| Indhold |

Miljøprojekt, 651, 2000

Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger

Indholdsfortegnelse

Resumé

Miljøstyrelsen har gennemført et projekt til bestemmelse af normalt forekommende koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet i 24 boliger. I forbindelse med indeklimamålingerne er der udsendt spørgeskemaer til beboerne samt kommunerne, hvor boligerne er beliggende. Målet med spørgeskemaerne er at beskrive forhold vedrørende boligens udformning, brugernes vaner, herunder udluftningsvaner, brugen af kemisk tøjrensning, anden kontakt eller påvirkning med tetrachlorethylen, nærtliggende renserier, andre tetrachlorethylenforbrugende virksomheder samt jord- og grundvandsforurening med tetrachlorethylen.

Datamaterialet er selekteret således, at der ikke er tetrachlorethylenforbrugende virksomheder (f.eks. renserier) indenfor en afstand af 200 m fra boligen.

Baseret på den statistiske behandling af måledata er der opstillet en liniær model, bestående af produktet af et basisniveau m og en række faktorer for ovennævnte parametre.

Basisniveauet - dvs. det upåvirkede baggrundsniveau, m - er bestemt til 0,027 mg/m³ for åbne boligområder som i denne sammenhæng er egentlige landområder samt parcelhuskvarterer. For tætte byområder (lejligheder) er baggrundsniveuaet bestemt til 0,15 µg/ m³. Den statistiske analyse viser også, at introduktion af renset tøj betyder en markant forøgelse af tetrachlorethylen koncentrationen i boligen samt at udluftningsventiler reducerer koncentrationen af tetrachlorethylen i boligen.

Såvel målingerne som den statistiske model viser, at normalt forekommende koncentrationer af tetrachlorethylen i boliger i Danmark vil overholde det nuværende luftkvalitetskriterie på 0,006 mg/m³.

Sideløbende med indeklimamålingerne er der udført klimakammermålinger på et gardin, en vinterfrakke og 2 ens habitter med henblik på at bestemme parametre, der beskriver emissionen af tetrachlorethylen fra disse tekstiler.

En af habitterne, vinterfrakken og gardinet blev renset i samme renseri, mens den anden af habitterne blev renset i et andet renseri.

Resultaterne af klimakammermålingerne viser, at der er betydelige forskelle i de forskellige tekstilers emission af tetrachlorethylen, ligesom der er stor forskel i emissionen fra de to ens habitter. Det sidste tyder på at renseprocesser og efterbehandlingen har en markant betydning for restindholdet af tetrachlorethylen. Dette betyder, at optimering af renseriernes tørreproces og efterbehandlingen af tekstil er væsentlige faktorer i relation til reduktion af mængden af tetrachlorethylen i rensede tekstiler. Der blev konstateret residualindhold af tetrachlorethylen i tekstilerne på mellem 0,01 og 0,03 vægt%.

Resultaterne viser videre, at halveringstiden for emissionsraten af tetrachlorethylen fra det rensede tekstil er i størrelsesorden 70-100 timer. De lange halveringstider betyder, at såfremt man ønsker at begrænse emissionen af tetrachlorethylen fra nyrenset tøj til boligen, skal tøjet luftes i flere dage for at sikre en væsentlig reduktion.

Ved sammenligning af den matematiske model, de foretagne indeklimamålinger i nærværende projekt samt andre refererede udenlandske indeklimaundersøgelser kan det konstateres, at de matematiske modelresultater viser god overenstemmelse med virkeligheden. Modellen har en tendens til en overestimering af indeklimakoncentrationen med skønnet en størrelsesorden. Da en overestimering ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er hensigtsmæssig, er det vurderet, at den matematiske model kan anvendes til at estimere en størrelsesorden for påvirkningen af boligen med tetrachlorethylen efter introduktion af renset tøj.

Modelkørslerne viser, at introduktion af selv beskedne mængder rensede tekstiler i boligen kan føre til overskridelser af luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³. Kørslerne viser videre, at bidraget fra renset tøj potentielt kan give koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet i samme størrelsesordenen som den af Miljøstyrelsens fastsatte bidragsværdi på 0,3 mg/m³ for aktionsniveau I i brev af 20. dec. 2000. Dette betyder, at det måleteknisk kan være kompliceret at adskille bidragene af tetrachlorethylen i boligen fra hhv. renseri og væsentlige mængder af nyrenset tøj i boligen.

Dertil kommer, at en underliggende jord- og grundvandsforurening kan bidrage til indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen, ligesom ophobet tetrachlorethylen i bygningskonstuktionen kan give et bidrag til indeklimaet.

Modellering af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen ved samtidig introduktion af store mængder nyrenset tekstil (4 habitter og 2 vinterjakker) i samme rum, resulterer i koncentrationer af tetrachlorethylen på i størrelsesordenen 0,3 mg/m³. Dette giver anledning til at formode, at såfremt der måles koncentrationer af tetrachlorethylen over 1 mg/m³ i indeluften i boliger og såfremt beboerne ikke har modtaget væsentlige mængder af renset tøj umiddelbart op til målingen, er det sandsynligt, at der er andre eksterne kilder til forurening, f.eks. et nærliggende renseri, en jord- og grundvandsforurening eller lignende.

Den samlede undersøgelsesrapport med bilag og regneark til modelkørsler findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på adressen www.mst.dk

1. Projektets baggrund og formål

1.1 Indledning

Den 23. februar 2001 afholdtes ved Miljøstyrelsen et møde med deltagelse fra Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, By- og Boligstyrelsen, Embedslægen for København Amt, Kampsax A/S og MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S. På mødet blev projektoplægget fra Kampsax og MILJØ-KEMI diskuteret, og rammerne for revideret projekt fastlagt.

I efteråret 2000 og foråret 2001 blev der, ved en lang række undersøgelser foretaget af kommunerne, konstateret forhøjede indhold af tetrachlorethylen i boliger beliggende umiddelbar over renserier.

I forbindelse hermed opstod der diskussion om det "naturlige baggrundsniveau" af tetrachlorethylen i boliger og Miljøstyrelsen anbefalede i et brev af 20. december 2000 til de danske kommuner, at måleresultaterne fra omkringliggende lejligheder i tilknytning til renseri fratrækkes 0,01 mg/m³ for at sikre, at der ikke er tale om et baggrundsniveau stammende fra andre kilder end renseriet. Miljøstyrelsen var klar over, at denne værdi formodentlig var højere end gennemsnitskoncentrationen i danske boliger.

Idet det antages, at der ikke er naturlige kilder til tetrachlorethylen, vil udeluftbaggrundsværdien (det antropogent upåvirkede baggrundsniveau) være lig nul. Imidlertid anvendes tetrachlorethylen til en række formål, herunder især rensning af tøj, hvilket resulterer i, at en tetrachlorethylen-påvirkning af såvel indeluft som udeluft på nuværende tidspunkt vil være mere eller mindre uundgåelig.

Udeluftmålinger for tetrachlorethylen foretaget i bl.a. Tyskland og USA bekræfter antagelsen om et baggrundsniveau, idet tetrachlorethylen findes i lave koncentrationer selv i områder med forholdsvis lav urbaniseringsgrad. Der er betydelige regionale forskelle, og de højeste koncentrationer er målt i bymiljøer. Det er således rimeligt at tale om en regionalt bestemt baggrundsværdi i udeluft.

Generelt måles der væsentligt højere koncentrationer af tetrachlorethylen i indeluft - i størrelsesordenen 1-30 gange over udeluftkoncentrationen.

Der er væsentlige variationer, og kun i få tilfælde er kilderne identificeret. Det er således forbundet med betydelige vanskeligheder at definere et "indeklima-baggrundsniveau", idet hver bolig er karakteriseret ved specifikke og meget individuelle interne kilder, og selv naboboliger kan udvise store forskelle.

Tetrachlorethylen er et uønsket stof i miljøet, hvorfor der arbejdes på flere fronter for at begrænse brugen af stoffet, herunder substitution og renere teknologier. Som konsekvens heraf må man forvente, at koncentrationen af tetrachlorethylen med tiden vil falde i såvel inde- som udeluft.

Da tetrachlorethylen findes i væsentlig omfang i det danske miljø, risikerer man at fastsættelsen af en lav kravværdi for indeklimaniveauet (f.eks. svarende til den upåvirkede baggrundsværdi) vil udgøre en uretfærdighed overfor renserierne og medføre kritik/klager herfra. En høj kravværdi for indeklimaniveauet (f.eks. svarende til en bolig med større mængder rensede tekstiler) vil være betænkelig af sundhedsmæssige årsager.

1.3 Formål

Det overordnede mål med projektet er at skabe bedre forudsætninger for administrative tiltag i den aktuelle situation. Viden om normalt forekommende belastninger i boliger samt betydningen af den største kilde (nyrenset tøj) er essentiel for at kunne administrere og håndtere problemstillingen omkring renserier i boligmassen. Dette vil samtidig være af afgørende betydning for kommunernes arbejde med at forvalte kontrollen og med påbudene til renserierne.

Projektets primære målgruppe er Miljøstyrelsen og de kommuner, der forvalter kontrollen med renserier i drift. Danske amter og rådgivere har endvidere et betydeligt behov for viden på området.

Endelig vil projektets resultater også have interesse for Sundhedsstyrelsen, Embedslægerinstitutionerne samt By- og Boligministeriet.

1.5 Følgegruppe

Projektets indhold, der er blevet formuleret på baggrund af de i indledningen nævnte drøftelser med Miljøstyrelsen, er kort opsummeret herunder:

Resultaterne af delprojekterne er beskrevet i de følgende afsnit 3 til 7, idet der i hvert afsnit er lavet en kort opsummering af delprojektets konklusionerne.

Resultaterne diskuteres samlet i afsnit 8, idet de samlede konklusioner fremgår af afsnit 9.

3. Delprojekt I

I forbindelse med de gennemførte indeklimamålinger blev der udviklet to spørgeskemaer til brug for indhentning af oplysninger om dels bolig og beboere, dels omgivelserne.

Det første spørgeskema blev tilsendt beboerne samtidig med at målingerne i delprojekt II blev opstartet. Skemaet rummede spørgsmål om boligen, om beboerne og om vaner med hensyn til brug af kemisk rensning. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 1.

Et andet skema blev samtidigt tilsendt beboernes bopælskommune. Formålet med dette skema var at indsamle oplysninger om forekomst af betydende eksterne kilder til tetrachlorehylen i boligens nærhed. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 2.

De fremsendte spørgeskemaer til både beboerne og bopælskommunerne blev udfyldt i tilstrækkeligt omfang til, at resultaterne kunne anvendes til dataanalysen i delprojekt III, se også afsnit 5, hvor resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen beskrives yderligere.

4. Delprojekt II - Tetrachlorethylen i indeklimaet

4.1 Den eksisterende viden

4.1.1 Kilder til luftforurening med tetrachlorethylen

Tetrachlorethylen fremstilles ved en industriel kemisk proces, og der er ikke kendskab til naturlige dannelsesprocesser i miljøet.

Hvis der under eller i nærheden af ejendommen findes en jordforurening og/eller forurening af det terrænnære grundvandsmagasin med tetrachlorethylen, kan denne give et ikke uvæsentligt bidrag til indeluftens samlede indhold af tetrachlorethylen. Denne påvirkning er bl.a. beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7/98 og er modelleret ved Miljøstyrelsens JAGG-model.

Af andre kilder til forurening af indeklimaet med tetrachlorethylen peger en undersøgelse af emission af organiske komponenter fra gulvbelægninger på, at PVC kan være en kilde til tetrachlorethylenforurening i boliger. Ved test af 2 forskellige gulvbelægninger kunne konstateres en emissionsrate på 57 m g/m² · time (European Commision, 1997).

Endelig peger en japansk undersøgelse på, at kloring af drikkevand kan være en kilde til forurening med bl.a. tetrachlorethylen i indeluften. Der blev ved undersøgelsen konstateret tetrachlorethylen-niveauer i badeværelset i koncentrationer på mellem 12 og 15 m g/m³ (Iwata et al., 2000).

