|
Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser 4 Undersøgelser af lossepladser
4.1 IndledningI det foregående er der peget på en række informationer, som er nødvendige for at foretage en relevant risikovurdering. For at sikre, at alle disse informationer indhentes på det mest hensigtsmæssige tidspunkt i undersøgelsesforløbet, er det i nærværende afsnit beskrevet hvorledes dette gøres. Undersøgelser af lossepladsgas adskiller sig fra undersøgelser af traditionelle jord- og grundvandsforureninger på en række områder. Dette skyldes dels lossepladsgassens egenskaber, der bevirker at der kan være store tidsmæssige variationer i gaskoncentrationerne, dels de måleteknikker, der kan anvendes til at spore lossepladsgas, som medfører, at det er både økonomisk og teknisk muligt at opnå et meget stort data materiale. Det overordnede formål med undersøgelserne for lossepladsgas er at skabe grundlag for en risikovurdering af, om gassen udgør en risici for mennesker eller miljø. I dette afsnit gives en kort sammenfatning af, hvad en gasundersøgelse bør omfatte og efter hvilken strategi undersøgelsen skal udføres. I Bilag 2 er givet en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte delelementer, som indgår i en gasundersøgelse. Den strategi, der beskrives i dette afsnit og i bilag 2, er rettet mod at give grundlaget for, at der kan udføres en risikovurdering af lossepladsgas ud fra det risikovurderingskoncept, der er beskrevet i foregående afsnit. Overordnet kan undersøgelser af lossepladsgas i lighed med andre miljøundersøgelser opdeles i 3 faser:
4.2 OrienteringsfasenFørste led i en gasundersøgelse er dataindsamlingen, hvor der tilvejebringes oplysninger om de parametre, der har betydning for gasproduktionen og gasmigrationen ud af lossepladsen. Udover at være et vigtigt led i planlægningen og udførelsen af gasundersøgelserne er de historiske oplysninger om lossepladsens opbygning og de geologiske og hydrogeologiske forhold et essentielt led i forståelsen af lossepladsen og dermed i tolkningen af resultaterne af gasmålingerne. Ved mange af de gasundersøgelser, der er udført i Danmark, har orienteringsfasen ofte været forholdsvist lavt prioriteret. Dette hænger bl.a. sammen med, at det ofte kan være meget besværligt om ikke umuligt at indhente brugbare oplysninger om deponeringsforholdene på lossepladserne. Et andet forhold, der spiller ind, er målemetoderne. Den fysiske del af en gasundersøgelse kan ofte foretages udelukkende ved hjælp af bærbare feltinstrumenter. Det er derfor økonomisk overkommeligt og hurtigt at skabe et stort datamateriale om gaskoncentrationerne i lossepladsen. En tolkning baseret udelukkende på baggrund af målte gaskoncentrationer kan dog give anledning til fejltolkninger. Ved en gasundersøgelse foretages målinger af nedbrydnings-/affaldsprodukterne fra mikrobiologiske processer. I forhold til traditionelle jord- og grundvandsforureninger er "forureninger" med lossepladsgas derfor meget dynamiske, og koncentrationerne af lossepladsgas kan variere meget både rumligt og over tid. Specielt i udkanten af lossepladsen og i ældre lossepladser vil gaskoncentrationen kunne variere fra meget lave koncentrationer til meget høje koncentrationer over få timer/dage. 4.2.1 FormålFormålet med en orienterende fase er, at danne grundlag for en forståelse af hvordan lossepladsen er opbygget og for de geologiske og hydrogeologiske forhold omkring lossepladsen. Den orienterende fase har ligeledes til formål at skabe grundlag for en første vurdering af, om der kan være en gasrisiko ved lossepladsen, eller om de fysiske forhold omkring lossepladsen, f.eks. fyldens beskaffenhed eller afstanden til nærmeste bygning, er således, at der ikke er en gasrisiko. 4.2.2 DataindsamlingDe oplysninger, der kan indhentes, vil variere meget fra losseplads til losseplads, for nogle pladser vil det være muligt at indhente meget detaljerede oplysninger om lossepladsen, medens det for andre umiddelbart kun vil være muligt at få meget få oplysninger. Dataindsamlingen bør dog som minimum omfatte følgende forhold:
I det omfang det er muligt, bør lossepladsens såvel tidsmæssige som rumlige udvikling belyses. Der bør desuden indhentes oplysninger om anvendelsen af lossepladsen og dens nærmeste omgivelser, herunder placering af bygninger m.v. hvor gassen kan ophobes, samt om underjordiske kabel- og ledningsanlæg. Det er oftest formålstjenligt, at foretage en eller flere besigtigelser af lossepladsen og de omkringliggende områder, bl.a. af hensyn til at opnå en fornemmelse for lossepladsens størrelse og udformning samt af de topografiske forhold omkring lossepladsen. Besigtigelsen vil ligeledes give faktuelle oplysninger om f.eks. den nuværende arealanvendelse af området, og om der er tegn på vegetationsskader på området. Besigtigelser af området vil desuden give oplysninger om adgangsforhold m.v. til brug for planlægningen af feltundersøgelserne. Første risikovurdering På baggrund af de indsamlede data foretages en første overordnet risikovurdering af gasrisikoen. Risikovurderingen foretages med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at foretage egentlige gasundersøgelser. Gasundersøgelser kan undværes, såfremt der er oplysninger om, at der ikke er deponeret bionedbrydeligt affald i lossepladsen, eller såfremt afstanden til de nærmeste bygninger er så stor, at det vurderes, at eventuelt udsivende gas ikke kan nå frem til bygningen, jf. bilag 2. 4.3 Indledende undersøgelseFormålet med den indledende undersøgelse er at danne grundlag for en egentlig vurdering af gasrisikoen. Undersøgelsen skal være et supplement til orienteringsfasen, hvor de data, der er indsamlet, suppleres og uddybes. Ved den indledende undersøgelse skal der foretages en geografiske afgrænsning af det gasproducerende område og en første vurdering af gasproduktionens størrelse. Undersøgelsen skal således kunne danne grundlag for vurdering af den første udgangshændelse i risikovurderingen "Lossepladsen producerer gas i skadelige/farlige koncentrationer/mængder". Undersøgelsen skal desuden kunne anvendes til en overordnet vurdering af mulighederne for gasspredningen fra lossepladsen ved at belyse de geologiske, hydrogeologiske og topografiske forhold omkring lossepladsen. Desuden kan der foretages en beskrivelse af beliggenhed og anvendelsen af bygninger på lossepladsen og i lossepladsens nærområde, såfremt dette ikke er gjort i orienteringsfasen. Den indledende undersøgelse kan opdeles i to dele, en geografisk screening af gaskoncentrationerne, hvor hele lossepladsens areal bliver dækket med målinger i de øvre fyldlag, og en efterfølgende fase, hvor der i udvalgte målinger foretages flere målrunder til belysning af gasvariationen over dybden i udvalgte punkter. Den indledende gasundersøgelse kan omfatte målinger af gasmigrationen uden for lossepladsen. Undersøgelser af gasmigrationen bør dog normalt foretages i forbindelse med en supplerende undersøgelse. Specielt på ældre lossepladser, hvor der er en ringe gasproduktion, vil årstidsvariationer, meterologiske forhold m.v. påvirke måleresultaterne. Der bør derfor som minimum udføres målinger 3 gange i hvert eneste målepunkt. Målerunderne bør fordeles, så både årtidsvariationer og forskellige vejrsituationer bliver dækket af undersøgelsen. For idriftværende lossepladser vil gasproduktionen være så kraftig, at der kun sjældent vil kunne ses variationer i gasproduktionen på grund af ændringer i de atmosfæriske forhold eller årtidsvariationer. I målepunkter, der er placeret uden for det gasproducerende område, vil variationerne i gaskoncentrationerne ofte være sammenfaldende med variationerne i atmosfæretrykket således at når trykket i atmosfæren falder, så stiger indholdet af lossepladsgas i boringerne. Det er derfor vigtigt, at mindst én målerunde foretages i forbindelse med et fald i atmosfæretrykket. For at sikre dette kan det anbefales, at der foretages kontinuerte målinger i boringer udenfor lossepladsen. Mange af de gasmålere, der anvendes i Danmark, har indbygget datalogger og kan ved en simpel ombygning anvendes til kontinuerte målinger, hvor der f.eks. foretages målinger en gang i timen i 14 dage. 4.4 Supplerende gasundersøgelserOmfanget og strategien for de supplerende gasundersøgelser vil naturligvis afhænge af de konkrete forhold ved hver enkelt losseplads. På baggrund af de oplysninger, der er indsamlet i orirenteringsfasen og ved den indledende undersøgelse, kan der foretages en risikovurdering som beskrevet i kapitel 3. For at foretage risikovurderingen vil det være nødvendigt, at foretage en række antagelser om nogle af de forhold, som ikke er belyst ved de udførte undersøgelser. Ud fra risikovurderingen er det derfor muligt, at pege på de faktorer, som er vigtigst at få yderligere belyst af hensyn til at forbedre risikovurderingen. Formålet med de supplerende undersøgelser er således, at få afklaret de forhold, som risikovurderingen peger på er de vigtigste for vurderingen af gasrisikoen. Overordnet set er de forhold som oftest skal belyses:
Vurdering og fastlæggelse af gasproduktionen kan også være en af de faktorer, der er væsentlig, specielt i lossepladser med meget lav gasproduktion. I bilag 2 afsnit 4 er der givet en beskrivelse af de typer af undersøgelser, der kan udføres for at belyse de forhold der er beskrevet ovenfor.
|
