angår NOx,
SO2 og støv, men udkastet opstiller nye emissionsgrænseværdier for en række
andre luftforurenende stoffer. For anlæg, der afbrænder olieaffald samt for
affaldsforbrændingsanlæg gælder ligeledes særlige bekendtgørelser.
Grænseværdierne er angivet brændsel for brændsel. Der er ingen emissionsgrænser
for SO2, idet det forudsættes, at de anvendte brændsler overholder de
gældende grænseværdier for svovlindholdet i forskellige brændsler (se tabel 3.1).
Følgende NOx-emissionsgrænseværdier er nye, tabel 5.1a og 5.1.b:
Tabel 5.1.a
Fossile brændsler NOx-emissionsgrænseværdier, regnet som NO2,
mg/m³, 10% O2
Anlægsstørrelse/
Brændsel |
< 120 kW |
120kW
- 5 MW |
5- 50 MW |
Bemærkninger |
Naturgas og LPG |
Gasreglem. Bygnsregl. |
651) |
651) |
1) for eksist. op til 100 |
Gasolie |
Særl. bek. |
1102) |
1102) |
2) for eksist. op til 200 |
Fuelolie |
Bør ikke
anvendes |
200 |
|
Kul3) |
Bør ikke
anvendes |
200 |
3) inkl. pet-coke og brunkul |
Tabel 5.1.b
Fornybare brændsler NOx-emissionsgrænseværdier, regnet som NO2,
mg/m³, 10% O2
Anlægsstørrelse/ brændsel |
120 kW - 1 MW |
1 - 50 MW |
Biomasseaffald1) |
ingen grænseværdi |
300 |
Træ |
ingen grænseværdi |
300 |
Halm |
ikke omtalt |
300 |
1 ) som defineret i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 638
af 1997.07.03 om biomasseaffald
Følgende støvgrænseværdier er nye (N), skærpede (S) eller uændrede (U), tabel
5.2.a og 5.2.b:
Tabel 5.2.a
Fossile brændsler Støv-emissionsgrænseværdier, mg/m³, 10% O2
Anlægsstørrelse/
Brændsel |
< 120 kW |
120kW
- 5 MW |
5- 50 MW |
Bemærkninger |
Naturgas og LPG |
Gasreglem. Bygnsregl. |
ingen gr.-værdi (i.g.) |
5 (U) |
|
Gasolie |
Særl. bek. |
i.g. |
30 (S)1) |
1) Det antages, at
tabel 10 i den gældende vejledn. går forud for Bilag E |
Fuelolie |
Bør ikke
anvendes |
100 (U)1) |
Kul2) |
Bør ikke
anvendes |
100 (U) |
2) inkl. pet-coke og brunkul |
Tabel 5.2.b
Fornybare brændsler Støv-emissionsgrænseværdier, mg/m³, 10% O2
Anlægsstørrelse/ brændsel |
120 kW - 1 MW |
1 - 50 MW |
Biomasseaffald1) |
200 (N) |
40 (N) |
Træ2) |
300 (N) |
40 (N) |
Halm |
ikke omtalt |
40 (U) |
1 ) som defineret i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 638
af 1997.07.03 om biomasseaffald. Fyringsanlæg for biomasseaffald er ikke omtalt i den
gældende luftvejledning. 2) Fyringsanlæg for træ er ikke omtalt i den
gældende luftvejledning.
For en del energianlæg opstilles der emissionsgrænser for CO. De er alle nye pånær
grænseværdien for halm i anlæg på mellem 1 og 50 MW, som er uændret.
Tabel 5.3.a
Fossile brændsler CO-emissionsgrænseværdier, mg/m³, 10% O2
Anlægsstørrelse/Brændsel |
< 120 kW |
120kW
- 5 MW |
5- 50 MW |
Naturgas og LPG |
Gasreglement og
Bygns.reglement |
75 |
75 |
Gasolie |
Særlig bek. |
100 |
100 |
Fuelolie |
Bør ikke
anvendes |
100 |
Kul |
Bør ikke
anvendes |
100 |
Tabel 5.3.b
Fornybare brændsler CO-emissionsgrænseværdier, mg/m³, 10% O2
Anlægsstørrelse/brændsel |
120 kW - 1 MW |
1 - 50 MW |
Biomasseaffald |
500 |
250 |
Træ |
ingen grænseværdi |
625 |
Halm |
ikke omtalt |
625 |
For følgende brændsler
| fuelolie > 5 MW, gælder også for anlæg > 50 MW |
| kul > 5 MW, gælder også for anlæg > 50 MW |
| biomasseaffald > 50 MW |
indføres der nye emissionsgrænser gældende ved 10% ilt for
| Hg0,1 mg/m³(Hertil svarer 0,16 ved 3% og 0,14 mg/m³ ved 6% O2) |
| Cd0,1 mg/m³(Hertil svarer 0,16 ved 3% og 0,14 mg/m³ ved 6% O2) |
| S 5-metal5 mg/m³ (Hertil svarer 8 ved 3% og 7 mg/m³ ved 6%
O2) |
Det er under udarbejdelsen af nærværende rapport blevet påpeget, at
emissionsgrænserne for de 7 tungmetaller ved oliefyring evt. vil kunne overholdes ved i
stedet for at rense røggassen at stille krav til oliens indhold af de nævnte metaller.
Se også afsnit 6.3.4 og 7.3.5
For kulfyrede anlæg > 5 MW indføres der en ny grænseværdi for HCl på 10 mg/m³,
gældende ved 10% O2. Værdien gælder også for anlæg > 50 MW. Ved det for
store kulfyringsanlæg normalt anvendte referenceiltindhold, 6% andrager værdien 14
mg/m³.
Endelig indføres for kulfyrede anlæg > 50 MW en ny grænseværdi for HF på 1
mg/m³, gældende ved 10% O2. Hertil svarer 1,4 mg/m³ ved 6% O2.
Grænsen for, hvornår et olie- eller fast brændselsfyret anlæg skal været forsynet
med måle- og reguleringsudstyr for ilt til styring af forbrændingsprocessen nedsættes
fra 30 til 5 MW. For gasfyrede anlæg bibeholdes derimod den nugældende, nedre grænse
på 30 MW
Blandt andre skærpelser og ændringer kan nævnes
|
Bortfald af bemærkning side 9 i den gældende vejledning: "Enkelte
små luftafkast, som ikke naturligt kan integreres i en virksomheds større eller samlede
afkast, kan friholdes for rensekrav, forudsat at de hver udgør mindre end 10% af
massestrømsgrænsen for det/de pågældende stoffer" |
|
|
Bortfald af bemærkning side 9 i den gældende vejledning: "Denne
vejledning kan ikke anvendes til at påbyde rensning af rumluft fra komfortventilation som
overholder Arbejdstilsynets krav" |
|
|
Bortfald af nomogrammetoden til bestemmelse af skorstenshøjder |
|
|
Bortfald af de særlige regler i den gældende vejlednings afsnit 4.6 om
skorstene til mindre fyringsanlæg, herunder af reglen om at "skorstenshøjden skal
være mindst 1,25 x højdeforskellen mellem skorstensfoden og tagryggen på enhver bygning
inden for en afstand af 100 m". Denne regel gælder i dag for |
|
- naturgas- og LPG-fyrede anlæg i størrelsesområdet 1-5 MW
- gasoliefyrede anlæg på mellem 650 kW og 5 MW, og
- anlæg fyret med andre brændsler i intervallet 120-250 kW.
I fremtiden skal skorstenshøjden for disse anlæg beregnes med OML-modellen |
|
|
Det præciseres (side 53, jfr. side 56 i høringsudkastet), at
præstationskontrol omfatter mindst tre enkeltmålinger, en gang om året |
|
|
Bortfald af bemærkning side 60 i den gældende vejledning: "I
situationer, hvor der kan gøres rede for emissionerne fra et givet anlæg på en anden
måde, f.eks. ud fra kendskabet til emissionerne ved viden om indholdet af forurenende
stof i råvaren, kan det være unødvendigt at lave kontrol ved automatisk måling".
For så vidt angår emission af metaller fra fueloliefyrede anlæg hedder det dog
(høringsudkastet side 71), at emissionen i mange tilfælde kan beregnes ud fra indholdet
i brændslet. |
|
|
Konsulenten vurderer dog, at disse andre skærpelser og ændringer kun i helt specielle
tilfælde vil udløse nye investeringer og øgede driftsudgifter i bestående
virksomheder.
Som tidligere anført vil luftvejledningen især blive anvendt i forbindelse med
godkendelses- og påbudssager i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
For nye virksomheder og ved udvidelse af bestående vil det være naturligt i
godkendelsen heraf at tage udgangspunkt i den nye vejledning. De skærpelser, der er sket
i forhold til den nugældende vejledning, vil imidlertid være kendt af virksomhederne og
vil kunne indarbejdes i beslutnings- og projekteringsfasen. Der ses derfor i det følgende
bort fra de merudgifter, der måtte være en følge heraf for disse virksomheder.
Ved en vurdering af de miljømæssige og teknisk-økonomiske konsekvenser af nye
investeringer, bør man i øvrigt have den automatiske opgradering til mere miljøvenligt
udstyr, der forekommer når der foretages nyinvesteringer, for øje. Den løbende
forbedring af udstyret i mere miljøvenlig retning for hver ny "generation" af
det tekniske udstyr afspejles i investeringen.