4.1.3 Inde- og udeluftskoncentrationer af tetrachlorethylen

I Danmark og i udlandet er der foretaget en række målinger for tetrachlorethylen i indeklima og udeluft.

Ved undersøgelser foretaget i 2000 er der i beboelseslejligheder beliggende umiddelbart over renserier konstateret op til 10 mg tetrachlorethylen/m³, dog typisk i størrelsesordenen 1-5 mg/m³. Målinger i udeluften i umiddelbar i nærhed af renserierne viste op til 0,7 mg/m³ (Kampsax, 2001).

Miljøstyrelsen har i samarbejde med Amternes Videncenter indsamlet resultater fra tidligere foretagne målinger med henblik på at belyse de typiske udeluftskoncentrationer af tetrachlorethylen (Miljøstyrelsen, 2001). En analyse af 117 dataserier (måleresultater) viste følgende fordeling:

Udtrykt i percentiler giver ovenstående:

72 % er lavere end 0,25 µg/m³
94 % er lavere end 1 µg/m³
100 % er lavere end 3 µg/m³

0,25 µg/m³ blev valgt som grænse for det laveste interval, fordi det på undersøgelsestidspunktet svarede til Miljøstyrelsens toksikologiske grænseværdi for tetrachlorethylen.

En undersøgelse foretaget i 1995 af forekomsten af flygtige organiske stoffer i indeklimaet i boliger i 6 europæiske storbyer viste følgende (Phillips et al., 1997):

Tabel 4.1
Koncentration af tetrachlorethylen fundet i indeklimaet i boliger i 6 europæriske storbyer (Phillips et al., 1997)

Det ses, at denne undersøgelse viste udeluftkoncentrationer, som er sammenlignelige med de af Miljøstyrelsens fundne koncentrationer (Miljøstyrelsen, 2001).

Ved en undersøgelse af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen i 695 hjem i perioden 1988-99 i Berlin, Tyskland fandt man koncentrationer i intervallet <1 - 5.540 µg/m³, idet 90 % fraktilen udgjorde 11 µg/m³ (Schliebinger et al. 2000).

De nævnte undersøgelser er ikke selekteret efter afstand til renseri, mængden af renset tøj i boligen m.m, hvorfor særligt høje koncentrationer kan være udtryk for tilstedeværelse af kraftige interne eller eksterne kilder til forurening med tetrachlorethylen.

4.2 Nye målinger for tetrachlorethylen i danske boliger – normalniveauer

Et af formålene med den foreliggende undersøgelse har været at få information om det normalt forekommende niveau af tetrachlorethylen i danske boliger. Med det formål er der igangsat målinger i 24 boliger. Resultatet af disse målinger præsenteres i det følgende afsnit.

4.2.1 Præsentation af datamaterialet

Kilder: Danmarks Statistik(*) og Dansk Renseri Foreningen (**)

Brugen af MILJØ-KEMIŽs medarbejdere kan indebære en potentiel risiko for skævvridning (bias) af resultaterne i forhold til den samlede danske befolkning.

Der har været flere grunde til at anvende de valgte personer i denne undersøgelse.

For det første krævede den stramme tidsplan for projektet, at målestederne kunne udpeges nærmest øjeblikkeligt. For det andet sikrede brugen af MILJØ-KEMIŽs personale en stor måleteknisk sikkerhed og dermed troværdighed af prøveopsamlingen. For det tredje tillod projektets budget- og tidsrammer ikke, at opsætningen af prøverørene blev udført af måleteknisk personale.

Forud for målingernes start blev det sikret, at der ikke var risiko for fejlbehæftede resultater som følge af, at personerne blev udsat for tetrachloretylen på MILJØ-KEMIŽs laboratorier. Der blev derfor udført indeklimamålinger i MILJØ-KEMI’s lokaler og resultaterne viste luftkoncentrationer på 0,15-0,28 µg tetrachlorethylen/m³.

Det vurderes derfor, idet koncentrationen af tetrachlorethylen i luften i arbejdsmiljøet er meget lav, at risikoen for at transportere stoffet hjem i f.eks. tøj kan negligeres.

Som det fremgår af tabel 4.2 afviger det samlede materiale (boligerne) ikke markant fra landsgennemsnittet. Lejlighederne er dog lidt underrepræsenteret procentvis.

Der er en risiko for, at de udvalgte personer har et andet mønster i brug af kemisk rensning end landsgennemsnittet. Det er imidlertid ikke forfatternes indtryk, at der er nogen markant forskel på dette punkt. Denne vurdering er det naturligvis meget vanskeligt at give belæg for, men under alle omstændigheder er der i datamaterialet repræsenteret såvel meget flittige brugere af kemisk rensning, som personer, der aldrig får renset tøj. Materialet indeholder også målesteder, hvor der er hjembragt kemisk renset tøj til boligen i måleperioden.

Da formålet med målingerne er at få et billede af normalniveauer i boliger uden dominerende eksterne kilder, er materialet endvidere selekteret således, at boliger beliggende mindre end 200 m fra en virksomhed, som anvender tetrachlorethylen (f.eks. et renseri) er sorteret fra.

De 24 målinger kan af førnævnte grunde ikke ukritisk antages at repræsentere et fuldstændigt billede af forekomsten af tetrachlorethylen i danske boliger, men under alle omstændigheder vil 24 målinger næppe på nogen måde kunne danne dette billede, selvom andre udvælgelseskriterier anvendes.

Det er således forfatternes vurdering, at det anvendte materiale giver et retvisende billede af de niveauer af tetrachlorethylen, som kan forventes i et bredt udsnit af danske boliger uden væsentlige eksterne kilder til tetrachlorethylen i umiddelbar nærhed.

4.2.2 Målingernes gennemførelse

Til måling er anvendt passive adsorptionsrør af typen ATD/Chromosorb 106. Rørene er fordelt til målestederne via MILJØ-KEMIŽs interne postsystem eller via PostDanmark. Sammen med rørene modtog målestederne er udførlig instruks i, hvorledes rørene skulle anbringes, ligesom måletiden var specificeret. Den anvendte måle- og analysemetode svarer til den, som anbefales af Miljøstyrelsen i brev af 20.12.2000 til samtlige danske kommuner.

14 dage efter ophængning blev rørene nedtaget, lukket og returneret til MILJØ-KEMI. Af forskellige grunde (ferier etc.) var det nødvendigt at acceptere afvigelser fra 14 dages perioden i enkelte tilfælde. Ingen måleperioder har været kortere end 10 dage.

Rørene blev som udgangspunkt ophængt i boligens dagligstue.

I enkelte tilfælde blev rørene ophængt i køkken-alrummet i stedet. Denne placering er valgt for at måle et gennemsnitsniveau i de undersøgte boliger.

Efter modtagelse hos MILJØ-KEMI blev rørene straks analyseret ved gaskromatografi (ATD/GC/MS). For detaljeret metodebeskrivelse henvises til bilag 4.

4.2.3 Resultater af indeklimaundersøgelserne

Undersøgelsens resultater er summeret i nedenstående tabel, hvor måleresultaterne er grupperet i et antal intervaller fra detektionsgrænsen på 0,02 µg/m³ til højeste målte værdi på 2,2 µg/m³.

De enkelte måleresultater fremgår af bilag 5.

Tabel 4.3
Fordeling af måleresultater fra indeklimaundersøgelse af 24 boliger

<: betyder "mindre end"

Resultaterne gengivet i tabel 4.3 kan også illustreres grafisk, jf. figur 4.1.

Figur 4.1
Fordeling af måleresultater fra indeklimaundersøgelse af 24 boliger.

Som det fremgår af tabel 4.3 og figur 4.1 fordeler måleresultaterne sig med størst hyppighed i de lave koncentrationer, mens der ses enkelte målinger med forholdsvis høje koncentrationer. Denne fordeling er karakteristisk for målinger af baggrundskoncentrationer.

Det er ved kontakt til beboerne i de boliger, hvor der er konstateret mere end 1 µg tetrachlorethylen/m³ i indeklimaet, oplyst, at der i disse boliger enten er introduceret renset tekstil i måleperioden eller husstanden anvender kemisk rensning i udstrakt grad (mere end 20 gange om året).

4.3 Diskussion af måleresultater fra indeklima-undersøgelsen

Alle 24 resultater ligger under luftkvalitetskriteriet for tetrachlorethylen på 0,006 mg/m³.

Der findes ingen nyere danske undersøgelser af normalniveauer for f.eks. tetrachlorethylen. Sammenlignet med udenlandske erfaringer har denne undersøgelse generelt vist lave koncentrationer.

Udover nationale forskelle kan flere forhold forklare de relativt lave koncentrationer i denne undersøgelse sammenlignet med de udenlandske erfaringer.

For det første er der tale om et selekteret materiale, idet boliger i nærheden af tetrachlorethylenforbrugende virksomheder er fravalgt som målesteder. Helt nye måleresultater fra Danmark (Kampsax, 2001) har vist, at renserier kan give anledning til markant forhøjede koncentrationer i boliger i den umiddelbare nærhed af renseriet.

For det andet er alle målinger foretaget i dagligstue eller køkken-alrum, dvs. i rum i boligen, hvor renset tøj normalt ikke vil blive opbevaret. Målinger i f.eks. soveværelset ville formodentligt have givet højere resultater.

For det tredje har der været et generelt fald i brugen af tetrachlorethylen i industrien gennem de sidste årtier. Alt andet lige medfører det lavere udeluftkoncentrationer og mindre risiko for påvirkning af boligerne som følge af beboernes arbejdsplads (transport i tøj etc.).

En fjerde mulighed er, at der i disse år er en udvikling mod mindre brug af kemisk rensning, forbedrede renseprocesser, brug af andre tekstiltyper, som ikke tilbageholder så store mængder tetrachlorethylen etc. Forfatterne til denne rapport er imidlertid ikke bekendt med undersøgelser, som kan understøtte denne sidste mulighed.

Det er fortsat forfatternes vurdering, at de anvendte boliger giver et retvisende billede af de gennemsnitlige koncentrationer i danske boliger uden væsentlige eksterne kilder i nærheden.

Der forekommer uden tvivl boliger med væsentligt højere indeklimakoncentrationer i Danmark, men disse vil være knyttet til eksterne kilder som f.eks. renserier eller til brug af kemisk rensning i et omfang, som ligger væsentligt over det normale.

Idet der almindeligvis findes højere koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet sammenlignet med i udeluften, er det bemærkelsesværdigt, at de fundne indeklimakoncentrationer i nærværende undersøgelse ligger på samme niveau eller lavere end værdierne fundet i de tidligere omtalte udeluftsmålinger fra Amternes Videnscenter og Miljøstyrelsen. Dette giver anledning til at tro, at de rapporterede udeluftsmålinger stammer fra positioner, hvor der har været dominerende enkeltkilder i nærheden. Dette er samstemmende med, at de foretagne målinger i væsentligt omfang er indsamlet i forbindelse med problemsituationer, f.eks. jord og grundvandsforurening m.m.

4.4 Konklusioner - delprojekt II

5.1 Hvilke analyser er foretaget

Sideløbende med målingerne i boligerne er der foretaget en registrering af en række oplysninger om den enkelte bolig. Registreringen er foretaget ved hjælp af de spørgeskemaer, som er udviklet under delprojekt I, se afsnit 3. Spørgeskemaer er vedlagt denne rapport som bilag 1 og 2.

I samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet, AMI er der foretaget en statistisk analyse af materialet. Der er søgt efter statistisk signifikante sammenhænge mellem de fundne indeklimakoncentrationer og de registrerede oplysninger om boligerne.

5.2 Statistisk metode

Den statistiske analyse tager udgangspunkt i en antagelse af, at det er muligt at beskrive den resulterende koncentration af tetrachlorethylen i en bolig ud fra en baggrundskoncentration adderet med bidrag, som afhænger af boligtype, beskæftigelse, brug af kemisk rensning, udluftningsvaner etc. Modellen forudsætter normalfordelte data.

