| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Principper for beregning af nitratreduktion i jordlagene under rodzonen

1. Indledning

Regeringens 10-punktsprogram for beskyttelse af grundvand og drikkevand i Danmark blev fremlagt i december 1994. Af 10-punktsprogrammet fremgår det at ministeren i 1995 ville bede amterne udpege de grundvandsressourcer som i særlig grad skal sikre en fortsat grundvandsbaseret drikkevandsforsyning.

En overordnet regional kortlægning og udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser gennemførtes ved 1997-revisionen af regionplanerne. I alt 15.000 km² er blevet identificeret som tilhørende denne kategori af områder.

Et udredningsarbejde på drikkevandsområdet samt en efterfølgende betænkning med anbefalinger fra drikkevandsudvalget ved udgangen af 1997 førte sammen med vedtagelsen af Vandmiljøplan II til et lovforslag, der kom til at betyde ændringer af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning. Efter ændringen af vandforsyningsloven har amterne en forpligtigelse til at gennemføre vandressourceplanlægning omfattende blandt andet udpegning af 1) områder med særlige drikkevandsinteresser 2) områder med drikkevandsinteresser og 3) områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Desuden skal der foretage en afgrænsning af de dele af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (de såkaldte følsomme indvindingsoplande)

Endvidere skal der ske en afgrænsning af områder (indsatsområder) hvor amtsrådet finder en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcen nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne. Der udarbejdes en tidsplan for udarbejdelse og iværksættelse af indsatsplaner (Miljøstyrelsen, 2000).

For nitrat gælder at der i forbindelse med statens udmelding til regionplan 2001 stilles krav om at amterne udpeger indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder. Kriterierne for nitratfølsomme indvindingsoplande er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning om zonering (Miljøstyrelsen, 2000).

Indsatsområder ned hensyn til nitrat er områder hvor der er et dokumenteret behov for en indsats med henblik på at begrænse nitratudvaskningen. Udpegningen af indsatsområde med hensyn til nitrat foretages indenfor indsatsområdet og med det formål at sikre en fremtidig drikkevandsforsyning. Den dokumentation som ligger til grund for udpegningen af et indsatsområde med hensyn til nitrat, skal omfatte afgrænsning af det grundvandsdannende område samt oplysninger om den geologiske lagserie som vandet passerer under nedsivningen til grundvandet (Miljøstyrelsen, 2000).

Det forventes at der kan ske en udpegning af indsatsområder med hensyn til nitrat på baggrund af eksisterende data hvor følgende tre kriterier er opfyldt; 1) grundvandsmagasinet findes i kalk, kridt eller oxideret sand 2) at det ud fra kendskab til geologien kan fastslås at der ikke er beskyttende dæklag med reduktionspotentiale og 3) at grundvandsstrømmen er kendt. Ved forhøjede indhold af nitrat i grundvand i sådanne områder, kan et indsatsområde med hensyn til nitrat fastlægges som det grundvandsdannende opland for et magasin eller det vandværk som ønskes beskyttet uden der foretages supplerende kortlægning. I alle andre tilfælde kræver udpegning af indsatsområder med hensyn til nitrat en detailkortlægning for at fremskaffe dokumentation som beskrevet i princip for fastlæggelse af nitratsårbarhed, inkl. vandtype og egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin (Miljøstyrelsen, 2000).

Af praktiske årsager har det vist sig nødvendigt at tilrettelægge detailkortlægningen og udarbejdelsen af indsatsplaner over en længere periode. Processen knyttet til indsatsområder er prioriteret og består af 4 trin, som findes skitseret i figur 1.

Figur 1.
Flowdiagram for zonering med angivelse af de 4 trin der indgår i detailkortlægning og udarbejdelse af indsatsplaner (Miljøstyrelsen, 2000).