1Kilde: "Strategi for miljømæssig bæredygtig udvikling / Bidrag til Projekt 4", Miljøstyrelsen / Udvikling og Data, 30. november 2000.

2. Gennem ild og vand

2.1 Tidsånd og drivkræfter

Den stærke tro på markedsøkonomien forsvandt i det nye årtusinds første tiår. Efter 1980ernes og 1990ernes demonstration af markedets overlegenhed overfor den kommunistiske planøkonomi, oplevede man en næsten ligeså markant demonstration af den frie markedsøkonomis utilstrækkelighed. Markedet var ikke svaret – det var på mange måder problemet. Alle de kendte bagsider af medaljen syntes løbende at blive forstærket i takt med stigende ressource- og miljøproblemer, stigende økonomisk ulighed og løbsk røverkapitalisme i tredjeverdenslande og tidligere planøkonomier.

I mange af verdens fattigste lande forværredes den økonomiske og politiske situation.

I Afrika, Indien og Sydamerika var landbrugsjorden koncentreret på få hænder og var blevet udpint i jagten på høj produktionseffektivitet. Voksende befolkninger stillede voksende krav om at blive brødfødt, og marginaljorde, bjergskråninger og skove måtte ryddes hurtigere end tidligere for at imødekomme behovene. Det var jorde, der ikke egnede sig til opdyrkning. De eroderede hurtigt, gav kun magert afkast og blev efterladt golde og ufrugtbare.

Primærerhvervene beskæftigede stadigt færre mennesker. Fiskeriet var et af de hårdest ramte pga. overfiskning, iltsvind og fiskedød.

Dæmningen ved De Tre Kløfter, Yangtzefloden i Kina blev vandkraftens Tjernobyl i 2012. Konstruktionen kunne ikke tilbageholde de enorme vandmasser, og under et mindre jordskælv brød den sammen og oversvømmede landsbyer, storbyer, kulturelle monumenter og naturområder. Katastrofen kostede over ˝ mio. menneskeliv og fordrev mindst 10 gange så mange.

De fældede skove og det varmere klima gav bedre overlevelsesmuligheder for mikrober, bakterier, svampesporer og sygdomsoverførende insekter. Det medførte vækst i antallet og udbredelsen af livstruende sygdomme som malaria, kolera, pest og meningitis.

Den økonomiske vækst bragte en voldsom forurening med sig. Specielt i de nyindustrialiserede områder i Asien, Afrika og Sydamerika var giftige gasser, kemikalier og sværtnedbrydelige stoffer et stort problem. Trafikken i megabyerne var reelt brudt sammen.

Selv udenfor byerne var luften dårlig, og i kølvandet fulgte kroniske luftvejssygdomme, astma, allergier og kræft, hudsygdomme, forgiftninger og et stigende antal deformiteter hos nyfødte. Epidemierne bredte sig i megabyernes slumkvarterer. I de rige enklaver sikrede man sig ofte med privat politi og vagtværn, der var involveret i blodige massakrer.

Klimaforandringernes konsekvenser var ikke længere til debat. Man kunne iagttage dem i form af hyppige storme, langstrakte tørker, skovbrande samt flere og mere voldsomme oversvømmelser, der ødelagde landbrugsjorde og lavtliggende kystområder.

I 2015 døde over 35 mio. mennesker af sult og fejlernæring, og globalt steg antallet af sygdomstilfælde, voldsrater, og kriminalitet Konflikter over jord og vand gav anledning til blodige småkrige flere steder i verden.

2.2 Det globale perspektiv

Der måtte sættes politiske og administrative grænser for markedets vildtvoksende anarki. Globaliseringen gik i starten af tierne ind i sin anden fase. Hvor den første bestod i at nedbryde grænserne for fri handel og frie kapitalbevægelser - parret med en informations- og kommunikationsteknologisk revolution - bestod den næste fase i en markant tilvækst i internationale aftaler og koordinering på tværs af politikområder.

Den formelle oprettelse af World Regulation Framework Organization, WRFO i 2010, kom til at fremstå som et meget synligt symbol på udviklingen.

Verdens regeringer stod overfor den samme typer af problemer - fattigdom, social utilfredshed og organiseret kriminalitet. Der var en erkendelse af, at traditionelle måder at løse problemerne på ikke virkede.

WRFO blev oprettet som en paraplyorganisation. World Trade Organization havde stadig en selvstændig rolle ved siden af de nyoprettede World Human Rights Organization (WHRO) og World Resources Organization (WRO). Tilsammen dannede de en institutionel ramme til overvågning af de omfattende og stadigt mere effektive reguleringer af det globale samkvem.

Big Brother is watching you. BioWars, det globale overvågningsnet, styres og koordineres af WRFO, IPCC, NAFTA, ASEAN og EU. Krigen mod miljøsynderne ser ud til at blive vundet i 2019.

Drevet frem af nødvendigheden ændrede de internationale relationer sig i retning af et mere intenst og mere forpligtende samarbejde. Det var ikke et spørgsmål om at se bort fra nationale interesser, men om en erkendelse af at de nationale interesser bedst blev varetaget netop gennem et forpligtende internationalt samarbejde. I Europa havde man vænnet sig til harmonisering af lovgivningen, men effektiviteten blev klart forbedret med USA's øgede samarbejdsvillighed og WRFO og dens mulighed for at sætte dagsordenen indenfor forvaltningen af de naturlige ressourcer. Miljø var blevet det helt afgørende fokusområde pga. de erkendte grænseoverskridende problemer med klimaforandringer, nedgang i den biologiske mangfoldighed, persistente stoffer, luftforurening osv. Mange års ensidig fokuseren på de økonomiske aspekter blev nu afløst af et socialt og kvalitetsorienteret globalt politisk paradigme.

WRFO’s Udviklingstraktat fra 2011 gjorde det interessant at investere i u-landene, på en måde som også var til direkte gavn for befolkningerne i værtslandene. Samtidig blev de rige lande enige om at eftergive u-landene deres gæld under aftaler om rammebetingelser for tilpasning af u-landenes nationale politikker.

Biltrafikken blandt de sektorer første sektorer, der blev pålagt strenge restriktioner. Skærpede emissionskrav til køretøjerne, CO2-afgifter og omlægning til kollektiv trafik og jernbanegodstrafik havde ikke haft tilstrækkelig effekt. Schweiz var det første land, der forbød lastbilstrafik 6 ud af ugens 7 dage, og mange europæiske lande var hurtige til at følge trop.

BiOffice: Boligministeriet stiller kontorfaciliteter og internetforbindelse billigt til rådighed i specielt indrettede bygninger i nærområderne. Alt styres centralt og kontorforsyning, forplejning osv. er statskontrolleret og miljøvenligt.

