| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser - 2000

5 Drivhusgasser

5.1 Import af stoffer

En samlet oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-2000.

5.1.1 HFC-er

HFC-er er importeret af 10 virksomheder i 2000, heraf er 6 danske leverandører og 4 er brugervirksomheder, der importerer direkte fra andre EU-lande. En betydende leverandør har ikke ønsket bidrage med besvarelse af de udsendte spørgeskemaer. Der er derfor anvendt 1999-tal for import og salg fra den pågældende leverandør i stedet, hvilket giver en usikkerhed ved det samlede forbrug af HFC-er.

Den samlede import af alle HFC-er er ifølge importørerne steget fra 978,2 tons i 1999 til 1026,9 tons i 2000. Stigningen skyldes en større import af HFC-134a, 407a og 507a.

Importen af HFC-134a er steget med 66,5 tons fra 644,6 tons i 1999 til 711,1 tons i 2000.

Importen af HFC-152a er 16,4 tons i 2000 mod 35,8 tons i 1999. Importen af HFC-404a er 193,1 tons i 2000 mod 193,7 tons i 1999.

Importen af HFC-407c er 44,7 tons (40 tons i 1999). Stigningen skyldes, at HFC-407c er erstatningskølemiddel for HCFC-22 i stationære A/C anlæg.

Importen af andre HFC-er (HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a, HFC-227 og HFC-23) er 24,1 tons i 2000 (29,2 tons i 1999).

Importen af HFC-507a er steget til 23,9 tons i 2000 fra ca. 10 tons i 1999 og importen af HFC-401a er 9,5 tons og HFC-402a er 4,2 tons. Det er nogenlunde det samme niveau som for 1999.

5.1.2 Svovlhexafluorid

3 importører oplyser at have importeret og solgt 7 tons svovlhexafluorid i 2000. Anvendelsesområderne er glasindustrien, metalværker og højspænd-ingsanlæg samt en lille mængde til laboratorieformål.

Herudover har en udstyrsleverandør af GIS-anlæg (afbryder i højspændings-anlæg) importeret 2 tons SF₆ i 2000 fra et andet EU land /11/.

5.1.3 Perfluorerede kulbrinter

3 importører oplyser at have importeret blandingsprodukter indeholdende en perfluorforbindelse. Det drejer sig om perfluorpropan, C₃F_8, til køleformål i kommercielle køleanlæg. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 6,88 tons.

1 producent oplyser at have importeret og solgt rensevæsker til elektronik indeholdende ca. 0,54 tons perfluorpropan.

Tabel 5.1
Udviklingen i import af drivhusgasser, tons.

5.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder

Opgørelsen af forbruget fordelt på anvendelsesområder er skønnet på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning). Forbruget fordelt på anvendelses-områder er angivet i tabel 5.2.

Tabel 5.2
Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 2000, tons.

Se her!

5.2.1 Forbrug af HFC som kølemiddel

Forbruget fordelt på anvendelsesområder er baseret på oplysninger fra producenter og importører samt data fra KMO, som modtager indberetninger om salg af stoffer fra bl.a. kølemontører og autoværksteder.

Forbruget af kølemidler relateret til køl/frys til husholdninger er beregnet ud fra oplysninger fra brugervirksomheder.

Forbrugene af kølemidler i kommercielle og stationære A/C anlæg samt mobile A/C og køleanlæg er skønnet ud fra KMO data og importøroplysninger

I tabel 5.3 fremgår det relative forbrug af kølemidler fordelt på anvendelses-områder.

Tabel 5.3
Det relative forbrug af kølemidler, fordelt på køleprodukter, tons.

Det største forbrug af HFC kølemidler er relateret til kommercielle stationære køleanlæg, der står for 60% af det samlede forbrug af kølemidler. Dernæst forbruges der 34% til køle/fryseskabe og 6% til mobile A/C og køleanlæg.

Forbruget af HFC-134a udgør 59% af det samlede forbrug og forbruget af HFC-404a udgør 26%.