Den indledende analyse af datamaterialet viser, at logaritmen til måleresultaterne er normalfordelt.

Modellen kan således beskrives ved følgende udtryk:

(1)

Estimater af m og b _i er estimeret med PROC MIXED proceduren i SAS (alle variable behandlet som "Fixed effects").

Kriterier for at fjerne en variabel er, at koefficienten ikke er signifikant forskellig fra 0 (P>0.10) og at variablen ingen signifikant indflydelse har på modelfit (vurderet ved værdien af –2 RES LOG LIKELIHOOD, som er c ²-fordelt).

Kriterium for at acceptere den lineær model er, at residualerne er uafhængige af koncentrationsniveauet og er normalfordelte. Det første er vurderet grafisk, mens det sidste er testet med Anderson-Darling test (signifikanskriterium P<0.05).

Detaljerne i den gennemførte statistiske analyse er beskrevet i notat fra Arbejdsmiljøinstituttet, vedlagt som bilag 6.

5.2.1 Resultater

De gennemførte analyser viser signifikante effekter af boligtype og brug af kemisk rensning. Der er ikke umiddelbart påvist signifikant effekt af forekomsten af udluftningsventiler, når analysen omfatter hele materialet.

Hvis analysen af denne parameter er reduceret til kun at omfatte de boliger, hvor kemisk rensning anvendes, viser udluftningsventilerne en signifikant effekt med korrekt fortegn, dvs. forekomst af ventiler reducerer koncentrationen af tetrachlorethylen. Denne effekt er beskrevet ved vekselvirkningsleddet (b ₆ .Ventil1. T_period) i nedenstående model.

(2)

Analysen fører frem til følgende estimater:

Tabel 5.1
Estimater på baggrund af statistisk analyse af indeklimamålinger. Se også bilag 4.

I stedet for at regne i logaritmer kan ovenstående model formuleres som en multiplikativ model:

(3)

C = m ₀·f_{B_type}·f_ventil1·f_{T_period}·f_{Vekselvirkning}

Af tabel 5.2 kan aflæses, at der kan beregnes en baggrundskoncentration for parcelhuse uden brug af kemisk rensning på 0,027 µg/m³. Den tilsvarende værdi for lejligheder er 0,15 µg/m³.

Brug af kemisk rensning forhøjer koncentrationen af tetrachlorethylen i indeklimaet markant. For såvel parcelhuse som lejligheder øges koncentrationen med en faktor 9,8 i 14 dages perioden efter at det rensede tekstil er introduceret i boligen.

Udeluftventiler i boligen viser sig at reducere koncentrationen med en faktor som afhænger af placeringen af ventilerne. Ventiler i flere rum og ventiler tæt på målestedet reducerer koncentrationen mest. Effekten kan beskrives med faktoren 0,54^V_score, hvor V_score beregnes som summen af point for udeluftventiler, se også beskrivelsen i tabel 5.2.

Faktorernes størrelse fremgår af tabel 5.2.

Tabel 5.2
Estimaterne for faktoren i den multiplikative model. Faktorerne er givet med 90% konfidensinterval i paranteser. (*) 90% konfidensintervallet er 0.3 – 0.95. Se også bilag 4.

5.3 Diskussion

Den statistiske model viser, at baggrundskoncentrationen af tetrachlorethylen, dvs. koncentrationsniveauet i boligen uden brug af kemisk rensning er ca. 5 gange større i lejligheder end i tilsvarende parcelhuse. Dette kan forklares med en højere baggrundskoncentration i byområder, hvor lejlighedskomplekser typisk er beliggende sammenlignet med mere åbne områder, som landzone og parcelhuskvarterer. By- contra landzone viser ikke signifikante forskelle. Dette skyldes sandsynligvis, at der i materialet for byzone indgår data fra parcelhusområder, hvor baggrundskoncentrationen formodes at være lav.

Modellen viser videre, at introduktion af renset tøj i boligen fører til en forøgelse af tetrachlorethylenindholdet i indeluften, mens god udluftning af boligen tilsvarende reducerer indeklimakoncentrationen. Jf. litteraturgennemgangen i afsnit 4 er disse effekter forventelige.

Modellen viser således, at tilstedeværelsen af renset tøj kan føre til en knap 10 gange så høj koncentration sammenlignet med det upåvirkede baggrundsniveau, alt andet lige. Såfremt det antages, at der er tale om en lejlighed, hvor der er modtaget renset tøj betyder dette, at indeluftskoncentrationen af tetrachlorethylen når op på 0,027 · 5,6 · 9,8 = 1,5 m g/m³. Sammenlignes de målte koncentrationer af tetrachlorethylen i boligerne med luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³ , ses det, at den målte koncentration udgør Œ - af dette kvalitetskriterie. Det skal bemærkes, at der kan forventes højere koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet end det målte, såfremt der måles i de rum, hvor det rensede tekstil opbevares, eller såfremt der tilføres større mængder af tøj. Dermed kan marginen til luftkvalitetskriteriet mindskes væsentligt.

5.4 Konklusion- delprojekt III

Den statistiske model beskriver gennemsnitsniveauer. Som den matematiske model senere vil vise (afsnit 7) vil der også være situationer, hvor koncentrationen af tetrachlorehtylen i en bolig kan overstige luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³.

6. Delprojekt IV - Emission af tetrachlorethylen fra rensede tekstiler

6.1 Residualindhold og emissionsmodel

Renset tøj indeholder en rest tetrachlorethylen, som ikke er fjernet ved rensemaskinens tørreproces. Denne restmængde kaldes også residualindholdet, og ved emission af residualindholdet tilføres tetrachlorethylen til den omkringliggende luft.

Residualindholdet af tetrachlorethylen i renset tøj er afhængig af, hvorvidt renseprogrammet er optimeret, herunder om der anvendes en tilstrækkelig lang tørreperiode, ligesom tøjmassen, der er renset pr. batch tilsyneladende har en betydning for residualindholdet.

Brodmann (1975) har ved forsøg vist, at residualindholdet af tetrachlorethylen i fibermaterialer efter kemisk møntrensning er væsentlig højere i syntetiske materialer end i materialer som uld, bomuld og silke. Tilsvarende har Kawauchi & Nishiyama (1988) vist, at hydrofobiske tekstiler, såsom nylon og acetat, kan indeholde forholdsmæssigt større residualindhold end andre fibre.

Ifølge Kurz (1995) er residualindholdet af tetrachlorethylen i renset tøj målt til mellem 0,2 og 0,9 g tetrachlorethylen pr. kg tøj, afhængig af afslutningsbehandlingen på renseriet. Samme foreslår en middelværdi på 0,5 g tetrachlorethylen pr. kg tøj, svarende til 0,05 % af tøjets vægt. I Miljøstyrelsens miljøprojekt vedrørende renere teknologi i renseribranchen viser målinger på i alt 6 renserier, at forbruget af rensevæske er ca. 0,5-2 % af tøjets vægt for nyere maskiner. En del af dette forbrug bliver i tekstilerne som et residualindhold, hvor residualindholdets størrelse er afhængig af rense- og tørreprocessen samt efterbehandlingen (Miljøstyrelsen, 1995).

Oftest modtages tøjet fra renseriet i en beskyttende plastikpose. Beholdes posen over tøjet, reduceres emissionsraten muligvis, men den samlede mængde af emitteret tetrachlorethylen påvirkes ikke (Tichenor et al., 1988). Endelig viser undersøgelser, at renset tøj der er presset/strøget, har et 5-15 gange lavere residualindhold af tetrachlorethylen end residualindholdet i ikke-presset tøj (Weber, 1992).

Den simpleste model for beskrivelse af emission af tetrachlorethylen fra tekstiler antager, at emissionen som funktionen af tiden kan beskrives som første ordens henfald efter formlen:

Modellen antager bl.a., at der ikke optræder sink-faktorer. Sinkeffekter omtales yderligere i afsnit 7.

De emissionsbestemmende parametre kan bestemmes ved klimakammerforsøg på rensede tekstiler.

Halveringstiden for emissionsraten, t_œ er den tid, det tager for emissionsraten at nå 50 % af initialemissionsraten, R₀.

Tichenor et al. (1988) konstaterede ved klimakammermålinger på i alt 12 fibertyper halveringstider for tetrachlorethylen i syntetiske materialer på op til ca. 1 døgn, medens halveringstiden for f.eks. bomuld og silke kun var 4-5 timer. I en undersøgelse udført af Kurz (1995) konstateredes halveringstider på ca. 2 dage.

I et klimakammerforsøg foretaget af Tichenor et al. (1988) viste resultaterne, at øget luftskifte i kammeret ingen betydning havde for emissionshastigheden. Dette indikerer, at den begrænsende faktor for emissionen er diffusionen af tetrachlorethylen i fibrene.

Når diffusionen af tetrachlorethylen i fibrene er styrende for emissionen fra det rensede tøj, bestemmes emissionsraten af koncentrationsforskellen mellem fibre og luft. Da koncentrationen af tetrachlorethylen altid vil være meget høj i fibrene sammenlignet med luften, betyder det, at selv om man mindsker koncentrationen udenfor med en faktor 2-5 ved øget luftskifte, giver dette ikke en væsentlig forøgelse af emissionsraten.

Temperaturen har vist sig at påvirke emissionsraten betydeligt. Forsøg af Tichenor et al. (1988) viste, at en fordobling af lufttemperaturen førte til en markant forøgelse den initiale emissionsrate. Hermed bliver halveringstiden reduceret og tidsrummet, hvor der sker væsentlig emission mindskes. Indenfor normale indeklimavariationer på 2-3 °C er denne effekt dog begrænset.

6.2 Beskrivelse af de gennemførte målinger

6.2.1 Beskrivelse af tekstiler

Kvaliteten bestod af en uld/polyestervare/lycra i forholdet 28%/69%/3%. Habitterne var identiske og nyindkøbte.

Vinterfrakken var en lang herrevinterfrakke med følgende materialesammensætning:

Frakken var ca. 2 år gammel.

Gardinet var et bomuldsgardin af en standardkvalitet indkøbt hos en gardinforretning til formålet.

6.2.2 Udvælgelse af renserier

Renserierne blev udvalgt i Københavnsområdet på baggrund af de måleresultater, som Kampsax A/S fandt ved målingerne gennemført i vinteren 2000/2001 (Kampsax, 2001).

Én habit, gardinet og vinterfrakken blev renset på ét renseri, hvor der jf. Kampsax A/S’ målinger var konstateret niveauer af tetrachlorethylen i renseriet svarende til et typisk gennemsnitsniveau. Dette renseri benævnes "Renseri 1". Til sammenligning blev der udvalgt yderligere et renseri – "Renseri 2", hvor der ved Kampsax A/S’ målinger var konstateret forholdsvis lave koncentrationer af tetrachlorethylen i renseriets indeluft.

Disse katagorier af renserier blev valgt for at se om en lavere rumkoncentration kan aflæses i tekstilerne i form af en mindre efterfølgende afgasning af tetrachlorethylen.

6.2.3 Metodebeskrivelser

Tekstilerne blev indleveret på renserierne anonymt og uden at renserierne kendte til sammenhængen mellem den foreliggende undersøgelse og de indleverede tekstiler. Oplysninger om rensemetoder er efterfølgende indhentet ved interview af renseriejerne, idet disse er opsummeret i nedenstående tabel 6.1:

Tabel 6.1
Oplysninger om anvendte rense- og efterbehandlingsmetoder

De rensede tekstiler blev afhentet på det tidspunkt, hvor renseriet havde oplyst, at de var klar til levering. Tekstilerne blev umiddelbart herefter kørt til MILJØ-KEMIŽs laboratorium i Galten, hvor de med det samme blev anbragt i klimakamrene med henblik på måling af afgivelsen af tetrachlorethylen. Tidspunktet for anbringelse i klimakammeret blev defineret som t=0. Typisk var t=0 ca. 3 timer efter udlevering fra renseriet.

Transport af tekstilerne skete i bilens bagagerum i den emballage, som de var indpakket i fra renserierne, d.v.s. plastposer.

