|
Miljøprojekt, 650 Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser - 2000Danmarks forbrug og emissionerIndholdsfortegnelse1 Sammendrag og konklusioner1.1 Ozonlagsnedbrydende stofferDet ODP-vægtede forbrug er i 2000 opgjort til 83,9 ODP-tons, hvilket er en lille reduktion på 1,4 ODP-tons i forhold til 1999, hvor forbruget var 85,3 ODP tons. Reduktionen skyldes, at forbruget af HCFC-22 har været noget mindre og på trods af at forbruget af HCFC-141b er steget væsentligt, er det samlede resultat en reduktion. Forbruget af de øvrige ozonlagsnedbrydende stoffer har været nogenlunde som i 1999. Ud fra fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 2000 på de enkelte stoffer, kommer bidraget stort set kun fra HCFC-141b og HCFC-22. I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra Danmarks Statistik, importører og producenter. ODP-værdi-erne fremgår af bilag 1, tabel 1.a. Tabel 1.1
Tabel 1.2
I figur 1.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug. Figur 1.1 De specifikke forbrugstal i relation til de enkelte stoffer og stofgrupper samt det beregnede ODP-bidrag for perioden 1986-2000 er vist i tabel 4.1. 1.2 DrivhusgasserDen GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF6 er for 2000 beregnet til ca. 818.000 tons CO2-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 700.000 tons CO2-ækvivalenter i 1999, hvilket svarer til en samlet stigning på knap 120.000 tons CO2-ækvivalenter /13/. Emissionen af HFC-er, PFC-er og SF6 udgjorde i 1999 under 1% af det samlede danske GWP bidrag /14/, /15/. Årsagen til stigningen er flere HFC-emissioner fra installerede mængder i produkter samt et generelt større forbrug af HFC-er, herunder især HFC-134a og HFC-404a. I nedenstående tabel 1.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter. Tabel 1.3
Figur 1.2 Det fremgår af figuren, at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for 55% af det samlede aktuelle bidrag i 2000. Bidraget kommer primært fra HFC-er og en lille andel kommer fra PFC-er. De næststørste GWP-bidrag på 14% kommer dels fra HFC-baserede køle/ fryse-skabe til husholdninger, dels fra A/C. Emissionen fra køle/fryseskabe stammer primært fra isoleringsskummet. 7% af GWP-bidraget kommer fra HFC-emission ved fremstilling af blødt skum og brug af HFC-baserede aerosol-spray. Den væsentligste kilde til SF6 emissioner i 2000 er termoruder, som udgør ca. 3% af det samlede GWP-bidrag. Forbrug af SF6 ved metalsmeltning bidrager med 3%. Dernæst bidrager HFC-baserede fugeskum med 2% hver. SF6 emissioner fra afbrydere i højspændings-anlæg og emission af HFC fra skosåler er beregnet til ca. 1%. Destruktion af kondisko med SF6 udgør under 1% og emission af PFC fra rensevæsker, der anvendes i elektronik udgør ligeledes under 1% af det samlede bidrag. HFC-erne udgør ca. 90% af det samlede GWP-bidrag. Emissionen af SF6 udgjorde 7% og emissionen af PFC udgjorde 3% af det samlede bidrag. Sammenlignet med 1999 er HFC-emissionernes andel øget samtidig med at den samlede emission er steget. I nedenstående figur 1.3 er den relative fordeling vist. Figur 1.3 1.2.1 HFC-erDet samlede forbrug af HFC-er er ca. 1026,9 tons i 2000, hvilket er en mindre stigning på ca. 4% sammenlignet med 1999. Forbruget af stort set alle HFC-erne er steget, herunder især forbruget af HFC-134a. Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er på ca. 730.090 tons CO2 -ækvivalenter, hvilket er en stigning på ca. 110.000 tons i forhold til GWP-bidraget i 1999. 1.2.2 Svovlhexafluorid (SF6)Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 9 tons i 2000, hvilket er et fald i forhold til forbruget i 1999 på 12,1 tons. Faldet skyldes et mindre forbrug af SF6 i termoruder. Den aktuelle emission er beregnet til 2,5 tons, svarende til et GWP-bidrag på 59.240 tons CO2-ækvivalenter. Det er et lille fald i forhold til 1999, hvor bidraget var 65.250 tons CO2-ækvivalenter. 1.2.3 Perfluorerede kulbrinter (PFC-er)Forbruget af perfluorerede kulbrinter (perfluorpropan) var i 2000 knap 6,9 tons og emissionen er beregnet til ca. 4 tons, som dels kommer fra påfyldning og løbende tab af kølemiddel – ca. 6,4 tons, dels fra anvendelse af PFC-holdig rensevæsker til elektronik – ca. 0,5 tons perfluorpropan. Den aktuelle GWP-vægtede emission er 28.300 tons CO2-ækvivalenter, hvilket er stort set det samme som i 1999. 1.2.4 Udviklingen i det samlede GWP-bidrag fra kraftige drivhusgasserI figur 1.4 er vist udviklingen i det danske GWP-bidrag 1992-2000 fra HFC-er, PFC-er og SF6. Den relative forskel på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren. Figur 1.4 Udviklingen i GWP-bidraget 1992-2000 fremgår endvidere i nedenstående tabel 1.4. Tabel 1.4
2 Summary and conclusions
2.1 Ozone depleting substancesThe ODP-weighted consumption in 2000 has been calculated to be approx. 83.9 ODP-tons which is a slight reduction of 1.4 ODP-tons compared to 1999 where the consumption was 85.3 ODP tons. Seen from the distribution of the ODP-weighted consumption in 2000 on various substances, the contribution is mostly from HCFC-14lb and HCFC-22. The figure below shows the ODP-weighted consumption calculated on the basis of information on import from importers and manufacturers. The ODP-values are listed in Appendix 1, table 1.a. Table 2.1
Table 2.2
In figure 2.1 is shown the development of the ODP-weighted consumption. Figure 2.1 The specific consumption figures related to each substances and groups as well as the calculated ODP-weighted consumption for the period 1986-2000 is shown in Chapter 4, table 4.1. 2.2 Greenhouse gasesThe GWP-weighted actual emission for HFC's, PFC's and SF6 for 2000 has been calculated to approx. 818,000 tons CO2-equivalents. Compared to the total Danish GWP-contribution, the emission of HFC's, PFC's and SF6 is below 1% of the total emission ref. /14,15/. The similar emission was approx. 700,000 ton CO2-equivalents in 1999. It corresponds to a total increase of 120,000 ton CO2-equivalents. The reason for the increase is higher HFC-emission from stock from products as well as an overall larger consumption of HFC's, including especially HFC-134a and HFC-404a. In the following table 2.3 consumption, the actual emission and stock from products are summarized. Table 2.3
In the following figure 2.2 the total GWP-weighted emission from HFC's, PFC's and SF6 is shown in connection to sources. It appears from the figure, which application provides the largest emissions in 2000. Figure 2.2 As seen on the figure, the largest GWP-contribution is from emission of refrigerant from commercial stationary refrigerators. These plants represent 54% of the total actual contribution. The contribution is primarily from HFCs and a smaller part from PFC's. The second largest GWP-contribution of 14% comes from HFC-bases refrigerants for households, partly from A/C. The emission from refrigerants are mainly from isolating foam. 7% of the GWP-contribution derives HFC-emission from manufacturing of soft foam and use of aerosol-spray based on HFC's. The primary source to SF6 emissions in 2000 is from the production of thermo window glass with a contribution of 3% of the total GWP-contribu-tion. The consumption of SF6 by metal melting contributes by 3%. HFC-based foam contributes with 2%. SF6 - emissions from switches in high-tension works and emission of HFC from shoes have been calculated to approx. 1%. Destruction of shoes with SF6 is below 1% and emission of PFC from cleaning fluids used in electronics is also below 1% of the total contribution. HFC's contribute with 90% of the total GWP-weighted amount. The emission of SF6 was 7% and the emission of PFC's was 3% of the total emission. Compared to 1999 the share of HFC-emissions has increased at the same time as the total emission has increased. The relative distribution of actual emissions is shown in figure 2.3. Figure 2.3 2.2.1 HFCsThe total use of HFCs is approx. 1,026.9 tons in 2000 which is a small increase of 4% compared to 1999. The consumption of HFCs in general has has increased. The total GWP-consumption from HFCs is approx. 