5.2.2 Forbrug af HFC til opskumning

Forbruget af HFC-134a anvendt til isoleringsskum i køleskabe, frysere og lignende produkter er 214,8 tons i 2000, hvilket er en reduktion i forhold til 1999, hvor forbruget var 241,2 tons. Det er kun 134a, der bruges til denne form for opskumning.

Forbrug af HFC 134a og 152a til andre formål så som opskumning af blødt skum og anvendelse som drivmiddel er ligeledes faldet. Forbruget af HFC-134a er 50,4 tons i 2000 mod 58,8 tons i 1999.

HFC-152a forbruget er faldet fra 35,8 tons i 1999 til 15,4 tons i 2000.

5.2.3 Forbrug af SF₆

Det samlede forbrug af SF₆ i 2000 var 9 tons. Fordelingen af forbruget fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 5.4
Forbrug af SF₆ fordelt på anvendelsesområder.

5.2.4 Forbrug af PFC-er

Det samlede forbrug af Perfluorpropan i 2000 er ca. 6,9 tons. Heraf anvendes ca. 6,3 tons i kølemiddel produkter, hvor perfluorpropan indgår i nogle for-skellige blandingsprodukter, hvor andelen varierer fra 9-39 % (vægt) af produktet. De resterende ca. 0,6 tons perfluorpropan anvendes i visse rensevæsker til elektronik-komponenter.

5.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF₆

I det følgende opgøres den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF₆ for år 2000. Beregningerne er baseret på førnævnte ind-beretninger om forbrug af stofferne fordelt på anvendelsesområder (afsnit 5.2). For de produktgrupper hvor det er aktuelt, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter.

Den samlede emission af HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 2000 beregnet til ca. 818.000 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 700.000 tons CO₂-ækvivalenter i 1999, hvilket svarer til en samlet stigning på knap 120.000 tons CO₂-ækvivalenter eller ca. 17%. Årsagen til stigningen er emis-sioner fra en større installerede mængder.

Det samlede GWP-bidrag fordelt på HFC-er, PFC-er og SF₆ fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 5.5
GWP-bidraget fordelt på stofgrupper

5.3.1 Emission af HFC-er fra kølemidler

Ved drift af køleskabe og frysere til husholdningsbrug vil kun en meget lille del af den samlede mængde kølemiddel tabes (1% pr. år). Tabet er meget større for kommercielle køleanlæg (17% pr. år) og mobile køleanlæg (30% pr. år) /4/. Bortskaffelse af køleskabe og køleanlæg med HFC-er som kølemiddel antages endnu ikke at være aktuelt, idet der regnes med gennemsnitlige levetider på 12-15 år.

Tabel 5.6 viser emissionsfaktorer for beregning af emissionen af kølemiddel fra husholdnings- og kommercielle køle/fryseskabe, kommercielle stationære køleanlæg og mobile anlæg.

Tabel 5.6
Faktorer til beregning af emission fra køle/fryseskabe, køleanlæg, stationære A/C og mobile anlæg /4/

Kommercielle køleanlæg og stationære klimaanlæg

Den største kilde til emission er stationære kommercielle køleanlæg som er køleanlæg der anvendes i bl.a. supermarkeder eller i industrien. Det mest anvendte kølemiddel i denne produktgruppe er HFC-134a og HFC-404a.

Hvad angår stationære klimaanlæg anvendes hovedsageligt HFC-407c som er et højtemperatur kølemiddel og erstatningsprodukt for HCFC-22.

Derudover anvendes i mindre grad kølemidlerne HFC-401a, HFC-402a, HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a og HFC-507.

Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i stationære kommercielle køleanlæg, da påfyldning sker på stedet efter installation.

I tabel 5.7 er den aktuelle emission opgjort for de specifikke HFC-er. Den totale emission for alle HFC-erne er omregnet til CO₂-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier.

Ved beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a) er der anvendt en "worst case" betragtning på basis af HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125). GWP-værdien for HFC-410a er 1.725.