De miljømæssige forbedringer bliver gennemført ikke blot, fordi der stilles stadig
strengere miljøkrav, men også fordi de fleste virksomheder, som en del af deres
imagepleje, ønsker at fremstå i offentligheden med en miljøvenlig profil. Der er med
andre ord en indbygget efterspørgsel efter miljøvenligt udstyr. Denne dimension i
efterspørgselen bidrager i sig selv til fremstilling af mere miljøvenligt udstyr. Man er
med andre ord inde i en positiv, miljøvenlig cirkel. Hvor stor en del af en merudgift til
nyanlæg, der skal tillægges Luftvejledningen, og hvor stor en del der skal tilskrives
den almindelige udvikling, kan derfor være vanskeligt at opgøre.
For bestående virksomheder vil de skærpede krav derimod kunne udløse påbud om at
begrænse luftforureningen og dermed udløse nogle merudgifter til investering og drift.
Det er formålet med nærværende konsekvensvurdering at forsøge at estimere
størrelsesordenen af disse udgifter for den danske industri og energisektor.
Det vurderes generelt, at de skærpede krav primært vil blive gjort gældende over for
(i)-mærkede listevirksomheder i forbindelse med den tvungne, regelmæssige revurdering af
disse virksomheder. Herudover vil de kunne gøres gældende over for andre
listevirksomheder og ikke-listevirksomheder, men såfremt disse overholder de krav, der
udspringer af den gældende vejledning, vurderes sandsynligheden herfor ikke at være
specielt stor.
I det hele taget gælder det, at de nødvendige investeringer ikke vil skulle ske
straks, men fordelt over en årrække, idet det i høringsudkastets afsnit 2.2.3.2 hedder:
"Grænseværdier, der i denne vejledning er ændret i forhold til den tidligere
vejledning kan imidlertid ikke i sig selv begrunde påbud inden for
retsbeskyttelsesperioden".
De fleste bestående virksomheder får derved tid til at indstille sig på de nye krav
og overveje, hvorledes de kan efterkommes.
Dette må i nogle tilfælde forventes at ske ved etablering af helt nye anlæg, baseret
på renere teknologi og bedste tilgængelige teknik. Der vil herved samtidig kunne ske en
udvidelse og/eller en rationalisering af produktionen. I denne situation er de fleste af
bemærkningerne i afsnit 6.1 ligeledes gældende.
I andre tilfælde vil det blive valgt at opgradere og/eller at udbygge rensningen af
den udsendte luft eller røggas. For en række virksomheder løses de nye miljøkrav
således ikke automatisk, hvorfor nogle af kravene i visse brancher må anses for at
udløse ganske tunge investeringer. Driftsudgifterne vil samtidigt øges.
Således som nærværende undersøgelse er lagt op, må det forventes, at det især er
løsninger af sidstnævnte type, der vil blive belyst.
I forbindelse med udstedelsen af den gældende luftvejledning blev der i 1989
gennemført en tilsvarende konsekvensvurdering, omfattende den danske industri som
nærmere defineret i Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode DSE 77, hovedafdeling 3,
afdeling 31-39:
31: Nærings- og nydelsesmiddelindustri
32: Tekstil-, beklædnings- og læderindustri
33: Træ- og møbelindustri
34: Papir- og grafisk industri
35: Kemisk industri
36: Sten-, ler- og glasindustri
37: Jern- og metalværker og støberier
38: Jern- og metalindustri
39: Anden fremstillingsvirksomhed
Hver af afdelingerne 31-38 underinddeltes i brancher, for hvilke der udarbejdedes
brancheprofiler med angivelse af bl.a. de for branchen væsentlige luftforureningskilder,
og de investeringer, der skønnedes nødvendige for, at branchen kunne overholde de
skærpelser, der var indeholdt i udkastet til den dengang foreslåede, nye luftvejledning.
Dette materiale kan for industriens vedkommende anvendes til at identificere de
brancher, som især kan tænkes berørt af den nu foreslåede, nye luftvejledning, og
dermed til at afgrænse de virksomheder og brancher, til hvilke der bør rettes
henvendelse i forbindelse med nærværende vurdering.
Det bemærkes, at DSE 77 i mellemtiden er blevet erstattet af Dansk Branchekode 93 (DB
93). Hovedafdeling 2 heri, omfattende afdelingerne 15-37, hedder Fremstillingsvirksomhed,
mens afdeling 40 omfatter el-, gas-, varme- og vandforsyning.
Da skærpelserne som nævnt forventes primært at blive gjort gældende over for
listevirksomheder, tager denne undersøgelse udgangspunkt i den gældende liste herover.
For så vidt angår de skærpelser, der er gennemgået i kapitel 5, var følgende
brancher berørt af de tilsvarende skærpelser i den nugældende vejledning:
| Oliemøller: Støv |
| Møller: Støv |
| Sukkerfabrikker og -raffinaderier: Støv |
| Foderstoffer: Støv (Sidenhen omfattet af separat vejledning, jfr. afsnit 3.3) |
| Drikkevarer: Støv fra kedelanlæg |
| Tobaksindustri: Støv |
| Væverier, tekstilfarverier, tekstilindustri og beklædningsindustri: Støv og
formaldehyd |
| Træ- og møbelindustri: Støv |
| Papir og papirvareindustri: Støv fra kedelanlæg |
| Kunstgødning: NOx, SO2 og støv |
| Farve- og lakfabrikker: Støv |
| Asfalt, tagpap: Støv og PAH |
| Plasthalvfabrikata: Støv |
| Glasværker: Støv og tungmetaller |
| Kalkværker: Støv |
| Glasuld, glasfiber: støv |
| Øvrig sten-, ler- og glasindustri: støv |
| Jernstøberier: støv |
| Jern- og metalindustri: NOx og formaldehyd |
Endvidere kommer de skærpelser, der ligger i bortfaldet af undtagelserne side 10 i den
gældende luftvejledning:
| Kunstgødning: Fluor fra fremstilling af PK-gødning |
| Raffinaderier: NOx |
| Glasværker: NOx og bly |
| Tegl- og molerværker: NOx, SO2 og støv |
| Cementfabrikker: (NOx og) SO2 |
| Mineraluld: NOx og SO2 |
| Stålværker: NOx og SO2 |
| Jernstøberier: NOx og SO2 |
samt for industrien som helhed de skærpelser, der skal gælde for energianlæg.
Hertil kommer skærpelserne for energianlæg i den egentlige energisektor.
De berørte virksomheder kan inddeles i to hovedgrupper:
| Brancher med virksomheder, af hvilke der kun findes få i Danmark |
| Virksomheder, der tilhører øvrige brancher |
Idet der tages udgangspunkt i listen over listevirksomheder, kan virksomhederne
inddeles som omtalt i de to følgende afsnit. Udvælgelsen er sket i samråd med Dansk
Industri.