Mulighederne for distancearbejde blev kraftigt forøget, både ved at sørge for en effektiv bredbåndsinfrastruktur og ved at tage initiativ til opførelsen af lokale fælleskontorer.

Beslutningen om at halvere emissionen af drivhusgasser over en periode på 25 år gennem benzinrationering koblet med en kraftig prisstigning havde stor effekt. En sideløbende indsats for at udvikle 1-liters biler og støtte den alternative energiproduktion lagde en dæmper på de voldsomme protester fra interesseorganisationerne mod det nye regime.

Man benyttede den forøgede indtjening fra energisektoren på at sænke indkomstskatterne og til at finansiere en række globale miljøinitiativer.

Gode resultater medførte i 2014 en øget teknologisk og politisk optimisme, og tilliden til de teknisk-videnskabelige nyskabelser voksede i takt med, at de kommercielle hensyn blev nedtonede. Gen- og bioteknologiens resultater indenfor sundhed og landbrug kunne således markedsføres, fordi de nu blev opfattet som en fordel for både menneske og miljø. Der var stadig ekstremistiske miljøforkæmpere, der af forskellige grunde modsatte sig nye teknologier, men de havde stadig sværere ved at vinde gehør hos den brede offentlighed. En meget konkret, men også meget symbolsk udløber af denne udvikling, var genoptagelsen af atomkraft i mange lande.

2.3 Det nationale perspektiv

I den danske befolkning var der ingen egentlig modstand mod en styret udvikling. Politikerne erkendte, at villigheden hos folket nok var til stede, men at det som regel var uoverskueligt og kompliceret for det enkelte menneske eller den enkelte virksomhed at tage hensyn til miljøet i dagligdagen. Ved lov gjorde politikerne det derfor muligt, at integrere computerstyrede programmer (såkaldte "Engle") i alle virksomheders, myndigheders og organisationers strategier og udviklingsplaner, så kritiske værdier og miljømæssige målsætninger konstant blev beregnet og opdateret. Det gjorde det samtidigt langt nemmere at føre kontrol med om målsætningerne blev overholdt. Samtidigt lagde man kraftige restriktioner på produktionsmetoder og nye varer skulle gennem intensiv kontrol, før de endte hos forbrugeren.

Langt ind i årtusindet havde landbruget trange kår, og måtte gennem flere skandalesager med dyremishandling, grundvandsforurening og ineffektiv produktion, der kun blev forværret af de dårlige og omskiftelige klimatiske forhold. Der skulle en samlet lovgivning for landbrugets strukturtilpasning og en blød integration af nye landbrugsteknologier til, før situationen blev vendt. Den bioteknologiske omstilling muliggjorde en faktor 10 reduktion i landbrugets pesticidanvendelse

Strukturtilpasningen forudsatte en meget tæt kontrol med miljøtilstanden på det centrale niveau, specielt med de nye genmodificerede afgrøder. Det var afgørende at kunne registrere ethvert signal om uhensigtsmæssige økologiske påvirkninger.

De politiske bestræbelser på at mindske ressourceforbruget og miljøbelastning medførte et opsving for diverse serviceerhverv i de digitalt baserede brancher. Teknologitunge brancher, ikke mindst "life sciences" oplevede en kraftig udvikling baseret på gen- og bioteknologien. Blandt unge mennekser var man i særlig grad indstillet på at genbruge, nedskære forbruget, spise vegetarisk og i det hele taget yde en indsats for at skabe en bedre verden.

Mange af de mest påtrængende samfundsmæssige opgaver blev defineret som et fælles ansvar. Sundhed, ældrepleje, uddannelse, infrastruktur, myndighedsudøvelse - alle var det elementer, som der var stigende efterspørgsel efter. Det var nødvendigt løbende at opdatere, effektivisere og videreudvikle den offentlige sektor. Dermed var 90ernes debatter for og imod udlicitering af offentlige opgaver til private virksomheder afsluttet. Det fælles ansvar var et fælles ansvar og skulle ikke sammenblandes med private profithensyn.

De store globalt arbejdende virksomheder blev også tvunget til at tage hensyn til andet end profit. Det var måske ikke altid lige populært, men i praksis vænnede man sig til at være i tæt dialog med myndigheder og offentlighed for hele tiden at sikre sig, at man havde sin ’license to operate’ i orden. World Business Council for Sustainable Development - WBCSD – var i 2018 en af verdens største interesseorganisationer med nogle af verdens dygtigste og mest respekterede miljøfolk, og som indgik i et tæt samarbejde med WRFO.

NGO’er havde mod slutningen af 2020 en høj grad af troværdighed og gennemslagskraft. Disse NGOer var dannet af udbrydere fra de traditionelle græsrodsorganisationer og var langt mere målrettede mod enkeltsager end deres oprindelige moderforeninger.

Et eksempel på de gode resultater af samarbejdet mellem borgere, NGOer og myndigheder var iværksættelesen af Alternative Global Community Projects med massive investeringer i bæredygtige udviklingsteknologier til gavn for biodiversiteten. De rige lande påtog sig ansvaret for at sikre sig den biologiske mangfoldighed i udviklingslandenes tropiske økosystemer og drog fordel af NGOernes ekspertise og lokale troværdighed. Projektet var startet af WRFO.

Mod slutningen af tierne begyndte effekterne af restriktionerne at vise sig. Udviklingen var ikke rosenrød, men teknologiens evner, den politiske vilje, kombineret med den folkelige opbakning, pegede i retningen af, at det kunne lade sig gøre at trække sig tilbage fra kanten af afgrunden.

Verden smuldrer. Hvad Breat Easton Ellis tidsbillede i bogen "American Psycho" fra 1991 var for 80erne statusfikserede og depraverede samfund, blev hans bestseller "Erosion" fra 2012 for det første årti, med sin fortælling om hvordan det moderne menneskes livsgrundlag ikke bare forandres, men slet og ret forvitrer.

3. Deus ex machina

Velfærdssamfundet skulle finansieres af færre erhvervsaktive end tidligere, og en øget prioritering af de offentlige opgaver var nødvendig. Indtil 2005 kunne problemet holdes i ave, men herefter måtte man kigge mod nye horisonter. Teknologien overflødiggjorde mange jobs og bidrog til at effektivisere arbejdsgangen i den offentlige sektor. Arbejdsprocesser blev langt mere strømlinede og effektive end tidligere, og den digitale forvaltning sikrede bedre og billigere service.

3.1 Tidsånd og drivkræfter

Tidsånden var præget af samarbejde og erfaringsudveksling over grænser. Den økonomiske højkonjunktur fortsatte og bragte en følelse af optimisme og et ønske om samarbejde mellem med sig på det globale niveau mellem myndigheder og virksomheder. Kreativitet og nytænkning blomstrede indenfor videnskab og kunst.

