|
Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden Del 1. Laboratorieundersøgelse 3. Beskrivelse af foliemetoden3.1 MåleprincipDen her foreslåede metode er i princippet et beluftet kammer. For at reducere problemerne med trykforskelle som følge af det flow, der skal tilføres kammeret, foretages afdækningen med en folie. Figur 2 skitserer metoden. Folien fæstnes til betonen ved hjælp af tape, og folien beluftes med kulfiltreret luft. For at opnå at der sker en god opblanding af den indblæste luft, sker beluftningen jævnt langs det afdækkede areals 4 sider og ind mod midten af arealet. Indblæsningen sker via en række jævnt fordelte huller i en perforeret slange, der ligger langs de 4 sider. For at undgå lokale områder med undertryk er der er ikke anvendt mekanisk ventilation under folien. Efter opblanding under folien passerer luften ud via slanger placeret i den centrale del af arealet. Ved at udtage luften fra den centrale del af arealet undgås i videst mulige omfang "kortslutning", det vil sige det undgås, at den indblæste luft ikke når at blive opblandet, inden den passerer ud. En delstrøm af luften ud af folien føres til analyse for bestemmelse af indholdet af den eller de forurenende komponenter. Folien fastgøres til betonoverfladen ved hjælp af en 5 cm bred tape med gummieret klæbeside. Befæstelse med tape på en porøs overflade vil i praksis ikke kunne foretages helt tæt. Imidlertid vil et meget svagt overtryk under folien sikre, at der ikke vil trænge luft ind under folien fra den omgivende luft. En eventuel luftkanal, der måtte opstå mellem tapen og betonen, vil give anledning til en luftbevægelse fra arealet under folien mod omgivelsesluften.
Figur 2 3.2 FremgangsmådeFolien blev udskåret af TEDLAR eller Nalophan i den ønskede størrelse. I de fleste forsøg blev en folie af størrelsen 0,7 m x 0,7 m benyttet, jf. tabel 1, afsnit 4.2. Der blev som vist på figur 2 monteret 4 stk. slangegennemføringer på folien, hvorigennem der kunne føres teflonslanger med en ydre diameter på 6 mm. Til udførelse af beluftning blev der anvendt en perforeret doseringssonde af teflonslanger med indre diameter 4 mm. Hullerne i perforeringen placeres ligeligt med en afstand på 100 mm langs hver af perforeringssondens 4 sider. Doseringssonden blev fremstillet således, at den fulgte kanten af folien ca. 2 cm fra yderkanten. Den perforerede doseringssonde placeredes på betonoverfladen, og derefter blev folien lagt over og fastgjort med tape af typen Nichiban RNI 116-G, PE-coated lærred, med en gummibaseret klæbeside. Det øvrige udstyr monteredes som vist på figur 2. Herefter blev der tilført beluftning med renset luft med det ønskede arealspecifikke flow. Denne luft forsynedes under laboratorieforsøgene fra et trykluftanlæg, og luften blev inden dosering renset ved hjælp af aktivt kul (Anasorb CSC). Beluftning skete med flow i området 1 l/min./m2 - 2 l/min./m2. Det givne flow blev holdt konstant under hvert enkelt forsøg ved hjælp af en masseflowcontroller. Ca. 50% af det tilførte beluftningsflow blev udsuget aktivt ved hjælp af en "bypass pumpe". De øvrige 50% af den indblæste luft blev dels udsuget til gaschromatografisk analyse, dels ledt til det fri via en slange til "overskudsluft", jf. figur 2. 3.3 Beregning af bidrag til indeluften ud fra målingenDen målte flux J beregnes ud fra den målte koncentration under folien, det målte flow af ren luft, der tilføres under folien, samt ud fra gulvarealet under folien. Fluxen beregnes efter (I):
|