Til hver af følgende virksomheder er der rettet en særskilt henvendelse:
Listepkt. |
Virksomhed |
A.1 (i) |
Det Danske Stålvalseværk A/S, 3300 Frederiksværk |
A.2 a (i) |
Valdemar Birn A/S, Frøjkvej 75, 7500 Holstebro |
A.10 |
Odense Staalskibsværft, Postboks 176, 5100 Odense |
A.12 |
NKT Cables A/S, NKT Alle 1, 2605 Brøndby |
B.1 (i) |
dankalk a/s, Aggersundsvej 50, 9670 Løgstør |
B.1 (i) |
Faxe Kalk A/S, Hovedgaden 13, 4654 Fakse Ladeplads |
B.1 (i) |
Aalborg Portland A/S, Rørdalsvej 44, Postboks 165,
9100 Aalborg |
B.3 (i) |
Royal Scandinavia, Holmegaard, Glasværksvej 54, 4700
Næstved |
B.3 (i) |
Rexam Glass Holmegård A/S, Glasværksvej 52, 4700
Næstved |
B.3 (i) |
Saint-Gobain Isover a/s, Østermarksvej 4, 6580
Vamdrup |
B.3 (i) |
Rockwool A/S, Hovedgaden 501, 2640 Hedehusene |
B.4 (i) |
Damolin A/S, Koensborgvej 9, 7884 Fur |
B.4 (i) |
Skamol A/S, Østergade 58-60, 7900 Nykøbing Mors |
B.4 (i) |
Dansk Leca A/S, Hingeværket, Randersvej 75, 8900
Randers |
B.4 (i) |
Optiroc, Gl. Århusvej 380, Ølst, 8900 Randers |
B.6 |
Danogips A/S, Antoinettevej 3, 2500 Valby |
B.6 |
Dansk Eternit A/S, Sohngårdsholmsvej 2, 9000 Aalborg |
B.6 |
Gyproc A/S, Hareskovvej 12, 4400 Kalundborg |
C.1 (i) |
Shell-Raffinaderiet, Egeskovvej 265, 7000 Fredericia |
C.1 (i) |
Statoil, Melbyvej 17, 4400 Kalundborg |
C.2 (i) |
Dansk Olie og Naturgas, Agern Alle 24-26, 2970
Hørsholm |
C.6 |
Koppers Denmark A/S, Avernakke, 5800 Nyborg |
D.1 |
P. Brøste Industri A/S, Skørpingevej 58, 4673
Rødvig Stevns |
D.3 (i) |
Kemira Danmark A/S, Kongensgade 107, 7000 Fredericia |
D.6 (i) |
Cheminova, Postboks 9, 7620 Lemvig |
E.1 (i) |
Brdr. Hartmann A/S, Hartmannsvej 2, 6270 Tønder |
E.1 (i) |
Dalum Papir A/S, Dalumvej 116, 5250 Odense SV |
E.3 |
Danisco Flexible, Nøjsomhedsvej 20, 2800 Lyngby |
E.4 |
Junckers Industrier, Værftsvej 4A, 4600 Køge |
E.6 a (i) |
Grenaa Dampvæveri, Østerbrogade 45, 8500 Grenaa |
E.8 a a) (i) |
Aarhus Oliefabrik, M.P. Bruunsgade 27, 8000 Århus C |
E.8 a b) (i) |
De danske Spritfabrikker, Langebrogade 4, 1411
København K |
E 8 a c) (i) |
Danisco Sugar, Langebrogade 1, Postboks 17, 1001
København K |
G.1 |
Dansk Salt A/S, Hadsundvej 17, Assens, 9550 Mariager |
J.1 |
Danisco Cultor Denmark, Edwin Rahrs Vej 38, 8220
Brabrand |
J.1 |
Hercules Copenhagen A/S, Ved Banen 16, 4623 Lille
Skensved |
K.2 e (i) |
H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S, Havnegade 110,
5000 Odense |
Udenfor |
House of Prince A/S, Tobaksvejen 4, 2860 Søborg |
Endvidere er der rettet henvendelse til følgende brancheorganisationer:
Listepkt. |
Organisation |
A.2 - A.5 |
Danske Støberiers Brancheforening, c/o Dansk
Industri,
H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V |
A.6, A.9, A.11 |
Foreningen af Smede- og Maskinvirksomheder i Danmark
c/o
Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V
Metalvarebranchens Arbejdsgiverforening, c/o Dansk Industri,
H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V |
A.7 - A.9 |
Foreningen af Danske
Overfladebehandlings-virksomheder, c/o Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787
København V
Metalemballagegruppen, c/o Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V |
A.10 |
Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i
Danmark,
Store Kongensgade 128, 1264 København K |
B.1 - B.2
B.4 - B.6 |
Kalk- og Teglværksforeningen af 1893, c/o Dansk
Industri,
H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V
Byggematerialeindustrien, c/o Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København
V |
C.4 |
Asfaltindustrien, Stamholmen 91, 2650 Hvidovre |
C.5 |
Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening,
Skodsborgvej 48 A, 2830 Virum |
D.1 - D.3
D.5 - D.7 |
PCG Producenter af Komprimerede Gasser, Uplandsgade
52 København S
Procesindustriens Arbejdsgiverorganisation, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København
V. |
D.4 |
Dansk Industris Medicinalsektion, c/o Dansk Industri,
H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V |
D.8 |
Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, Nørre
Voldgade 48, 1358 København K |
D.9 - D.12 |
Plastindustrien i Danmark, Nørre Voldgade 48, 1358
København K |
E.1 |
Papirvareindustriens Arbejdgiverforening
Emballageindustrien
Kartonnage- og Bølgepapindustriens Arbejdsgiverforening
Alle: Nørre Voldgade 48, 1358 København K |
E.2 og E.4 |
Træets Arbejdsgiverforening, H.C. Andersens
Boulevard 18,
1787 København V. |
E. 6 |
Dansk Textil & Beklædning, Bredgade 41, 7400
Herning |
E. 8 d) |
Bryggeriforeningen, Frederiksberggade 11, 1459
København K. |
E. 8 g) |
Foreningen af Danske Handelsmøller, H.C. Andersens
Boulevard 18, 1787 København V |
F. 6 |
Foreningen for Danmarks Fiskemel- og
Fiskeolieindustri,
H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 København V |
G. 1 |
Danske Energiselskabers Forening, Rosenørns Alle 9,
1970 Frederiksberg C |
G.2 - G.3 |
Danske Fjernvarmeværkers Forening, Galgebjergvej 44,
6000 Kolding
Danske Kraftvarmeværker, Morten Vinges Vej 9, Sønderholm,
9240 Nibe |
K.2 e |
Genvindingsindustrien, Børsen, 1217 København K |
Diverse |
Chokolade- og Konfekture-Industriens Brancheforening,
c/o Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V
Industriens Arbejdsgivere i København, c/o Dansk Industri,
H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V
Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, c/o Dansk Industri,
H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V |
Til hver af de nævnte virksomheder og brancheorganisationer udsendtes d. 2000.12.04 et
brev, vedlagt som Bilag 1 til denne rapport. Brevet var bilagt dels en udsendelsesliste,
dels et notat, udarbejdet med udgangspunkt i teksten i nærværende rapports kapitel 5,
med en oversigt over de foreslåede skærpelser.
I brevet beder Konsulenten på Miljøstyrelsens vegne modtagerne meddele, hvilke
tekniske og økonomiske konsekvenser de ser af de nævnte skærpelser for deres
virksomhed/branche.
Besvarelsesfristen sattes til d. 2000.12.19, d.v.s. samtidig med høringsfristens
udløb.
Som anført i denne rapports afsnit 5.3.4 er der rejst det spørgsmål, om
emissionsgrænseværdierne for 7 tungmetaller ved fyring med fuelolie kan overholdes ved,
at der stilles krav til den anvendte olie.
Der er derfor ved brev af 2000.12.15 rettet henvendelse til Oliebranchens
Fællesrepæsentation herom, se Bilag 2.
Der er kun indkommet forholdsvis få besvarelser på de udsendte henvendelser.
Til RAMBØLL er der indgået skriftlige besvarelser fra:
| Det Danske Stålvalseværk |
| NKT |
| DONG |
| Emballageindustrien |
| Rockwool |
| Royal Scandinavia Holmegaard |
| Dansk Textil & Beklædning |
| Cheminova |
| Asfaltindustrien |
| Statoil |
| Oliebranchens Fællesrepræsentation |
Fra følgende foreligger der telefoniske besvarelser:
| Junckers Industrier A/S |
| Dansk Eternit A/S |
| Valdemar Birn A/S |
| Saint-Gobain Isover a/s |
Følgende har kommenteret høringen direkte til RAMBØLL, men ikke givet økonomiske
overslag:
| Aarhus Oliefabrik A/S |
| House of Prince A/S |
Herudover er RAMBØLL kommet i besiddelse, enten direkte eller via Dansk Industri, af
kopi høringssvar stilet til Miljøstyrelsen eller til Dansk Industri fra:
| Skamol A/S |
| Damolin A/S |
| Kalk- og Teglværksforeningen |
| Foreningen af danske overfladebehandlingsvirksomheder |
| Danske Fjernvarmeværkers Forening |
| Danske Energiselskabers Forening |
| Dansk Leca og Optiroc, Ølst (Fælles høringssvar) |
| Aalborg Portland A/S |
| Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, |
| Odense Staalskibsværft A/S |
| Cheminova A/S |
| Trevira Neckelmann A/S |
| Løvens Kemiske Fabrik |
Efterfølgende har Miljøstyrelsen fremsendt kopi af samtlige høringssvar. Heriblandt
kan følgende nævnes:
| Københavns Kommune |
| Amtsrådsforeningen |
| DAVID (en forening af natur- og miljømedarbejdere i amterne) |
| Århus Amt |
| Videncenter for Halm- og Flisfyring, |
| William Hansen & Co. A/S |
| Landbrugsraadet |
| Grovvarebranchens miljøgruppe |
| Lægemiddelindustriforeningen |
| dk-TEKNIK |
| DONG |
| Det Danske Stålvalseværk |
| Asfaltindustrien |
Fra de tre sidstnævnte foreligger der således to svar: ét til RAMBØLL og ét andet
til Miljøstyrelsen.
I dette og afsnit 7.3 er de modtagne svar rubriceret efter deres indhold.
Dette svar er modtaget fra
| Emballageindustrien |
| Dansk Eternit A/S |
| Junckers Industrier A/S |
| Trevira Neckelmann A/S |
Junckers gør dog opmærksom på, at man ikke har kendskab til emissionen af
tungmetaller ved fyring med fuelolie og derfor ikke kan kommentere dette punkt.
DONG "har vurderet på de økonomiske konsekvenser for gasforbrugende
kunder
,da dette har langt større betydning end de økonomiske konsekvenser for
DONGs egne anlæg".
For DONGs egne anlæg regnes derfor ikke med nogen økonomiske konsekvenser.
Vurderingen på gasforbrugernes vegne omtales nærmere i afsnit 7.3 nedenfor.
Tilsvarende vurderer Københavns Kommune, at udkastet ikke vil få væsentlige
konsekvenser for kommunens egne virksomheder. Det fremhæves dog, at der i udkastet ikke
er taget stilling til energianlæg, der er spidslastanlæg.