USA og NAFTA var foregangslandene, som inspirerede andre til at satse på forskning, udvikling, teknologisk udvikling og en stor opbakning til iværksætterånd og driftighed i befolkningen.

Verdens regeringer mødes. Den amerikanske præsident George W. Bush holder tale om amerikansk forskning og udvikling under Samarbejdskonferencen i København 2007.

Som den amerikanske præsident sagde da han gæstede København i 2007: "Solutions to the problems of the present cannot be found in the past, and the sinner of yesterday's environment can suddenly find himself as the saviour of tomorrow".

En øget centralisering og omfattende modernisering i de europæiske forvaltninger øgede både kvaliteten og omfanget af den borgerservice, der kunne ydes for det samme antal skattekroner. Bureaukratiet, specielt i EU, faldt til et minimum, og lovgivningen gennemgik en forenkling, der gjorde op med fortidens tunge og formalistiske papirdynastier. EU forbedrede infrastrukturen indenfor kommunikation og transport og blev et forbillede i forvaltningslitteraturen i effektivisering og forenkling.

Det økonomiske boom, der så ud til at ebbe ud mod midten af årtusindets første årti, fortsatte og samhandelen blomstrede, specielt via internettet Omsætningen i turismeerhvervet voksede støt. Danmark og Europa intensiverede efter årtusindskiftet indsatsen for at blive førende indenfor energiteknologi, bioteknologi, materialeteknologi og IT.

Øget opsparing og investering i nationale og udenlandske gazellevirksomheder koblet med en satsning på den humane kapital gjorde ikke kun den vestlige verdens nationer til stabile økonomier, men havde også positiv effekt i Østeuropa, Rusland, Kina og efter nogen tid Indien. Tigerøkonomierne i Asien og Sydamerika og et større antal afrikanske stater, kunne drage fordel af deres store potentialer i form af lavtlønnet arbejdskraft og store naturlige ressourcer. Mellemøsten og de få slyngelstater, der isolerede sig stadig mere fra omverden, var spillets tabere.

Selvom der var tilbagegang i antallet af arter og deres levesteder var den faldende naturkapital erstattet med en stigende produceret kapital og humankapital.

Ørkenen opdyrkes. Genmodificerede planter vokser på tidligere golde ørkenområder og vandes med saltvand, som pumpes ind via nyetablerede kanaler fra Togos kyst. Solfiltrene beskytter de sarte planter mod ultraviolet stråling. Sahel-zonen Burkino Faso 2014.

Modificeringen af afgrøder og dyr, intensiveringen af landbrug og forebyggelse af sygdomme, samt en hårdnakket indsats for at opbygge vidensdatabaser og early warning systemer gjorde det muligt at tage mange nye miljøproblemer i opløbet. Den danske eksport af miljøteknologier, der effektivt kunne øge virksomhedernes ressourceeffektivitet styrkede samtidigt Danmarks omdømme som foregangsland nr. 1 i verden.

En voksende global middelklasse fik stadig flere muligheder og bedre kundskaber. Dette tilfredse borgerskab fungerede stabiliserende for det politiske liv. Netværksmennesket og netværksindustrierne udgjorde eliten, bundet sammen og adskilt af ikke-geografiske interesser i et verdensomspændende virtuelt rum. Et virtuelt rum, som efterhånden også kunne give naturoplevelser, som ikke var til at skelne fra "real life".

Fordi samtiden var så gennemstrømmet af de teknologiske løsninger, som syntes at have potentialet til at løse de miljømæssige sideeffekter opstod der også et ønske om at bevare noget oprindelig natur, som ikke lod sig kopiere eller erstatte. Var der noget, der kunne markedsføres som den ægte vare, den uforfalskede levende natur eller som en unik herlighedsværdi var det i høj kurs hos forbrugerne.

F.eks. blev de fleste kendte arters DNA opbevaret i fælles bio-verdenslagre, så man i en given situation kunne genskabe dem. Konkret blev kondoren og det hvide næsehorn reintroduceret i 2018.

Verdensmarkedet bestemte i praksis udformningen og indholdet af de lokale politikker, og Verdensbanken, Europabanken og World Reserve Holding i Hong Kong fungerede som buffere, der kunne dæmpe og regulere fluktuationerne i de globale markeder.

3.2 Det globale perspektiv

Den teknologiske og vidensbaserede økonomi indebar et højt oplysningsniveau som sammen med udjævning af forskelle på tværs af grænser bragte en erkendelse af, at verdens miljøproblemer nødvendigvis måtte løses i fællesskab. I praksis lå den overvejende del af miljøpolitikken hos de internationale institutioner

Det højteknologiserede informationssamfund havde den indbyggede usikkerhed, at det, der f.eks. var defineret som en kritisk værdi i naturen i går, i morgen kunne vise sig at være ligegyldig eller langt mere alvorlig end først antaget. Dertil kom, at man var blevet så gode til at overvåge og måle, og man var derfor nødt til acceptere den risiko der fulgte med.

Drivhuseffekten var et eksempel på, hvor vanskeligt det var at forholde sig til diffuse og abstrakte problemer. Efter årtusindskiftet deltog USA stadigt mindre i klimadebatten. Hovedparten af udviklingslandene udviste en manglende interesse i at deltage i de internationale klimaforhandlinger.

Det afgørende slag indfandt sig i 2010, da USA udeblev fra det stort lancerede topmøde i Paris. På det tidspunkt var det amerikanske folks interesse i klimaproblematikken forsvindende lille, og den siddende præsident kunne kort før topmødet citeres for at kalde de øvrige regeringers fremmøde for "leaders of the past playing with their big weather baloon", gjorde ikke tolerancen større.

I de fremgangsrige udviklingslande var det selv med implementeringen af ren teknologi og knowhow svært at begrænse en voldsomt stigende produktion og forbrug af kul, olie og andre udtømmelige naturressourcer. I det omfang OECD-landene udtrykte bekymring over udviklingen, var svaret altid, at den vestlige verden førte grøn protektionisme for at underminere den markedsadgang, u-landene langt om længe havde fået tilkæmpet sig.

Jackson & klon. Michael Jackson, holdt evig ung af genterapien, klonede i 2019 sig selv. "Jeg skal nu se mig selv leve den barndom, jeg aldrig fik", udtalte den nybagte far.

Men i det hele taget kunne den brede befolknings opbakning til abstrakte og diffuse miljøproblemer ligge på et meget lille sted, og et eventuelt folkeligt engagement koncentrerede sig altid om konkrete enkeltsager, hvis løsninger var overskuelige og nærværende. I denne sammenhæng spillede medierne ofte den dominerende rolle ved at fokusere på skrækhistorier og individets manglende kontrol og indsigt i de påvirkninger han eller hun udsættes for i sin hverdag.

