| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser 

4 Supplerende undersøgelse

Formålet med evt. supplerende undersøgelser vil afhænge af en lang række forskellige forhold som f.eks. de fysiske forhold i lossepladsen, geologien, hydrogeologien samt afstanden til og typen af de nærmeste bygninger. Forholdene vil også bevirke, at omfanget og strategien af undersøgelserne vil variere fra losseplads til losseplads. I dette afsnit vil der derfor ikke blive givet en egentlig beskrivelse af, hvad en supplerende undersøgelse skal indeholde men snarere nogle ideer til, hvilke elementer de supplerende undersøgelser kan indeholde.

På baggrund af de oplysninger, der er indsamlet i orienteringsfasen og ved den indledende undersøgelse, kan der foretages en risikovurdering som beskrevet i hovedrapportens kapitel 3. Ved risikovurderingen gennemgås alle de væsentlige aspekter i forbindelse med gasindtrængning. For at foretage risikovurderingen vil det være nødvendigt at gøre en række antagelser om nogle af de forhold, som ikke er belyst ved de udførte undersøgelser, f.eks. permeabiliteten i den umættede zone eller utætheder i bygningskonstruktionen. Ud fra risikovurderingen vil det være muligt at pege på de faktorer, som er vigtigst af få yderligere belyst ved de supplerende undersøgelser.

Formålet med de supplerende undersøgelser er således at få afklaret de forhold, som risikovurderingen peger på er de vigtigste for vurderingen af gasrisikoen. Ved udvælgelsen af hvilke forhold, der skal undersøges, skal der dog også tage udgangspunkt i, hvad der er økonomisk og praktisk muligt at undersøge.

4.1 Undersøgelse af gasmigration

Ved risikovurdering af gasmigrationen uden for lossepladsen er der to forhold, der skal vurderes: 1) Er gasvolumenet i lossepladsen tilstrækkeligt stort, til at der vil ske gasmigration frem til bygningen, og 2) Størrelsen af den gasmigration, der sker, vurderes ud fra Darcy's lov.

4.1.1 Gasfanens udbredelse

Ved vurderingen af, om lossepladsen er er tilstrækkeligt stort til, at der vil ske gasmigration frem til bygningen, skal der reelt ske en vurdering af gasfanens udbredelse. Ved risikovurderingen er bestemmelsen af gasfanens maksimale udbredelse (L_max) behæftet med megen usikkerhed. Umiddelbart ville det være lettest at bestemme gasfanens udbredelse ved en undersøgelse, men på grund af den dynamik, der er i de forhold, der styrer gasmigrationen, er dette dog ikke nogen simpel sag.

Som beskrevet i bilag 1, afsnit 3 vil en given gasfanes udbredelse variere meget over tiden, bl.a. afhængigt af de meteorologiske forhold og årstidsvariationerne. For at kunne bestemme den maksimale udbredelse af gasfanen, er det derfor nødvendigt at foretage målingerne på det rigtige tidspunkt.

Specielt i de øvre jordlag vil der ske en mikrobiel oxidation af metan til kuldioxid. Oxidationen er meget temperaturafhængig, og metanoxidationen vil derfor være størst om sommeren og mindst om vinteren. I vinterperioder vil jordoverfladen kunne være lukket af nedbør over længere perioder, hvilket mindsker den atmosfæriske lufts nedtrængning i jorden, hvilket ligeledes vil mindske metanoxidationen. En lukket jordoverflade vil også bevirke, at gasmigrationen vil øges, da poreluften ikke kan undslippe til atmosfæren.

I forbindelse med udarbejdelsen af bilag 1 er der sammenstillet data om bl.a. atmosfæretrykket målt på Risø i årene 1997-1999. Målinger viser, at de mest stabile vejrforhold er i månederne juni - august, hvor atmosfæretrykket svinger med ca. 30 hPa. De mest ustabile vejrforhold er i vintermånederne december - februar og tildels i marts, hvor atmosfæretrykket varierer med mere end det dobbelte end tilfældet er om sommeren.

På den baggrund vurderes det, at der i vintermånederne er størst mulighed for at foretage målinger under forhold, hvor gasfanen har den største udbredelse.

Målingerne foreslås foretaget i boringer eller jordspyd, der er placeret mellem lossepladsen og den/de bygning(er), hvor der er en potentiel gasrisiko. For at få størst mulighed for at foretage målingerne under optimale forhold, foreslås målingerne foretaget som kontinuerte målinger, hvor der foretages en måling ca. hver time i en periode over 7-14 dage.

Målestedernes placering vil afhænge af de konkrete forhold. For at placere filtrene i den rigtige dybde, kan det være en fordel først at få udført en række sonderinger med f.eks. CPT-udstyr eller GeoProbe, hvor der foretages målinger af gaskoncentrationen i forskellige dybder.