Tabel 5.7
Aktuel emission og GWP-bidrag fra kommercielle køleanlæg 2000 og 2010 (uden regulering), tons

Sammenlignet med emissionen i 1999 er GWP-bidraget fra kommercielle køleanlæg og stationære A/C øget fra 335.500 tons CO₂-ækvivalenter i 1999 til 420.950 tons i 2000, hvilket er en stigning på 25%.

Ved en fremskrivning af emissionerne til 2010 under forudsætning af, at forbruget er som i 2000 og at stofferne ikke reguleres, skønnes GWP-bidraget fra kommercielle køleanlæg i 2010 at være ca. 900.000 tons.

Køle/fryseskabe

Den aktuelle emission fra kølemidler i køle/fryseskabe er beregnet på basis af forbrug, korrigeret for import og eksport af HFC-er. I beregningen er det forudsat, at der ikke forekommer nogen opsamling af HFC-er ved bortskaf-felse.

Ved korrigering for import og eksport er anvendt de beregnede tal fra /3/. Beregningen er foretaget på basis af Danmarks statistik udenrigshandel ud fra gennemsnitstal for indholdet af HFC 134a i et standardkøle/fryseskab produceret i 1999. Statistisk grunddata fremgår af bilag 2.

Tabel 5.8 viser den aktuelle emission fra køle/fryseskabe i 2000.

Tabel 5.8
Emission af kølemiddel fra køle/fryseskabe 2000 og 2010, tons

Den samlede emission af HFC-kølemiddel fra køle/fryseskabe i 2000 er beregnet til 15.400 tons CO₂-ækvivalenter, hvilket er en svag stigning i forhold til 1999, hvor emissionen var 14.000 tons.

Forudsat, at kølemidlerne ikke opsamles til destruktion i forbindelse med bort-skaffelse og at forbrug og eksport er som i 2000 vil det samlede GWP-bidrag fra kølemidler fra køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe stige til ca. 58.400 tons i 2010. Denne stigning øges frem til 2020 hvor bortskaffelse af de HFC-baserede køle/fryseskabe for alvor er aktuel. De årlige mængder fra destruktion i perioden 2010-2020 skønnes til 60-110 tons HFC-134a pr. år.

Mobile A/C og mobile køleanlæg

Emissionen fra mobile A/C og køleanlæg stammer fra påfyldning og tab af HFC-134a og HFC-404a.

I beregningen er der korrigeret for import af HFC-134a, som er den eneste HFC der importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. Emission af HFC-404a er primært fra mobile køleanlæg i lastbiler, men kan også komme fra ældre A/C i personbiler. Det vil dog være ubetydelige mængder, hvorfor det ikke vurderes at være relevant at korrigere for import og eksport. HFC-134a bruges ligeledes som kølemiddel i mobile køleanlæg.

Der findes ikke statistik over biler med A/C anlæg, men der udarbejdes statistikker for import af biler og lastbiler, som mængden af A/C anlæg kan estimeres ud fra.

I 1998 blev den installerede mængde af A/C anlæg i danske personbiler og lastbiler beregnet på basis af et scenarie, hvor 10% af de importerede biler i 1998 havde A/C-anlæg og 50% af de importerede lastbiler havde A/C-anlæg. Statistisk grunddata for 1998 fremgår af bilag 6.3 /2/. Disse data er anvendt som beregningsgrundlag for 2000. Det vurderes dog, at andelen af importerede personbiler og lastbiler med A/C er øget siden 1998.

Emissionen af HFC-er fra mobile A/C og køleanlæg er sammenfattet i neden-stående tabel.

Der regnes med et tab på 4,5% ved påfyldning samt et årligt tab af HFC på 30%. Genfyldning af anlæg foretages med 3-4 års interval, hvis A/C er i god stand. Levetid for A/C er ca. 12 år, svarende til bilens forventede levetid (jf. tabel 5.6). Ved destruktion vurderes A/C anlægget at have et indhold på ca. 75% af mængden. Ellers vil anlægget ikke have nogen køleeffekt /4/.