3.3 Det nationale perspektiv

Det havde vist sig langt nemmere end forventet at sikre rent vand, mindre miljøbelastende energikilder og rene produktionsprocesser. Brændselsceller i bilerne og de intelligente bygninger var med til at reducere energiforbruget til et minimum. Forskningen var i højsædet, og opgaven for myndighederne lå således mere i at få teknologiske systemer til at spille sammen, end i at løse konkrete afgrænsede miljøproblemer. Det overlod man til kommunerne, der i sagens natur var nærmest ondet.

Miljøet fik det bedre på flere områder. Affald sås i stigende grad som en ressource, og affaldsforebyggelse kom til at indgå som en central parameter, der signalerede efficiens og god ledelse. Miljøhensynet blev varetaget, når det var rentabelt og konkurrencedygtigt. Den stramme regulering af pesticider og substitueringen til bioteknologiske og biologiske metoder resulterede i et minimalt forbrug af pesticider. Generelt faldt forureningsniveauet næsten overalt i verden pga. teknologiske landvindinger.

Blomster til Micha. Micha Woo, designerbarn og stifter af antiteknologibevægelsen Greenesis begik selvmord udenfor FN’s hovedkvarter i Beijing i 2020, kun 16 år gammel. V.hj.a. sin videoserver transmitterede hun sine sidste ord til verden: "At the dawn of the twenty-first century, we should have all too much basis for skepticism about the entusiastic visions of the link between scientific advances and human progress. I fear this development, and I long for us to mature in our responsibility for the world. I am a child of Nature, and I cannot live as a product of technology"

Miljøproblemernes overhængende nærvær svandt således ind, men forsvandt ikke fuldstændigt. Det væsentlige var dog at miljøeffekterne af forbrugs- og produktionsmønstrenevar til at leve med, og at samfundet var omstillingsvilligt. Man kunne således f.eks. godt leve med klimaforandringer. Det var blot et spørgsmål om at følge med og tilpasse sig

Den større indsigt i samspillet mellem arv og miljø, som tog fart i begyndelsen af årtusindet med kortlægningen af det menneskelige genomen, flyttede de fleste miljøproblematikker i retningen af LSK-faktorerne, altså de Livsstilsrelaterede SygdomsKatalysatorer; som er de faktorer i nærmiljøet, der er med til at udløse sygdomme, som individer er arveligt disponerede for. Befolkningens største bekymring var de snigende og højrisicibærende faktorer som netop LSK, resistente bakterier og kemikalier.

Danskerne levede i et forbrugssamfund med en høj grad af recirkulering. Man behøvede ikke at have dårlig samvittighed over at bruge og smide væk, for stort set alt, hvad der blev smidt væk kunne genanvendes. Produktionseffektiviteten var høj, og Danmark var storeksportør af knowhow. Det var derfor naturligt, at danskerne selv gik foran som kræsne og kritiske superforbrugere.

Frem til 2020 voksede gruppen af ældre voldsomt. Middellevealderen steg hurtigt, og samtidigt voksede antallet af børn og unge og lagde et stigende pres på service som pleje, undervisning, sundhed og børnepasning. Nye teknologier som genterapi og forebyggelse af aldring via programmering af stamceller skabte store behandlingsmæssige fremskridt.

Blandt den mere kræsne del af befolkningen var der stadig efterspørgsel efter de gode, danske råvarer. Man kunne spise sig sund og mæt i funktionelle fødevarer, men til det udsøgte måltid hørte nu engang de oprindelige og naturlige nationale afgrøder. Der var således plads til alle, og de små natural-økologiske landmænd kunne tage sig dyrt betalt for deres små eksklusive sortimenter.

Hvor hensyntagen til miljøet tidligere havde hvilet tungt på den enkelte forbrugers skuldre og pengepung, satte man nu i højere grad sin lid til ny forskning og systemudvikling. Man kunne stort set dyrke alt på den danske jord, og statskontrolleret naturmærkning garanterede kvaliteten af den bioteknologiske produktion.

Landbruget omstillede sig, fordi forbrugerne krævede fødevarer af høj kvalitet. Høj kvalitet var nærmest et mantra, og størrelsen af bedrifterne voksede. Den store indsats lå indenfor mere dyrevelfærd, bedre fødevaregarantier og kontrol med brugen af de teknologiske og bioteknologiske tilbud.

En af de vigtigste konsekvenser af informationsteknologiens udbredelse var, at alverdens forbrugere nu kunne vurdere de miljømæssige konsekvenser af deres handlinger hurtigt og sikkert. Forbrugerne fik nye redskaber, som gjorde aktiv handlen hurtigere og smartere. Indkøb var ikke et spørgsmål om at vælge blandt forskellige miljømærker, som var blevet standarden indenfor stort set alle produktkategorier. Det var også en mulighed for at træffe de ultimative personlige valg. Forbrugere, som ikke ønskede genmodificerede fødevarer, pesticider, varer produceret af kasteløse i Indien samt produkter, der var transporteret med fly, og som samtidig ønskede at støtte virksomheder, der havde programmer med medarbejderaktier til samtlige ansatte, overførte informationerne til deres digitale butler og opdaterede det til den intelligente consumer-chip. Denne kunne man enten bære i et smykke eller få indopereret under huden, så man altid var operationel. På denne måde kunne man nemt og hurtigt vælge varer som tog hensyn til allergier, overfølsomheder og sygdomme, og samtidigt opfyldte de personlige kvalitetskriterier.

Skrivebordspc’en var blevet erstattet af mobile apparater, som løbende tilpassede sig den enkelte brugers behov og profil. Internettet var overalt, og bragte information rundt i verden på et splitsekund. Elektroniske og personlige assistenter hjalp den enkelte til at sortere og vælge, og robotter og teknik overtog i stadig større grad det almindelige omsorgsarbejde og var godt på vej ind i uddannelsesverdenen. Hvad enten man var bevidst om dette eller ej, var det svært for den enkelte at fungere i sin dagligdag uden den moderne teknologi.

4. Play it again

4.1 Tidsånd og drivkræfter

Stadig flere mennesker fortsatte med at leve deres liv frigjort fra tidligere tiders konventioner og vaner, om hvordan "man" opførte sig. I medierne kaldte talte man om "subkulturernes æra eller de individuelle livsprojekters udfoldelse".

Mennesket var blevet frisat og valgmulighederne for at sammenstykke sin egen tilværelse, var blevet forøget ganske kraftigt. Religion, arbejde, familie, sex, kønsroller, interesser osv. var valgfri goder i livets tombola.

Det gjaldt også på miljøområdet. Her lyttede borgerne til dem, der havde de nære følelsesmæssige oplevelser og lokalkendskabet, og dem der formidlede deres budskaber overbevisende. Forbrugerne deltog aktivt når forskellige virksomheder formåede at koble oplevelser, forbrug og miljøhensyn på nye og spændende måder.

