Sammenfatning og konklusioner, Miljøstyrelsen

Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser

Sammenfatning og konklusioner

Indledning

Igennem de sidste ca. 10 år har vi i Danmark haft fokus på de risici, som lossepladsgas kan udgøre for bygninger og andre menneskeskabte konstruktioner, der er beliggende på og omkring såvel de idriftværende affaldsdeponier som de nu nedlagte lossepladser. Erfaringerne har vist, at det er vanskeligt at foretage en kvalificeret vurdering af risikoen for gaseksplosion og andre risikoaspekter, som er forbundet med udsivning af lossepladsgas til omgivelserne. Vanskelighederne består bl.a. i, at der er tale om akutte risici, hvorfor det er nødvendigt at foretage risikovurderingen udfra nogle ekstreme situationer, dvs. under værst tænkelige forhold, og ikke ud fra en gennemsnitsbetragtning. En eventuel gasindtrængning i bygninger o. lign. vil ikke sker med konstant flow, men vil derimod kunne variere meget i løbet af få timer. Da de mekanismer, der styrer gasmigrationen og gasindsivningen i bygninger, ikke kendes i detaljer, er det vanskeligt at opstille en præcis beskrivelse af de værst tænkelige forhold. Risikovurderingen af lossepladsgas adskiller sig således på væsentlige punkter fra risikovurderingen af traditionelle jord- og grundvandsforureninger. Danske erfaringer med risikovurdering af lossepladsgas viser da også, at det ikke umiddelbart er muligt at overføre koncepter fra f.eks. risikovurderinger af miljøfremmede stoffer i poreluften til lossepladsgas.

Både blandt de regionale miljømyndigheder og de rådgivende ingeniører har der været et behov og ønske om, at der blev udarbejdet et koncept for risikovurdering af lossepladsgas. I 1995 fik Miljøstyrelsen udarbejdet et forprojekt til at belyse mulighederne for udarbejdelse af et sådant risikovurderingskoncept, se bilag 4. På baggrund af anbefalingerne i forprojektet iværksatte Miljøstyrelsen et projekt under Teknologiudviklingsprogrammet til udvikling at et risikovurderingskoncept for lossepladsgas. Hovedformålet er primært at udvikle et værktøj til risikovurdering af faren for gaseksplosioner ved bygninger på eller omkring gamle nedlagte lossepladser. Projektet blev iværksat i juni 1999 og afsluttes med denne rapport.

Videnindsamling

Indledningsvis i projektet er der indsamlet oplysninger om dels danske og udenlandske gasulykker, dels erfaringer med risikovurdering af gasmigration (gasudsivning) fra lossepladser. Der er således rettet henvendelse til de 14 amter samt Frederiksberg og Københavns Kommune for at indhente deres erfaringer og strategier med lossepladsgas og herunder også om deres kendskab til ulykker forårsaget af lossepladsgas. Resultaterne fra dataindsamlingen viste bl.a., at der kun foreligger oplysninger om ganske få ulykker i Danmark, og at de faktuelle oplysninger om hver ulykke er meget begrænsede.

Der er søgt indhentet tilsvarende oplysninger hos ca. 70 internationale samarbejdspartnere og kontakter. Besvarelserne viste, at der stadig sker ulykker, specielt på igangværende lossepladser, men at der også sker ulykker i forbindelse med nedlukkede lossepladser. Ligesom i Danmark er der oftest kun meget begrænsede oplysninger om hver ulykke.

Ulykkerne kan på baggrund af oplysningerne opdeles i små og store ulykker. De store ulykker er f.eks. ulykker som gaseksplosionsulykker med varige personskader eller stor materiel skade, medens små ulykker typisk er ulykker, der sker i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, hvor f.eks. håndværkernes værktøj laver en gnist, som antænder en mindre gasmængde. Ved de små ulykker vil der oftest kun ske mindre personskader som f.eks. forbrændinger. Tidligere har der især været fokus på de store ulykker, men de små ulykker forekommer oftere end de store. Materialet har ikke givet mulighed for at foretage en detaljeret analyse af ulykkesårsagerne, og der er derfor givet en kvalitativ beskrivelse af de registrerede ulykkesscenarier.

Af det indsamlede materiale fremgår det, at der er relativt få erfaringer med risikovurderinger i relation til lossepladsgas, og der er hverken nationalt eller internationalt modtaget oplysninger om, at andre har udarbejdet et egentligt koncept for risikovurdering. Arbejdet med at indsamle og bearbejde det indsamlede materiale er detaljeret beskrevet i bilag 5.

Basal viden om lossepladsgas

Der findes meget lidt samlet viden i litteraturen om lossepladsgas, om hvordan den dannes og spredes i miljøet. Det er derfor valgt i forbindelse med udarbejdelse af rapporten, at sammenfatte den grundlæggende viden, der er relevant i forbindelse med risikovurdering af lossepladsgas. Der er i hovedrapporten givet en grundlæggende introduktion til hvilke faktorer, der er af afgørende betydning ved risikovurderingen af lossepladsgas, mens der i bilag 1 er givet en mere detaljeret behandling af de enkelte faktorer. De fysisk-kemisk karakteristika for lossepladsgas og forhold vedrørende gasproduktion og gasmigration er gennemgået. Der findes praktisk talt ingen oplysninger i den tilgængelige litteratur om, hvilke mekanismer der styrer lossepladsgassens indtrængning i huse, men i Danmark er der i forbindelse med radon forskningen også forsket i jordgassers indtrængning i bygninger. I forbindelse med nærværende projekt har det derfor været nærliggende, at anvende viden fra radon forskningen ved vurderingen af indtrængen af lossepladsgas i huse. Der henvises til bilag 1 for detaljerede oplysninger.

