| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indikatorsæt

2. Indikatorer for bæredygtig udvikling?

Indikatorer bringer ikke ændringer i sig selv, men er et værdifuldt redskab til at belyse udviklingen, identificere udfordringer og følge implementering og resultater af indsats. Ikke alt egner sig til at blive præsenteret i form af indikatorer, men på mange områder kan indikatorer på en simpel måde give et letforståeligt billede, som læseren kan forholde sig til.

Definition: En indikator kan defineres som en parameter der kan vise udviklingen i en tilstand eller en sammenhæng i forhold til at realisere vigtige mål eller initiativer.

Indikatorer indeholder information på en mindre detaljeret og ofte mere aggregeret form end data og statistik. Nogle kendte eksempler på indikatorer er bruttonationalproduktet eller arbejdsløshedsprocenten, som beskriver landets økonomi og arbejdsløshed. Som eksempel på en miljøindikator kan nævnes behandlingshyppigheden som er en indikator for pesticiders belastning af miljøet. Indikatorer for bæredygtig udvikling er bredere end de traditionelt kendte miljøindikatorer ved også at fokusere på for eksempel forbrug, ressourceaspekter, ægte opsparing og bånd mellem økonomisk vækst og miljøbelastning.

For at kunne give et billede af udviklingen hen imod strategiens mål og visioner er det nødvendigt med et sæt af indikatorer der er repræsentativt dækkende og illustrerer strategiens forskellige indsatsområder.

2.1. Indikatorarbejde i internationalt og regionalt/lokalt regi

Der foregår aktiviteter med at udvikle miljø-, sektor og bæredygtighedsindikatorer på internationalt niveau i mange fora. Nogle af de vigtigste aktører på det internationale område er: OECD, FN's Kommission for bæredygtig udvikling (CSD), og EU-kommissionen med tilhørende institutioner; det statistiske kontor (Eurostat) og Det europæiske Miljøagentur. Endvidere udvikles der bæredygtighedsindikatorer hos blandt andet Verdensbanken,World Ressource Institute, World Watch, Baltic 21, Nordisk Ministerråd og en række NGO'er.

Arbejdet med bæredygtig udvikling i EU foregår gennem en række parallelle processer - dvs. drøftelserne om et nyt miljøhandlingsprogram - 6. miljøhandlingsprogram (6MHP), Cardiff-processen om integration af miljøhensyn i Fællesskabets politikker og aktiviteter og EU-strategi for bæredygtig udvikling inklusiv Lissabonprocessen.

I den fællesholdning til 6MHP der handler om miljøpolitikkens udformning, fremgår det at information om miljøet som baggrund for miljøpolitisk beslutningstagen skal tilvejebringes gennem indikatorer for miljøtilstand og -udvikling og integrationsindikatorer. Endvidere skal implementeringen af 6MHP overvåges ved hjælp af et bredere sæt miljøindikatorer.

Stats og regeringscheferne har opfordret til at de enkelte råds strategier for integration af miljøhensyn inden for Fællesskabets politikområder suppleres med indikatorer til at måle fremskridt med integration af miljøhensyn. De enkelte råds arbejde med integration af miljøhensyn er igangsat i tre bølger. Det betyder at fremskridt med udvikling af indikatorer inden for de enkelte Råd varierer.

Det Europæiske Råd (DER) vedtog i Gøteborg i juni 2001 rådskonklusioner hvor det fremgår at EU's strategi for bæredygtig udvikling er en strategi som komplementerer EU's politiske tilsagn om økonomisk og social fornyelse, og som tilføjer en tredje dimension - miljøet - til Lissabon-strategien, og som indfører en ny tilgang til politisk beslutningstagen. Kommissionen vil evaluere gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling i sin sammenfattende årsrapport på grundlag af en række nøgle indikatorer - headline indikatorer - som Rådet skal fastlægge inden DER's møde i foråret 2002.

Kommissionens oplæg til Gøteborg mødet slog fast at der ikke i dag eksisterer et sæt indikatorer som matcher målene i en kommende EUstrategi for bæredygtig udvikling. Disse skal derfor udvikles hurtigt så man kan afrapportere om udviklingen på forårsmøder for Det Europæiske Råd.

Det forventes at indikatorer også vil spille en væsentlig rolle på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i september 2002.

FN's arbejde med indikatorer (CSD) som opfølgning på Agenda 21 har blandt andet resulteret i en liste med 58 indikatorer for bæredygtig udvikling. Indikatorer er udvalgt ved at vurdere indikatorer for de forskellige kapitler i Agenda 21. CSD's indikatorer dækker således ikke blot miljøet, men også det sociale, det økonomiske og det institutionelle område. Eurostat har i 2001 testet FN's indikatorsæt for bæredygtig udvikling for EU-landene. Denne test viste at ca. halvdelen af indikatorerne vurderedes at være direkte relevante for EU.

På det fælles ministermøde om bæredygtig udvikling i maj 2001 besluttede OECD's finans-, økonomi og miljøministre at OECD skal udvikle og opnå enighed om indikatorer for bæredygtig udvikling og afkobling, og at disse skal integreres i OECD landevurderinger. OECD vil rapportere om fremskridt på Johannesburg i september 2002.