Når miljøproblemerne havde direkte indflydelse på borgernes hverdag, var der stor vilje til debat og handling. De miljøproblemer der lå fjernt fra borgernes hverdag gled i baggrunden. Abstrakte og svært overskuelige problemstillinger, som miljøsektoren var fuld af, egnede sig dårligt til en bred videreformidling i massemedierne. Fiskebestande, drivhuseffekt, biodiversitet og fældning af de tropiske skove oplevedes ikke som et tab. De fleste fisk kom alligevel fra opdræt, og man kunne til enhver tid opleve oprindelig natur i oplevelsesparker eller cybersimulatorer. Antallet af frihedsgrader, som blev fjernet fra det almindelige menneskes hverdag som følge af nedslidning af naturkapitalen og påvirkningen af miljøet, føltes ikke som noget problem.

Økonomi blev sat foran økologi, men livsproblematikkerne rykkede foran dem begge. Det handlede om "det gode livsprojekt for det enkelte individ". Økonomi, naturbevidsthed og fællesskab var nødvendige men ikke tilstrækkelige parametre for det gode hverdagsliv. Ofte opfattede borgerne det som om, de skulle gå på kompromis med deres behov for at gøre noget godt for miljøet. Det var ikke populært.

Tucha-frøen døde, orangutangen overlevede. Filmfolk og miljøaktivister ødelagde frøens habitat under optagelserne til den amerikansk-danske storfilm "Nature’s Way", på Borneo i 2013.

Brent Spar episoden fra 1990erne havde således sine mange sidestykker efter årtusindskiftet. I arbejdet for at redde pandaen udslettede man f.eks. utilsigtet truede plantearter og insekters levesteder. Tigre, bjørne og flere hjortearter var mange steder tæt på at blive udryddet pga. det hastigt voksende marked for naturmedicin.

Indenfor turismen var tendensen, at det moderne mennesker i sin jagt på intense oplevelser og eventyr efterhånden gjorde det almindeligt at tage på ekstremrejser til Nordpolen, på dybdedyk i Marianergraven, på luksuriøse vandringsture i før ufremkommelige egne eller på fotosafari i dyrereservater. Disse rejser medførte en voldsom slitage og belastning på økosystemerne og på biodiversiteten og medførte en betydelig forurening. Allerede i 2010, 10 år før forventet, var det samlede antal turistrejsende på årsbasis oppe på over 1 milliard mennesker.

Da Kine Waves - perfekte bølger. Bølgemaskiner udenfor Hurghada gør hurtigt området til verdens foretrukne hotspot for surfere. Manglende tilsynsførelse og kontrol medfører dog uoprettelige skader på vand- og kystmiljøet i Rødehavet. I 2009 var antallet af arter halveret og slitagen på korallerne uoprettelig.

Den økonomiske globalisering fortsatte, men i realiteten var der i langt højere grad tale om en regionalisering af økonomierne. Tobinskatten blev diskuteret grundigt og længe af såvel økonomer som ikke-økonomer men kunne ikke gennemføres, fordi den krævede global opbakning. Det var ikke overraskende, som den svenske miljøminister sukkede ved et topmøde i 2005, at Tobin var ude i kulden, sålænge verden ikke kunne blive enig om at afgiftsbelægge flybrændstof.

Teknologien gjorde det nemmere at identificere produkter, som var sunde og ufarlige. Nettet hjalp til med at afsløre producenter, som ikke overholdt de standarder og krav, som forskellige forbrugerorganisationer ønskede skulle gælde. Teknologien gjorde det også nemmere at arbejde hjemme. Teknologien blev brugt til at løse en række af de problemer, som lå udenfor almindelige menneskers interessesfære. Energi-, bio-, og materialeteknologiske programmer blev søsat og effekten af indsatsen var målbar om end beskeden.

Befolkningens overvågning af erhvervslivets og myndighedernes aktiviteter var mærkbar. De digitale medier blev flittigt brugt til at offentliggøre det borgerne for tiden fandt interessant.

I den vestlige verden var borgerne ikke politiske forbrugere – det var der næsten ingen, der kunne overkomme – men man var konsumerende emotivister, når det var vedkommende og spændende, eller fordi det berørte en selv, ens sundhed eller familie.

Administrativt var der klare grænser for, hvor mange nye regler man kunne pålægge virksomhederne, borgerne og lokalforvaltningerne. Fokus lå derfor på teknologiske løsninger.

4.2 Det globale perspektiv

At de globale fiskebestande var blevet overudnyttet, kunne alle blive enige om, når bestandene først var kollapset. Det var heller ikke svært at blive enig om, at rent vand var en central ressource. Der, hvor uenigheden for alvor satte ind, var på spørgsmålet om en fælles international indsats. USA opførte sig det meste af tiden som en hegemon, EU var internt i splid med sig selv og Kina var optaget af at fortsætte den økonomiske vækst uden at landet revnede over på midten. På det politiske plan gik udviklingen langsomt og implementeringer var træge.

NGOerne bidrog til det fragmenterede billede. Traditionelle foreninger og løsere organisationsstrukturer havde nemmest ved at slå igennem, når det drejede sig om nære problemer eller om simple problemer gerne med en frontfigur, som "solgte billetter".

Der var mange interesser på den internationale scene, men også en udpræget mangel på samarbejde - der manglede samarbejdsstrukturer. Den gode vilje var til stede, men den var partiel og flygtig.

Hvor det kneb med finansieringen og koordineringen af EU, FN og flere af de store humanitære organisationer, så var der ikke mangel på ressourcer hos transnationale virksomheder som Exxon, Dreamworks og TeleEuropa. I takt med at globaliseringen og individualiseringen fortsatte, rejste spørgsmålet sig efterhånden om ikke nogle virksomheder burde have en plads i f.eks. FN.

Det var de globale virksomheders tidsalder. De havde midler til og evnede at kommunikere med borgerne og forbrugerne. Borgerne var for længst holdt op med at lytte efter dommedagsprofeterne i medierne, for til gengæld at fokusere på de oplevelser, som blev tilbudt over et bredt spektrum. Safariparker, øer og naturreservater blev indrettet som kontrollerede actionparker, hvor man kunne spille hovedrollen i sit eget eventyr.

Bedre end virkeligheden. Gennem Enhanced Reality opnår trans-humanisterne "a more true-to-life information than our "natural" perception of reality in order to facilitate human/idea/machine interaction and strive to recapture our child-like wonder of discovery. Transhumanisten Noah Kirk kan se et DNA-molekyle med det blotte øje.