Tekstilerne blev under hele afgasningstesten opbevaret i klimakamrene. Omstændighederne blev valgt, således, at de svarer til testomstændighederne fastlagt i Prøvningsstandarden for Dansk Indeklimamærkning (1998-ref) med den modifikation, at lufthastigheden ikke blev reguleret. Dansk Indeklimamærkning foreskriver en lufthastighed på 0,15 m/s ved test af byggevarer, men denne lufthastighed er væsentlig højere end luftbevægelserne i et garderobeskab.

Da formålet med undersøgelsen var at efterligne forholdene under normal brug, blev det valgt ikke at forøge lufthastigheden yderligere i forhold til de luftbevægelser, som luftskiftet i klimakammeret skaber. Måleomstændighederne var således:

Efter 1, 2, 3, 5, 7, 11 og 14 døgn blev der udtaget prøver fra klimakamrene til analyse for tetachlorethylen. Prøvetagning blev foretaget på adsorptionrør med aktiv kul, mens analyse blev foretaget ved gaskromatografi (GC/FID). Detaljerede metodebeskrivelse med metodereferencer kan findes i bilag 3.

6.2.4 Resultater

De fundne resultater i denne undersøgelse er tilpasset modellen afgivet i ligning (4) og konstanterne R₀ (den initiale emissionsrate) og k (ratekonstanten) er beregnet på baggrund heraf. I bilag 7 er rådata og henfaldskurver for alle fire forsøg vedlagt.

I tabel 6.2 nedenfor er resultaterne summeret i form af R₀, k og r² (korrelationskoefficienten) for de fittede kurver. Endvidere er det beregnede residualindhold angivet som % af vægten, ligesom den beregnede halveringstid og tiden det tager før 95 % af residualindholdet er emitteret er angivet.

Tabel 6.2
Emissionsparametre bestemt ved klimakammermålinger, se også bilag VII. Arealet er beregnet som arealet af en enkelside af hhv. gardin, frakke og habit.

6.2.5 Diskussion af resultater

Tichenor et al (1990) angiver en R₀ og k-værdier for en række forskellige tekstiler. De fundne resultater i denne undersøgelse ligger en faktor 1-4 lavere for R₀ og 4-20 gange lavere for k. Udover materialeforskelle er forklaringen på forskellen sandsynligvis forsøgsomstændighederne, idet Tichenor et al. afprøvede tekstilerne ophængt som enkeltlagstekstiler, mens der i denne undersøgelse er testet tykkere emner som består af flere lag.

Eksemplet illustrerer betydningen af sink-effekter, idet den samme effekt må formodes at optræde i et garderobeskab, hvor et renset tekstil hænger tæt sammen med andre tekstiler. Resultatet er initialt lavere emitterede mængder og en forlænget afgasningsperiode.

De to habitter viser en forskel en faktor på 2 i den initiale emissionsrate. Selv om habitterne har været udsat for den samme efterbehandlingsmetode (damp, presning og strygning) så viser resultatet, at der kan være betydelige forskelle i restindholdet. Weber (1992) påviste, at indholdet af tetrachlorethylen i tekstilet reduceres betydeligt efter manuel strygning (en faktor 5-15). Selv mindre forskelle i efterbehandling må derfor forventes at kunne give anledning til betydelige forskelle i residualindholdet.

At emissionsraten reduceres med tiden betyder, at luftning af det nyrensede tøj udendørs inden det hænges i klædeskabet, kan begrænse den samlede mængde af tetrachlorethylen, der emitteres i boligen. Dog indikerer ovennævnte undersøgelser, at idet halveringstiden for emissionsraten af tetrachlorethylen er i størrelsesordenen 70-100 timer, skal beluftningsperioden være ganske lang for at give en væsentlig reduktion i den samlede tetrachlorethylen-mængde, der emitteres til boligen. De konstaterede halveringstider på mellem 70 og 100 timer ses at være ca. 50-100 % højere end de konstaterede halveringstider fundet af Kurz (1995).

Residualindholdet af de testede tekstiler svarer til resultater fundet af Kurz (1992).

Ved sammenligning af residualindholdet af tetrachlorethylen i habitterne renset hhv. i Renseri 1 og Renseri 2 kan det konstateres, at residualindholdet i habitten renset i Renseri 2 er ca. en faktor 2 højere end for Renseri 1.

Begrundet i bl.a. de forholdvis lave indeluftskoncentrationer af tetrachlorethylen i Renseri 2 samt det forhold, at rensemaskinen i Renseri 2 er nyere og bedre udstyret end maskinen i Renseri 1, er det forholdmæssige højere residualindhold i habitten fra Renseri 2 overraskende.

Det vurderes på denne baggrund, at teknisk udstyr som f.eks. automatisk tørrekontrol, kulfilter og god udluftning ikke nødvendigvis er ensbetydende med lave residualindhold i de rensede tekstiler.

6.3 Konklusioner - delprojekt IV

Delprojekt IV har tilvejebragt de ønskede data for den efterfølgende modellering af indeklimakoncentrationer.

Testen af de to habitter demonstrerede, at der kan være betydelige forskelle i residualindholdet af tetrachlorethylen i fuldstændig identiske tekstiler. Forklaringen er sandsynligvis forskelle i rense- og tørreprocessen og behandlingen efter selve rensningen.

Delprojektet har demonstreret resultatet af sink-effekter. I praksis betyder den observerede effekt, at placering af rensede tekstiler i et garderobeskab sammen med andre tekstiler vil betyde en initialt mindre, men tidsmæssige forlænget afgasning.

Delprojektet viste videre, at idet halveringstiderne for afdampningen er i størrelsesordenen 70-100 timer er f.eks. få timers beluftning udendørs ikke tilstrækkeligt til at mindske den indendørs påvirkning med tetrachlorethylen væsentligt.

Undersøgelsen viste residualindhold på mellem 0,01 og 0,03 vægt%.

7. Delprojekt V – Matematisk modellering af indeklimakoncentrationer

I afsnit 5 er resultaterne af målingerne foretaget i 24 boliger analyseret statistisk i forhold til besvarelsen af en række spørgsmål. På basis af denne analyse blev der opstillet en statistisk metode til beregning af den resulterende indeklimakoncentration i boligen.

Et alternativ til den statistiske model er opstilling af en matematisk model til beskrivelse af den resulterende indeklimakoncentration efter introduktion af renset tøj i boligen.

I de følgende afsnit foretages først en gennemgang af de styrende parametre, som påvirker den resulterende koncentration i indeklimaet, hvorefter den matematiske model opstilles med udgangspunkt i en massebalance og en række antagelser.

Den udviklede model anvendes sammen med resultaterne fra klimakammerforsøgene (delprojekt IV) til at beregne indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen i en række scenarier, hvor mængden af renset tekstil og boligtypen varieres.

7.1 Gennemgang af den nuværende viden

7.1.1 Residualindhold og emissionsmodel

Residualindhold og emissionsmodel for afgivelsen af tetrachlorethylen fra renset tøj er beskrevet i afsnit 6.

Emissionen af tetrachlorethylen fra renset tøj kan beskrives ved ligning (4) omtalt i afsnit 6, hvor de emissionsbestemmende parametre bestemt ved klimakammerforsøg på en række rensede tekstiler ligeledes er beskrevet.

7.1.2 Ventilationstekniske og klimatiske faktorer

Luftskiftet i rummet, hvor det rensede tøj opbevares, har indflydelse på den resulterende koncentration af tetrachlorethylen i indeluften. For en given mængde renset tøj med en given emissionsrate, vil et højere luftskifte betyde en forholdsmæssig lavere indeluftskoncentration. Luftens strømninger i boligen medvirker til at opblande den emitterede tetrachlorethylen i resten af boligen.

Erfaringer fra undersøgelser foretaget af bl.a. Tichenor et al. (1988) og Amagai et al. (1999) viser, at der fra rum til rum i boligen er forskelle i koncentrationen af tetrachlorethylen . De højeste koncentrationer måles tæt ved det sted, hvor det rensede tøj opbevares.

Har man flere kilder til tetrachlorethylen, f.eks. renset tøj i klædeskabet, rensede gardiner i stuen og renset rullemadras i soveværelset, vil der være en tendens til at koncentrationsforskellene udjævner sig.

Ved undersøgelser udført af Kampsax A/S (2001) af indeklimakoncentrationer af tetrachlorethylen i lejligheder beliggende over renserier, viste resultaterne af målinger i 2-3 rum i hver af lejlighederne koncentrationer af tetrachlorethylen i samme størrelsesorden. Forskellen mellem de føromtalte undersøgelser af Tichenor, Amagai og Kampsax skyldes formodentlig kildens udstrækning. Ved introduktion af renset tøj er der tale om en punktkilde, mens der for renserier beliggende under størstedelen af lejlighedens areal, er tale om en fladekilde, som påvirker hele lejligheden.

Inden for ventilationsteknik angives et almindeligt luftskifte i boliger til 0,5 – 1,5 gange i timen (Bergsøe, 2000; Kurz, 1995). Et typisk anvendt erfaringstal er 0,5 gange i timen.

Forskelle i tryk og temperatur har betydning for luftskiftet i boliger. Disse faktorers betydning på denne parameter skal ikke belyses i dette projekt, men det samlede luftskiftes betydning behandles indgående, se også afsnit 7.2.4.

7.1.3 Kemisk-biologisk fjernelse af tetrachlorethylen i indeklimaet

Biologisk nedbrydning og photokemisk nedbrydning er to naturligt forekommende processer, der fjerner tetrachlorethylen fra luften.

Den photokemiske proces er bl.a. styret af tilstedeværelsen af UV-lys. Nedbrydningen som følge af UV-lys sker inden for få timer. I indeklimaet formodes den photokemiske nedbrydning at være forholdsvis begrænset, idet mængden af UV-lys er lille. En række biologiske processer kan omdanne tetrachlorethylen til en række nedbrydningsprodukter. Sådanne biologiske processer er særligt kendt fra jord- og grundvandszonen, men kan forekomme i formodet meget lille skala i boligen.

7.1.4 Sinkeffekter

Sinkeffekten beskriver omgivelsernes evne til at fjerne/adsorbere tetrachlorethylen fra luften og afgive den adsorberede tetrachlorethylen til luften på et senere tidspunkt.

Gulyas & Hemmerling (1990) har foretaget målinger af luftkvaliteten i kælder, trappegang og ovenliggende lejlighed før og efter at renseriaktivitet blev afsluttet. Her fandt man, at koncentrationen af tetrachlorethylen i indeluften kun faldt langsomt. Forfatterne konkluderede, at man må forvente forhøjede indhold af tetrachlorethylen i indeluften i lang tid efter, at renseriaktiviteten er stoppet som følge af forurenede bygningsmaterialers sinkeffekt.

Ud over bygningsmaterialer kan bl.a. andet urenset tøj i klædeskabet, møbler, tæpper, fedtet opvask og lignende virke som adsorption/desorptionsflader ("sinks").

Boligens beboere kan virke som sinks, idet tetrachlorethylen kan optages i lungerne, og først senere afgives (Thomas et al., 1991)

Endelig viser undersøgelser af smør og fløde, der opbevares i køleskab i bolig beliggende i nærheden af renserier, at tetrachlorethylen i løbet af få dage absorberes i væsentligt omfang (i størrelsesordenen mg/kg fødevare) (Reinhard et al., 1998). Fødevarer kan således ud over at være en kilde til indtagelse af tetrachlorethylen, også udgøre en sinkfaktor.

Sinkeffektens størrelse og variation over tid afhænger af typen og antallet af sinks (Bouhamra & Elkilani, 1999a), arealet af disse sinks (Bouhamra & Elkilani, 1999b) samt om fladerne er helt eller delvist mættede med tetrachlorethylen i forvejen. Forudgående påvirkning af sinksfladerne kan f.eks. ske ved en påvirkning med tetrachlorethylen fra et nærliggende renseri i drift, påvirkning fra beboere der arbejder med tetrachlorethylen eller påvirkning fra beboere der ofte bringer renset tøj hjem. Sinkeffekten vil variere betydeligt fra bolig til bolig.