House of Prince oplyser, at fabrikken i Søborg har tre kedler, som normalt fyres med
naturgas. Der gives ikke oplysninger om nødvendige tiltag eller økonomiske konsekvenser.
Disse kan dog være indeholdt i DONGs vurdering.
Aarhus Oliefabrik oplyser, at fabrikkens kraftcentral er på 100 MW og fyres med
fuelolie. Selskabet mener ikke at kunne overholde vejledningens emissionsgrænser for NOx
og støv. Konsulenten har over for virksomheden peget på, at et så stort kedelanlæg
falder ind under høringsudkastets afsnit 6.4.3. Dette indeholder ikke
emissionsgrænseværdier for NOx og støv. Amtsrådsforeningen, DAVID og Århus
Amt efterlyser vejledende emissionsgrænser for store fyringsanlæg, der er godkendt før
d. 1987.07.01.
Århus Oliefabrik har tillige påpeget, at det forekommer unødvendigt at have AMS
måleudstyr for SO2, da emissionen kan beregnes udfra svovlindholdet i olien.
Konsulenten er enig i denne betragtning.
Der regnes derfor ikke med økonomiske konsekvenser for de to virksomheder.
Følgende angiver, at de ikke har et tilstrækkeligt kendskab til deres
virksomheds/branches NOx-emission eller et klart overblik af betydningen af de
foreslåede skærpelser, til at de kan udtale sig om de tekniske og økonomiske
konsekvenser:
| Skamol A/S |
| Damolin A/S |
| Odense Staalskibsværft A/S |
Sidstnævnte oplyser, at man heller ikke har kendskab til emissionen af støv og CO, og
derfor ikke kan vurdere situationen i relation til høringsudkastets afsnit 6.2.4 og
6.3.4.
Kalk- og Teglværksforeningen anmoder om, at bemærkningen "Emissionsgrænsen for
NOx gælder ikke for cementovne" udvides til også at gælde tegl- og
kalkovne.
| Skamol A/S |
| Damolin A/S |
| Dansk Leca og Optiroc, Ølst i fælles henvendelse |
påberåber sig, at moler og plastisk ler fra naturens hånd indeholder svovl, som ved
brændingen i selskabernes ovne omdannes til og derfor emitteres til luften som SO2.
Selskaberne beder derfor om, at deres hidtidige undtagelse fastholdes. Der menes
formodentlig undtagelsen for bl.a. molerovne og teglværksovne på side 10 i den gældende
luftvejledning.
Skamol angiver, at det vil koste en investering af størrelsesordenen 20 mio. kr., hvis
selskabets to tunnelovne skal forsynes med røggasafsvovling. Damolin anslår en
tilsvarende investering på 15 mio. kr.
Dansk Leca og Optiroc angiver ikke nogen investeringsudgift, men foreslår, at
referencetilstanden for emissioner fra de to fabrikker skal være det aktuelle O2-indhold
(15-16%). Dette kan f.eks. ske ved at tilføje "Leca-fabrikker" efter
"teglværker" i punkt 1 i boksen i høringsudkastets afsnit 3.1.1. Konsekvensen
af at ændre referencetilstanden til 16% O2 vil være, at
emissionskoncentrationerne bliver en faktor 2,2 lavere end ved 10% O2.
Kalk- og Teglværksforeningen anfører kort, at der også fra tegl- og kalkovne kan ske
emission af SO2 ud over bidraget fra selve brændslet.
Rockwool henviser til undtagelsesreglerne side 27-28 i den gældende vejledning, og
beder om, at disse bevares i den nye vejledning. Rockwool oplyser dog videre, at man har
"emissioner af SO2 fra kupolovnen, der langt overstiger en grænseværdi
på 400 mg pr. Nm3, selv når det teoretiske bidrag fra koks fratrækkes".
Konsulenten vurderer, at der med ordet "langt" tilkendegives, at også en
grænseværdi på 500 mg/m³ overskrides.
Rockwool peger på, at en del af SO2-emissionen skyldes, at man genbruger
forskellige spildmaterialer, som ellers vil blive deponeret, både fra sin egen produktion
og fra andre virksomheder.
Rockwool angiver, at det vil koste en investering på ca. 100 mio. kr., hvis selskabets
5 danske produktionslinier skal forsynes med skrubbere til rensning for SO2.
Rockwool nævner i øvrigt, at man betaler svovlafgift svarende til svovlindholdet i de
anvendte koks. Det bør afklares, om Rockwool og de øvrige nævnte virksomheder vil kunne
få godtgjort hele denne afgift, hvis de iværksætter røggasafsvovling i et omfang, der
modsvarer svovltilførslen med brændslet.
Aalborg Portland finder skærpelsen af SO2-emissionsgrænseværdien
uacceptabel, idet man for nylig har idriftsat en vådskrubber, der er "dimensioneret
for en udledning på 100 kg/h svarende til 430 mg/m³". Konsulenten vurderer dog, at
dette - om nødvendigt - må kunne klares ved en moderat justering af vådscrubberens
driftsbetingelser.
Skamol, Damolin og Rockwool peger på, at en evt. svovlrensning vil medføre dannelse
af nye, ikke genanvendelige restprodukter. Rockwool forventer tillige et
spildevandsproblem.
De nævnte undtagelser er nærmere diskuteret i denne rapports afsnit 4.3.1, og som det
vil fremgå, er det Konsulentens vurdering, at undtagelserne side 27-28 skal opfattes som
en tydeliggørelse/begrænsning af undtagelserne på side 10. Med mindre de pågældende
virksomheders emissionskoncentrationer (som hos Aalborg Portland) ligger mellem 400 og 500
mg/m³, ville det have været muligt allerede udfra den gældende vejledning at kræve
emissionen begrænset.
Cheminova oplyser, at skærpelsen af emissionsgrænsen for SO2
nødvendiggør en investering i yderligere SO2-begrænsende udstyr på
fabrikkens Claus-anlæg på 3-4 mio. kr. og en driftsudgift på ca. 2 mio. kr. pr. år. I
Claus-anlægget sker der en ufuldstændig forbrænding af svovlbrinte, H2S.
Herved genvindes 96-97% af den tilledte mængde svovl som frit svovl til genbrug i
produktionen. Den resterende mængde udledes som SO2. Konsulenten vurderer, at
såfremt den omhandlede svovlmængde ikke stammer fra et brændsel, vil den forstærkede
rensning ikke kunne udløse en godtgørelse af svovlafgift.
Disse forhold vedr. SO2-emission er af ikke uvæsentlig økonomisk
betydning. Emnet diskuteres yderligere i afsnit 8.4.
For Skamols vedkommende vil den foreslåede skærpelse af emissionsgrænseværdien for
Støv i øvrigt medføre en halvering af emissionen fra 20 til 10 mg/m³. Den herfor
nødvendige investering anslås til 5 mio. kr.
Damolin anslår en investering på knap 10 mio. kr.
Kalk- og Teglværksforeningen ser mange lighedspunkter mellem medlemsvirksomhederne og
cementindustrien. Indføres der en grænseværdi på 10 mg/m³, vil en række bestående
elektrofiltre skulle udskiftes med posefiltre. Denne løsning vil dog ikke kunne anvendes
i flere teglværker. Foreningen bringer ikke noget skøn over de forventede investeringer,
men foreslår i stedet, at der skal gælde en grænseværdi på mellem 50 og 100 mg/m³
for branchens virksomheder.
Dansk Leca og Optiroc, Ølst foreslår, at også disse to virksomheder sidestilles med
nye cementovne efter våd eller semivådproces. Dette begrundes med, at man anvender
elektrofiltre, "at røggassernes dugpunkt er 62-63 oC, og at røggassernes
temperatur svinger mellem 120-350 oC". Konsulenten vurderer, at der hermed
menes, at de to virksomheder ikke anser det for muligt at anvende posefiltre, og at de
mener at burde være omfattet af høringsudkastets afsnit 3.2.6.4.1 Vådt støv.
Det Danske Stålvalseværk angiver at skulle investere 48 mio. kr. i forbindelse med
ændring af i alt 27 afkast. Det nævnes ikke direkte, at disse investeringer vedrører
støv. Konsulenten vurderer imidlertid, at de nævnte investeringer ikke udspringer af
udkastet til en ny luftvejledning.
Rockwool angiver, at selskabets filterleverandør ikke kan garantere en støvemission
på < 20 mg/m³ ved den filterstørrelse og -areal, der haves i dag. Skærpelsen kan
derfor medføre investeringer i nye filtre på 5 kupolovnslinier på 6-8 mio. kr. pr.
filter. Rockwool foreslår, at den nugældende grænseværdi på 20-40 mg/m³ fastholdes.
Royal Scandinavia Holmegaard anslår, at skærpelsen af grænseværdien ved en
massetrøm mellem 0,5 og 5 kg/h fra 75 til 50 mg/m³ fordrer, at der installeres et
elektrofilter til en pris på 2 mio. kr.
Aalborg Portland oplyser, at skærpelsen kan "betyde yderligere skærpelse af
kravene for 1 køler og 11 [cement-]møller".