Tabel 5.9
Emission af HFC-er fra mobile A/C og køleanlæg, tons

Emissionen fra mobile A/C og køleanlæg i 2000 er opgjort til 113.710 tons CO₂-ækvivalenter. Dette inkluderer et lille bidrag fra den installerede mængde HFC-402a på 2.170 tons (jf. Tabel 1.3).

5.3.2 Emission af HFC-er fra skumplast produkter og drivmidler

Ved beregning af emissionen af HFC-er anvendt i skumplast-produkter er der 2 beregningsprincipper, afhængig af produkttypen;

1) hård PUR skumplast (lukkede celler)

2) blød PUR skumplast (åbne celler)

Ved beregning af emissionen fra skumplast produkter er følgende beregningsgrundlag anvendt.

Tabel 5.10
Faktorer til beregning af emission fra skumplast produkter

Hård skumplast opskummet med HFC-134a er hovedsageligt isoleringsskum i køle/fryseskabe. Ved beregninger af emissionen fra isoleringsskum i køle/ fryseskabe er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe. Denne beregning udføres på basis af 1998 nøgletal for gennemsnitsindholdet i køle/fryseskabe, frysere mv. til husholdninger. Ud fra producentoplysninger er det gennemsnitlige indhold skønnet til 240 g pr. produkt og i 1998 var der en nettoeksport på 2 tons HFC 134a (se bilag 3).

Det er meget begrænset, hvad der anvendes af HFC-134a til isoleringsskum i industrielle og kommercielle køleanlæg. Denne form for isoleringsskum produceres primært på HCFC-141b.

Den aktuelle emission af HFC 134a fra isoleringsskum er sammenfattet i tabel 5.11.

Tabel 5.11
Emission af HFC-er fra isoleringsskum, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010, at den installerede mængde øges betydeligt til år 2010, hvis HFC-134a fortsat anvendes som opskumnings-middel med samme forbrug som i 2000.

Emissionen af HFC-134a fra polyetherbaseret sko/skoproduktion skønnes i 2000 til 6,7 tons, hvoraf ca. 5,7 tons kommer bortskaffelse af udtjente sko, ca. 0,8 tons kommer fra tab ved fremstilling af skosåler i Danmark og ca. 0,2 tons er tab fra stock. Stock skønnes at være 3,1 tons i 2000.

Emissionen svarer til et bidrag på ca. 8.730 tons CO₂-ækvivalenter.

Denne emission er under forudsætning af, at alt HFC-134a frigives til atmosfæren ved forbrænding, som anses for den mest sandsynlige bortskaffelsesform.

Ved korrigering for import er tidligere beregning fra 1998 anvendt. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether og i 1998 blev der importeret ca. 12,8 mio. par sko (Danmarks Statistik, Udenrigshandel), hvor det skønnes at et par sko i gennemsnit indeholder 8 g HFC 134a. Eksport er skønnet til 0,3 tons HFC-134a.

Emissionen af HFC-er fra fugeskum og blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Emissionen fra blødt skum sker ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/ eksport.

I Danmark produceres ikke længere fugeskum, hvorfor emission fra fugeskum alene kommer fra importerede fugeskum produkter. Beregning af import af fugeskum er baseret på tidligere oplysninger fra producenter /2./. Det er oplyst, at det som gennemsnitsbetragtning er rimeligt at antage en blanding bestående af 100 g HFC-134a og 25g HFC-152a pr. dåse fugemasse. Ved emissionsberegningen er det forudsat, at fuge-massen anvendes samme år, som den er produceret.

Det er skønnet af producenter i 1998, at der importeres HFC-baserede fugemasser svarende til 10 tons HFC-134a og 1 tons HFC-152a. Denne import-mængde antages også at gælde for 2000. Det svarer til et GWP-bidrag fra fugeskum i 2000 på 13.140 tons CO₂-ækvivalenter.

Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark og emissionen af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er lig med forbruget af HFC-baserede aerosol-spray i Danmark efter korrigering for import og eksport. Samlet er emissionen fra disse 2 områder i alt 46 tons HFC-134a svarende til 58.080 tons CO₂ ækvivalenter og 14 tons HFC-152a, svarende til 2.020 tons CO₂ ækvivalenter, hvilket er en mindre reduktion sammenlignet med 1999, hvor den samlede emission var beregnet til 75.080 tons CO₂ ækvivalenter.