730,000 tons CO2-equivalents. It is an increase of approx. 110,000 tons compared to the 1999 contribution. 2.2.2 Sulfur hexafluorid (SF6)The consumption of SF6 was 9 tons in 2000, which is a moderate decrease compared to 1999, whereas the consumption was 12,1 tons. The decreased consumption is due to a decreased use of SF6 in thermo windows. The actual emission has been calculated to be 2,5 tons, equivalent to a GWP-contribution of 59,240 tons CO2 -equivalents. There is a slight fall compared to 1999, where the contribution was 65,250 tons CO2-equivalents. 2.2.3 Perflourinated hydrocarbonsThe consumption of perflourinated hydrocarbons (perflourpropane) was nearly 6.9 tons in 2000 and the emission has been calculated to approx. 4 tons, which derives from filling and current spilling of refrigerants - approx. 6.4 tons, partly from use of PFC cleaning fluid for electronics - approx. 0.5 tons (perflourpropane). The actual GWP-weighted emission was 28,300 tons CO2-equivalents in 2000. 2.2.4 Development in the total GWP-weighted potentialFigure 2.4 shows the development in the Danish CWP-contribution 1992-2000 from HFC's, PFC's and SF6.The relative difference of the calculation of the total GWP-value, seen from the present and earlier calculation methods, is illustrated in the figure. Figure 2.4 The development in the GWP-contribution 1992-2000 can also be seen in table 2.4 below. Table 2.4
3 Indledning
I opgørelsen er de aktuelle emissioner af HFC-er, PFC-er og SF6 beregnet. Denne opgørelsesmetode blev indført for første gang i opgørelsen for 1998 /2/. Ved beregning af den aktuelle emission er tab fra installerede mængder i produkter omfattet, og der er endvidere korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter. Kortlægningen gennemføres, dels for at Danmark kan opfylde sine inter-nationale informationsforpligtigelser, dels for at følge, hvorledes forbruget af ozonlags-nedbrydende stoffer og emissionerne af HFC-er, PFC-er og SF6 udvikler sig. Et eksempel på indberetning af danske emissioner findes i reference /12, 14/. De ozonlagsnedbrydende stoffer, der reguleres af Montreal Protokollen, nedbryder jordens beskyttende ozonlag således, at nedbrydningen går meget hurtigere end den naturlige dannelse af ny ozon. Den naturlige balance bliver ødelagt og den farlige ultraviolette stråling forøges. Nedbrydningen afhænger af de specifikke stoffers forskellige ozonlagsnedbrydende potentiale, ODP-værdi (ozone depleting potential). Drivhusgasserne bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges. Temperaturen på jorden stiger, hvilket medfører klimaændringer. Blandt de ozonlagsnedbrydende stoffer er der flere stoffer, som også har en kraftig drivhuseffekt. Drivhusgasserne har forskellig potentiale som drivhusgasser. Potentialet udtrykkes ved drivhusgassernes GWP-værdi (global warming potential). De såkaldte "rene" drivhusgasser, der ikke har ozonlagsnedbrydende effekt, men som har høj GWP-værdi (HFC-er, SF6 og PFC-er), er omfattet af Kyoto Protokollen under Klimakonventionen. Miljøstyrelsen har udgivet en pjece om ozonlaget og drivhuseffekten /5/, og sammen med de øvrige nordiske lande en anden pjece om beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv /6/. Miljøstyrelsen har også udgivet en rapport om erstatning af drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 /10/. 3.1 FølgegruppeProjektet har været fulgt af en følgegruppe. Følgegruppen har kommenteret opgørelsens resultater. Følgegruppen bestod af:
3.2 FormålProjektets formål er at kortlægge 2000-forbrug af nyproducerede ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbrug og den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF6. Opgørelsen foretages, dels efter de retningslinier, der er beskrevet af IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change /4/, dels efter den metode, der har været gældende ved tidligere kortlægninger. I bilag 1, tabel 1.a og 1.b er vist de ozonlagsnedbrydende stoffer, som er reguleret af Montreal Protokollen, deres formel og ODP-værdier (Ozone Depleting Potential), samt de "rene" kraftige drivhusgasser, som er omfattet af Kyoto-protokollen under klimakonventionen, deres kemiske formel og GWP-værdier (Global Warming Potential). 3.3 Afgrænsninger og definitionerOzonlagsnedbrydende stoffer Denne kortlægning omfatter nettoforbruget af de ozonlagsnedbrydende stoffer. Ved nettoforbruget forstås mængden af de importerede råvarer i bulk eller tromler fratrukket en eventuel reeksport af stofferne som råvarer. Ozonlagsnedbrydende stoffer indeholdt i importerede og eksporterede færdig-varer (produkter) indgår ikke i denne kortlægning. Denne begrænsning er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinier. Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvare ved fremstilling af andre stoffer, f.eks. tetrachlormethan, og som dermed ikke emitteres til atmosfæren, er ikke omfattet af denne opgørelse. Oplysningerne om forbruget stammer fra importører, leverandører og bruger-virksomheder (ofte af indkøbsafdelingen) samt Danmarks statistik. Denne dataindsamlingsmetode betyder, at det er oplysninger om de handlede mængder af stofferne, der indsamles. Køb-/salgstal benyttes i denne opgørelse som synonym for forbrugstal. Denne antagelse vurderes at være hensigtsmæssig og tilstrækkelig, fordi erfaringerne fra tidligere projekter viser, at der sker en udjævning med tiden. De solgte/indkøbte stoffer bliver løbende og inden for en kortere tidshorisont forbrugt. Der er ingen produktion af de omfattede stoffer i Danmark. Derimod destru-eres ozonlagsnedbrydende stoffer på Kommunekemi. Disse data er indsamlet i kortlægningen, men modregnes som ved alle tidligere kortlægninger ikke i forbruget. Drivhusgasser Kortlægningen af de aktuelle emissioner af drivhusgasserne HFC, PFC og SF6 er gennemført i forlængelse af tidligere opgørelser, der løbende er blevet mere præcise i takt med udviklingen af internationalt godkendte retningslinier (IPCC Guidelines) og frembringelsen af stadig mere detaljerede data. Opgørelsen af den aktuelle emission inkluderer, at evt. import og eksport af HFC-er, PFC-er og SF6 i produkter kvantificeres og beregnes, samt at den installerede mængde (stock) medtages i opgørelsen. Dette er i overensstemmelse med den nyeste og mest præcise opgørelsesmetode (Tier 2) blandt valgmulighederne i "IPCC Guidelines" /4/. 3.4 MetodeForbrug Kortlægning af forbrug og beregning af emissioner og installerede mængder er foretaget ud fra oplysninger fra 5 kilder:
Oplysninger til kortlægningen er i første omgang indhentet via et udsendt spørgeskema. Spørgeskemasvarene er efter behov suppleret med telefonisk indhentede oplysninger. Resultaterne i dette projekt er overvejende baseret på de oplysninger, der er modtaget fra de adspurgte virksomheder og importører mv. For CFC-erne anvendes ikke data fra Danmarks Statistik, fordi såvel nye som genbrugte stoffer registreres på samme positionsnumre, så det er ikke muligt at skelne imellem nye og genbrugte CFC-er. Oplysninger vedrørende CFC forbruget i Danmark baseres udelukkende på spørgeskema besvarelser fra importører. Oplysninger modtaget fra importører og leverandører er sammenholdt med oplysninger fra forbruger-virksomheder for at kontrollere evt. uoverensstemmelser mellem købs- og salgsoplysninger og anvendelse af stofferne. I nogle tilfælde er anvendelse af enkeltstoffer skønnet ud fra 2 kilder, fordi langt hovedparten af de forbrugende virksomheder er kendt. I tilfælde hvor anvendelsesområder for stoffer ikke er oplyst af alle bruger-virksomheder, er forbruget af enkeltstoffer skønnet ud fra oplysninger fra importører, leverandører og evt. brancherelaterede organisationer som f.eks. KMO (Kølebranchens Miljø Ordning). Der kan være uoverensstemmelser mellem oplysninger afgivet af leverandører og bruger-virksomheder. Det skyldes dels import fra andet EU-land, lagerforskydninger eller manglende sammenfald mellem solgte og forbrugte mængder, dels at der kan være større eller mindre usikkerhed på den anvendte opgørelsesmåde internt i virksomhederne. Oplysninger om salg og forbrug afstemmes. Det skønnes, at den gennemsnitlige usikkerhed på rapportens forbrugstal (hvad der er solgt og købt), er ca.10-15% og en smule større på data for anvendelsesområderne . Usikkerheden ved opgørelse af den aktuelle emission skønnes til 20-25% afhængigt af import/eksport oplysninger for de konkrete produkter. Emission Opgørelsen er foretaget efter 2 forskellige metoder /2/:
De ozonlagsnedbrydende stoffer er ikke medtaget under emissionsopgørel-serne af drivhusgasserne, fordi de ozonlagsnedbrydende stoffer er reguleret af Montreal Protokollen. For emissionen af de ozonlagsnedbrydende stoffer gælder det, at nettoforbruget er lig med den potentielle emission. Det vil sige, at Potentiel emission = import + produktion - eksport - destruktion. Opgørelsen af emissioner fra drivhusgasserne er baseret på en beregning af den aktuelle emission. Den aktuelle emission er emission i opgørelsesåret under hensyntagen til tidsforskydningen mellem forbruget og emissionen. Den aktuelle emission omfatter danske emissioner fra produktion og fra produkter i løbet af produktets levetid og fra bortskaffelse af produkterne. Den aktuelle emission er udregnet på basis af følgende analyser: "Top down" analysen. Ved "top down" analysen beregnes emissionen ud fra kendskabet til forbruget inden for de forskellige anvendelsesområder og beregnede eller skønnede emissioner i anvendelsesområdet (emissionsfaktorer). Denne opgørelsesmåde er anvendt i opgørelserne for de foregående år til og med 1998. "Bottom up" analysen. Ved "bottom up" analysen estimeres emissionen af de enkelte stoffer ud fra kendskabet til det markedssegment, hvor stoffer anvendes i produktion og produkter, kendskab til import og eksport af produkter, kendskab til den teknologiske udvikling inden for anvendelsesområderne, kendskab til indholdet af drivhusgasser i produkter, kendskab til produkters levetid og den aktuelle emission i brugsfasen og ved bortskaffelse. "Bottom-up" analysen blev gennemført i opgørelsen af emissioner fra HFC-er, PFC-er og SF6 i 1998 og omfattede følgende aktiviteter /2/:
Resultatet fra denne analyse bygges der videre på i dette års opgørelse af de aktuelle emissioner. Forbrug og emissioner af drivhusgasserne er så vidt muligt opgjort på enkeltstoffer, selvom forbruget af visse HFC-er har været meget begrænset. Det er gjort af hensyn til opgørelsens gennemskuelighed ved beregning af GWP-værdien. Det har dog været nødvendigt fortsat at anvende en kategori for "Andre HFC-er" idet ikke alle importører og leverandører har en udspecificeret opgørelse af salget på enkeltstoffer. Usikkerheden varierer i forhold til de enkelte stoffer. Usikkerheden er størst for HFC-134a på grund af stoffets udbredte anvendelse i produkter som importeres og eksporteres. Den største usikkerhed ved fordeling af stoffer på anvendelsesområder vurderes at være ved fordeling af forbruget af HFC-404a og HFC-134a på kommercielle køleanlæg og mobile køleanlæg. Fordelingen har betydning for forskelle i emissionsberegningen på kort sigt (ca. 5 år), men udjævnes på længere sigt, da fordelingen kun har betydning for hastigheden hvorved emissionerne forekommer. 3.5 OrdforklaringNedenstående begreber eller forkortelser anvendes hyppigt i rapporten:
4 Ozonlagsnedbrydende stoffer4.1 Forbrug, potentiel emission og anvendelseOplysninger om import og eksport i 2000 er indhentet fra stort set de samme importører, agenturvirksomheder og importerende bruger-virksomheder, som deltog i kortlægningen i 1999. En samlet oversigt over udviklingen i forbruget og den potentielle emission af alle stofferne: CFC-er, HCFC-er, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-2000. 4.1.1 CFC-erForsyningen af CFC-er i 2000 er ud fra importøroplysninger opgjort til at være 4,8 tons. I 1999 var forbruget beregnet til 3,3 tons. 4 importører oplyser at have importeret 4,8 tons CFC-113 til anvendelse i laboratorier. Der findes ikke oplysninger om import af andre CFC-er. Oplysninger om afgiftsindbetalinger fra Told- og skattestyrelsen er ikke anvendt i dette års opgørelse på grund af usikkerheden idet Told- og Skatte-styrelsen og Danmarks Statistik ikke må videregive navne på registrerede virksomheder. 4.1.2 Tetrachlormethan2 importører oplyser at have importeret og solgt i alt 0,6 tons tetrachlor-methan i 2000 til laboratorieformål. 4.1.3 TrichlorethanIngen importører har solgt 1,1,1-trichlorethan til danske forbrugere i 2000. 4.1.4 HalonerDer er ikke modtaget oplysninger om import af haloner i 2000. 4.1.5 MethylbromidDer er ikke modtaget oplysninger om import af methylbromid i 2000. 4.1.6 HCFC-erPå basis af oplysninger fra importører har 4 importører solgt HCFC-er i 2000. Salget af HCFC-22 er faldet, salget af HCFC-141b er steget og salget af HCFC-142b er det samme som i 1999. Salg via danske importører af HCFC-22 udgør 347 tons i 2000 og er dermed faldet med ca. 40% i forhold til 1999. Salget af HCFC-141b via danske importører er steget til 420 tons. Forbruget af HCFC-141b er af brugervirksomheder oplyst til 538,8 tons, hvilket er noget større end salget af HCFC-141b via danske importører. Forskellen skyldes at nogle af brugervirksomhederne importerer fra andre EU-lande uden om danske leverandører. Derfor bruges oplysningerne fra brugervirksom-hederne som grundlag for beregning af ODP-bidraget for HCFC-141b. Salget af HCFC-142b er 15,8 tons. Salget er identisk med sidste års forbrug, hvilket skyldes at en leverandør ikke har ønsket at bidrage til kortlægningen med oplysninger om salg af HCFC-er. Leverandørens oplysninger fra 1999 er derfor anvendt i uændret form. Det samlede forbrug af HCFC-er i 2000 beregnet til 79,4 ODP-tons, hvilket er en reduktion på ca. 4% i forhold til 1999. Tabel 4.1
En oversigt over fordelingen af forbruget på anvendelsesområder for HCFC-er ud fra oplysninger fra leverandører og producenter er vist i tabel 4.2. Tabel 4.2
|
 | CFC-11 (positionsnr. 2903.41.00) |
| CFC-12 (positionsnr. 2903.42.00) |
| CFC-113 (positionsnr. 2903.43.00) |
| CFC-115 (positionsnr. 2903.44.90) |
| Tetrachlormethan (carbontetrachlorid) (positionsnr. 2903.14.00) |
| 1,1,1-trichlorethan (methylchloroform) (positionsnr. 2903.19.00) |
Udenrigsstatistikken indeholder desuden nogle stofgruppepositioner, som kan indikere udviklingen i import og eksport af bl.a HCFC-er (og HFC-er og PFC-er), men på grund af stofgruppernes brede definitioner, er det ikke muligt at anvende positionsnumrene i opgørelsen, da den relaterer sig til enkeltstoffer.
I forhold til CFC-er skelner Danmarks Statistik ikke imellem nye og genbrugte CFC-er. Danmarks statistiks data for CFC-erne er derfor ikke medtaget. Det er således kun for stofferne haloner, tetrachlormethan og 1.1.1 trichlorethan, hvor Danmarks statistiks data kan anvendes til en direkte sammenligning med oplysningerne fra importører og bruger-virksomheder.
I tabel 4.3 er udviklingen i data fra Danmarks statistik vist for 1997-2000.
Tabel 4.3
Forsyning (import - eksport) 1997-2000 ud fra Danmarks Statistik, tons.
Stof/stofgruppe |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
Haloner |
0 |
0 |
0 |
0 |
Tetrachlormethan |
1 |
0,7 |
2,1 |
1,4 |
1,1,1-trichlorethan |
1,5 |
0 |
0,1 |
0 |
Sammenlignet med oplysninger fra importører og bruger-virksomheder, bekræfter
statistikken, at der ikke er noget forbrug af haloner i Danmark.
Hvad angår tetrachlormethan indikerer statistikken, at forbruget har været en anelse større end oplysningerne fra importører og brugervirksomheder viser (ca. 800 kg mere). Statistikken bekræfter endvidere, at der ikke har været noget forbruget af 1.1.1 trichlorethan.
Den relative procentvise fordeling af stoffernes ODP-vægtede bidrag fremgår af figur 4.1. Fordelingen er uændret i forhold til 1999.
Figur 4.1
Den procentvise fordeling af stoffernes ODP-vægtede bidrag 2000.
5 Drivhusgasser
5.1 Import af stoffer
En samlet oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-2000.