I de senere år er mange af de lande Danmark normalt sammenlignes med gået i gang med at udvikle indikatorer for bæredygtig udvikling. Otte europæiske lande har deltaget i test af FN's indikatorsæt for bæredygtig udvikling, og en række lande er i gang med at udvikle egne nationale indikatorsæt for bæredygtig udvikling.

Det danske indikatorsæt har hentet inspiration i udenlandske indikatorsæt hvor det er relevant at mål og udvikling i Danmark kan sammenlignes med udviklingen i andre lande. Det danske sæt af indikatorer for bæredygtig udvikling er dog ikke udelukkende baseret på eksisterende, internationale indikatorsæt. For det første fordi datatilgængelighed, aktualitet og præcision kan variere i sådanne sammenligninger. For det andet fordi de internationale indikatorsæt stadig er under udvikling, og endelig er en række internationale problemstillinger ikke aktuelle i Danmark. Men der vil være behov for at justere og supplere med indikatorer som i højere grad dækker mål og indsats i den danske strategi for bæredygtig udvikling.

Herhjemme er en række amter og kommuner i gang med at opstille indikatorer for bæredygtig udvikling som led i lokal Agenda 21-arbejdet. Det nationale sæt af indikatorer kan bruges som inspiration for dette regionale og lokale arbejde og dermed lede til øget mulighed for sammenligning mellem lokale sæt og synliggøre sammenhænge mellem det lokale og det nationale niveau.

2.2. Hvem henvender indikatorerne sig til?

Målgruppen for det danske sæt af indikatorer for bæredygtig udvikling er bred. Indikatorerne vil så vidt muligt blive præsenteret på en lettilgængelig måde så de giver mening og er forståelige for både politikere, folk fra faglige organisationer, grønne organisationer og erhvervsorganisationer, forskere og interesserede borgere.

2.3. Hvordan hænger indikatorerne sammen med strategien?

Der er valgt indikatorer der kan vise udviklingen i forhold til vigtige mål eller indsatser i strategien for bæredygtig udvikling. De opstillede indikatorer tager desuden udgangspunkt i hvor det i dag er muligt at lave indikatorer. Forbedring af indikatorerne samt opfølgning på målsætninger sker som en naturlig del af regeringens løbende arbejde. Indikatorsættet forventes forbedret i takt med bedre datagrundlag til at illustrere mål og initiativer eller med at nye mål og initiativer bliver væsentlige i forhold til at opnå bæredygtig udvikling.

Som det fremgår ovenfor, arbejdes der med indikatorer for bæredygtig udvikling i mange internationale fora. Den internationale udvikling vil også fremover have indflydelse på indikatorerne så det er muligt at sammenligne situationen i Danmark med situationen i andre lande. Når arbejdet i disse fora resulterer i indikatorer for bæredygtig udvikling der er relevante for Danmark og i forhold til strategiens mål og initiativer, vil disse søges inddraget i det danske sæt. Danmark vil naturligvis arbejde aktivt for at sådanne internationale indikatorer for bæredygtig udvikling bliver meningsfulde set med danske øjne. Regeringen lægger dog vægt på at Danmark har sit eget indikatorsæt.

Indikatorerne skal baseres på et solidt fagligt grundlag hvor forudsætninger og metode for indikatoren er dokumenteret ligesom datagrundlaget bag indikatorerne vil være tilgængelig. Data vil blive korrigeret i overensstemmelse med anerkendt praksis, eksempelvis skal en række indikatorer normaliseres ud fra vejrindeks. For at sikre en løbende rapportering er dette første indikatorsæt opstillet ud fra hvad der er muligt på kort og mellemkort sigt, men der vil løbende ske en udvikling, vurdering og indsamling af data til at forbedre indikatorerne.

Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling indeholder dels overordnede mål i relation til bæredygtig udvikling, og dels udvalgte konkrete indsatsområder hvor der ligeledes er formuleret mål og indsatser i relation til målet om bæredygtig udvikling.

I de følgende afsnit præsenteres de valgte indikatorer. Afsnittene følger i stor udstrækning opbygningen af Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Indikatorerne er skematisk opstillet og relateret til udvalgte mål og indsatser fra strategien.

I afsnit 3 præsenteres sættet af nøgleindikatorer der knytter sig til de otte grundlæggende mål og principper i strategi for bæredygtig udvikling.

I afsnit 4 til 17 er opstillet specifikke indikatorer for hver af strategiens indsatsområder - sektorer såvel som tværgående områder. I hver af disse afsnit er der indledende tekst som gengiver de langsigtede mål fra selve strategien. Dernæst følger en tabel som dels indeholder henvisninger til konkrete mål og indsatser der er uddraget fra strategien, og dels de indikatorer der er valgt til at belyse mål og indsats. På områder hvor der er behov for at udvikle yderligere indikatorer, er der suppleret med tekst om perspektiver for udvikling af sådanne.