Saint-Gobain Isover har pr. telefon oplyst, at vejledningen udløser et behov for en
investering på 40 mio. kr. til et nyt elektrofilter. På grund af røggassens store
vanddampindhold kan et posefilter ikke anvendes. Virksomheden anser sig imidlertid for
omfattet af det gældende BAT reference document om glasfremstilling, hvorfor
luftvejledningen ikke skønnes at være relevant.
Asfaltindustrien angiver, at skærpelsen af støvemissionsgrænseværdien til 30 mg/m³
tør røggas ved 10% ilt i praksis kræver, at den foreliggende, våde røggasmængde, som
typisk indeholder 17% ilt [svarende til det i høringsudkastet angivne luftoverskudstal
på 5,5], skal renses til 10 mg/m³. Dette nødvendiggør, at ca. halvdelen af de 47
anlæg, der ejes af Asfaltindustriens medlemmer, vil skulle have nye posefiltre. Udgiften
hertil anslås til 50 mio. kr.
I høringssvaret til Miljøstyrelsen foreslår Asfaltindustrien, at det foreslåede
krav til støvemissioner ændres til 50 mg/m³ ved 10% O2 svarende til 18
mg/m³ tør luft ved et luftoverskud på 5,5 gældende for asfaltfabrikker.
NKT Cables oplyser, at man har iværksat dioxinmålinger på en af selskabets
kabelskrotvirksomheder. Hvis den skærpede grænseværdi viser sig at være et problem,
bliver virksomheden antagelig lukket.
Rockwool oplyser, at man har målt en dioxin-emission på 0,95 ng I-TEQ pr. m³. En
skærpelse til 0,2 ng/m³ vil derfor medføre, at der skal indføres "rensning (som
eks. en efterbrænder)". Rockwool spørger dog, om den foreslåede nye
emissionsgrænseværdi skal gælde for stenuldsfabrikker, når emnet ikke er behandlet i
det for denne type virksomheder gældende BAT reference document.
Rockwool har allerede installeret en efterbrænder på 1 kupolovn og kan også have
behov for at installere efterbrændere på de 4 andre kupolovnslinier af hensyn til benzen
og acetaldehyd. Disse emissioner angives at skyldes anvendelsen af cement- og
lerbriketter. Selskabet synes at referere til Tabel 1 i såvel den gældende som den nye
luftvejledning. Denne tabel, som i høringsudkastet findes i afsnit 3.2.3.3, indeholder en
skærpelse, men da begge stoffer er brændbare, er de efter Konsulentens opfattelse
omfattet af høringsudkastets afsnit 3.2.3.2. Dette indeholder ingen skærpelse. Den
angivne investering, 4 x 20-25 mio. kr., vil således også kunne udløses ud fra den
gældende vejledning.
Det er Konsulentens vurdering, at disse efterbrændere samtidig vil nedbringe
emissionen af dioxiner til under høringsudkastets grænseværdi. I betragtning af den
betydelige opmærksomhed, der i de senere år har rådet med hensyn til dioxin-emissioner,
vurderes det, at installation af efterbrændere af hensyn til dioxin ville have kunnet
kræves, også selv om der ikke skulle blive udsendt en ny luftvejledning med mere
præcise bestemmelser herom.
Rockwool peger endvidere på, at tilføjelsen i høringsudkastets afsnit 3.2.6:
"Hvis der fra et afkast
", repræsenterer en skærpelse for selskabet, idet
man har samtidig emission af hydrogenfluorid og hydrogensulfid. Der angives
ikke nogen særskilt økonomisk konsekvens heraf. Konsulenten vurderer, at de to stoffer
vil kunne renses bort ved etablering af de tidligere omtalte skrubbere og efterbrændere.
Se dog også afsnit 8.5.
Dansk Textil & Beklædning "undrer sig over, at reglerne for formaldehyd
skal skærpes for tekstilvirksomheder, medens mineraluldsfabrikker, træ- og
møbelfabrikker og glasuldsfabrikker får lempeligere krav".
Løvens Kemiske Fabrik og Lægemiddelindustriforeningen påpeger, at
emissionsgrænseværdien for dichlormethan, 2,5 mg/m³ (jfr. høringudkastets tabel
1) er strengere end VOC-direktivets grænseværdi, 20 mg/m³. "Det er (derfor) ikke
hensigtsmæssigt, at den danske luftvejledning stiller strengere krav, end dette direktiv
lægger op til. Det vil stille danske virksomheder langt ringere i konkurrence med øvrige
tilsvarende virksomheder i EU".
Hertil kan bemærkes, at såfremt VOC-direktivet gennemføres, herunder specielt
Artikel 5 stk. 8), uden at grænseværdierne skærpes, vil den danske bekendtgørelse gå
forud for luftvejledningen, jfr. bemærkning herom i høringsudkastets afsnit 2.2.1.
Cheminova angiver, at man - for at kunne overholde den nye emissionsgrænse for lugt
fra termiske og katalytiske oxidationsanlæg til destruktion af gasformige, organiske
forbindelser på 2000 LE/m³ - vil skulle investere 5-10 mio. kr. til dublering af de
eksisterende rensningsforanstaltninger. Alternativt foreslås grænseværdien forhøjet
til 30.000 LE/m³.
Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri påpeger, at den foreslåede
grænseværdi heller ikke kan overholdes af fiskemelsindustrien, idet der typisk måles
5.000-20.000 LE/m³ efter branchens termiske forbrændingsanlæg. Det store indhold af
nitrogenforbindelser i afsugningsluften indebærer, at de termiske forbrændingsanlæg
heller ikke kan overholde den foreslåede, nye grænseværdi for NOx fra
sådanne oxidationsanlæg. Foreningen noterer, at der er en ny lugtvejledning på vej, og
finder det derfor "mest hensigtsmæssigt at håndtere lugtproblemstillinger samlet i
en lugtvejledning".
Også Amtsrådsforeningen, Århus Amt, dk- TEKNIK og Landbrugsraadet finder
høringsudkastets grænseværdi for lugt efter termiske oxidationsanlæg meget lav.
Landbrugsraadet peger tillige på, at NOx-grænseværdien ikke altid kan
overholdes.
Statoil vender sig mod bestemmelsen i høringsudkastets afsnit 7.1.2.1 stk. 3 om at
tanke for produkter med et damptryk, der er mindre end 1,3 kPa, skal være forsynet med en
trykvakuumventil. Som bestemmelsen er formuleret omfatter den alt fra petroleum og jetfuel
til heavy fuel oil, bitumen og smøreolier, og vil for Statoils raffinaderi kunne udløse
investeringer af størrelsesordenen 2-5 mio. kr.
Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) er af samme opfattelse, men fremhæver
tillige, at langt de fleste tanke er dimensioneret til trykløs anvendelse. Montage af
tryk/vakuumventiler vil kræve, at disse tanke samtidig må forstærkes i tag og svøb.
OFR efterlyser en angivelse af den temperatur, ved hvilken de 1,3 kPa gælder.
Miljøstyrelsen har under udarbejdelsen af nærværende rapport angivet, at det nævnte
tryk gælder ved opbevaringstemperaturen.
Asfaltindustrien føler sig ramt af ordene "meget lugtende stoffer" i
høringsudkastes afsnit 7.1.1. Der peges på en nærmere angivet løsning, som pr.
asfaltfabrik skønnes at koste 350.000 kr., heraf for en tryvakuumventil 50.000 kr. For
den samlede medlemskreds anslås investeringen til 28 mio. kr. I høringssvaret til
Miljøstyrelsen foreslår Asfaltindustrien, at Kapitel 7 begrænses til alene at omfatte
"større tanke med et volumen på f.eks. 500 m³".
Flere af svarene angiver, at høringsudkastets krav med hensyn til egenkontrol
medfører forøgede investerings- og driftsudgifter.
Som allerede omtalt i denne rapports kapitel 2, er Konsulenten i det store og hele
uenig i disse betragtninger, idet den nævnte egenkontrol allerede kan kræves udfra den
gældende vejlednings bestemmelser.
Dette gælder således nogle bemærkninger fremført af Statoil og OFR om forøgede
udgifter til AMS-måleudstyr for NOx, idet reglerne herom er uændrede.
Dog er det naturligvis klart, at i det omfang vejledningen introducerer nye
grænseværdier (f.eks. PAH) eller udvider gyldighedsområdet for allerede gældende
(f.eks. dioxin og de mange nye grænseværdier for energianlæg) forøges behovet for
præstationskontrol. Endvidere kan behovet for OML-beregninger blive forøget.
Sådanne præstationskontrolmålinger angives af Foreningen af danske
overfladebehandlingsvirksomheder til 15.-18.000 kr. pr. stk. for første og 6.-8.000 kr.
pr. stk. for efterfølgende afkast. Danske Energiselskabers Forening oplyser, at
kontrolmålinger vedr. tungmetaller koster ca. 20.000 kr. pr. kedel.
Aarhus Oliefabrik, NKT, Foreningen af danske overfladebehandlingsvirksomheder og Danske
Energiselskabers Forening peger på, at mange emissioner med fordel kan fastlægges ved
beregninger. Konsulenten vurderer, at dette fortsat vil kunne være muligt, såfremt dette
konkret kan begrundes, uanset at høringsudkastet kan siges at begrænse denne adgang i
forhold til den gældende vejledning.