Adsorptionen af tetrachlorethylen til sinks er i en undersøgelser foretaget af Bouhamra & Elkilani (1999b) konstateret liniær afhængig af luftkoncentrationen og arealet af sinks divideret med volumen af rummet. Der er bestemt en række adsorptionskonstanter baseret på undersøgelser af i alt 100 boliger i Kuwait. Undersøgelsen viste også, at adsorptionspotentialet generelt var lavere for halogenerede alifater, såsom tetrachlorethylen, end for aromater og halogenerede aromater. Dette betyder, at i en konkurrence mellem mange forskellige stoffer om adsorptionspladserne i indeklimaet vil tetrachlorethylen have forholdsvis sværere ved at adsorbere til sinks end de øvrige tilstedeværende stoffer.

Hvorvidt der forekommer adsorption eller desorption af tetrachlorethylen fra sinks, vil være afhængig af en række faktorer herunder luftkoncentrationen i rummet. Heraf følger, at luftskiftet ved sinkfladen er af væsentlig betydning for sinkeffektens størrelse.

Ved introduktion af et stykke tekstil med højt indhold af tetrachlorethylen vil der umiddelbart efter introduktionen kunne ske en netto-adsorption til fladerne. Efter nogen tid, hvor indeklimakoncentrationen atter er faldet, er der mulighed for en netto-desorption, hvor en del af den adsorberede tetrachlorethylen afgives til rummet igen.

Dette kan illustreres som skitseret i figur 7.1:

Se her!

Figur 7.1
Sinkfladers - dvs. adsorptions- og desorptionsfladers - betydning for indeklimakoncentrationen efter introduktion af renset tøj.

I figur 7.1 er det antaget, at der til tiden t=0 tilføres renset tøj til et rum, hvor der er hhv. ingen sinks, få sinks eller mange sinks. Øvrige forhold er holdt konstante.

Set over en længere tidsperiode vil den samlede tetrachlorethylenmængde, der emitteres til luften være den samme med mindre tetrachlorethylen bindes permanent i fladerne.

Koncentrationsforløbet angivet i figur 7.1 svarer i form til de koncentrationsforløb som blev fundet ved eksperimentielle forsøg udført af Bouhamra & Elkilani (1999b), hvor man undersøgte emission af toluen i et forsøgskammer med og uden sinks, samt undersøgelser af Saarinen & Saarela (2000), hvor man har sammenligner forskellige bygningsmaterialers - dvs. forskellige sinks - evne til at adsorbere/desorbere organiske komponenter fra maling.

7.2 Opstilling af simplificeret fysisk model

Målet er at opstille en simpel fysisk model til beregning af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen i et givet rum efter tilførsel af renset tøj.

Det antages i det følgende, idet alle undersøgelser peger på renset tøj som den væsentligste kilde til tetrachlorethylenforurening af indeklimaet i boliger, at renset tøj er den eneste interne forureningskilde til forurening med tetrachlorethylen. Det antages videre, at emissionen af tetrachlorethylen fra renset tøj som funktion af tiden kan beskrives som

7.2.2 Antagelse – Kemiske og biologiske processer

Tetrachlorethylen kan nedbrydes ved bla. fotokemiske processer og biologiske processer. Da der er tale om indeklimaforhold, hvor bl.a. sollysets effekt er begrænset, og hvor omfanget af biologiske nedbrydning må forventes at være ubetydeligt, antages det, at omfanget af disse fjernelsesprocesser er negligibel i denne sammenhæng.

7.2.3 Antagelse – Sinkeffekter

Da sinkeffekternes størrelse kan variere betydeligt fra hus til hus, er det valgt at simplificere modellen for så vidt angår sinkeffekterne. Dette begrundes bl.a. ved, at de sundhedsskadelige effekter i relation til de koncentrationsniveauer af tetrachlorethylen, som konstateres i indeluften, er langtidseffekter i højere grad end akutte effekter. Det betyder, at det særligt er den samlede dosis, som er relevant. Koncentrationssvingninger har mindre betydning.

Da adsorptions og –desorptionseffekten set over længere tid vil "udligne" hinanden, jf. ovennævnte dose-overvejelser, antages det i relation til modellen, at betydningen af hhv. adsorption og desorption af tetrachlorethylen i sinks kan elimineres.

Eliminering af adsorption/desorption i modellen betyder, at maksimumskoncentrationen over tiden formodentlig er estimeret for høj, ligesom det betyder, at den estimerede koncentrationen af tetrachlorethylen i luften i den sidste del af emissionsperioden formodentlig er for lav sammenlignet med de fleste reelle situationer.

7.2.4 Antagelse - Luftskifte og andre klimatiske forhold

I de fleste modeller antages det, at rummet og/eller boligen er totalopblandet, trods det, at mange undersøgelser har vist, at dette ikke er tilfældet, se bla. erfaringerne fra bl.a. Amagai et al. (1999), Tichenor et al. (1990) og Thomas et al. (1991). Antagelsen om totalopblandede forhold betyder alt andet lige, at den beregnede koncentration af tetrachlorethylen i luften er lavere end de reelle maksimale koncentrationer i indeluften, idet antagelsen om totalopblanding betyder, at en given emitteret stofmængde opblandes i et større volumen luft. Da de sundhedsmæssige effekter af tetrachlorethylen ved de givne koncentrationsniveauer primært er langtidseffekter, får maksimalværdier mindre betydning. Af hensyn til modellens simplicitet antages det derfor, at der er totalopblandede forhold.

En måde at vurdere betydningen af denne antagelse er først at beregne indeklimakoncentrationen under antagelse af, at det kun er et mindre rum, der er påvirket. Herefter kan man beregne koncentrationen under forudsætning af fuld opblanding i hele etagen eller huset.

Det antages videre, at effekten af temperatur- og luftfugtighedsvariationer på emissionen af tetrachlorethylen fra renset tøj er ubetydelige, idet emissionsparametrene fundet i nærværende projekt er bestemt ved typiske indeklimaforhold.

7.2.5 Antagelse – opbevaring af rensede tekstiler

Det antages, at det rensede tekstil er taget ud af posen og opbevares frit i rummet, f.eks. uden for klædeskab, som ophængt gardin eller som møbelbetræk. Det antages videre, at tøjet forbliver i rummet/boligen i hele emissionsperioden.

7.3 Opstilling af simplificeret model

Med udgangspunkt i førnævnte antagelser kan der opstilles en "single chamber unsteady state" massebalance for situationen, hvor der introduceres renset tekstil i boligen. Modellen er modificeret efter bl.a. Boumahra & Elkilani (1999a & 1999b), Kraenzmer (1999) og Tichenor et al. (1989 & 1990).

Der opstilles indledningsvis en model for den situation, at der introduceres én type renset tøj til boligen. Herefter opstilles en model, hvor det antages, at der på samme tid introduceret flere typer af renset tekstil til boligen. For begge situationer er der udviklet et excel-regneark.

Endelig diskuteres størrelsen af startværdien (baggrundskoncentrationen), idet der tages højde for den situation, hvor man har et bidrag fra en jordforurening og/eller forurening af terrænnært grundvandsmagasin.

7.3.1 Model for introduktion af én type renset tekstil

Følgende massebalance danner udgangspunkt for modellen til beregning af den resulterende koncentration i indeklimaet efter introduktion af én type renset tekstil

(5) Ændring i masse = masse emitteret – masse fjernet

(6, 7)

Ovenstående ligning er en lineær, inhomogen differentialligning, der kan løses idet randbetingelsen C = C_{inde, start} til t= 0 anvendes:

Denne model er modelleret i vedlagte excel-regneark i bilag 8.

7.3.2 Model for introduktion af flere typer renset tekstil

Hvis der introduceres forskellige typer af renset tøj med forskellige emissionstyrende parametre samtidigt i boligen, ser massebalancen ud som følger:

(9)

idet A_i angiver arealet af det i’ne stykke renset tøj mens R_0,i og k_i angiver hhv. initialemissionsraten og ratekonstanten for det i’ne stykke renset tekstil.

Denne ligning kan løses med randbetingelsen t = 0, C = C_{inde, start}

Denne model er modelleret i vedlagte excel-regneark, bilag 8. I modellen er det antaget, at de rensede tøjstykker introduceres i indeklimaet på samme tid, idet der herved opnås de højeste maksimalkoncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet.

Sker introduktionen af de rensede tekstiler forskudt kan man fortsat anvende regnearket, idet kolonnerne med de beregnede koncentrationer for hver af de rensede tekstiler (benævnt T₁ og T₂ i regnearket) forskydes tidsmæssigt i forhold til hinanden, inden den resulterende koncentration, dvs. summen, beregnes.

7.3.3 Størrelsen af C_{inde, start} i modellene

Hvad angår størrelsen af C_{inde, start} i ligning (8) og (10) kan de erfaringsværdier for normalt forekommende indeklimakoncentrationer C_n, som er fundet i nærværende projekt anvendes. Som udgangspunkt kan de statistiske bidragsværdier anvendes. Det er muligt enten at anvende de bestemte boligtype afhængige værdier, eller en gennemsnitsværdi. Hvis der er kendskab til særlige forhold som f.eks. nærtliggende renserier eller tetrachlorethylenforbrugende virksomheder, kan man anvende en baggrundsværdi baseret på erfaringsdata eller man kan foretage måling af den eksakte baggrundsværdi (udeluftkoncentrationen) i det pågældende område.

I tilfælde af en jordforurening og/eller forurening af terrænnært grundvandsmagasin med tetrachlorethylen under bygningen kan emissionen herfra bestemmes ved Miljøstyrelsens JAGG-model. Idet denne model antager en konstant emission (flux), F_forurening af tetrachlorethylen over tiden, kan man i tilfælde af en jord- og grundvandsforurening således som startkoncentrationen i indeklimaet anvende summen af det normalt forekommende bidrag tillagt et bidrag fra jord- og grundvandsforureningen.

Samlet kan det således opsummeres:

(11) Uden jordforurening og/eller forurening af terrænnært grundvandsmagasin:

C_{inde, start} = C_n

(12) Med jordforurening og/eller forurening af terrænnært grundvandsmagasin

7.4 Modelberegninger og diskussion

Med udgangspunkt i den opstillede fysiske model i afsnit 7.2 og 7.3 er der foretaget en beregning af den resulterende koncentration af tetrachlorethylen i indeklimaet efter introduktion af renset tøj. Beregningen er foretaget for 3 scenarier.

I scenarie 1 antages det, at der introduceres 1 renset habit og 1 renset vinterjakke til en lille, dårligt ventileret lejlighed. For at illustrere eventuelle forskelle mellem koncentrationen i det rum, hvor de rensede tekstiler opbevares og de øvrige rum i boligen, antages det, at alle tekstiler opbevares i samme rum – f.eks. soveværelset - og der foretages beregning for dette rum alene såvel som for hele boligen. Det antages, at det samlede boligareal er 60 m² i ét plan og at rumhøjden er 2,3 m. Rummet, hvor de rensede tekstiler opbevares, antages at have et areal på 18 m². Der antages et luftskifte på 0,4 gange i timen.

Scenarie 2 er tilsvarende scenarie 1, idet det antages, at der samtidig introduceres 4 habitter og 2 vinterjakker.

I scenarie 3 antages det, at der er tale om en stor velventileret bolig, f.eks. et parcelhus, hvor der introduceres 1 renset habit og 1 renset vinterfrakke. Det antages, at boligarealet er 130 m² i et plan, at rumhøjden er 2,3 m og at luftskiftet er 1 gang i timen. Rummet, hvor de rensede tekstiler opbevares, antages at have et areal på 25 m².

Øvrige antagelser er beskrevet i afsnit 7.2. Hvad angår størrelserne af den initiale emissionsrate, R₀ og emissionsratekonstanten, k for de rensede tekstiler, anvendes de værdier, som er bestemt ved klimakammermålingerne, se afsnit 6.