På de internationale klimaforhandlinger, var der enighed om, at mennesket havde påvirket atmosfærens sammenhæng, men derefter ophørte enigheden. Kun få nordeuropæiske lande forsøgte at opretholde målene fra Kyoto, mens USA og Kina holdt fast i den begrundede tvivl

UNEPs prognoser viste sig at holde stik. De forventede, at perioden ville være præget af et fortsat meget hårdt pres mod den globale biodiversitet forstærket af fortsat forurening. Koralrev var nemme at redde og skaffe opmærksomhed om, og det samme var bæverens færd rundt i den danske fauna.

4.3 Det nationale perspektiv

Borgerne var generelt ikke villige til at engagere sig i brede bevægelser med et indhold og budskab fjernt fra hverdagslivet. Ikke at man ikke købte aflad ved at donere penge i ny og næ til NGOerne, man gjorde det blot ikke ud fra nogen dybereliggende filosofi. Forbrugerprogrammet E og *Din Magiske Natur* var to af de organisationer i Danmark, der blev lyttet mest til, fordi de gjorde deres budskaber relevante og direkte brugbare.

Mange virksomheder havde lagt proaktive miljørelaterede strategier, som byggede på en forståelse af, at fremtidens kunder og ikke mindst fremtidens medarbejdere stillede nye krav. Virksomhederne søgte en "License to operate". Men som en dansk professor bemærkede i en artikel i Harvard Business Review i april 2004 så var det bemærkelsesværdigt, at debatbøgerne i vinteren 2003/2004 stadigvæk refererede til Ben & Jerrys, Shell, Novo Nordisk og Sainsbury som pionererne på stakeholder området.

Den nemme natur. Kunstige nanoteknologiske haver blev almindelige i midten af tierne. De større virksomheder og velstillede privatpersoners smukke haver med planter af syntetiske materialer og pyntedyr kunne holde evigt uden pasning.

Det var en periode, hvor nogle virksomheder fokuserede på miljø og natur. Der var tale om hybrider mellem marked og civilsamfund efter ombudsmandsforbillede, dvs. instanser, der forfulgte en sag og som godt nok var finansieret af en virksomhed, men som ikke afholdt sig fra kritik af samme, når det var nødvendigt. Enkelte detailvirksomheder opererede med forbrugerombudsmænd, som hjalp kædens kunder med at sikre, at kædens fremtidige vareudvalg var i overensstemmelse med de miljømæssige krav, som forbrugerne stillede og at kæden holdt de løfter, som blev givet til forbrugerne.

Når der var en god sag, som passede sammen med virksomhedens corporate brand, blev der investeret. Disneykoncernen stod efterhånden for en ganske stor del af miljøinformationen til børn og unge i skolerne. Specielt i Danmark passede det fint, fordi Disney´s værdisæt harmonerede perfekt til et godt nærmiljø, hvor man passer på sig selv og hinanden.

Vagthund i børnehave. Robodogs aflaster lærerne i de små klasser. Hunden opfører sig som en ægte hund, leger med børnene og gør af fremmede. Samtidigt fungerer den som vogter, den fremmer børnenes motoriske og sensoriske indlæring gennem leg og via det indbyggede kamera kan forældrene følge med i deres børns liv. Vedbæk 2017.

Myndighederne søgte at oplyse og informere forbrugerne, og lagde megen energi i kampagner med udgangspunkt i folks hverdag, hvor genanvendelsesordninger, mærkninger af varer osv. var i fokus. Sammen med miljøeksperterne var myndighederne de eneste i samfundet, som tænkte i helheder, men de strategier, der kom ud af det, var svære at implementere.

I det daglige arbejde i virksomhederne skete der naturligvis en fortsat teknologisk udvikling, som i mange tilfælde havde til formål at mindske ressourceforbruget, og skære i omkostningerne. Men der var ikke tale om store gennembrud. Problemet var tit, at der ikke var fælles vilje i samfundet til at implementere de nødvendige systemløsninger. Det skyldes måske i sidste ende, at der ikke var nogen i samfundet, som var villige til at acceptere investeringshorisonter på 10, 20 og 30 år - for slet ikke at tale om flere generationer. Det var svært at nå en tilstrækkelig kritisk masse for de teknologiske løsninger, der kunne reducere ressourceforbruget radikalt.

Landbruget bevægede sig for 90% vedkommende i retning af et lysegrønt paradigme, som langsomt men sikkert reducerede brugen af bekæmpelsesmidler i takt med at alternativer blev økonomisk rentable. GMOer introduceredes langsomt i Europa og noget hurtigere i USA.

De største nyheder indenfor landbrugsområdet kom der, hvor landbruget forstod at tjene penge på en kombination af oplevelser, fødevaresikkerhed, dyreetik og miljø. Landbruget sås som forvaltere af dansk natur, og dansk natur var i 2020 mere eksotisk end nogensinde tidligere, fordi stadigt færre mennesker har deres nære rødder på landet. Monokulturerne var afløst af en "oplevelseskultur" med middelalderdage og skattejagter med Robin Hood-tema på de gamle herregårde og godser, fest i laden, sprøjtehuset, fårestalden eller hestestalden, overlevelsesture luksusmiddage med solnedgang over fjorden, eller hvad nu hjertet måtte begære.

5. En for alle ..

5.1 Tidsånd og drivkræfter

Det første årti i det nye årtusinde blev hurtigt døbt "de etiske år". Spørgsmålene om værdi, det ægte og det naturlige berørte folks følelser og hjerter, og frustrationen over de gamle måder at diskutere og forsøge at løse problemer på, tiltog. De liberalistiske imperativer om økonomisk vækst, frihed og rettigheder svarede stadig dårligere til den måde, man opfattede verdens aktuelle problemer på. Folk i Vesten var blevet sig uendeligt bevidst om, at verden transformeres af menneskelig aktivitet, og at ressourcer overudnyttes med stor hast. Og disse udviklinger så mange som eksempler på den vestlige ideologis utilstrækkeligheder. På det helt basale niveau blev de karakteristiske moderne fænomener som instrumentalisme, individualisme og materialisme grundlæggende kritiseret for at have et fremmedgjort syn på naturen, der legitimerede ødelæggelse af naturen.

The Naked Jump. Foreningen Naturens Folkebevægelse demonstrerer mod landbrugets forbrug af kemikalier i det tidlige forår 2014. "Vi vil have folk til at se længere end deres egne marker", sagde talskvinden, og billedet af de nøgne faldskærms-politkere gik verden rundt.

Alternative syn på naturen vandt frem, med mennesket som del af en større naturlig orden. Det blev tydeligt, at et paradigmeskift var på vej. I den vestlige verden oplevede mange mennesker i starten af årtusindet en større usikkerhed i deres tilværelse. Langsomt førte denne udvikling til et markant krav fra befolkningen om at ændre kurs. Usynlige trusler mod folks hverdagsliv medførte refleksion, og kom til udtryk i ønsket om absolutte ændringer og valg af en alternativ kurs ind i fremtiden.