Grovvarebranchens miljøarbejdsgruppe nævner, at der i branchen "er ca. 75 ens
virksomheder, der anvender ens maskinudrustning og hermed vil emissioner af "støv i
øvrigt" være meget ens, så her bør der være mulighed for en lempelse, hvis det
udstyr der anvendes tidligere er dokumenteret ved målinger blot på en anden
adresse".
Det er ikke muligt at sige noget konkret om, hvor store ekstrabeløb til målinger og
OML-beregninger, der udløses af høringsudkastet, hvis det ophøjes til ny
luftvejledning, således som det nu foreligger. Konsulenten vurderer dog, at beløbet er
af størrelsesordenen 50 mio. kr. pr. år. Heraf vil en del være "efterslæb",
d.v.s. målinger og beregninger, som også kunne kræves eller være relevante ud fra den
gældende vejledning.
Nogle få af svarene finder, at det er for tidligt at revidere luftvejledningen på
nuværende tidspunkt.
Kalk- og Teglværksforeningen anbefaler, at man afventer fremkomsten af BAT-dokumentet
for teglindustrien. Aalborg Portland finder "helt overordnet, at en ny luftvejledning
er overflødig for de industrier, der er eller inden for kort tid vil blive omfattet af et
EU BAT reference dokument. En ny luftvejledning skal derfor koordineres
hermed
".
Københavns Kommune savner "noget mere konkret om BAT-princippet og renere
teknologi i vejledningen". Amtsrådsforeningen finder vejledningens anvendelse af
begrebet BAT-noter misvisende og efterlyser i vejledningen "en beskrivelse af,
hvordan tilsynsmyndighederne skal bruge BAT-noterne
".
Foreningen af danske overfladebehandlingsvirksomheder finder "det meget forkert,
at VOC Direktivet ikke bliver behandlet inden eller senest samtidigt med nærværende
vejledning".
Odense Staalskibsværft anmoder Miljøstyrelsen "om at udskyde indførelsen af
ovennævnte grænseværdier, indtil nødvendige målinger og tilhørende økonomiske
vurderinger er gennemført".
Omvendt hilser bl.a. Danske Fjernvarmeværkers Forening, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Københavns Kommune, Amtsrådsforeningen, DAVID og Århus Amt en
ny luftvejledning velkommen.
Trevira Neckelmann beklager, at nomogrammetoden til beregning af skorstenshøjde
udgår, og efterlyser et simpelt PC-program til erstatning, f.eks. via internettet.
Det Danske Stålvalseværk fremfører i selskabets høringssvar til Miljøstyrelsen en
række vanskeligheder ved at fastlægge kildestyrken til brug ved OML-beregninger for
store virksomheder med mange afkast. Løvens Kemiske Fabrik og
Lægemiddelindustriforeningen er inde på noget af det samme.
Bl.a. DONG/DGC, Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF), Danske Energiselskabers
Forening (DEF), Videncenter for Halm- og Flisfyring, William Hansen & Co. A/S,
Landbrugsraadet og Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri (FDFFI) har
udførligt kommenteret høringsudkastets kapitel 6 omhandlende energianlæg.
I det følgende bringes nogle hovedpunkter fra disse kommentarer.
Landbrugsraadet påpeger, at kapitel 6 generelt har meget væsentlig betydning for de
godt 700 væksthusgartnerier i Danmark samt for Dansk Landbrugs Grovvareselskab. For
sidstnævnte angives et investeringsbehov på 4-5 mio. kr. samt en forøgelse af de
årlige udgifter til energiindkøb på ca. 3 mio. kr. "For at imødegå dette bør
grænseværdien for NOx fra fuelolie og kulfyrede anlæg fastsættes på et
realistisk niveau, der er teknisk opnåeligt". Det foreslås tillige, at
høringsudkastets "effektgrænse på 5 MW for fuelolie og kulfyrede anlæg (bør
derfor) reduceres væsentligt".
Både DGC og DFF beskæftiger sig med disse anlæg. Med henvisning til den ændrede
formulering af afsnit 6.1 i høringsudkastet (se denne rapports afsnit 4.4.3) konstaterer
de, at det fremover vil være muligt at stille emissionskrav med hensyn til formaldehyd,
acetaldehyd og olieaerosoler fra gasmotoranlæg. Disse krav nødvendiggør i givet fald,
at anlæggene forsynes med termiske, eller evt. katalytiske oxidationsanlæg, hvis disse
videreudvikles.
DFF anfører, at et oxidationsanlæg til et gasmotoranlæg med en elproduktion på 6 MW
vil koste ca. 7 mio. kr., og DGC anslår, at kravene vil udløse et samlet behov for på
de dansk kraftvarmeværker med gasmotorer at investere 450 mio. kr., hvis en katalytisk
løsning er mulig, op til 1350 mio. kr. for termiske oxidationsanlæg.
De nye grænseværdier indebærer også forøgede udgifter til AMS, stikprøvekontrol
eller præstationsmålinger. DGC anslår dette til at koste ca. 25 mio. kr. pr. år.
DGC vurderer, at de nye krav til NOx medfører, at næsten alle eksisterende
anlæg skal skifte til lav NOx brændere. Dette vil indebære udgifter til
skift af brænderhoveder i varmeværker og industrien på 30-55 mio. kr. Det bemærkes, at
"ved konvertering til lav NOx brændere falder ydelsen 10-15%. Dette kan
medføre, at det af kapacitetsmæssige årsager er nødvendigt at udskifte hele kedel- og
brændersystemet. Det er ikke muligt at vurdere omfanget og dermed omkostningerne heraf
på det nuværende datagrundlag."
Krav om præstationskontrol for NOx og CO anslås at indebære årlige
udgifter på ca. 3,5 mio. kr.
FDFFI finder, at der ikke er fremlagt en tilstrækkelig dokumentation af, at de nye
emissionsgrænseværdier kan overholdes.
DFF foreslår, at NOx-emissionsgrænseværdien for eksisterende anlæg i
størrelsesintervallet 120 kW-5 MW sættes til 400 mg/m3. Grovvarebranchens
miljøgruppe foreslår en grænseværdi på 150 mg/m³.
DFF finder at let fuelolie fortsat bør kunne anvendes i anlæg ned til 1 MW.
Grovvarebranchens miljøgruppe foreslår mere generelt, at grænsen ændres til [d.v.s.
fastholdes på] 1 MW.
DEF betragter den foreslåede emissionsgrænseværdi for NOx på 200 mg/m³
for anlæg i størrelsesordenen 5-50 MW som meget restriktiv, specielt for eksisterende
anlæg. Dette vil for en kedel i ELSAMs område udløse en investering på 25 mio. kr. til
et SCR-anlæg.
FDFFI savner dokumentation for, at en grænseværdi på 200 mg/m³ er i
overensstemmelse med den teknologi, der er til rådighed. Fra brænderleverandører er det
oplyst, at NOx-kravet ikke kan honoreres med lav NOx brændere
alene, men at der også må stilles krav med hensyn til kedlens fyrrumsbelastning, oliens
kvalitet samt evt. til luftens temperatur.
Grovvarebranchens miljøgruppe foreslår en NOx-grænseværdi på 550
mg/m³.
Oliebranchens Fællesrepræsentation har i e-mail af 2001.02.20 til Konsulenten
meddelt, at "typiske indhold af de omhandlede tungmetaller - også Hg - ligger pænt
inden for de [af Konsulenten, se Bilag 2] nævnte grænseværdier. Det må herefter
antages for temmelig sikkert at Luftvejledningens bestemmelser om tungmetaller ikke kommer
til at byde på problemer for dansk produceret fuelolie". Konsulenten har på basis
heraf anbefalet Miljøstyrelsen at slette tungmetalgrænserne for fuelolie.
FDFFI savner ligeledes dokumentation for, at en NOx-grænseværdi på 200
mg/m³ er i overensstemmelse med den teknologi, der er til rådighed ved kulfyring.
Som for fuelolie foreslår Grovvarebranchens miljøgruppe, at kul bør kunne anvendes i
anlæg ned 1 MW.
DFF foreslår, at dette afsnit udgår af vejledningen.
DFF foreslår, at emissionsgrænseværdien for NOx hæves til 400 mg/m³.
Det foreslås, at anlæg > 5 MW ikke blot "bør", men ligefrem
"skal" være forsynet med iltstyring. Anlæg i størrelsesområdet 1-5 MW
"bør" ligeledes være forsynet med sådant udstyr. Til gengæld findes kravet
om kontinuerlig støvmåling ikke at være teknisk/økonomisk gennemførligt på anlæg
med våd røggasrensning.
DEF oplyser, at en NOx-grænseværdi på 300 mg/m³ ikke vil kunne
overholdes i alle driftssituationer, og DFF foreslår grænseværdien hævet til 400
mg/m³.
DFF foreslår som for træfyring, at anlæg i intervallet 1-5 MW "bør", og
at anlæg > 5 MW "skal" være forsynet med iltstyring. Nye anlæg > 5 MW
bør forsynes med AMS for CO. Til gengæld findes kravet om kontinuerlig støvmåling at
"være langt over målet", og det vil kunne hæmme "udviklingen af bedre
røggasrensningsmetoder for halmfyr, hvor de sure emissioner, som HCl og SO2,
samt PAH tilbageholdes i røgvaskere".