Det antages, at der er tale om habitten med den største initiale emissionsrate. Startkoncentrationerne af tetrachlorethylen i indeklimaet sættes til hhv. 0,03 og 0,15 m g/m³, idet disse værdier har vist sig repræsentative for et upåvirket baggrundsniveau for hhv. parcelhuse og lejligheder, se også den statistiske analyse i afsnit 5. Det antages, at der ikke er bidrag fra jordforurening og/eller forurening af terrænnært grundvandsmagasin.

Modelkørslerne fremgår af bilag 8, idet der henvises hertil for nærmere beskrivelse af koncentrationsforløbet. Resultaterne af beregningerne er indført i tabel 7.1. I tabellen er angivet den beregnede maksimale koncentration af tetrachlorethylen i indeklimaet samt et skøn over gennemsnitskoncentrationen over 14 dage.

Tabel 7.1
Modelberegninger til beregning af den resulterende koncentration af tetrachlorethylen for hhv. lille dårligt ventileret lejlighed og stort velventileret parcelhus under antagelse af, at der introduceres renset tekstil i boligen. Såvel bidrag fra hver af tekstiltyperne som maksimale koncentrationer og samlet gennemsnitligt bidrag over 14 dage fremgår.

Som det fremgår af resultaterne gengivet i tabel 7.1 viser modelberegningen, at der vil kunne opnås gennemsnitskoncentrationer over 14 dage på op til knap 100 m g/m³ i luften i det rum i lejligheden, hvor det rensede tøj opbevares. Påvirkningen af indeklimaet i det velventilerede parcelhus ses at være betydelig mindre end for lejligheden, nemlig kun op til 13 m g/m³ regnet som 14-dages gennemsnit i rummet, hvor det rensede tøj opbevares og endnu mindre, hvis man ser på boligen som helhed, nemlig 5 m g/m³.

Det kan til sammenligning nævnes, at koncentrationsniveauet af tetrachlorethylen i indeklimaet i de 24 undersøgte boliger viste gennemsnitskoncentrationer over ca. 14 dage i intervallet <0,02-2,2 m g/m³, idet de højeste koncentrationer blev konstateret i parcelhuse, hvor man jf. spørgeskemasvarene har oplyst, at man jævnligt får renset tøj og i 2 tilfælde også modtog renset tøj i måleperioden.

I afsnit 5 blev der opstillet en statistisk model til beregning af den resulterende koncentration af tetrachlorethylen i indeklimaet, baseret på de gennemførte 24 målinger. Anvendes den statistiske model på scenarie 1 for hele boligen, vil man jf. afsnit 5 og bilag 6 få følgende regnestykke, idet det antages, at boligen har modtaget renset tekstil inden for de sidste 2 uger, og at boligen ingen udeluftventiler har:

(1) C = m _o × f_{B_type×} f_ventil1× f_{T_periode×} f_{Vekselvirkning}

(1) C = 0,027 × 5,6 × 1 × 9,8 × 0,54⁰ = 1,48 m g/m³

Disse resultater samt resultaterne af andre indeklimaundersøgelser er sammenstillet med resultaterne af modelkørslerne i nedenstående tabel 7.2.

Tabel 7.2
Sammenligning af modelberegninger med resultaterne af andre foretagne indeklimaundersøgelser

^a: Det antages, at alle de rensede tekstiler opbevares i dette rum.

Det fremgår af tabel 7.2, at der er forholdsvis god overensstemmelse mellem modelberegningerne og andre foretagne indeklimaundersøgelser. På basis heraf vurderes det, at de beregnede resulterende indeklimakoncentrationer af tetrachlorethylen er realistiske og sammenlignelige med reelle målinger.

Forskelle undersøgelserne imellem skal bl.a. findes i at der kan være forskelle i rensevaner, herunder mængden af renset tekstil, der blev opbevaret i boligen under målingerne, udluftningsvaner, boligtyper, nærtliggende tetrachlorethylenforbrugende virksomheder, måletid, sinkfaktorer mm.

Det kan ud fra tabel 7.2 konstateres, at den fysiske model generelt viser højere indeklimakoncentrationer end de målte værdier i nærværende undersøgelse. Forskellen viser sig dog at være forholdsvis beskeden:

Såfremt det eksempelvis antages, at de højeste målte værdier på hhv. 1,5 og 2,2 m g/m³ blev målt i parcelhuse, hvor man modtog én renset frakke i måleperioden, kan det jf. resultaterne af modelberegningerne, som er gengivet i tabel 7.1 ses, at den beregnede indeklimakoncentration af tetrachlorethylen ville være mellem 2 og 4 m g/m³, afhængig af om man ser på hele boligen eller kun på rummet, hvor det rensede tekstil opbevares. Forskellen mellem den fysiske model og de målte værdier er i dette tilfælde i størrelsesordenen en faktor 1-2. Modellen beskriver under disse antagelser således virkeligheden særdeles godt.

Jf. beregningerne for scenarie 1 i tabel 7.1 viser den fysiske model en resulterende koncentration som gennemsnit for hele lejligheden over 14 dage på 9 m g/m³ efter introduktion af alene en vinterfrakke. Yderligere introduktion af en habit giver anledning til en tredobling af koncentrationen i indeklimaet. Disse koncentrationer beregnet ved den fysiske model er i størrelsesordenen en faktor 6 til 20 større end værdierne fremkommet ved den statistiske model, afhængig af antallet af rensede tekstiler.

Der er således ved sammenligning mellem de beregnede koncentrationer ved den fysiske model og hhv. de målte værdier og de beregnede værdier ved den statistiske model en tendens til, at den fysiske model overestimerer koncentrationen af tetrachlorethylen i indeklimaet. Taget i betragtning, at der er tale om et dynamisk 3D-system med komplicerede sprednings-, fjernelses- og afgivelsesprocesser i indemiljøet er forskellen dog minimal og tilsyneladende ikke større end at modellen kan anvendes til at estimere en størrelsesorden for koncentrationen i indeklimaet.

Forskellene mellem den fysiske model og virkelighedens målinger skal formodentlig findes i, at der ikke som antaget kan forudsættes total opblanding i rummet og boligen. Afhængig af, hvor målingerne er foretaget i boligen kan dette føre til såvel lavere som højere målte værdier i forhold til de reelle gennemsnitsværdier som modellen beskriver. På tilsvarende vis kan sinkeffekter være ansvarlige for en del af forskellen mellem model og virkelighed.

De fysiske modelberegninger såvel som den statistiske model viser, at man ved samtidig introduktion af flere stykker renset tøj kan opnå koncentration af tetrachlorethylen i indeklimaet, der overskrider luftkvalitetskriteriet for tetrachlorethylen på 0,006 mg/ m³. Dette gælder såvel for maksimale koncentrationer som ved gennemsnitsniveauer over 14 dage.

7.5 Konklusion - delprojekt V

En lang række parametre har betydning for den resulterende koncentration af tetrachlorethylen i en bolig, som får tilført kemisk renset tøj.

I dette projekt er der udviklet en matematisk model som inkluderer bolig- og rumstørrelse, luftskifte, residualindhold af tetrachlorethylen samt ratekonstanten for emissionen. Modellen er omsat til et enkelt excel-regneark.

Ved at anvende modellen i en række scenarier er det demonstreret, at modellens prediktion viser god overensstemmelse med aktuelle indeklimamålinger og med den udviklede statistiske model.

Den matematiske model synes konsekvent at overestimere med skønnet en størrelsesorden. Dette vurderes kun at være en styrke, fordi det sikrer, at sundhedsmæssigt problematiske situationer ikke overses, hvis modellen anvendes til at foretage en vurdering af risici.

Modellen bekræfter, at introduktion af kemisk rensede tekstiler kan medføre indeklimakoncentrationer, som overstiger luftkvalitetskriteriet.

8. Diskussion

8.1 Opsummering af resultater

Et af formålene med projektet har været at bestemme baggrundsniveauet for tetrachlorethylen i danske boliger. I forbindelse med de gennemførte feltmålinger er der gennemført en række statistiske analyser af det indsamlede materiale. Resultaterne har vist, at baggrundsniveuaet for upåvirkede boliger må opdeles i to for hhv. tætte boligområder (lejligheder) og mere åbne områder (landzone og parcelhuskvarterer). Baggrundsværdierne for de to områder er bestemt til hhv. 0,15µg/m³ og 0,027 µg/m³. Baggrundsværdierne er med andre ord lavere end luftkvalitetskriteriet.

Den påviste forskel mellem land og by må tilskrives forskelle i udeluftkoncentrationer som følge af tetrachlorethylen emitterende kilder i byområderne - f.eks. renserier, andre tetrachlorethylen forbrugende industrier eller terrænære jordforureninger.

Analyserne har vist, at introduktion af kemisk renset tøj til en bolig øger koncentrationen af tetrachlorethylen markant i boligen. I projektet er målt op til 2,2 µg/m³ i en bolig, men væsentligt højere koncentrationer kan forventes i situationer med mindre lejligheder og større mængder renset tøj, som også de udviklede matematiske modeller viser.

Laboratorieundersøgelser har vist de forventelige emissionsforløb fra kemisk renset tøj. Emissionen kan beskrives som eksponentielt aftagende som funktion af tiden. Undersøgelsen viste, at der ved hele klædningsstykker som f.eks. en habit eller en frakke vil være en initielt lavere, men længerevarende emission set i forhold til de i litteraturen refererede undersøgelser. Undersøgelsen viste også, at der er betydelige forskelle for forskellige tekstiltyper og at der for identiske tekstiler kan være markante forskelle i residualindhold af tetrachlorethylen fra renseri til renseri.

Der er udviklet en matematisk model som beskriver koncentrationen af tetrachlorethylen i en bolig, hvor der introduceres kemisk rensede tekstiler.

Modellen har stor fleksibilitet og kan håndtere forskellige boligtyper, ventilationsforhold, og tekstiltyper. Når modellen anvendes med de data, som er fundet ved projektets laboratorieforsøg viser det sig, at selv ved introduktion af 2 stykker renset tøj i et rum i boligen, kan man få gennemsnitskoncentrationer i enkeltrum over 14 dage, som overskrider luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³. Introduceres et større antal kemisk rensede tekstiler i boligen viser modelkørslerne, at koncentrationen af tetrachlorethylen i indeklimaet i et kort tidsrum (få timer til 1 døgn) vil overskride 100 mg/m³ væsentligt.

Modellen viser sammenlignelige resultater med de gennemførte feltmålinger og resultaterne af den statistiske analyse. Der er en tendens til, at modellen overestimerer koncentrationerne, men dette vurderes at være en styrke, idet der derved ikke er risiko for at overse eventuelle sundhedsmæssige betænkelige koncentrationer af tetrachlorethylen.

De meget langvarige emissioner af tetrachlorethylen fra materialer betyder for det første, at der kan forventes en opkoncentrering, hvis der løbende bringes rensede tekstiler ind i boligen. For det andet betyder det, at man kan forvente sink-effekter i en bygning, som har været udsat for en stor tetrachlorethylen påvirkning - f.eks. fra et renseri i stueetagen.

Modelkørslerne viser, at bidraget fra væsentlige mængder af renset tøj potentielt kan give koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet i samme størrelsesordenen som den af Miljøstyrelsens fastsatte bidragsværdi på 0,3 mg/m³ for aktionsniveau I i brev af 20. dec. 2000. Dette betyder, at det måleteknisk vil være kompliceret at adskille tetrachlorethylen-bidragene i boligen fra hhv. et nærliggende igangværende renseri og væsentlige mængder af nyrenset tøj i boligen.

Dertil kommer, at en jordforurening og/eller forurening af det terrænnære grundvandsmagasin ligeledes kan bidrage til indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen, ligesom ophobet tetrachlorethylen i bygningskonstruktionen kan give et bidrag til indeklimaet.