5.1.1 HFC-er
HFC-er er importeret af 10 virksomheder i 2000, heraf er 6 danske leverandører og 4 er brugervirksomheder, der importerer direkte fra andre EU-lande. En betydende leverandør har ikke ønsket bidrage med besvarelse af de udsendte spørgeskemaer. Der er derfor anvendt 1999-tal for import og salg fra den pågældende leverandør i stedet, hvilket giver en usikkerhed ved det samlede forbrug af HFC-er.
Den samlede import af alle HFC-er er ifølge importørerne steget fra 978,2 tons i 1999 til 1026,9 tons i 2000. Stigningen skyldes en større import af HFC-134a, 407a og 507a.
Importen af HFC-134a er steget med 66,5 tons fra 644,6 tons i 1999 til 711,1 tons i 2000.
Importen af HFC-152a er 16,4 tons i 2000 mod 35,8 tons i 1999. Importen af HFC-404a er 193,1 tons i 2000 mod 193,7 tons i 1999.
Importen af HFC-407c er 44,7 tons (40 tons i 1999). Stigningen skyldes, at HFC-407c er erstatningskølemiddel for HCFC-22 i stationære A/C anlæg.
Importen af andre HFC-er (HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a, HFC-227 og HFC-23) er 24,1 tons i 2000 (29,2 tons i 1999).
Importen af HFC-507a er steget til 23,9 tons i 2000 fra ca. 10 tons i 1999 og importen af HFC-401a er 9,5 tons og HFC-402a er 4,2 tons. Det er nogenlunde det samme niveau som for 1999.
5.1.2 Svovlhexafluorid
3 importører oplyser at have importeret og solgt 7 tons svovlhexafluorid i 2000. Anvendelsesområderne er glasindustrien, metalværker og højspænd-ingsanlæg samt en lille mængde til laboratorieformål.
Herudover har en udstyrsleverandør af GIS-anlæg (afbryder i højspændings-anlæg) importeret 2 tons SF6 i 2000 fra et andet EU land /11/.
5.1.3 Perfluorerede kulbrinter
3 importører oplyser at have importeret blandingsprodukter indeholdende en perfluorforbindelse. Det drejer sig om perfluorpropan, C3F8, til køleformål i kommercielle køleanlæg. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 6,88 tons.
1 producent oplyser at have importeret og solgt rensevæsker til elektronik indeholdende ca. 0,54 tons perfluorpropan.
Tabel 5.1
Udviklingen i import af drivhusgasser, tons.
Stof |
1987 |
1989 |
1992 |
1994 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
HFC-134a |
0 |
0 |
20 |
524 |
565 |
740 |
700 |
884 |
644,6 |
711,1 |
HFC-152a |
0 |
0 |
4 |
51 |
47 |
32 |
15 |
14 | 35,8 | 16,4 |
HFC-401a |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
15 | 15 | 9,5 |
HFC-402a |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
10 | 10 | 4,2 |
HFC-404a |
0 |
0 |
0 |
36 |
119 |
110 |
110 |
146 | 193,7 | 193,1 |
HFC-407c |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
17 | 40 | 44,7 |
HFC-507a |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
10 | 10 | 23,85 |
Andre HFC-er |
0 |
0 |
0 |
1 |
14 |
20 |
65 |
151) | 29,21) | 24,141) |
Alle HFC-er |
0 |
0 |
24 |
612 |
745 |
902 |
890 |
1112 |
978,3 |
1026,9 |
Svovlhexafluorid |
i.o. |
i.o. |
15 |
21 |
17 |
11 |
13 |
9 |
12,1 |
9 |
Perfluorerede kulbrinter |
0 |
0 |
0 |
0 |
1,5 |
3 |
8 |
6 |
7,9 |
6,9 |
1) |
Kategorien 'andre' dækker HFC -408a, -409a, -410a (til beregning af emission anvendes en "worst case" på basis af GWP-værdien fra HFC-410a) i.o. = ikke oplyst i.u. = ikke undersøgt |
5.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder
Opgørelsen af forbruget fordelt på anvendelsesområder er skønnet på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning). Forbruget fordelt på anvendelses-områder er angivet i tabel 5.2.
Tabel 5.2
Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 2000, tons.
| 1) | Forbruget dækker alene over import da der ikke længere er produktion af fugeskum i DK. |
| 2) | Skøn baseret på den restmængde af HFC 134a, som der ikke er nogle anvendelsesoplys-ninger om fra producenter. Restmængden er fordelt på henholdsvis kommercielle køleanlæg og mobile køleanlæg ud fra importørernes skønnede fordeling af anvendelsen samt KMO’s statistik . |
5.2.1 Forbrug af HFC som kølemiddel
Forbruget fordelt på anvendelsesområder er baseret på oplysninger fra producenter og importører samt data fra KMO, som modtager indberetninger om salg af stoffer fra bl.a. kølemontører og autoværksteder.
Forbruget af kølemidler relateret til køl/frys til husholdninger er beregnet ud fra oplysninger fra brugervirksomheder.
Forbrugene af kølemidler i kommercielle og stationære A/C anlæg samt mobile A/C og køleanlæg er skønnet ud fra KMO data og importøroplysninger
I tabel 5.3 fremgår det relative forbrug af kølemidler fordelt på anvendelses-områder.
Tabel 5.3
Det relative forbrug af kølemidler, fordelt på køleprodukter, tons.
Stof |
Køl/fryse skabe (kommercielle + hushold- ninger) |
Kommercielle køle og A/C anlæg |
Mobile anlæg |
I alt |
I % |
-134a |
239,7 |
172,3 |
23,9 |
435,9 |
59% |
-401a |
- |
9,5 |
- |
9,5 |
2% |
-402a |
- |
4,2 |
- |
4,2 |
1% |
-404a |
8,9 |
165,8 |
18,4 |
193,1 |
26% |
-407c |
- |
44,7 |
- |
44,7 |
6% |
-507a |
- |
23,9 |
- |
23,9 |
3% |
Andre |
- |
23,9 |
- |
23,9 |
3% |
I alt |
248,6 |
444,3 |
42,3 |
735,2 |
100% |
|
34% |
60% |
6% |
|
100% |
Det største forbrug af HFC kølemidler er relateret til kommercielle stationære
køleanlæg, der står for 60% af det samlede forbrug af kølemidler. Dernæst forbruges
der 34% til køle/fryseskabe og 6% til mobile A/C og køleanlæg.
Forbruget af HFC-134a udgør 59% af det samlede forbrug og forbruget af HFC-404a udgør 26%.
5.2.2 Forbrug af HFC til opskumning
Forbruget af HFC-134a anvendt til isoleringsskum i køleskabe, frysere og lignende produkter er 214,8 tons i 2000, hvilket er en reduktion i forhold til 1999, hvor forbruget var 241,2 tons. Det er kun 134a, der bruges til denne form for opskumning.
Forbrug af HFC 134a og 152a til andre formål så som opskumning af blødt skum og anvendelse som drivmiddel er ligeledes faldet. Forbruget af HFC-134a er 50,4 tons i 2000 mod 58,8 tons i 1999.
HFC-152a forbruget er faldet fra 35,8 tons i 1999 til 15,4 tons i 2000.
5.2.3 Forbrug af SF6
Det samlede forbrug af SF6 i 2000 var 9 tons. Fordelingen af forbruget fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 5.4
Forbrug af SF6 fordelt på anvendelsesområder.
Anvendelse |
DK-forbrug, tons |
% andel |
Termoruder |
4,1 |
46 |
Afbrydere i højspændingsanlæg |
4 |
44 |
Metalværker |
0,9 |
10 |
I alt |
9 |
100 |
5.2.4 Forbrug af PFC-er
Det samlede forbrug af Perfluorpropan i 2000 er ca. 6,9 tons. Heraf anvendes ca. 6,3 tons i kølemiddel produkter, hvor perfluorpropan indgår i nogle for-skellige blandingsprodukter, hvor andelen varierer fra 9-39 % (vægt) af produktet. De resterende ca. 0,6 tons perfluorpropan anvendes i visse rensevæsker til elektronik-komponenter.
5.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF6
I det følgende opgøres den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF6 for år 2000. Beregningerne er baseret på førnævnte ind-beretninger om forbrug af stofferne fordelt på anvendelsesområder (afsnit 5.2). For de produktgrupper hvor det er aktuelt, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter.
Den samlede emission af HFC-er, PFC-er og SF6 er for 2000 beregnet til ca. 818.000 tons CO2-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 700.000 tons CO2-ækvivalenter i 1999, hvilket svarer til en samlet stigning på knap 120.000 tons CO2-ækvivalenter eller ca. 17%. Årsagen til stigningen er emis-sioner fra en større installerede mængder.