DEF savner regler for, hvordan emissionsgrænseværdier skal beregnes ved samtidig brug
af flere brændsler i samme anlæg (kedel), f.eks. kul og halm i samme anlæg.
DEF slår endvidere til lyd for, at der anvendes samme referencetilstand i
luftvejledningen som i bekendtgørelsen om store fyringsanlæg [d.v.s. 3% O2
ved gasformigt og flydende brændsel, 6% O2 ved fast brændsel]. DGC påpeger i
sit høringssvar til Miljøstyrelsen om valget af 10% O2 som referencetilstand,
at "ingen anlæg opererer ved så højt et luftoverskud. Det ville være mere
relevant at knytte emissionsgrænsen til 0% O2 eller til den indfyrede
energimængde (mg/MJ)".
Den foranstående gennemgang af de indkomne svar har godtgjort, at
| at den gældende luftvejledning endnu ikke er implementeret fuldtud, hverken med hensyn
til emissionsgrænseværdier eller krav om kontrolmålinger. Det betyder, at en række af
de økonomiske konsekvenser, der blev estimeret ved konsekvensvurderingen i 1989 af det
daværende vejledningsudkast, ikke er realiseret. Disse konsekvenser skal naturligvis ikke
lægges den nye luftvejledning til last. Som følge heraf har en række af de fremførte
kommentarer principielt måttet afvises. |
Dette er ikke ensbetydende med, at de ikke er værd at overveje nærmere. Af særlige
"problemområder" kan således identificeres:
| SO2, støv og evt. NOx, HF og H2S fra virksomheder,
hvori forbrænding indgår i produktionsprocesserne |
| støv fra virksomheder, der traditionelt anvender elektrofiltre |
En strikte håndhævelse af høringsudkastet kan for de berørte virksomheder føre til
meget alvorlige økonomiske konsekvenser, også selv om en del af kravene allerede kunne
være udløst af den gældende vejledning.
Hertil kommer de nye krav. Særligt problematiske synes følgende at være:
| formaldehyd m.fl. fra gasmotorer |
| de nye NOx-emissionsgrænseværdier for energianlæg |
| den nye lugtemissionsgrænseværdi fra termiske og katalytiske oxidationsanlæg |
| indretning af tanke og siloer |
Mange af besvarelserne afspejler en usikkerhed om, hvorvidt de nye og kommende BAT
Reference Documents går forud for luftvejledningen eller ej.
I det følgende kapitel diskuteres disse emner lidt nærmere.
De i kapitel 7 refererede besvarelser er blevet drøftet indgående i projektets
følgegruppe. Som resultat heraf kan nævnes.
Som det vil være fremgået har flere af de svarende virksomheder udtrykt tvivl om,
hvor vidt de overhovedet er omfattet af luftvejledningen, idet de samtidig er omfattet af
et BREF.
Miljøstyrelsen har som bemærkning hertil meddelt, at man rede til at ændre
bemærkningen side 18 i høringsudkastet om forholdet mellem BAT-noter (BREFs) og
luftvejledningen, således at de forskellige BREFs i princippet går forud for
vejledningen. Men styrelsen kan ikke leve med, at visse BREFs angiver BAT emission levels,
der er lempeligere end de grænseværdier, vi har benyttet i Danmark i mange år.
Hvis en given aktivitet og/eller et givet stof ikke er omtalt i det relevante BREF
gælder luftvejledningens grænseværdier.
Endvidere er det Miljøstyrelsens ønske at opretholde den meget stramme regulering,
der gælder i Danmark for anvendelse og emission af stoffer tilhørende luftvejledningens
hovedgruppe 1.
De forskellige BREFs tænkes derfor oversat/bearbejdet og udsendt, evt. i form af
brancheorienteringer. Implementeringen heraf kan muligvis også have økonomiske
konsekvenser, men disse kommer udefra og vil også ramme de berørte danske virksomheders
konkurrenter inden for EU samt i bl.a. Norge.
Det er besluttet at optage leca-fabrikker, molerværker og asfaltfabrikker under punkt
1 i boksen i høringsudkastets afsnit 3.1.1, således at referencetilstanden som for
teglværker skal være det aktuelle iltindhold, dog ikke højere end 18% O2.
Som følge af de mange indvendinger mod de foreslåede skærpelser af
emissionsgrænseværdierne for "Støv i øvrigt" har Miljøstyrelsen besluttet
at opretholde de hidtidige grænseværdier for bestående anlæg, således at
høringsudkastets grænseværdier alene skal gælde for nye anlæg. Endvidere indføres
der nye, tilpassede emissionsgrænseværdier for anlæg, hvor der af produktionstekniske
grunde kun kan anvendes elektrofiltre.
For nye asfaltfabrikker skal gælde en emissionsgrænseværdi på 10 mg/m³ og en for
bestående en værdi på 20 mg/m³ ved den netop nævnte referencetilstand. Omregnet til
10% ilt svarer værdierne til henholdsvis 27,5 og 55 mg/m³. De er således i
overensstemmelse med Asfaltindustriens forslag (se afsnit 7.2.5).
Samlet indebærer disse ændringer, at den nye luftvejledning ikke vil udløse nye
investeringer til udskillelse af støv i øvrigt i forhold til dem, der udspringer eller
kunne være udsprunget af den gældende luftvejledning.
Følgende virksomheder har besvaret Konsulentens henvendelse og/eller afgivet et
høringssvar til Miljøstyrelsen: Rockwool, Skamol, Damolin, Kalk- og
Teglværksforeningen, Dansk Leca, Optiroc og Aalborg Portland.
Disse er alle enten direkte eller ved en analogibetragtning omfattet af den hidtidige
undtagelse på side 10 i den gældende vejledning, og for Skamol, Damolin, Dansk Leca,
Optiroc, Ølst og Rockwools vedkommende synes den uddybende bemærkning på side 28 om
skelnen mellem brændslets og råmaterialernes bidrag ikke at være taget i anvendelse.
Også tegl- og kalkværker kan have en SO2-emission stammende fra
råmaterialerne, men der er ikke givet nærmere oplysninger herom.
Cementfabrikker og kalkværker samt stenuldsfabrikker er allerede omfattet af to af de
indtil nu foreliggende BAT reference dokumenter. Aalborg Portland ligger en anelse over
såvel luftvejledningens grænseværdi som den øvre intervalgrænse i BREFet.
Som omtalt i afsnit 4.2.5 opstiller dokumentet vedr. glasindustri, inkl.
stenuldsfabrikation, 2 sæt BAT emission level, ét i tilfælde af, at der lægges størst
vægt på at begrænse SO2-emissionen, og et andet hvis det prioriteres at
begrænse affaldsdannelsen. Miljøstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af
nærværende rapport oplyst, at den ikke forventer, at der skal etableres
røggasafsvovling på de omhandlede virksomheder, herunder på Rockwools fabrikker i
Danmark.
Teglværkerne og måske også moler- og lecaværkerne vil blive omfattet af det
kommende BREF-dokument Ceramics.
Det er besluttet at fjerne andet afsnit i høringsudkastets afsnit 3.2.6, således at
emissionskoncentrationerne af HF og H2S ikke skal adderes ved fastsættelsen af
en emissionsgrænseværdi.
DONG/DGC's høringssvar har under udarbejdelsen af denne rapport medført, at
Miljøstyrelsen har besluttet, at emissionsgrænseværdien alene skal gælde for nye
gasmotorer. Kravet vil på sigt også blive gjort gældende over for bestående anlæg,
men dette vil i givet fald ske ved en ændring af den gældende bekendtgørelse nr.
720 af 1998.10.05 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte
carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner.
Herved udgår den ønskede skærpelse for bestående anlæg af luftvejledningen, som
således ikke får nogen økonomiske konsekvenser for disse anlæg.
Som det fremgår af afsnit 7.3. er der rejst en del indvendinger mod de foreslåede NOx-emissionsgrænseværdier
fra fyringsanlæg, og det er for de gasfyrede anlægs vedkommende påvist, at de nye
grænseværdier kan have ganske store økonomiske konsekvenser.
Som følge heraf besluttede Miljøstyrelsen at indhente en udtalelse fra sit
referencelaboratorium, dk-TEKNIK.
Det er besluttet at ordet "forbindelser" i overskriften til høringsudkastets
kapitel 10 ændres til opløsningsmildler. Herved undgås, at kapitlet får betydning for
Cheminova og fiskemelsindustrien.
Som det fremgår, er det langtfra alle de adspurgte virksomheder og
brancheorganisationer, der har besvaret RAMBØLLs henvendelse.
Derimod må det vurderes, at de til Miljøstyrelsen afgivne høringssvar giver et godt
billede af, hvor skærpelserne rammer og kan give tekniske og økonomiske konsekvenser. Da
kredsen af virksomheder og brancheorganisationer i de to forespørgsler i grove træk er
den samme, anser Konsulenten det for berettiget at antage, at de manglende svar kan tolkes
derhen, at vejledningsudkastet enten ikke vil få økonomiske konsekvenser for de
pågældende eller kun vil få det i mindre omfang. Følgegruppen har tiltrådt dette
standpunkt. Det er derfor besluttet ikke at rykke for yderligere svar.