Lægemidler

Grundet den marginale emission er HFC-emissionen fra lægemidler ikke opgjort i år.

5.3.3 Emission af svovlhexafluorid

Den samlede emission af SF₆ i 2000 er beregnet til ca. 2,5 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 59.240 tons CO₂ ækvivalenter. Nettoforbruget var 9 tons.

Emissionen kommer fra 4 kilder, hvoraf termoruder giver det største enkeltbidrag på 40%, derefter metalværker med et bidrag på 36%, afbrydere i højspændingsanlæg med et bidrag på ca. 19% og kondisko med et bidrag på ca.5% af den samlede emission af SF₆ i 2000.

Termoruder

Tabel 5.12
Emission af SF₆ fra termoruder, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010 at emissionen falder til ca. 9.200 tons CO₂ ækv. på grund af en forventet stop af brugen af SF₆ i termoruder. Producenter oplyser, at forbruget forventes at være 0 fra 2003 som følge af den teknologiske udvikling. Det er forudsat i fremskrivningen, at forbruget er 0 i 2003. De efterfølgende år, vil emissionen stige igen på grund af begyndende bortskaffelse/udskiftning af vinduer med SF₆ termoruder og i 2015 skønnes GWP-bidraget fra termoruder at være 94.900 tons CO₂ ækv. Emissionen vil fortsætte og gradvis reduceres frem til 2023, hvor emissionen er 0.

Metalværker

Metalværker anvender svovlhexafluorid som beskyttelsesgas ved magnesium-smeltning. For anvendelser inden for metalindustrien er forbruget lig med emission til luften /4/. Ifølge oplysninger fra importører og producenter, var forbruget i 2000 0,9 tons, svarende til et GWP-bidrag på 21.290 tons CO₂ ækvivalenter.

Afbrydere i højspændingsanlæg

SF₆ påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af anlæg eller ved service og reparation. Hovedparten af påfyldningen sker på nye anlæg og en mindre del af forbruget anvendes til efterfyldninger /11/.

Den installerede mængde af SF6 er opgjort til 57,3 tons i 2000 /11/. Opgørelsen fra /11/ er baseret på en kvantitativ kortlægning af elsektoren og er temmelig præcis.

I tabel 5.13 er den aktuelle emission fra SF₆-afbrydere opgjort.

Tabel 5.13
Emission af SF₆ fra afbrydere i højspændingsanlæg 2000, 2010 og 2015, tons

Laboratorier

Der er ikke registreret noget forbrug i 2000 og emissionen skønnes at være helt marginal.

Løbesko

Det er oplyst af importører, at mængden af SF₆ importeret via løbesko udgør ca. 1 ton, som er importeret i løbet af perioden 1990-1998. Emissionen af SF₆ forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 2000, som de foregående år skønnet til 0,11 tons, hvilket svarer til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO₂ ækvivalenter. Forbruget af SF₆ i løbesko stopper i år 2003.

5.3.4 Emission af perfluorerede kulbrinter

Den samlede emission af perfluorpropan er beregnet til 28.300 tons CO₂ ækv. i 2000 og det totale forbrug var ca. 6,9 tons. Perfluorpropan er den eneste kendte perfluorerede kulbrinte, der anvendes i Danmark. Emissionen kommer fra kølemidler til kommercielle køleanlæg og rensevæsker til elektronik.

Forbruget af perfluorpropan i kølemidler til kommercielle køleanlæg var i 2000 ca. 6,4 tons og den installerede mængde i kommercielle køleanlæg er opgjort til ca. 22 tons. Emission i 2000 er beregnet til ca. 4 tons, svarende til et GWP-bidrag på 24.520 tons CO₂ ækvivalenter. Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukter anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter.

Forbruget af perfluorpropan i rensevæsker til elektronik er oplyst til 0,5 tons i 2000.