Det samlede GWP-bidrag fordelt på HFC-er, PFC-er og SF6 fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 5.5
GWP-bidraget fordelt på stofgrupper
Stofgruppe |
DK-forbrug, tons |
GWP-bidrag, tons |
HFC-er |
1016 |
730.090 |
PFC-er |
6,9 |
28.300 |
SF6 |
9 |
59.240 |
I alt |
|
817.630 |
5.3.1 Emission af HFC-er fra kølemidler
Ved opgørelsen af emissionen af kølemidler skelnes der mellem:
| Køleskabe og frysere til husholdningsbrug |
| Kommercielle køleanlæg og stationære airconditionanlæg |
| Mobile airconditionanlæg og køleanlæg (i biler, lastbiler, busser, tog m.v.) |
Det årlige tab af HFC-er ved samling og påfyldning af køleudstyr vil typisk variere fra 2 til 5% af den påfyldte mængde afhængigt af apparattyper. Fra husholdningsapparater tabes kun 2%, fra kommercielle køleanlæg 2-5% og fra mobile anlæg 4-5% /4/. For de 2 sidstnævnte tilfælde er der i beregningerne anvendt det gennemsnitlige tab.
Ved drift af køleskabe og frysere til husholdningsbrug vil kun en meget lille del af den samlede mængde kølemiddel tabes (1% pr. år). Tabet er meget større for kommercielle køleanlæg (17% pr. år) og mobile køleanlæg (30% pr. år) /4/. Bortskaffelse af køleskabe og køleanlæg med HFC-er som kølemiddel antages endnu ikke at være aktuelt, idet der regnes med gennemsnitlige levetider på 12-15 år.
Tabel 5.6 viser emissionsfaktorer for beregning af emissionen af kølemiddel fra husholdnings- og kommercielle køle/fryseskabe, kommercielle stationære køleanlæg og mobile anlæg.
Tabel 5.6
Faktorer til beregning af emission fra køle/fryseskabe, køleanlæg,
stationære A/C og mobile anlæg /4/
|
Køl/frys |
Kommercielle anlæg og stationære A/C |
Mobile anlæg |
Påfyldning |
2% |
3,5% |
4,5% |
Drift |
1% |
17% |
30% |
Destruktion |
83% |
11,5% |
5,5% |
Levetider |
16 år |
6 år |
12 år |
Kommercielle køleanlæg og stationære klimaanlæg
Den største kilde til emission er stationære kommercielle køleanlæg som er køleanlæg der anvendes i bl.a. supermarkeder eller i industrien. Det mest anvendte kølemiddel i denne produktgruppe er HFC-134a og HFC-404a.
Hvad angår stationære klimaanlæg anvendes hovedsageligt HFC-407c som er et højtemperatur kølemiddel og erstatningsprodukt for HCFC-22.
Derudover anvendes i mindre grad kølemidlerne HFC-401a, HFC-402a, HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a og HFC-507.
Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i stationære kommercielle køleanlæg, da påfyldning sker på stedet efter installation.
I tabel 5.7 er den aktuelle emission opgjort for de specifikke HFC-er. Den totale emission for alle HFC-erne er omregnet til CO2-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier.
Ved beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a) er der anvendt en "worst case" betragtning på basis af HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125). GWP-værdien for HFC-410a er 1.725.
Tabel 5.7
Aktuel emission og GWP-bidrag fra kommercielle køleanlæg 2000 og 2010 (uden
regulering), tons
Kilde |
Stof |
Forbrug, DK |
Installerede mængde |
Aktuel emission |
GWP-bidrag 2000 |
GWP-bidrag 2010 |
Kommercielle Køleanlæg og stationære A/C |
HFC-134a |
172,4 |
509 |
82 |
106.000 |
212.600 |
HFC-401a |
9,5 |
45 |
8 |
140 |
510.400 |
|
HFC-402a |
4,2 |
36 |
7 |
11.260 |
170 |
|
HFC-404a |
165,8 |
489 |
76 |
249.100 |
7.400 |
|
HFC-407c |
44,7 |
94 |
12 |
18.330 |
63.700 |
|
HFC-507a |
23,9 |
42 |
5 |
14.700 |
68.700 |
|
Andre HFC-er 1) |
23,9 |
80 |
12 |
21.420 |
39.800 |
|
Alle stoffer |
|
|
|
420.950 |
902.770 |
1) |
Kategorien andre dækker HFC -408a, -409a, -410a (til beregning af emission anvendes en "worst case" på basis af GWP-værdien fra HFC-410a). |
Sammenlignet med emissionen i 1999 er GWP-bidraget fra kommercielle køleanlæg og
stationære A/C øget fra 335.500 tons CO2-ækvivalenter i 1999 til 420.950
tons i 2000, hvilket er en stigning på 25%.
Ved en fremskrivning af emissionerne til 2010 under forudsætning af, at forbruget er som i 2000 og at stofferne ikke reguleres, skønnes GWP-bidraget fra kommercielle køleanlæg i 2010 at være ca. 900.000 tons.
Køle/fryseskabe
Den aktuelle emission fra kølemidler i køle/fryseskabe er beregnet på basis af forbrug, korrigeret for import og eksport af HFC-er. I beregningen er det forudsat, at der ikke forekommer nogen opsamling af HFC-er ved bortskaf-felse.
Ved korrigering for import og eksport er anvendt de beregnede tal fra /3/. Beregningen er foretaget på basis af Danmarks statistik udenrigshandel ud fra gennemsnitstal for indholdet af HFC 134a i et standardkøle/fryseskab produceret i 1999. Statistisk grunddata fremgår af bilag 2.
Tabel 5.8 viser den aktuelle emission fra køle/fryseskabe i 2000.
Tabel 5.8
Emission af kølemiddel fra køle/fryseskabe 2000 og 2010, tons
|
2000 |
2010 |
2000 |
2010 |
Forbrug |
240 |
240 |
9 |
9 |
Emission ved fremstilling |
5 |
5 |
<1 |
<1 |
Eksport |
141 |
141 |
- |
- |
Installerede mængde |
622 |
1413 |
59 |
136 |
Emission fra installerede mængde |
5 |
14 |
1 |
1 |
Emission fra destruktion |
0 |
23 |
0 |
0 |
Aktuel emission |
10 |
41 |
<1 |
<1,5 |
GWP bidrag, 1000 tons CO2-ækvivalenter |
13,2 |
53,6 |
2,2 |
4,8 |
Den samlede emission af HFC-kølemiddel fra køle/fryseskabe i 2000 er beregnet til 15.400
tons CO2-ækvivalenter, hvilket er en svag stigning i forhold til 1999, hvor
emissionen var 14.000 tons.
Forudsat, at kølemidlerne ikke opsamles til destruktion i forbindelse med bort-skaffelse og at forbrug og eksport er som i 2000 vil det samlede GWP-bidrag fra kølemidler fra køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe stige til ca. 58.400 tons i 2010. Denne stigning øges frem til 2020 hvor bortskaffelse af de HFC-baserede køle/fryseskabe for alvor er aktuel. De årlige mængder fra destruktion i perioden 2010-2020 skønnes til 60-110 tons HFC-134a pr. år.
Mobile A/C og mobile køleanlæg
Emissionen fra mobile A/C og køleanlæg stammer fra påfyldning og tab af HFC-134a og HFC-404a.
I beregningen er der korrigeret for import af HFC-134a, som er den eneste HFC der importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. Emission af HFC-404a er primært fra mobile køleanlæg i lastbiler, men kan også komme fra ældre A/C i personbiler. Det vil dog være ubetydelige mængder, hvorfor det ikke vurderes at være relevant at korrigere for import og eksport. HFC-134a bruges ligeledes som kølemiddel i mobile køleanlæg.
Der findes ikke statistik over biler med A/C anlæg, men der udarbejdes statistikker for import af biler og lastbiler, som mængden af A/C anlæg kan estimeres ud fra.
I 1998 blev den installerede mængde af A/C anlæg i danske personbiler og lastbiler beregnet på basis af et scenarie, hvor 10% af de importerede biler i 1998 havde A/C-anlæg og 50% af de importerede lastbiler havde A/C-anlæg. Statistisk grunddata for 1998 fremgår af bilag 6.3 /2/. Disse data er anvendt som beregningsgrundlag for 2000. Det vurderes dog, at andelen af importerede personbiler og lastbiler med A/C er øget siden 1998.
Emissionen af HFC-er fra mobile A/C og køleanlæg er sammenfattet i neden-stående tabel.