Tiden var præget af nytænkning og alternative løsningsmodeller, som tog udgangspunkt i lokalsamfundene og det enkelte individ. Det var en bevægelse, som startede nedefra. De eksisterende transportsystemer blev aflastet af nye måder at bo og arbejde på, hvor behovet for transport af atomer – men ikke bits - blev nedsat. Denne erkendelse bredte sig hurtigt, men det var en løsningsmodel, som politikerne mente det ville tage mange årtier at implementere, fordi en livsform opbygget gennem 100 år ikke lod sig fjerne på så kort sigt. Derfor var deres overraskelse også langt større, da privatbilisme blev defineret som socialt uansvarligt i befolkningerne i Europa og USA.

Globaliseringen blev gennemtænkt og redefineret gennem perioden. Efterhånden stod det klart, at en fri, åben og dermed global verden af mange grunde ikke var i befolkningens interesse.

5.2 Det globale perspektiv

Politisk kunne man være rørende enige på overfladen, men i praksis havde forskellige regioner forskellige prioriteringer, hvilket vanskeliggjorde samarbejdet. Mange fokuserede mere på de lokale konsekvenser af de globale problemstillinger, og der var en tendens til, at man havde problemer med at acceptere indblanding i interne anliggender.

På det internationale plan var man enige om forsigtighedsprincippets forrang. Problemet var imidlertid, at det ikke lykkedes at komme igennem med særligt mange tiltag på globalt plan, som kunne bidrage med konkrete løsninger. Afvikling af subsidier til den fossile energisektor, udvikling af nye og alternative energi- og transportformer samt implementering af afgifts-systemer og handel med emissions-tilladelser ændrede ikke på en udvikling, der medførte stadig større udledninger af drivhusgasser.

Den snigende død. Marissa Duncan sørger over tabet af sin datter Lisa. Den 12-årige pige faldt død om, kvalt i smoggen i den rekordvarme efterår 2012 - ikke i en storby, men i en forstad til Chicago.

Det internationale samarbejde om drivhuseffekten viste sig at have lidt et endeligt skibbrud med Kyoto-aftalen. Flere og flere lande faldt fra og optrådte i danskernes øjne som free-ridere. Der var i sandhed tale om "The tragedy of the Commons".

Tilliden til at forkromede resolutioner fra store konferencer, FN-systemet, WTO, EU osv. skulle kunne løse problemerne svandt ind i takt med at eksemplerne på overtrædelser af indgåede aftaler steg.

I 90erne skulle alle Hollywood-stjerner helst lede en velgørende sag. Efter årtusindskiftet kom der mindre imagepleje og mere alvor og vægt bag denne filantropiske tendens. Det økonomiske opsving koncentrerede ekstreme formuer på en fhv. lille gruppe menneskers hænder, bl.a. i underholdnings-øbranchen. Mange af disse penge blev ledt videre til græsrodsbevægelserne eller blev omsat i lokale initiativer. Et af de første og bedst kendte var PlayGames' Urban Ghetto Education Programme, der havde stor succes med at opføre moderne, højteknologiske og velfungerende skoler i fattige og belastede kvarterer og samtidigt tiltrække dygtige, idealistiske og kompetente lærere, der kunne formå at trække de unge ud af bandekriminalitet og social deroute. "De kommer for at spille, de går med en uddannelse", var programmets motto.

Forhenværende gadebørn i en PlayGames skole i Ecuador.

Lignende projekter blev iværksat i flere u-lande, hvor man ved hjælp af et tæt samarbejde med de lokale aktivister ændrede en hel generations fremtidsudsigter. Det havde en effekt langt over det forventede, og verdens politikere kunne se forbløffede men tilfredse til, mens kriminalitet, narkotikahandel og fattigdom langsomt faldt, og uddannelse og beskæftigelse steg.

5.3 Det nationale perspektiv

I Danmark var der en følelse af, at noget måtte ske, men at det ikke var de politiske autoriteter, man kunne sætte sin lid til. Ønsket om handling førte til regionale, lokale og individuelle initiativer. Især i byerne søgte folk mod de fællesskabsorienterede og religiøse organisationer, som arbejdede aktivt og lokalt for at forbedre forholdene. Der var voldsom vækst i antallet og størrelsen af borgergrupper, frivillige organisationer og humanitære og miljømæssige bevægelser, som fik større magt og indflydelse på regeringer og virksomheder end nogensinde før.

Mediernes udbredelse gjorde dem allestedsnærværende, deres medlemmer kunne tælles overalt og råbet om social reform kunne ikke siddes overhørig. Ved hjælp af internet og e-mail kunne de på kort tid organisere demonstrationer og iværksætte boykots, indsamle midler og koordinere lobbyvirksomhed samt kanalisere verdens aktuelle elendighed videre i lyd og billeder. Det gjorde det noget nær umuligt for politikere, virksomhedsledere og verdens rige befolkning at ignorere deres sociale ansvar.

NGO’erne og græsrødderne oplevede rekordstor tilstrømning og støtte. De samarbejdede om f.eks. oplysningskampagner, der skulle bremse den vestlige verdens forbrug

Langsomt men sikkert spirede følelsen og troen på at de lokale og globale problemer skulle bekæmpes fra bunden. Miljøpolitikkens mantra om bæredygtighed blev mod midten af tierne afløst af en bredere strategi om "produktiv frugtbarhed". Verden skulle ikke efterlades uforandret til efterkommerne; den skulle være bedre.

For græsrodsorganisationer gjaldt det om at finde symboler. En gammel mand, der døde under hedebølgen og blev fundet en uge senere i kongresbygningen i Washington, hvor han havde søgt tilflugt, en enlig italiensk mor, der dræbte sit 2-årige datter, fordi hun ikke kunne bære at barnet skulle leve hendes usle tilværelse, og en indisk bonde, der blev skudt, da han demonstrerede for at få sin jord tilbage udenfor regeringsbygningen i Delhi, var blot nogle af de få skæbner, der kom til at fungere som ikoner og sindbilleder for stærke og indflydelsesrige protestbevægelser verden over.

Svaret på en katastrofal økologisk udvikling havde længe været mere og bedre teknologi, ressource- og energieffektivitet, IT, bedre former for affaldsbehandling osv. Men det havde ikke bragt Danmark nogen vegne, og befolkningerne begyndte så småt at fornemme, at det som eksperterne gav grønt lys for, måske snarere var en del af det samlede problemkompleks. Der bredte sig en stigende erkendelse af, at teknologien ikke løste alle problemer, men ofte tjente til at skjule dem og udsætte de reelle og nødvendige løsninger.