Risikovurderingskoncept

Det risikovurderingskoncept, der traditionelt anvendes i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger, kan som nævnt i indledningen ikke anvendes ved risikovurdering i forbindelse med lossepladsgas, da risikovurderingen af lossepladsgas på en række områder adskiller sig væsentligt fra de risikovurderings principper, der anvendes i forbindelse med traditionelle forureninger. Den grundlæggende ide med nærværende projekt var derfor at anvende en anden indfaldsvinkel til risikovurderingen og i stedet anvende nogle af de værktøjer, som benyttes i forbindelse med f.eks. risikovurdering af kemiske industrier, off-shore og større trafik anlæg. Et af disse værktøjer er barrierediagrammetoden, som er fagligt funderet og udmærker sig ved på en overskuelig form at visualisere selv meget komplicerede risikovurderinger.

På baggrund af en gennemgang af de grundlæggende forhold, der har indflydelse på gasproduktion, gasmigration og gasindtrængen i bygninger, har det vist sig, at der er en lang række sammenfaldende forhold der gør, at der kan opstå en gaseksplosionsrisiko. Dette er med udgangspunkt i barrierediagrammetoden beskrevet i et koncept til risikovurdering af de gasproducerende lossepladser. På baggrund af konceptet foretages der en systematisk gennemgang og analyse af hændelsesforløbet, hvor der foretages en vurdering af hver enkelt hændelse og de parametre, der kan stoppe hændelsesforløbet, inden ulykken sker. Der er i rapporten givet forslag til point for de enkelte årsager/forudsætninger.

De barrierer, der kan forhindre eller begrænse hændelsesforløbet, er gennemgået, og der er givet forslag til tildeling af barrierepoint. Barrierer kan være fysiske foranstaltninger som f.eks. etablering af afværgeforanstaltninger, men det kan også være begrænsning af gasindtrængen i bygninger, begrænsning af gaskoncentration i bygningen eller en kombination af de fysiske og ikke-fysiske foranstaltninger.

Slutteligt foretages der en vurdering af den risiko, hændelsesforløbet udgør. Dette kan ideelt gøres på baggrund af en vurdering af omfanget af mulige konsekvenser af en given hændelse. Det anbefales, at der anvendes konsekvensklasser ved vurdering af sikkerhedsniveauet for en given losseplads. De anbefalede krav til sikkerhed skal være opfyldt for hver bygning, der vurderes i den givne sag. Hvis bygningen anvendes til meget følsomme formål kan der stilles skærpede krav til sikkerhedsforanstaltningerne.

I bilag 3 er der givet en uddybende beskrivelse af barrierediagrammetoden samt pointgivning og vurdering af sikkerhedsniveau. Der er foretaget en verificering af konceptets anvendelighed via udførligt beskrevne eksempler på anvendelse af barrierediagrammetoden på et antal lossepladser.

Undersøgelsesmetoder

For at kunne foretage den risikovurdering, der er givet forslag til i nærværende koncept, et det nødvendigt at indhente oplysninger, der gør, at det er muligt at vurdere, om gassen udgør en risiko for mennesker eller miljøet.

I lighed med andre undersøgelser inden for jord- og grundvandsforurening opdeles undersøgelsesaktiviteterne for lossepladsgas i 3 faser. Der skal indhentes oplysninger til brug for vurdering af gasproduktionen og gastransporten ud af lossepladsen, og dette sikres via data om deponeringsforhold, geologi og arealanvendelse af lossepladsen samt området umiddelbart omkring denne. Ved en indledende undersøgelse undersøges det, om der sker en dannelse af lossepladsgas og om der sker gasmigration ud af pladsen.

Ved de supplerende undersøgelser foretages der de uddybende undersøgelser, der er nødvendige for at foretage en vurdering af gasmigrationen og om der sker gasindtrængning i bygninger på/ved lossepladsen. Jo bedre datagrundlag der foreligger, jo bedre bliver risikovurderingen. Der er givet en detaljeret beskrivelse af de enkelte delelementer, der indgår i en gasundersøgelse i rapportens bilag 2.

Konklusion

Sammenfattende kan det konkluderes, at der er blevet udarbejdet et koncept for risikovurdering af lossepladsgas i relation til både eksisterende og nedlagte lossepladser. Konceptet gør det muligt for myndighederne og andre at foretage risikovurdering af lossepladsgas på et ensartet grundlag og dermed også mulighed for en målrettet indsats, hvor de største problemer er konstateret. På grund af den manglende viden om lossepladsgassens spredning og indtrængen i bygninger er der nogle usikkerheder i konceptet.