Der regnes med et tab på 4,5% ved påfyldning samt et årligt tab af HFC på 30%. Genfyldning af anlæg foretages med 3-4 års interval, hvis A/C er i god stand. Levetid for A/C er ca. 12 år, svarende til bilens forventede levetid (jf. tabel 5.6). Ved destruktion vurderes A/C anlægget at have et indhold på ca. 75% af mængden. Ellers vil anlægget ikke have nogen køleeffekt /4/.
Tabel 5.9
Emission af HFC-er fra mobile A/C og køleanlæg, tons
|
2000 |
2010 |
2000 |
2010 |
2000 |
2010 |
Forbrug |
24 |
24 |
0 |
0 |
18 |
18 |
Emission fra påfyldning |
1 |
1 |
0 |
0 |
<1 |
<1 |
Import |
28 |
28 |
- |
- |
- |
- |
Installerede mængde |
150 |
160 |
3 |
0 |
55 |
55 |
Emission fra installerede mængde |
42 |
48 |
1 |
0 |
16 |
17 |
Emission fra destruktion |
0 |
3 |
0 |
0 |
0 |
1 |
Aktuel emission |
43 |
52 |
1 |
0 |
17 |
18 |
GWP bidrag, 1000 tons CO2 |
56,4 |
67,2 |
2,.2 |
0 |
55,1 |
60 |
Emissionen fra mobile A/C og køleanlæg i 2000 er opgjort til 113.710 tons CO2-ækvivalenter.
Dette inkluderer et lille bidrag fra den installerede mængde HFC-402a på 2.170 tons (jf.
Tabel 1.3).
5.3.2 Emission af HFC-er fra skumplast produkter og drivmidler
Ved beregning af emissionen af HFC-er anvendt i skumplast-produkter er der 2 beregningsprincipper, afhængig af produkttypen;
1) hård PUR skumplast (lukkede celler)
2) blød PUR skumplast (åbne celler)
Ved beregning af emissionen fra skumplast produkter er følgende beregningsgrundlag anvendt.
Tabel 5.10
Faktorer til beregning af emission fra skumplast produkter
|
Hård PUR skum |
Blød PUR skum |
Polyether-skum |
Tab ved produktion |
10% |
100% |
15% |
Årligt tab |
4,5% |
- |
4,5% |
Levetid |
20 |
- |
1-10 (3 år) |
Isoleringsskum
Hård skumplast opskummet med HFC-134a er hovedsageligt isoleringsskum i køle/fryseskabe. Ved beregninger af emissionen fra isoleringsskum i køle/ fryseskabe er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe. Denne beregning udføres på basis af 1998 nøgletal for gennemsnitsindholdet i køle/fryseskabe, frysere mv. til husholdninger. Ud fra producentoplysninger er det gennemsnitlige indhold skønnet til 240 g pr. produkt og i 1998 var der en nettoeksport på 2 tons HFC 134a (se bilag 3).
Det er meget begrænset, hvad der anvendes af HFC-134a til isoleringsskum i industrielle og kommercielle køleanlæg. Denne form for isoleringsskum produceres primært på HCFC-141b.
Den aktuelle emission af HFC 134a fra isoleringsskum er sammenfattet i tabel 5.11.
Tabel 5.11
Emission af HFC-er fra isoleringsskum, tons
|
2000 |
2010 |
Forbrug |
215 |
215 |
Emission ved fremstilling |
21 |
21 |
Eksport |
2 |
2 |
Installerede mængde |
1337 |
2412 |
Emission fra installerede mængde |
54 |
105 |
Aktuel emission |
75 |
126 |
GWP-bidrag, 1000 tons CO2-ækvivalenter |
98 |
164 |
Det fremgår af fremskrivningen til 2010, at den installerede mængde øges betydeligt til
år 2010, hvis HFC-134a fortsat anvendes som opskumnings-middel med samme forbrug som i
2000.
Opskumning af polyether
Emissionen af HFC-134a fra polyetherbaseret sko/skoproduktion skønnes i 2000 til 6,7 tons, hvoraf ca. 5,7 tons kommer bortskaffelse af udtjente sko, ca. 0,8 tons kommer fra tab ved fremstilling af skosåler i Danmark og ca. 0,2 tons er tab fra stock. Stock skønnes at være 3,1 tons i 2000.
Emissionen svarer til et bidrag på ca. 8.730 tons CO2-ækvivalenter.
Denne emission er under forudsætning af, at alt HFC-134a frigives til atmosfæren ved forbrænding, som anses for den mest sandsynlige bortskaffelsesform.
Ved korrigering for import er tidligere beregning fra 1998 anvendt. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether og i 1998 blev der importeret ca. 12,8 mio. par sko (Danmarks Statistik, Udenrigshandel), hvor det skønnes at et par sko i gennemsnit indeholder 8 g HFC 134a. Eksport er skønnet til 0,3 tons HFC-134a.
Fugeskum/blødt skum/aerosol-spray
Emissionen af HFC-er fra fugeskum og blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Emissionen fra blødt skum sker ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/ eksport.
I Danmark produceres ikke længere fugeskum, hvorfor emission fra fugeskum alene kommer fra importerede fugeskum produkter. Beregning af import af fugeskum er baseret på tidligere oplysninger fra producenter /2./. Det er oplyst, at det som gennemsnitsbetragtning er rimeligt at antage en blanding bestående af 100 g HFC-134a og 25g HFC-152a pr. dåse fugemasse. Ved emissionsberegningen er det forudsat, at fuge-massen anvendes samme år, som den er produceret.
Det er skønnet af producenter i 1998, at der importeres HFC-baserede fugemasser svarende til 10 tons HFC-134a og 1 tons HFC-152a. Denne import-mængde antages også at gælde for 2000. Det svarer til et GWP-bidrag fra fugeskum i 2000 på 13.140 tons CO2-ækvivalenter.
Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark og emissionen af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er lig med forbruget af HFC-baserede aerosol-spray i Danmark efter korrigering for import og eksport. Samlet er emissionen fra disse 2 områder i alt 46 tons HFC-134a svarende til 58.080 tons CO2 ækvivalenter og 14 tons HFC-152a, svarende til 2.020 tons CO2 ækvivalenter, hvilket er en mindre reduktion sammenlignet med 1999, hvor den samlede emission var beregnet til 75.080 tons CO2 ækvivalenter.
Lægemidler
Grundet den marginale emission er HFC-emissionen fra lægemidler ikke opgjort i år.
5.3.3 Emission af svovlhexafluorid
Den samlede emission af SF6 i 2000 er beregnet til ca. 2,5 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 59.240 tons CO2 ækvivalenter. Nettoforbruget var 9 tons.
Emissionen kommer fra 4 kilder, hvoraf termoruder giver det største enkeltbidrag på 40%, derefter metalværker med et bidrag på 36%, afbrydere i højspændingsanlæg med et bidrag på ca. 19% og kondisko med et bidrag på ca.5% af den samlede emission af SF6 i 2000.
Termoruder
Emissionsberegningen af SF6 fra termoruder er opgjort ud fra oplysninger om emissionen fra producenter og branchekyndige. Nedenstående emissions-faktorer anvendes. Emissionen af SF6 i en termorudes livscyklus forekommer i 3 faser:
| Vinduesproduktion, 15% i forbindelse med påfyldning. |
| Løbende tab efter montering, 1% pr. år. |
| Emission ved bortskaffelse af vindue, svarende til restindholdet af SF6. Med en forventet gennemsnitlig levetid på 20 år, svarer det til en emission på 66% ved destruktion. I relation til emissionsberegningen forudsættes det, at vinduerne ikke aftappes før bortskaffelse. |
Ved beregning af import og eksport af SF6-fyldte termoruder er der regnet med en nettoeksport på 50%.
Tabel 5.12
Emission af SF6 fra termoruder, tons
|
2000 |
2010 |
2015 |
Forbrug |
4,1 |
0 |
0 |
Emission fra produktion |
0,6 |
0 |
0 |
Tab fra installerede termoruder |
0,4 |
0,4 |
0,2 |
Eksport |
1,8 |
0 |
0 |
Emission ved bortskaffelse |
0 |
0 |
3,7 |
Installeret mængde |
40,2 |
38,3 |
20,2 |
Aktuel emission |
1 |
0,4 |
4 |
GWP-bidrag, 1000 tons CO2 ækvivalenter |
24,1 |
9,2 |
94,9 |
Det fremgår af fremskrivningen til 2010 at emissionen falder til ca. 9.200 tons CO2
ækv. på grund af en forventet stop af brugen af SF6 i termoruder. Producenter
oplyser, at forbruget forventes at være 0 fra 2003 som følge af den teknologiske
udvikling. Det er forudsat i fremskrivningen, at forbruget er 0 i 2003. De efterfølgende
år, vil emissionen stige igen på grund af begyndende bortskaffelse/udskiftning af
vinduer med SF6 termoruder og i 2015 skønnes GWP-bidraget fra termoruder at
være 94.900 tons CO2 ækv. Emissionen vil fortsætte og gradvis reduceres frem
til 2023, hvor emissionen er 0.