Modellering af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen ved samtidig introduktion af store mængder nyrenset tekstil (4 habitter og 2 vinterjakker) i samme rum, resulterer i koncentrationer af tetrachlorethylen på i størrelsesordenen 0,3 mg/m³. Dette giver anledning til at formode, at såfremt der måles koncentrationer af tetrachlorethylen over 1 mg/m³ i indeluften i boliger og såfremt beboerne ikke har modtaget væsentlige mængder af renset tøj umiddelbart op til målingen, er det sandsynligt, at der er andre eksterne kilder til forurening, f.eks. et nærliggende renseri, en jord- og/eller grundvandsforurening eller lignende.

Problemet med adskillelse af forskellige bidrag og dermed placering af ansvar bliver særligt vanskeligt for koncentrationer af tetrachlorethylen under 0,3 mg/m³.

Feltmålingerne er anvendt i kombination med udsendelse af spørgeskemaer til beboere og bopælskommuner. Udsendelse af spørgeskemaer har vist sig som en velegnet metode til indhentning af troværdige og værdifulde oplysninger om målesteder og måleomstændigheder. Den anvendte metodik med feltmålinger kombineret med spørgeskemaer vil efter forfatternes opfattelse være en metodik, som med fordel kan anvendes i andre sammenhænge.

8.2 Afsluttende bemærkninger

Det gennemførte projekt har givet en række faktuelle oplysninger til brug for håndtering af problematikken omkring kemisk rensning af tekstiler og den eksponering, som det kan udsætte beboere for. Fra projektet kan der uddrages en række forslag til fremtidige tiltag på området. Disse forslag er samlet i dette afsnit sammen med kommentarer til projektet i øvrigt.

8.2.1 Anbefalinger til kommuner i forbindelse med regulering af igangværende renserier

Modelkørslerne viser, at bidraget fra væsentlige mængder af renset tøj potentielt kan give koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet i samme størrelsesorden som den af Miljøstyrelsens fastsatte bidragsværdi på 0,3 mg/m³ for aktionsniveau I i brev af 20. dec. 2000. Dette betyder, at det måleteknisk vil være kompliceret at adskille tetrachlorethylen bidragene i boligen fra hhv. et nærliggende igangværende renseri og væsentlige mængder af nyrenset tøj i boligen.

Dertil kommer, at en jordforurening og/eller forurening af det terrænære grundvandsmagasin ligeledes kan bidrage til indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen, ligesom ophobet tetrachlorethylen i bygningskonstruktionen kan give et bidrag til indeklimaet.

Modellering af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen ved samtidig introduktion af store mængder nyrenset tekstil (4 habitter og 2 vinterjakker) i samme rum, resulterer i koncentrationer af tetrachlorethylen på i størrelsesordenen 0,3 mg/m³. Dette giver anledning til at formode, at såfremt der måles koncentrationer af tetrachlorethylen over 1 mg/m³ i indeluften i boliger og såfremt beboerne ikke har modtaget væsentlige mængder af renset tøj umiddelbart op til målingen, er det sandsynligt, at der er andre eksterne kilder til forurening, f.eks. et nærliggende renseri, en jord- og grundvandsforurening eller lignende.

Problemet med adskillelse af forskellige bidrag og dermed placering af ansvar bliver særligt vanskeligt for koncentrationer af tetrachlorethylen i indeklimaet væsentligt under 0,3 mg/m³.

Idet bidraget fra ophobet tetrachlorethylen i bygningskonstruktionen er ukendt, anbefales det, at der snarest igangsættes undersøgelser til bestemmelse af dette bidrag for dermed at kunne inddrage dette i reguleringen, se herom senere.

8.2.2 Forbrugeroplysning

Nærværende projekt viser en uacceptabel sundhedsmæssig påvirkning af beboerne som følge af emission af tetrachlorethylen fra rensede tekstiler i boligen. Det er problematisk, at borgere i god tro bringer kemisk renset tekstil hjem til boligen og potentielt opbevarer disse tekstiler i de rum, hvor man opholder sig mest.

Det anbefales derfor, at der gennemføres en forbrugeroplysningskampagne, der ud over at gøre opmærksom på risikoen, også giver forslag til, hvorledes forbrugere kan undgå eller begrænse påvirkningerne. Dette kan bl.a. ske ved at udskyde afhentningen af det rensede tøj, således at den væsentligste emission sker i renseriet, at opbevare det rensede tøj i andre rum end f.eks. soveværelset, ændre udluftningsvaner og vælge tøj, der ikke kræver kemisk rensning.

Man kan forestille sig, at en sådan oplysningskampagne vil give afsmitning på såvel renseribranchen og tekstilindustrien, således at der i disse brancher igangsættes aktiviteter til hhv. begrænsning af residualindholdet af tetrachlorethylen samt udvikling af tekstiler og beklædning, der ikke behøver rensning.

8.2.3 Begrænsning af residualindholdet i renset tøj

Såfremt man kan bestemme en fælles rense- og efterbehandlingsproces, der sikrer et tilstrækkeligt lavt residualindhold i alle typer og blandinger af tekstiler, vil det formodentlig være muligt at udvikle en simpel kontrolmetode, som sikrer, at et tilstrækkeligt lavt residualindhold opnås, før tekstilerne udleveres til forbrugeren.

Den nuværende viden om rensemetoder og -processer er ikke tilstrækkelig til at vurdere, om det er muligt at reducere residualindholdet af tetrachlorethylen tilstrækkeligt til, at en utilsigtet påvirkning som følge af introduktion af renset tøj i boligmiljøet kan undgås i alle tænkelige situationer.

Ved klimakammer-målingerne kunne der konstateres væsentlige forskelle i emissionen af tetrachlorethylen fra tekstiler, der er renset forskellige steder. Litteraturen refererer ligeledes en række undersøgelser, som viser, at efterbehandlingen har en meget stor effekt på residualindholdet. Dette indikerer, at det vil være muligt at opnå markante forbedringer ved at optimere rense- og efterbehandlingsmetoderne.

Der er behov for testning af flere tekstiler i kombination med optimering af rense- og efterbehandlingsprocesser for at fastlægge de processer, der sikrer lavest muligt residualindhold af tetrachlorethylen i det rensede tekstil.

De nye rensemaskiner har allerede en række faciliteter, som gør det muligt at overvåge f.eks. tørreprocessen betydelig mere præcist, end det tidligere har været muligt.

8.2.4 Betydningen af sinkeffekten

Som nævnt tidligere i diskussionen er der et væsentlig behov for at få klarlagt betydningen af sinkeffekter i boliger, for at sikre at ansvaret placeres korrekt og for at kunne foretage en realistisk vurdering af måledata. I værste fald kan man forestille sig, at man igangsætter driftsmæssige forbedringer i renseriet, men at effekten af disse forbedringer drukner i afgivelsen af tetrachlorethylen fra bygningsdele, som følge af sinkeffekter. Dette kan føre til unødige omkostninger for såvel renseriejer som for myndigheder, som skal forvalte området.

Ligeledes må det formodes, at sinkeffekten har væsentlig betydning i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger. For nedlagte renserier betyder det, at man i forbindelse med tolkning af f.eks. poreluftsdata og efterfølgende fluxberegning til bestemmelse af den resulterende indeklimakoncentration skal holde for øje, at der ud over bidraget fra jord- og grundvandsforureningen kan være et væsentligt internt bidrag som følge af desorption fra bygningsdele mm.

Betydningen af disse sink-effekter i bygningsdele er meget sparsomt belyst på nuværende tidspunkt. Undersøgelser af sinkeffektens betydning kunne gennemføres ved undersøgelser af tetrachlorethylenindholdet i indeklimaet i nedlagte renserier. Det er ud fra historiske oplysninger skønnet, at der findes i størrelsesordenen 2500 nedlagte renserier. En undersøgelse af sink-effekter i disse renserier vil også kunne belyse, om der er et overset sundhedsproblem for de beboere, som bor i ejendommen på nuværende tidspunkt.

9. Konklusion

Indeklimamåling

Der er udført 24 målinger af indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen i udvalgte boliger. Resultaterne af de 24 indeklimamålinger viser niveauer af tetrachlorethylen i indeklimaet på op til 2,1 mg/m³. De højeste koncentrationer er konstateret i boliger, hvor man i måleperioden modtog nyrenset tøj. En statistisk analyse af data viste at koncentrationen af tetrachlorethylen var signifikant afhængig af boligtype (lejlighed eller parcelhus/andet), tilførslen af kemisk rensede tekstiler samt vekselvirkningen mellem antallet af udluftningsventiler og rensede tekstiler.

Basisniveauer – eller niveauer for de upåvirkede boliger – blev statistisk bestemt til 0,15 og 0,027 µg/m³ for hhv. lejligheder og parcelhuse/andet.

Klimakammermåling

Der er foretaget klimakammermålinger på nyrensede habitter, vinterfrakke og gardin fra 2 udvalgte renserier. Målingerne viste residualindhold i tekstilerne på mellem 0,01 og 0,03 vægt%, idet residualindholdet varierer med renserier og tekstiltyper. Halveringstiden for emissionsraten varierede mellem 70 og 100 timer.

Matematisk model

Der er udviklet en matematisk model til bestemmelse af den resulterende indeklimakoncentration i boliger efter introduktion af renset tekstil. Modelkørsler viser, at introduktion af 2 stykker renset tekstil i samme rum kan resultere i indeklimakoncentrationer af tetrachlorethylen, der overskrider luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³. Modellen har en tendens til en overestimering af indeklimakoncentrationen.

Anbefalinger til kommuner

10. Referencer

Aggazzotti, G., Fantuzzi, G., Predieri, G., Righi, E. & Moscadelle, S. (1994): Indoor exposure to perchloroethylen (tetrachlorethylen) in individuals living with dry-cleaning workers.The Science of the Total Environment, 156, pp. 133-137.

Amagai, T., Olansandan, Matsushita, H., Ono, M., Nakai, S., Tamura, K., & Maeda, K. (1999): A survey of indoor pollution by volatile organohalogen compounds in Katsushika, Tokyo, Japan. Indoor Built Environ. 8, pp. 255-268.

Bergsøe, N. C., (2000): Vurdering af ventilationsbehov. SBI-meddelse 130, Statens Byggeforskningsinstitut, 2000.

Bouhamra, W. & Elkilani, A. S. (1999 a): Development of a Model for the Estimation of Indoor Volatile Organic Compounds Concentration Based on Experimental Sorption parameters. Environ. Sci. Technol. 1999, 33, pp. 2100-2105.

Bouhamra, W. & Elkilani, A. S (1999 b): Investigation and modelling of surface sorption/desorption behavior of volatile organic compounds for indoor air quality analysis. Environmental Technology, vol. 20, pp. 531-545.

Brodman, G.L (1975): Retention of chlorinated solvents in fabrics. Journal of American Association of Textile Chemists and Colorists. Vol. 7. no. 5.

European Commision (1997): Evaluation of VOC emission from building products. Solid Floring materials. Report no. 18.

Gulyas, H. Hemmerling, L. (1990): Tetrachloroethene Air Pollution Originating from Coin-Operated Dry Cleaning Establishments. Environmental Research 53, pp. 90-99.

Iwata, T., Ozaki, J., Takahashi, M., & Kimura, K. (2000): Field investigation on concentration of volatile organohalogen compounds and risk assessment. Proceedings of Healthy Buildings 2000, vol 1, pp. 407 – 412

Kampsax A/S (2001): Personlig kommunikation med Jesper A. Jacobsen & Dorte Glensvig.

Kawauchi, T. & Nishiyama, K. (1988): Residual tetrachloethylen in dry-cleaned clothes. Environmental Research, pp. 296-301.

Kraenzmer, M (1999): Modelling and continuous monitoring of indoor air pollutants for indentification of sources and sinks. Environmental International, Vol. 25, nr. 5, pp. 541-551.

Kurz, J. (1995): Statement on the risk assessment of perchloroethylene on persons not employed in the textile dry cleaning industry. Forschungsinstitut

Hohenstein, 1995.

Miljøstyrelsen, 1995: Renere teknologi i renseribranchen. Miljøprojekt nr. 305.

Miljøstyrelsen, 2001: Personlig kommunikation med Preben Bruun, Miljøstyrelsens Jordforureningskontor.

