Mulighederne for en miljømæssig hensigtsmæssig håndtering af remanensen fra en
membranfiltrering er undersøgt. Denne aktivitet fremgår ikke af planen for projektet,
men er væsentlig for en løsning i praksis.
To mulige disponeringer af remanensen falder lige for: kulstofkilde til denitrifikation
eller substrat til biogasudrådning, idet disse vil kombinere bortskaffelsen med andre
miljømæssige gevinster end den umiddelbare besparelse i energiforbruget på
renseanlægget.
Denitrifikationsanlæg er i dag en almindelig del af de fleste kommunale renseanlæg.
For at holde denitrifikationsprocessen i gang indkøbes og tilsættes forskellige, lokalt
tilgængelige, letomsættelige kulstofkilder – f.eks. har der i en længere periode
været anvendt methanol fra det lokale bryggeri på Helsingør renseanlæg. Hvis det er
muligt at anvende koncentratet fra membrananlægget i denitrifikationsanlægget på
renseanlægget opnås tre fordele for renseanlægget. For det første spares energi til
beluftning i det biologiske rensetrin ved ikke at skulle behandle de store mængder
organisk stof tilført fra NBF. For det andet doseres det energiindhold, der før har
været en belastning i den biologiske behandling, direkte i denitrifikationsanlægget,
hvor der er brug for det. For det tredje skal renseanlægget ikke indkøbe en
letomsættelig kulstofkilde til denitrifikationsanlægget.
Spildevandsprøver fra det mest koncentrerede bad (bad 0) har været testet på
Vandkvalitetsinstituttet, ATV.
Undersøgelsen kan betragtes som en indledende test. Den viser, at COD-indholdet ser ud
til at være velegnet som kulstofkilde til denitrifikation.
Testen viser, at 10-20% af COD-indholdet er letomsætteligt med samme
denitrifikationshastighed som acetat (dvs. omsætter nitrat til atmosfærisk kvælstof
lige så hurtigt som ved acetat). Resten af COD'en er langsommere omsættelig med
hastigheder på 40-45% af acetat, fordi den først skal hydrolyseres.
Omsætningshastigheden vurderes dog at være ganske god til formålet.
Anaerob udrådning med biogasproduktion anses for at være den miljømæssigt optimale
metode til håndtering af koncentratet. Forudsat at koncentratet overholder krav for
tilledning til biogasanlæg, ligger potentialet for forgasning af de 160 tons COD pr. år,
med en virkningsgrad på 80 % i gasproduktionen, på omkring 32 tons biogas (methan) pr.
år.
Som en af mulighederne for at anvende remanensen fra ultrafiltreringen har anvendelse
som substrat for biogasproduktion været undersøgt.
Der er blevet udført analyser af indholdet af tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly
og nikkel, og koncentrationerne ligger på ca. 10% eller derunder af grænseværdien i
slambekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 823 af 16.
september 1996). Der synes således ikke at være miljømæssige problemer forbundet med
evt. levering af remanensen til biogasanlæg.
En prøve med et tørstofindhold på ca. 2% er blevet testet på Herning Kommunale
Værker, som evt. ville være interesseret i at aftage remanensen fra membranfiltreringen.
Ved forsøgsudrådningen fandtes et gasudbytte på ca. 10 Nm3/ton, samtidig med
at det påvistes, at remanensen er uhyre letomsættelig og ikke indeholder stoffer, der
kan have en negativ effekt på biogasprocessen. Produktet er således i en mere
koncentreret form særdeles velegnet som substrat for biogasproduktion.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|