Som konklusion på de i kapitlerne 7 og 8 refererede høringssvar og drøftelser
besluttede Miljøstyrelsen i februar 2001, at den ville udarbejde et nyt udkast til den
nye luftvejledning, og at Konsulenten skulle afvente fremkomsten heraf, idet man da
ønskede dette udkast konsekvensvurderet i stedet for høringsudkastet.
Det nye udkast fremkom i april 2001 og drøftedes på møder i Følgegruppen i
april/maj 2001, hvorefter Miljøstyrelsen den 2001.05.17 fremsendte sit endelige udkast.
I både det andet og det endelige udkast har Miljøstyrelsen stillet sig lydhør og
imødekommende over for en række af høringssvarene. Endvidere har dk-TEKNIK i besvarelse
af den i afsnit 8.7 omtalte henvendelse stillet forskellige forslag til ændrede
emissionsgrænseværdier for NOx fra eksisterende fyringsanlæg.
Som følge heraf adskiller det endelige udkast sig så væsentligt fra
høringsudkastet, at Konsulenten har valgt at foretage den ønskede konsekvensvurdering i
et særskilt dokument.
Uanset, at det pr. 2001.01.31 foreliggende udkast til nærværende rapport derved er
blevet mindre aktuelt, har Konsulenten valgt at vedlægge det i en lettere bearbejdet form
til den endelige rapport i forventning om, at i det mindste kapitlerne 3 om
luftvejledningens gyldighedsområde, 4 om forholdet mellem BREFs og luftvejledningen og 7
om de modtagne besvarelser vil kunne have en generel interesse.
Nærværende dokument er således et bilag, benævnt Bilagsrapporten, til Konsulentens
endelige besvarelse af den stillede opgave.
BAT |
Best Available Techniques (Bedste tilgængelige teknik) |
BREF |
BAT Reference Document |
Dry scrubber |
(slang-udtryk for) Røggasrensningsanlæg, der omdanner f.eks. SO2
til en fast svovlforbindelse, som udskilles i en efterfølgende støvudskiller, normalt et
posefilter |
Electrostatic Precipitator |
se Elektrofilter |
Elektrofilter |
Støvudskiller, der udskiller partikler ved elektrostatisk påvirkning.
Robust filtertype, velegnet til f.eks. røggasser, men bliver uforholdsmæssigt stort ved
krav om rensning til under 20-50 mg/m³ |
Fabric Filter |
se Posefilter |
Halogen |
Fællesbetegnelse for grundstofferne
fluor, klor, brom og jod |
IPPC |
Integrated Pollution Prevention and Control
(Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) |
Kalklæsker |
Anlæg til omdannelse af brændt kalk til hydrat- eller læsket kalk |
Katalytisk |
Betegnelse af proces, der fremmes af tilstedeværelsen af en katalysator,
d.v.s. et stof, der fremmer en kemisk reaktion uden selv at forbruges ved den. Herved kan
processen ske ved en lavere temperatur end uden tilstedeværelsen af katalysatoren |
Lav NOx-brænder |
Brænder, der er særligt konstrueret med henblik på at reducere
dannelsen af NOx |
Oxidationsanlæg |
Anlæg til forbrænding af organiske stoffer |
Posefilter |
Støvudskiller, der udskiller partikler ved, at gassen suges gennem en
filterdug af et tekstilt materiale, ofte formet som poser. Høj rensningsgrad, men
følsomt over for variationer af gassens temperatur og fugtindhold |
Primary measure |
Primært tiltag, d.v.s. anvendelse af brændsel med lavt
forureningsindhold og mindst forurenende teknologi |
SCR |
Selective Catalytic Reduction (Selektiv katalytisk reduktion). Metode til
udskillelse af NOx |
Skrubber |
Luft- eller røgvasker. Støv- eller gasudskiller, i hvilken røggassen
vaskes med vand og/eller en opløsning af egnede kemikalier. Herved overføres det stof,
der ønskes udskilt, til væskefasen. Anvendes i dag især til udskillelse af gasser,
f.eks. HCl og SO2 |
SNCR |
Selective Non Catalytic Reduction (Selektiv ikke-katalytisk reduktion).
Metode til udskillelse af NOx |
Staged combustion |
Trinvis forbrænding |
Stort fyringsanlæg |
Fyringsanlæg med en indfyret (termisk) effekt på 50 MW eller derover |
Termisk |
vedr. varme eller temperatur. Et termisk oxidationsanlæg forbrænder
organiske stoffer ved høj temperatur. Termisk effekt er den med brændslet tilførte
effekt (energimængde pr. tidsenhed) |
VOC |
Volatile Organic Compounds (Flygtige organiske forbindelser) - se tabel
3.3 |
Wet scrubber |
se Skrubber |
Bilag 1
|
|
«Navn»
«Adresse»
«By»
Vedr. udkast til ny luftvejledning fra Miljøstyrelsen
Som det antagelig vil være Dem bekendt har Miljøstyrelsen d. 2000.10.25 sendt et
udkast til en ny vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder i høring.
Vejledningen skal afløse den nugældende luftvejledning, nr. 6/1990.
I forbindelse med høringen har Miljøstyrelsen bedt RAMBØLL om at foretage en
økonomisk konsekvensvurdering af de skærpelser, der lægges op til i høringsudkastet. I
vedlagte notat af 2000.11 27 har vi søgt at opstille en oversigt over de foreslåede
skærpelser.
Nogle af disse kan tænkes at få betydning for Deres virksomhed/branche. Med
nærværende henvendelse skal vi derfor tillade os på Miljøstyrelsens vegne at bede Dem
meddele os, hvilke tekniske og økonomiske konsekvenser, De ser af de nævnte skærpelser
for Deres virksomhed/branche. Til orientering vedlægges en liste over de virksomheder og
brancheorganisationer, der har fået tilsendt denne skrivelse. Disse er udvalgt i samråd
med Dansk Industri.
For at undersøgelsen kan koordineres med høringen, vil vi være taknemmelige, hvis vi
kunne modtage Deres besvarelse inden d. 2000.12.19, d.v.s. samtidig med høringsfristens
udløb. Skulle De ønske, at de af Dem meddelte oplysninger skal behandles fortroligt,
således at kun Miljøstyrelsen og RAMBØLL får kendskab hertil, vil et sådant ønske
kunne imødekommes. Deres besvarelse udelukker ikke, at De samtidig, i forbindelse med
høringen fremsender Deres evt. bemærkninger til høringsudkastet direkte til
Miljøstyrelsen. Såfremt De måtte have brug for et eksemplar af høringsudkastet, vil et
sådant kunne stilles til rådighed på elektronisk form ved henvendelse til undertegnede.
Vi takker Dem på forhånd for Deres velvillige medvirken i denne sag.
Med venlig hilsen
RAMBØLL
Søren Dalager
Chefkonsulent, civilingeniør
|
|
Oliebranchens Fællesrepræsentation
Vognmagergade 7, 5
1120 København K
Vedr. udkast til ny luftvejledning fra Miljøstyrelsen
Som det antagelig vil være Dem bekendt har Miljøstyrelsen sendt et udkast til en ny
vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder i høring. Vejledningen skal
afløse den nugældende luftvejledning, nr. 6/1990.
I forbindelse med høringen har Miljøstyrelsen bedt RAMBØLL om at foretage en
økonomisk konsekvensvurdering af de skærpelser, der lægges op til i høringsudkastet.
Blandt de foreslåede skærpelser er nogle nye grænseværdier for emission af 7
tungmetaller fra anlæg, der fyrer med "fuelolie, orimulsion og andre brændsler af
tilsvarende kvalitet", jfr. udkastets afsnit 6.4.2 og 6.4.3.
For så vidt angår fyring med fuelolie, der jo normalt sker uden nogen tekniske
emissionsbegrænsende foranstaltninger, er der blevet rejst det spørgsmål, om den i
Danmark forhandlede fuelolie er så ren, at den kan brændes uden at komme i konflikt med
de foreslåede nye grænseværdier.
Dette spørgsmål kan omformuleres til: Overholder den i Danmark forhandlede fuelolie
følgende grænseværdier:
Kviksølv: |
max. 1,9 ppm |
Cadmium: |
max. 1,9 ppm |
Sum af nikkel, vanadium, chrom, kobber og bly: |
max. 95 ppm? |
Hvis svaret herpå er benægtende, beder vi Dem venligst oplyse, om fuelolie, der
opfylder disse krav kan tilføres markedet og i så fald til hvilken evt. merpris.
Kan vi, af hensyn til vor tidsplan i aftalen med Miljøstyrelsen, tillade os at
imødese Deres svar straks efter nytår?
Med venlig hilsen
RAMBØLL
Søren Dalager
Chefkonsulent, civilingeniør
P/S Vi har vurderet, at de skærpelser, der er lagt op til i høringsudkastet primært
kan tænkes at have økonomiske konsekvenser for de to danske olieraffinaderier, til hvem
vi derfor har rettet en direkte henvendelse. Skulle De være uenig i denne vurdering,
bedes De lade os det vide, idet vi da vil fremsende det materiale, vi har udsendt til en
række virksomheder og brancheorganisationer.
|
|