Phillips, K., McKenna, A. M., Howard, D. A., Bentley, M. C., Cook, J. N. (1997): The concentration of volatile organic compounds inside and outside the homes of the residents of six european cities. Advances in occupational medicine and rehabilitation, vol.3, no. 3, sept.-dec., pp. 33-46

Reinhard, K., Dulson, W., Exner, M. (1989): Untersuchungen zum Vorkommen von Perchlorethylen in Raumluft und Lebensmitteln in Wohnungen in der Nähe von Chemischreinigungen. Zbl. Hyg. 189, 111-116, 1989.

Sleibinger, H., Hott, U., Marchl, D.;Braun, P., Plieninger, P. & Rüden, H. (2000): VOC-Konzentrationen in Inneräumen des Grossraums Berlin im Zeitraum von 1988 bis 1999. Gefahrstoffe Reinhaltung der Luft, Jan/feb 2000, pp. 26-38.

Saarinen, M. & Saarela, K. (2000): Investigation of the sorption phenomena of VOCs on material surface. Proceedings of Healthy Buildings 2000, vol 4, pp. 193-197

Thomas, K. W., Pellizzari, E. D. & Perritt, R. (1991): Effect of dry-cleaned clothes on tetrachloroethylene levels in indoor air, personal air and breath for residents of several New Jersey homes. Journal of Exposure Analysis and Environmental Epidemiology. Vol. 1 nr. 4, pp 475-490.

Tichenor, B. A., Sparks, L.E. & Jackson, M. D. (1988): Evaluation of perchloroethylene emissions from dry cleaned fabrics. EPA report EPA/600/2-88/061.

Tichenor, B. A., Sparks, L.E. & Jackson, M. D. (1990): Emissions of perchloroethylene from dry cleaned fabrics. Atmospheric Environment, vol 24 A, No. 5, pp. 1219-1229

Wallace, L. & Clayton, C. A.,(1987): Volatile organic compounds in 600 US-homes: Major sources of personal exposure. EPA report EPA/600/D-87/155

Weber, L. (1992): Desorption Kinetics of Trichloroethylene and perchloroethylene from cotton fabrics. Indoor Environ., 1 pp. 219-223.

11. Forkortelser

Bilag 1: Følgebrev og spørgeskema til beboere

Se her!

Spørgeskema – dokumentation af tetrachlorethylen i indeklima

Alle data behandles fortroligt. Spørgeskemaet bedes returneret sammen med ATD-rørene til MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S, Smedeskovvej 38, 8464 Galten, Att. Peter Mortensen.

Skulle der være spørgsmål til spørgeskemaet kan Peter Mortensen, MILJØ-KEMI A/S, tlf. 70 22 42 66 kontaktes.

Vi takker for din hjælp !

Bilag 2: Følgebrev til bopælskommunerne

Se her!

Spørgeskema – dokumentation af tetrachlorethylen i indeklima

I nedenfor nævnte bolig er der opsat målestation til bestemmelse af indeluftens indhold af tetrachlorethylen.

De listede spørgsmål vedrører tetrachlorethylen-forbrugende eller –producerende virksomheder samt

jord- og grundvandsforureninger med tetrachlorethylen beliggende indenfor en radius af hhv. 2 km og 0,5 km fra boligen:

«Adresse», «postnrby»

Er der ikke plads nok til besvarelsen, er kommunen velkommen til at vedlægge supplerende materiale.

Vedlægges supplerende data, bedes dette mærkes med kommunens navn, samt ovenfor nævnte adresse.

Spørgeskemaet bedes returneret til MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S, Smedeskovvej 38, 8464 Galten, Att. Peter Mortensen, inden den 26. april 2001.

Skulle der være spørgsmål til spørgeskemaet kan Peter Mortensen,

MILJØ-KEMI A/S, tlf. 70 22 42 66 kontaktes.

Vi takker for kommunens hjælp !

Bilag 3: Metodebeskrivelse – klimakammer

Bilag 4: Metodebeskrivelse – ATD rør’s målinger

Bilag 5: Statistisk datagrundlag – indeklimamålinger og spørgeskemasvar

Spørgeskema – dokumentation af tetrachlorethylen i indeklima

Alle data behandles fortroligt. Spørgeskemaet bedes returneret sammen med ATD-rørene til MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S, Smedeskovvej 38, 8464 Galten, Att. Peter Mortensen.

Skulle der være spørgsmål til spørgeskemaet kan Peter Mortensen, MILJØ-KEMI A/S,

tlf. 70 22 42 66 kontaktes.

Vi takker for din hjælp !

Dataregistrering besvarelse af spørgeskema beboere

Se her!

Kodet spørgeskema til bopælskommune til brug for statistisk analyse

Spørgeskema – dokumentation af tetrachlorethylen i indeklima

I nedenfor nævnte bolig er der opsat målestation til bestemmelse af indeluftens indhold af tetrachlorethylen. De listede spørgsmål vedrører tetrachlorethylen-forbrugende eller –producerende virksomheder samt jord- og grundvandsforureninger med tetrachlorethylen beliggende indenfor en radius af hhv. 2 km og 0,5 km fra boligen :

«Adresse», «postnrby»

Er der ikke plads nok til besvarelsen, er kommunen velkommen til at vedlægge supplerende materiale. Vedlægges supplerende data, bedes dette mærkes med kommunens navn, samt ovenfor nævnte adresse.

Spørgeskemaet bedes returneret til MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S, Smedeskovvej 38, 8464 Galten, Att. Peter Mortensen, inden den 26. april 2001.

Skulle der være spørgsmål til spørgeskemaet kan Peter Mortensen, MILJØ-KEMI A/S,

tlf. 70 22 42 66 kontaktes.

Vi takker for kommunens hjælp !

Dataregistrering besvarelse af spørgeskema bopælskommune

Bilag 6: Statisk analyse

De anvendte variable

Initial dataanalyse

Plot af conc i et histogram viste, at data ikke er normalfordelte. Se figur 1. Fordelingen synes tættere på en logaritmisk normalfordeling, hvilket et histogram af ln(conc) bekræftede (ikke vist). Det blev derfor besluttet at modellen skulle baseres på ln(conc) fremfor conc.

Figur 1
Histogram af perklordata under 1 m g/m³.

Korrelation mellem uafhængige variable

Før den statistiske analyse blev de afhængige variable undersøgt for korrelation (afhængighed). Hvis værdierne af to uafhængige variable korrelerer er det ikke muligt at skelne effekterne for de to variable. De to variable kan erstatte hinanden i den statistiske model, uden at det ændre modellen. Derudover kræver den statistiske modellering at der ingen korrelation er mellem værdierne af de uafhænge variable.

For dikotomiserede variable blev den indbyrdes afhængighed testet med Fischer’s eksakte test. Signifikanskriterium var P<0.05.

For kontinuerte variable blev den indbyrdes afhængighed undersøgt ved at teste korrelationskoefficienten.

Der blev observeret en signifikant afhængighed mellem værdierne for Virksom2 og B_Type, se tabel 1. Uforholdsvis mange (n=4) af de perklorforbrugende virksomheder indenfor en radius af 2 km findes for boligtypen lejligheder (B_type=0).

Tabel 1
P=0.0229.

Der blev ligeledes observeret en signifikant afhængighed mellem værdierne for Beskaeft og 44B_Type, se tabel 2. Næsten alle de husstande, hvor en person er beskæftiget på en perklorforbrugende virksomhed er af boligtypen lejligheder (B_type=0).

Tabel 2
P<0.001.

Endelig blev der fundet en signikant afhængighed (korrelation) mellem T_score og T_per_m2. Også for gruppen af husstande, som havde modtaget kemisk rensede tekstiler under, eller op til 2 uger før, måleperioden, havde klart højere værdi for variablen T_per_m2.

Model

Initial model:

Det blev besluttet at anvende variablen B_type i stedet for variablen Virksom2 (som korrelerer med B_type) idet der er flere observationer med værdier for B_type end med værdier for Virksom2 (6 manglende observationer). Modellen kan ikke teste indflydelsen fra personer beskæftiget på perklorforbrugende virksomheder, idet variablen Beskaeft korrellerer med variablen B_Type. Modellen kan heller ikke teste effekten af antal kemisk rensede tekstiler per år (per kvadratmeter boligareal) (variablen T_per_m2) idet denne korrellerer med variablen T_period (det er de samme husstande som har modtaget kemisk rensede tekstiler i måleperioden som renser de fleste tekstiler per år). Det blev besluttet ikke at inkludere variablene Udluft1 og Udluft2, dels for de ikke er objektive, dels kan de være positivt korrelerede med antallet af kemiske rensede tekstiler per år (jo hyppigere man renser tøj, jo mere lufter man ud). I stedet anvendes den objektive variabel Ventil1 som et mål for luftudskiftning. Bemærk, at den initiale model inkluderer en vekselvirkning mellem Ventil1 og T_period, idet ventilationen kan forventes kun at være effektiv, når perklor-koncentrationen er høj (dvs. når der er et kemisk renset tekstil i husstanden).

Estimater af m og b _i blev estimeret med PROC MIXED proceduren i SAS (alle variable behandlet som "Fixed effects"). Kriterier for at fjerne en variabel: Koefficient ikke signifikant forskellig fra 0 (P>0.10) og variablen har ingen signifikant indflydelse på modelfit (vurderet ved værdien af –2 RES LOG LIKELIHOOD, som er c ²-fordelt ). Kriterium for at acceptere den lineær model er at residualerne er uafhængige af koncentrationsniveauet og er normalfordelte. Det første vurderes grafisk, det sidste testes med Anderson-Darling test (signifikanskriterium P<0.05).

Endelig model:

Estimater:

Tabel 3
Estimater af modelparametre.

Beregningseksempel:

Parcelhus (B_type = 1), uden udluftningsventiler (Ventil1 = 0) og hvor husstanden i de sidste 2 uger ikke har modtaget kemisk rensede tekstiler (T_period =0):

Predikteret conc = 0.027 mg/m³.

Bemærk, at effekten for udluftningventiler (b₄ = 0.115) ikke indgår i beregningerne, idet den ikke er signifikant forskellig fra nul.

Hvis der findes udluftningsventiler, afhænger niveauet af hvor de er placeret. Modellen predikterer koncentrationen i det "væsentligste opholdsrum" (stue, evt. køkken/alrum) og udluftningsventilerne vægtes efter om de er placeret i dette rum, tilstødende rum eller andre rum i huset. Tag fx et parcelhus (B_type = 1), med udluftningsventiler i stue (score 3) og tilstødende rum (score 2) (Ventil1 = 3+2 =5) og hvor husstanden i de sidste 2 uger har modtaget kemisk rensede tekstiler (T_period =1):

Predikteret conc = 0.12 mg/m³.

Uden udluftningsventiler vil den predikterede koncentration i samme situation være 2.6 m g/m³.

Multiplikativ model

I stedet for at regne i logaritmer kan ovenstående model formuleres som en multiplikativ model:

Conc = m ₀·f_{B_type}·f_ventil1·f_{T_period}·f_{Vekselvirkning}

hvor faktorerne har følgende værdier:

Tabel 4
Estimaterne af faktorerne er givet med 90% konfidensinterval i paranteser.

(*) 90% konfidensintervallet er 0.3 – 0.95.

Diskussion

Effekten af boligtype kan skyldes større bidrag udefra i bymæssig bebyggelse fra renserier og metalforarbejdende virksomheder, eller bidrag fra omkringliggende lejligheder. Mht. til den første forklaring var variablen Virksom1 ikke signifikant. En statistisk analyse baseret på en model med variablen Virksom2 i stedet for B_type gav heller ikke signifikans for Virksom2. Dette kan dog skyldes, at der var mange manglende observationer for denne variabel.

Selvom de signifikante effekter ser "naturlige" ud, så er analysen baseret på ret få observationer. Det er ikke undersøgt hvor robust den gennemførte analyse er for ændringer i en eller få af de indgående variable.

Arbejsmiljøinstituttet

Jesper Kristiansen
19. maj 2001

Bilag 7: Resultater af klimakammermålinger

Måleresultater, Gardin