4.1.2 Vurderinger ud fra Darcy's lov

Ved vurdering af i hvor høj grad de geologiske forhold begrænser gasmigrationen, anvendes Darcy's lov. En af de faktorer, der har stor indflydelse på resultatet, er jordens gaspermeabilitet. Jordens gaspermeabilitet kan bestemmes ved hjælp af en ventilationstest, i lighed med dem, der udføres ved dimensionering af in situ-anlæg. Ventilationstesten er en prøvepumpning, hvor der i stedet for grundvand pumpes på poreluften i den umættede zone. Hverken Miljøstyrelsen eller Amternes Videncenter for Jordforurening har udarbejdet vejledninger for ventilationstest. Under CEVENT projektet arbejdes der dog på at indsamle og bearbejde de danske erfaringer med in situ-oprensninger, og herunder også ventilationstest. Oliebranchens Miljøpulje har fået udarbejdet en manual for ventilationstest /8/, ligesom bl.a. amerikanske myndigheder har fået udarbejdet vejledninger for ventilationstests /9/. For uddybende beskrivelser af udførelsen af ventilationstests henvises til disse publikationer.

4.2 Undersøgelse af gasindtrængning i bygninger

Undersøgelse af gasindtrængningen i bygninger kan naturligvis foretages ved at måle gaskoncentrationen i bygningen. Målingerne i sig selv giver dog kun et øjebliksbillede af gaskoncentrationen på det pågældende sted, hvor målingen er udført, og kun i meget sjældne tilfælde vil målingen alene kunne anvendes til at vurdere i hvilket omfang gasindtrængning i bygningen sker, og hvor stor gasindtrængningen vil være i kritiske situationer. For at kunne foretage en egentlig vurdering af gasindtrængningen i bygningen er det derfor nødvendigt at kombinere gasmålingerne med en byggeteknisk gennemgang. Den byggetekniske gennemgang har dels til formål at belyse, hvor i bygningskonstruktionen der er risiko for gasindtrængning, og dermed hvor gasmålingerne skal foretages, dels at belyse i hvor stort et omfang den indsivende gas vil blive fortyndet og ventileret bort.

Som ved de øvrige undersøgelser vil den byggetekniske gennemgang også kunne opdeles i to dele, en dataindsamling og en besigtigelse/undersøgelse af bygningen.

4.2.1 Byggetekniske oplysninger

Indhentning af byggetekniske oplysninger kan i nogle tilfælde indhentes allerede i forbindelse med orienteringsfasen eller den indledende gasundersøgelse. Dette vil dog normalt kun være formålstjenligt for lossepladser, hvor det allerede på forhånd vides, at der evt. er stor akut risiko for gasindtrængning i bygningen(-erne). Oftest vil byggetekniske oplysninger først skulle indhentes i forbindelse med de supplerende gasundersøgelser, hvor gasproduktionen er kortlagt.

Før der foretages målinger af indeluften, bør der som nævnt foretages en byggeteknisk gennemgang. Denne bygningstekniske gennemgang bør som udgangspunkt foretages af en bygningssagkyndig. Som hjælp til den byggetekniske gennemgang har Bygge- og Boligstyrelsen i henholdsvis 1993 og 1994 udgivet to pjecer om undersøgelser og målinger af jordgasser i indeluften /10/ og undersøgelser af lufttæthed i bygningskonstruktioner /11/. Selvom disse to pjecer primært er udarbejdet med henblik på traditionelle jord- og grundvandsforureninger, er pjecerne yderst relevante i forhold til undersøgelser og vurderinger af gasindtrængning i bygninger med lossepladsgas.

I /10/ er givet en detaljeret beskrivelse af hvilke forhold, der skal belyses ved en besigtigelse af en bygning, ligesom der i pjecen gives en detaljeret beskrivelse af hvilke overvejelser, man skal gøre sig, før der iværksættes et måleprogram for måling af gaskoncentrationerne i indeluften.

I /11/ gives en beskrivelse af hvor i bygningskonstruktionen, der kan forventes at ske gasindsivning, og efter hvilke principper der kan udføres afværgeforanstaltninger til tætning af bygningen.

Målinger af radon

Specielt for bygninger, der ligger uden for lossepladsen, vil gaskoncentrationerne i poreluften under bygningen variere meget. Målinger af gaskoncentrationen i bygningen vil derfor afhænge både af indtrængningen af jordgasser i bygningen og af gaskoncentrationen i poreluften under bygningen. Det kan derfor være svært at opnå et entydigt resultat ved måling af gaskoncentrationerne i indeluften.

Ved bestemmelsen af gasindtrængningen i bygningen kan det derfor være praktisk at anvende en sporgas, som har en konstant koncentration i poregassen under bygningen. Radon er en sådan sporgas og kan anvendes til bestemmelse af gasindtrængningen i bygningen, dels fordi radonkoncentrationen i jorden for en given lokalitet er forholdsvis konstant, dels fordi radonkoncentrationen i jorden er væsentligt højere end i atmosfærisk luft og i indeluft. Radon har desuden den fordel, at gassen er forholdsvis billig at måle for, og målemetoderne er pålidelige /6/.