Metalværker
Metalværker anvender svovlhexafluorid som beskyttelsesgas ved magnesium-smeltning. For anvendelser inden for metalindustrien er forbruget lig med emission til luften /4/. Ifølge oplysninger fra importører og producenter, var forbruget i 2000 0,9 tons, svarende til et GWP-bidrag på 21.290 tons CO2 ækvivalenter.
Afbrydere i højspændingsanlæg
SF6 påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af anlæg eller ved service og reparation. Hovedparten af påfyldningen sker på nye anlæg og en mindre del af forbruget anvendes til efterfyldninger /11/.
Emissioner fra afbrydere i højspændingsanlæg forekommer i forbindelse med:
| tab på 5% ved påfyldning af ny gas |
| løbende tab på 0,5% af installerede mængde |
| tab på 5% ved aftapning og genanvendelse af brugt gas |
Der regnes ikke med at være emissioner i forbindelse med bortskaffelse, idet brugt SF6 aftappes fra afbryderne og enten genanvendes internt af det pågældende elselskab eller genanvendes eksternt via en indsamlingsordning. Emissionen ved ekstern genanvendelse er beregnet ud fra en forudsætning om, at 0,5% af den årlige installerede mængde sendes til ekstern genanvendelse.
Den installerede mængde af SF6 er opgjort til 57,3 tons i 2000 /11/. Opgørelsen fra /11/ er baseret på en kvantitativ kortlægning af elsektoren og er temmelig præcis.
I tabel 5.13 er den aktuelle emission fra SF6-afbrydere opgjort.
Tabel 5.13
Emission af SF6 fra afbrydere i højspændingsanlæg 2000, 2010 og
2015, tons
|
2000 |
2010 |
2015 |
Forbrug |
4 |
1 |
1 |
Emission ved service |
0,2 |
<0,1 |
<0,1 |
Emission ved genanvendelse |
0 |
0,02 |
0,03 |
Emission fra installeret mængde |
0,27 |
0,4 |
0,5 |
Installeret mængde |
57,3 |
64,1 |
67,1 |
Aktuel emission |
0,50 |
0,4 |
0,4 |
GWP-bidrag, 1000 tons CO2 ækvivalenter |
11,2 |
9,3 |
9,6 |
Laboratorier
Der er ikke registreret noget forbrug i 2000 og emissionen skønnes at være helt marginal.
Løbesko
Det er oplyst af importører, at mængden af SF6 importeret via løbesko udgør ca. 1 ton, som er importeret i løbet af perioden 1990-1998. Emissionen af SF6 forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 2000, som de foregående år skønnet til 0,11 tons, hvilket svarer til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO2 ækvivalenter. Forbruget af SF6 i løbesko stopper i år 2003.
5.3.4 Emission af perfluorerede kulbrinter
Den samlede emission af perfluorpropan er beregnet til 28.300 tons CO2 ækv. i 2000 og det totale forbrug var ca. 6,9 tons. Perfluorpropan er den eneste kendte perfluorerede kulbrinte, der anvendes i Danmark. Emissionen kommer fra kølemidler til kommercielle køleanlæg og rensevæsker til elektronik.
Forbruget af perfluorpropan i kølemidler til kommercielle køleanlæg var i 2000 ca. 6,4 tons og den installerede mængde i kommercielle køleanlæg er opgjort til ca. 22 tons. Emission i 2000 er beregnet til ca. 4 tons, svarende til et GWP-bidrag på 24.520 tons CO2 ækvivalenter. Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukter anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter.
Forbruget af perfluorpropan i rensevæsker til elektronik er oplyst til 0,5 tons i 2000.
6 Referenceliste
| /1/ | Arbejdsrapport nr. 20. Forbrug og emissioner af 8 fluorerede
og klorerede kulbrinter, Miljøstyrelsen, 1996. [Tilbage] |
| /2/ | Miljøprojekt nr. 523. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse
drivhusgasser - 1998, Miljøstyrelsen, 2000. [Tilbage] |
| /3/ | Udenrigshandelen fordelt på varer og land. Januar-december
1989, 1990-1999. Danmarks Statistik. [Tilbage] |
| /4/ | Reference Manual and Workbook of the IPCC 1996 Revised
Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, IPCC Switzerland September 1996. [Tilbage] |
| /5/ | Ozonlaget og drivhuseffekten. Miljøstyrelsen, april 1996. [Tilbage] |
| /6/ | Beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv. Nordisk
Ministerråd, okt. 1997. [Tilbage] |
| /7/ | DEFU Komiterapport 94. Håndtering af SF6 og dets
reaktionsprodukter i elforsyningsanlæg. [Tilbage] |
| /8/ | Methods used to Estimate Emission Inventories of
Hydrofluorocarbons, Perfluorocarbons and Sulphur Hexafluoride. Draft report prepared for
the UNFCCC secretariat. March Consulting, May 1999. [Tilbage] |
| /9/ | Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer
og udvikling. TEMA-rapport fra DMU, 29/1999. [Tilbage] |
| /10/ | Erstatning af kraftige drivhusgasser (HFC'er, PFC'er, SF6).
Per Henrik Pedersen, Miljøstyrelsen 1998. [Tilbage] |
| /11/ | Indsamling og genanvendelse af SF6 fra
højspændingsanlæg. Tomas Sander Poulsen, Miljøstyrelsen 2000. [Tilbage] |
| /12/ | Denmark’s National Inventory Report – Submitted
under the UN Convention on Climate Change. Illerup, J.B., Lyck, E., Winther, M. Rasmussen,
E. DMU, 2000 Arbejdsrapport nr. 127 (http://arbejdsrapporter.dmu.dk).
[Tilbage] |
| /13/ | Arbejdsrapport nr. 580. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse
drivhusgasser - 1999, Miljøstyrelsen, 2001. [Tilbage] |
| /14/ | Denmark’s National Inventory Report. Submitted under the
UN Framework Convention on Climate Change 1990-1999. Emissions Inventories. Department of
Policy Analysis. Illerup, Lyck, Winther, 2001. 675 pp Research Notes from NERI 149 (http://www.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/
3_arbrapporter/rapporter/AR149.pdf) [Tilbage] |
| /15/ | Annual Danish Atmospheric Emissions Inventory. 1999. Illerup,
Andersen, Winther, Lyck, Bruun. National Environmental Research Institute, Denmark. 8 pp. [Tilbage] |
Bilag 1
ODP-værdier for ozonlagsnedbrydende stoffer og GWP-værdier for rene drivhusgasser
Tabel 1.a
Ozonlagsnedbrydende stoffer, deres kemiske formel og
ODP-værdier - Reguleret af Montreal Protokollen.
Stofnavn |
Kemiske formel |
ODP-værdi |
CFC-er |
|
|
CFC-11 |
CFCl3 |
1,0 |
CFC-12 |
CF2Cl2 |
1,0 |
CFC-113 |
C2F3Cl3 |
0,8 |
CFC-115 |
C2F5Cl |
0,6 |
Andre CFC-er |
- |
- |
Tetrachlormethan |
CCl4 |
1,1 |
1,1,1-trichlorethan |
CH3CCl3 |
0,1 |
Haloner |
|
|
Halon-1301 |
CF3Br |
10 |
Halon-1211 |
CF2BrCl |
3 |
Halon-2402 |
CF2BrCF2Br |
6 |
Methylbromid |
CH3Br |
0,6 (1) |
HCFC-er |
|
|
HCFC-22 |
CHF2Cl |
0,055 |
HCFC-141 b |
C2H3FCl2 |
0,11 |
HCFC-142 b |
C2H3F2Cl |
0,065 |
(1) |
ændret fra 0,7 til 0,6 ved 7. partsmøde i Montreal Protokollen, dec. 1995. 0,6 er brugt i beregningerne for 1996 og 1997. |
Tabel 1.b
Rene(1) drivhusgasser, deres kemiske formel og GWP-værdier
omfattet af Kyoto-protokollen.