Landbruget i Danmark var et af de områder, der undergik størst forandringer. Her droppede man f.eks. sine gyllesepareringsanlæg, fordi de stod i vejen for en strategi, der bygger på en reduceret indtagelse af animalsk protein ligesom genanvendelse af plastic opfordrer til at bruge mere og ikke mindre. Det var radikale omlægninger, men effekten var også derefter.

GMO blev ikke accepteret i Danmark selvom det vandt indpas i en række af de nye EU-lande. GMOer var netop et eksempel på en irreversibilitet, som ikke accepteredes. Når GMOer først var lukket ud i landskabet, så kunne man putte nok så mange terminator-gener i dem, uden at man af den grund opnåede sikkerhed for, at der ikke skete en skadelig genoverførsel til den omkringliggende natur.

Tilsvarende med pesticidanvendelsen. Sprøjtefrie randzoner, beskyttelse af områder af central betydning for grundvandet, afgifter mm. ændrede ikke på, at man stadigvæk fandt flere og flere pesticidrester i fødevarerne og i grundvandet. Løsningen var derfor et opgør med brugen af pesticider i det hele taget. Det foregik på decentralt plan og man så blandt andet en række danske øer som foregangsområder. Disse fungerede som eksperimental-zoner, og blev kendt som "Danmarks Galapagos-øer". Øerne nød stor bevågenhed i udlandet, og havde lange ventelister for de interesserede, der ønskede at besøge dem.

Landbruget blev overalt i Danmark indrettet i kontrollerbare zoner, med klare primære målsætninger om frugtbar udvikling og miljøvenlighed og sekundært produktionseffektivitet. Mange steder omlagde man landbrugsjorden til naturhaver, som byboerne kunne leje sig ind i på andelsbasis. Haverne blev hurtigt meget eftertragtede, fordi man selv kunne vælge havens type, og i hvilket omfang man selv ville passe den. Resten tog de lokale landmænd sig af.

Rent drikkevand. Rislingsanlæg lufter og filtrerer grundvandet på Bornholm. Anlæggene blev udviklet i samarbejde med Risø, som finansierede implementeringen med et trecifret millionbeløb,. Rislingsanlægget blev et tilløbsstykke i sommeren 2018.

Lokalt og kommunalt blev der gjort en effektiv indsats for at sætte fokus på det brede folkelige arbejde med at skabe en national strategi for produktiv frugtbarhed.

Borgerne tog ansvar for eget liv, og fandt sammen i organisationer og bevægelser. Der blev handlet konkret ud fra konkrete problemstillinger, og myndighederne og markedet måtte følge efter.

Århus-konventionen om adgang til information, deltagelse og klageadgang var i 2020 blevet den mest citerede i Europa med sit fokus på kritik, åbenhed og dialog som vitalt for ethvert demokrati. Borgere, forskere, journalister, græsrødder og erhvervsfolk, der interesserede sig for miljø og natur, udnyttede konventionens muligheder for at spille en aktiv rolle.

Specielt i forhold til de Øst- og Centraleuropæiske lande, men også i Danmark og i andre steder i Vesten, blev kravene om åbenhed brugt til at få indsigt i hinandens miljøprofiler, som blev registreret i omfattende databaser.

Den offentlige sektor blev decentraliseret, for der måtte lokale løsninger til lokale problemer. Kommunerne var vigtige aktører, fordi det var her, at man var tættest på borgerne og havde nemmest ved at tilpasse sig kravene.

Velfærdsministeriet, der oprettedes 2010, arbejdede tæt sammen med de lokale organisationer og støttede deres effektive arbejde for at fremme beskæftigelse og uddannelse og samle op om de socialt svage.

På samme måde decentraliserede de succesfulde virksomheder, og mange blev overraskede over hvor meget deres virksomhedsgrundlag var kommet til at ligne de elektroniske fællesskaber, som man havde defineret som sin målgrupper. De fleste virksomheder tilpassede sig til de nye markedsvilkår. Nogen forsvandt og andre blomstrede op. Hvis man skulle give en succesformel, så var kodeordene: Lukkede kredsløb, lokal produktion, Design-for disassembly, stakeholderkommunikation og license-to-operate.

Miljøet og naturen i Danmark blev mod slutningen af tyverne set som et fælles ansvar, som alle skulle og kunne deltage i. Miljøet var et demokratisk projekt. I skolerne havde man naturlære og miljøfilosofi. Velfærd og økonomiske visioner blev tilpasset, så væksten ikke foregik på miljøets bekostning.

I Danmark levede man med, at meget skulle gøres for at rette op på fortidens synder. Men også med en forståelse for, at en del af naturen var uden for menneskets rækkevidde, og at der var grænser for, hvor meget mennesket skulle og kunne blande sig. For mange var det en kilde til at mindske momentet af risiko. Opdelingen af samfundet i organiserede zoner betød, at der var frirum, hvor man kunne handle og nyde uden at tænke på at ens adfærd havde konsekvenser, som ikke kunne overskues.

Effekterne af denne sociale revolution fra neden havde stort omfang. Kurverne for de negative miljøindikatorer knækkede for første gang i slutningen af tierne. Og selvom verdens ulighed stadig var stor, havde mange svage grupper havde fået bedre livsbetingelser. Både miljøets tilstand og menneskers vilkår var blevet forbedrede, og politisk begyndte det at give mening at tale om, ikke bare et globalt samfund, men også en følelse af menneskelig samhørighed.

6. Interessentundersøgelsen

Begrebet interessent dækker over de aktører, der i deres arbejde og funktion har en berøringsflade med miljøspørgsmål. Denne interessentundersøgelsens formål var at afdække udfordringerne fra fremtidens samfund og miljø primært i Danmark. Der er blevet udvalgt en række aktører, som i deres arbejde dækker brede dele af miljøområdet.

	Myndigheder – Miljøstyrelsen, Vicedirektør Karsten Skov
	Eksperter – Danmarks Miljøundersøgelser, Mette Jensen
	Forbrugere – Forbrugerinformation, Christine Antorini
	Medarbejdere – LO, Marie Louise Knuppert
	Arbejdsgivere – Dansk Industri, Frank Bill
	Lokalniveauet – Kommunernes Landsforening, Eske Groes
	Internationalt – European Environment Agency, Jeff Huntington
	NGO – WWF Verdensnaturfonden, Kim Carstensen, Det økologiske Råd, Henning Schroll, Naturrådet, Peder Agger

Interviewene fulgte en omfattende spørgeguide, udformet som nuanceringer over følgende spørgsmål:

1. Hvilke holdninger har interessenterne til miljøet?
2. Hvor ligger mulighederne for at foregribe og løse eventuelle problemer?
3. Hvad er den største barriere for at realisere tiltag med gevinst for miljøet?
4. Indenfor hvilke områder anses usikkerhederne for størst og hvilke² wildcards kunne man forestille sig?