Stofnavn |
Kemiske formel |
GWP-værdi |
HFC-er |
|
|
| HFC-32 | CH2FH2 |
650 |
| HFC-125 | C2HF5 |
2.800 |
| HFC-134 a | CF3CFH2 |
1.300 |
| HFC-143 a | C2H3F3 |
3.800 |
| HFC-152 a | CF2HCH3 |
140 |
| HFC-404 a(2) | - |
3.260 |
| HFC-401a(3) | - |
18 |
| HFC-402a(4) | - |
1.680 |
| HFC-407c(5) |
|
1.525 |
| HFC-408a(6) |
|
1.030 |
| HFC-409a(7) |
|
0 |
| HFC-410a(8) |
|
1.725 |
| HFC-507a(9) |
|
3.300 |
Svovlhexafluorid |
SF6 |
23.900 |
Perfluorerede kulbrinter |
|
|
Tetrafluormethan (perfluormethan) |
CF4 | 6.500 |
Fluorethan (perfluorethan) |
C2F6 | 9.200 |
Fluorpropan (perfluorpropan) |
C3F8 | 7.000 |
Fluorcyclobutan (perfluorcyclobutan) |
C-C4F8 | 8.700 |
Fluorhexan (perfluorhexan) |
C6F14 | 7.400 |
(1) |
uden ozonlagsnedbrydende effekt. |
| (2) | blanding bestående af 52% HFC-143a, 44% HFC-125 og 4%
HFC-134a. GWP-værdien er beregnet herudfra. |
| (3) | blanding bestående af 53% HCFC-22, 13% HFC-152a og 34% HCFC-124. GWP-værdien er beregnet herudfra. |
| (4) | blanding bestående af 38% HCFC-22, 60% HFC-125 og 2%
propan. GWP-værdien er beregnet herudfra. |
| (5) | blanding bestående af 25% HFC 125, 52% HFC 134a, 23% HFC
32. GWP-værdien er beregnet herudfra. |
| (6) | blanding bestående af 46% HFC 143a, 7% HFC 125. GWP-værdien er beregnet herudfra. |
| (7) | en HFCFC blanding bestående udelukkende af HCFC'er, hvorfor GWP værdien ud fra klimakonventionens retningslinier er 0 da blandingen ikke indeholder drivhusgasser. Den reelle GWP-værdi er 1.440. |
| (8) | Blanding bestående af 50% HFC 32 og 50% HFC-125 |
| (9) | blanding bestående af 50% HFC 125, 50% HFC 143a. GWP-værdien er beregnet herudfra. |
Bilag 2
Statistiske data for import/eksport-beregninger
Tabel 1
Statistiske data vedr. import og eksport beregnet som nettoeksport af køleskabe og
frysere (kommercielle + husholdninger).
Import/eksport af køl/frys
Nøgletal, kølemiddel+skum: |
g 134a |
Køl/fryseskabe |
351 |
Køleskabe |
305 |
Kummefryser |
404 |
Fryseskabe |
367 |
Eksport, stk |
1998 |
1997 |
1996 |
1995 |
1994 |
1993 |
1992 |
Køl/fryseskabe |
26.387 |
65.491 |
40.040 |
48.332 |
47.851 |
72.017 |
66.488 |
Køleskabe |
-109.550 |
4.308 |
-30.381 |
-90.011 |
-29.184 |
-11.382 |
-7.250 |
Kummefryser |
815.523 |
778.580 |
701.748 |
879.172 |
855.691 |
771.198 |
766.453 |
Fryseskabe |
89.878 |
135.376 |
56.385 |
72.232 |
68.278 |
80.312 |
92.278 |
Eksport, enheder i alt |
822.238 |
983.755 |
767.792 |
909.725 |
942.636 |
912.145 |
917.969 |
Exp. af skum (a16- kummefrysere) |
6.715 |
205.175 |
66.044 |
30.553 |
86.945 |
140.947 |
151.516 |
HFC-eksport, ton |
|
|
|
|
|
|
|
HFC 134a |
338,3 |
388,5 |
309,0 |
371,2 |
372,4 |
90,7 |
0,0 |
HFC 134a (skum) |
197,3 |
236,1 |
184,3 |
218,3 |
169,7 |
54,7 |
|
HFC 134a (køl) |
141,0 |
152,4 |
124,7 |
152,9 |
202,7 |
36,0 |
|
HFC-134a (skum, exp) |
1,6 |
49,2 |
15,9 |
7,3 |
20,9 |
33,8 |
36,4 |
Det bemærkes, at det er en væsentlig forenkling, da mængden af HFC anvendt til
opskumning eller som kølemiddel varierer, afhængig af produktets størrelse og
producent. De anvendte gennemsnitsmængder er vist i tabel 2.
Tabel 2
Gennemsnitsindhold af HFC-kølemiddel i køleprodukter til husholdninger og
kommercielle køle/fryseskabe.
Kategori |
Køl/fryseskab |
Køleskab |
Kummefryser |
Fryseskab |
HFC-134a |
111 g |
65 g |
164 g |
127 g |
Tabel 3
Statistiske data vedrørende import og eksport af personbiler og
lastbiler.
Aircondition |
Personbiler |
Lastbiler |
I alt, tons |
Nettoimport, 1998 |
151.385 |
26.249 |
|
Andel med A/C |
151.38,5 |
13.124,5 |
|
Mængde HFC 134a, kg |
11.353,875 |
16.405,625 |
27,8 |
Personbil: 10% med A/C og 0,75 kg - 134a
Lastvogn: 50% med A/C og 1,25 kg - 134a
Tabel 4
Fremskrivning med 30% i år 2005
Aircondition |
Personbiler |
Lastbiler |
I alt, tons |
Nettoimport, 1998 |
151.385 |
26249 |
|
Andel med A/C |
45415,5 |
13124,5 |
|
Mængde HFC 134a, kg |
34.061,625 |
16405,625 |
50,5 |
Tabel 5
Fremskrivning med 50% i år 2005, personbiler
Aircondition |
Personbiler |
Lastbiler |
I alt, tons |
Nettoimport, 1998 |
151.385 |
26249 |
|
Andel med A/C |
75692,5 |
13124,5 |
|
Mængde HFC 134a, kg |
56769,375 |
16405,625 |
73,2 |
Bilag 3
Forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer i Grønland
Danmarks Statistik registrerer henholdsvis importen til Grønland og eksporten fra Danmark til Grønland.
Det formodes, at al CFC eksporteret til Grønland i 2000 er genanvendt CFC.
Udviklingen i forsyningen i årene fra 1990 til 2000 er vist i tabel 1.
Tabel 1
Udvikling i forsyningen på Grønland på grundlag af Danmarks Statistik,
tons.
Stof |
1990 |
1991 |
1992 |
1993 |
1994 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
CFC-11 |
5,5 |
0,1 |
4,5 |
0 |
2,2 |
1,6 |
0 |
0 |
2,1 |
1,9 |
<0,3 |
CFC-12 |
6,0 |
0 |
0,1 |
0 |
0,7 |
6,7 |
10,3 |
0 |
1,2 |
0 |
0 |
CFC-113 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
<0,2 |
CFC-115 |
- |
- |
- |
31 |
5,5 |
0 |
0 |
0,2 |
0,4 |
0 |
0 |
Alle CFC-er |
13 |
7 |
6 |
31 |
8 |
8 |
10 |
0,2 |
3,7 |
1,9 |
<0,5 |
Det har ikke været muligt ud fra statistikken at opgøre forbruget af andre stoffer end
de, der fremgår af tabellen. Hvad angår stofgruppen "Halogenderivater af methan,
ethan eller propan", som antages bl.a. at indeholde HFC-er og HCFC-er har eksporten
til Grønland været 0 tons i 2000. I 1999 var eksporten 29,3 tons.
Der har været en reduktion i forbruget af CFC-er i 2000 fra 1,9 tons i 1999 til <0,5 tons i 2000. Forsyningen af HCFC-22 er faldet fra 13,5 tons i 1999 til ca. 5,2 tons i 2000.
Det totale Grønlandske ODP-vægtede forbrug i 2000 er ud fra disse data beregnet til <0,7 ODP-tons.
Bilag 4
GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er, og SF6 1993-2020.
I nedenstående tabel er det beregnede GWP-bidrag fremskrevet.
Ved fremskrivning af emissionerne er der taget udgangspunkt i et "steady state" forbrug med 2000 som referenceår uden nogen form for regulering af stofferne. Der er ikke taget højde for den forventede stigning i forbruget inden for flere anvendelsesområder, lige såvel som en forventet reduktion inden for andre anvendelsesområder.
Det beregnede GWP-bidrag udtrykker den aktuelle emission korrigeret for import og eksport.
Tabel 1
GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er og SF6 1993-20211